Rigspolitiet hentede de 22 afviste irakiske asylsøgere fra Ellebæk Fængsel ved Sandholmlejren i Nordsjælland natten til onsdag efter en "politifaglig vurdering".
Det siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til kritikken af, at irakerne blev hentet om natten.
- Det er fuldstændig en politifaglig vurdering. Det er klart, at man sender dem ud på det tidspunkt, hvor der er færrest, de autonome kan genere og kan komme til skade. Det er altid den politifaglige vurdering, siger Rønn Hornbech , som selv har været vicepolitimester hos Rigspolitiet.
Hun opfordrer de resterende afviste irakiske asylsøgere til at vende frivilligt hjem til Irak, så politiet ikke skal tvangsudsende flere. Det giver en rolig udsendelse.
- Vi bliver ved alle sammen - Hans Viggo Jensen (Rigspolitiets ansvarlige for udsendelse) jeg og andre - til at opfordre til, at de får en aftale med politiet om at rejse ud frivilligt. Det har vi sagt igen og igen. Ellers så sker det pludseligt. De kan ikke få aftaler om deres ejendele eller noget som helst. Det har vi opfordret til i årevis igen og igen, siger Birthe Rønn Hornbech.
Ellers venter tvangsudsendelse af resten af de afviste irakiske asylsøgere. Hun har intet tal på, hvor mange personer det drejer sig om.
- Der er hele tiden nogle, der udrejser frivilligt, eller i hvert fald i vort system står som udrejst. De ændrer sig hele tiden, siger hun.
Spørgsmål: - Er der planer om yderligere tvangshjemsendelser?
- Udrejserne sker løbende, og vi sætter ikke i avisen, hvornår det sker, siger ministeren.
Spørgsmål: - Kritikken af, at det er for hårdhændet, kan du ikke genkende eller acceptere?
- Nej, det kan jeg overhovedet ikke. Vi kunne jo se i Brorsons Kirke, at de brugte halvanden time på at prøve at tale dem til rette, så alle ballademagerne kunne nå frem, siger Birthe Rønn Hornbech.
/ritzau/
De afviste irakere
Seneste artikler
Enl. og R: Et umenneskeligt system
10. april 2010Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De RadikaleSå fik dement iraker lov at blive
10. april 2010Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelseDe er flygtninge i deres eget land
25. januar 2010Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk