Baggrund
Læsetid: 3 min.

Rødt skatteudspil var handlet af på forhånd

S og SF var allerede meget langt med deres skatteudspil, inden de radikale blev inviteret med til forhandlingsbordet. Radikale kritiserer partierne for at stille ultimative krav, fuldstændig som regeringen
Indland
2. september 2009
Da de den radikale leder, Margrethe Vestager, i august mødte op til forhandlinger om et fælles skatteudspil,  var de store hovedlinjer i udspillet allerede handlet på plads mellem Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, og de radikale krav var derfor uspiselige for S og SF.

Da de den radikale leder, Margrethe Vestager, i august mødte op til forhandlinger om et fælles skatteudspil, var de store hovedlinjer i udspillet allerede handlet på plads mellem Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, og de radikale krav var derfor uspiselige for S og SF.

Keld Navntoft

De radikales finansordfører, Morten Østergaard, retter nu en skarp kritik mod Socialdemokraterne og SF efter hele det skatteforløb, der endte med S-SF's præsentation af et samlet skatteudspil i fredags.

At de radikale ikke var med i udspillet, skyldtes først og fremmest, at de to andre partier mødte dem med en række ultimative krav, da de blev inviteret med til forhandlingerne om skatteudspillet kort efter sommerferien, siger han:

»Det var ellers det, de kritiserede regeringen ret kraftigt for i forbindelse med forhandlingen om skattereformen.«

Morten Østergaard mener, at det »bevidst eller ubevidst er ved siden af skiven«, når de andre partier udlægger de radikales optræden i forhandlingerne som ultimativ eller vrangvillig.

»Vores tilgang har været, at vi konstruktivt og uden ultimative krav skulle finde et fælles ståsted for en kommende regerings skattepolitik. Men vi har oplevet, at dét med at samle oppositionen - i hvert fald når det kom til skattepolitikken - kun var noget, man sagde udadtil,« siger han.

Bittert klima

Ingen af de S- og SF-politikere, som Information har talt med, ønsker til citat at give igen på den radikale kritik. Men der er ingen tvivl om, at klimaet mellem de tre oppositionspartier er bittert i disse dage. Skattediskussionerne brød endeligt sammen på spørgsmålet om skatten for de rigeste: S og SF ville indføre en 'millionær-skat' og frede boligejerne, mens de radikale ville have topskattegrænsen sat i vejret og til gengæld sætte et loft for rentefradraget.

For politikerne i S og SF er det ikke overraskende, at det endte sådan. Allerede inden sommerferien var de to partier nemlig klar med hovedlinjerne i deres fælles forslag - som de gik i gang med at arbejde på lige efter, at regeringen gennemførte sin skattereform med Dansk Folkeparti i foråret.

At de radikale ikke var med i det arbejde fra begyndelsen, var kun naturligt, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup.

Han henviser til, at S og SF allerede inden skatteforhandlingerne i foråret var blevet enige om ni krav til en kommende skattereform - og at man indgik en fælles 'musketered' om at komme og gå til forhandlingerne samtidig. Her valgte de radikale at stå frit.

»Vi har i S og SF opbygget et godt tillidsforhold og er kommet med fælles betænkningsforslag og fælles kritikpunkter af regeringens skattereform. Det er nogle naturlige skridt i forlængelse af hinanden,« siger Nick Hækkerup.

Det samme siger SF's gruppeformand, Ole Sohn.

»De radikale ville gerne stå frit i skatteforhandlingerne. Det er ret logisk, at når vi i S og SF kommer og går fra forhandlingerne sammen, at vi så også går i gang med at lave vores eget. Det har vi sagt i temmelig lang tid,« siger han.

R er faldet i værdi

Så da Margrethe Vestager og Morten Østergaard - efter nogle indledende sonderinger mellem den radikale leder og S-formand Helle Thorning-Schmidt inden ferien - mødte op til forhandlinger i august, så var de store hovedlinjer i udspillet allerede handlet på plads mellem S og SF på forhånd.

Og efter, at både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal (SF) igennem et halvt år havde kritiseret regeringens skattereform for at være en 'rødvinsreform' til gavn for de rigeste, betragtedes de radikale krav om en højere topskattegrænse som uspiselige.

Så forhandlingerne brød sammen, og kort efter præsenterede de radikale deres eget skatteudspil - til stor vrede hos flere i de andre partier. Store dele af det ligner til forveksling det, som S og SF senere præsenterede - mens især topskatteforslaget og loftet over rentefradraget skiller sig ud.

Blandt både SF'ere og socialdemokrater mumles der om, at de radikale nu må til at erkende, at »deres mandater ikke er lige så meget værd, som de var engang«.

Margrethe Vestager har endegyldigt peget på Helle Thorning-Schmidt som statsminister - og selv hvis de radikale vælger at stå uden for regeringen, vil de næppe få meget held ud af at forsøge at gentage succesen fra 80'erne, hvor de radikale ikke ville vælte Poul Schlüter som statsminister, men alligevel stemte fodnotepolitikken igennem med oppositionen, lyder analysen.

Samtidig fremhæver flere politikere den lange række af emner - uddannelse, klima og så videre - som partierne trods alt er enige om.

»Vi kan ikke tvinge dem med i regering. Men deres fordele ved at gå med er store,« siger en kilde.

Morten Østergaard understreger, at han ikke ønsker at optrappe konflikten.

»Men man skal ikke tage os for givet ved at stille ultimative krav. Især Socialdemokraterne burde kende os godt nok til at vide, at vi forlanger at få indflydelse, og det forventer vi også at få,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis det skulle mage sig sådan, at De Radikale atter engang bliver tungen på vægtskålen i dansk politik efter næste valg, må man håbe på, at de vil være lige så gode til at sælge deres stemmer som Dansk Folkeparti har været. Betingelsen må være at S og SF fuldstændig dropper deres kopi af VKOs ”faste og fair” udlændingepolitik.

De Radikale må påtage sig rollen som S og SFs samvittighed, og sørge for at der atter kommer anstændighed ind i dansk politik.