Læsetid: 2 min.

Så sødt som i gamle dage

Skakkens to store K'er i en nostalgisk duel
28. september 2009

For 25 år siden var en hel skakverden - og alverdens medier - tændt på 'giganternes duel' i Moskva. De to store K'er - den forsvarende verdensmester Anatolij Karpov og den nye stjerne Garry Kasparov - mødtes til en match om VM-titlen. Den spiller, der først scorede seks gevinster, skulle erklæres for sejrherre. Udover det rent skaklige havde duellen klare politiske dimensioner: Karpov var systemets mand, en kær gæst på de bonede gulve i Kreml, Kasparov var antiautoritær og dybt kritisk over for Sovjetunionen og alt dets væsen.

I begyndelsen plukkede Karpov fjernede af den unge brushane og var efter ni partier foran med 4-0. Kasparov måtte ændre taktik og begyndte at 'fedtspille', hvad der resulterede i sytten remiser på stribe, inden Karpov i det 27. parti øgede til 5-0.

Nu kunne hvert parti blive det sidste. Men Kasparov havde nerver af stål. I det 32. parti reducerede han til 1-5, og efter ny serie remiser, vandt han det 47. og 48. parti. Karpov var rystet. Den lille mand havde tabt ti kilo og så groggy ud ved brættet. FIDE-præsidenten Campomanes skred ind og afbrød matchen under tumultagtige scener. En ny duel fandt sted i 1985, denne gang (klogeligt nok) spillede man bedst af 24. Kasparov vandt 13-11 og beholdt titlen de næste 15 år.

De største nogensinde

I Valencia mindedes man i sidste uge under pomp og pragt de forne begivenheder med en nostalgisk duel mellem de to, som almindeligvis (sammen med Bobby Fischer) regnes for de største mestre nogensinde. Karpov er stadig aktiv, men er faldet betydeligt i niveau. Kasparov trak sig i marts 2005 helt ud af spillet for at hellige sig en politisk dyst - den mod Vladimir Putin. Og han har erklæret, at jubilæums-showet i Valencia skal ses som en engangsforestilling.

Blev det nu så sødt som i gamle dage? Ja, i hvert fald for Kasparov, der efter fire hurtigpartier og otte lynpartier kunne notere sig for en knusende sejr på 9-3 (3-1 i hurtigskak og 6-2 i lyn). De tolv års aldersforskel gjorde sig tydeligere gældende end dengang i Moskva 1984 - eller som Kasparov engang sagde til mig:

»Forskellen på os to? Ja, Karpov er en meget, meget stærk spiller - men jeg er en meget, meget stærk skakspiller ...«

At tæve en ældre herre er egentlig ikke noget at bryste sig af, men Kasparov vil sikkert med fryd tænke tilbage på det tredje hurtigparti, hvor han med de hvide brikker gav sin gamle rival en ordentlig kajeryster:

1.d4 d5 2.c4 e6 3.Sc3 Le7 4.cxd5 exd5 5.Lf4 c6 6.Dc2 Ld6 7.Lxd6 Dxd6 8.e3 Se7 9.Ld3 Sd7 10.Sge2 h6 11.0-0 0-0 12.a3 a5 13.Tad1 b6 14.e4 dxe4 15.Sxe4 Db8 16.S2c3 La6 17.Lxa6 Txa6 18.d5 Sxd5 19.Sxd5 cxd5 20.Txd5 Ta7 21.Dd2 Sc5 ...

Se diagrammet.

Karpov har åbenbart ikke set, hvad der vil komme - rent til kæben:

22.Sf6+ gxf6 23.Dxh6 f5 24.Dg5+ Kh8 25.Df6+ Kg8 26.Txf5 Se4 27.Dh4 Te8 28.Th5 f5 29.Th8+ Kf7 30.Txe8 Dxe8 31.Dh7+ - og Karpov kapitulerede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu