Kommentar
Læsetid: 2 min.

Sander har blod på hænderne

Det er videnskabs-minister Helge Sanders ansvar, når universiteterne nu igen skærer ned på uddannelserne. Han ofrer bredden i dansk uddannelsespolitik for en entydig satsning på prestigeprojekter og eliteforskning
Indland
16. september 2009

Blodet flyder i Bredgade foran Videnskabsministeriet. En ung kvinde er drattet om med en kæmpe blodklat på sit hvide patienttøj. En lægestuderende med blussende kinder kaster sig straks over hende og forsøger forgæves at stoppe blødningen. De ligger midt i et kaos af blod, organer, patienter, der dejser om på stribe, og læger, der råber på assistance.

I virkeligheden er det ikke døende patienter og hjælpeløse læger, men medicinstuderende fra Københavns Universitet, som er i fuld gang med en happening. De råber på assistance fra videnskabsministeren, fordi universiteterne endnu en gang skal skære i budgetterne. Og nu med alvorlig risiko for, at uddannelserne for- bløder.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København, hvor jeg også selv har min daglige gang, skal der spares 20 millioner kroner. Og det kan ikke undgå at ramme undervisningen. Uddannelsestiden i almen praksis reduceres kraftigt, den grundlæggende kemiundervisning bliver beskåret, og vi skal sidde flere til forelæsningerne. Det giver utvivlsomt dårligere læger.

Studerende falder fra

Og så er medicinstudiet langtfra den mest kritisk syge patient. Det står rigtig slemt til på de naturvidenskabelige uddannelser. Og de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier er virkelig på spanden.

Ansvaret skal ikke placeres hos universiteterne. Det ligger på Helge Sanders skrivebord. Det er nemlig taxameteret, altså den årlige bevilling per studerende, som den er helt galt med, og ikke universiteternes prioritering.

Regeringens egen undersøgelse - den såkaldte McKinsey-rapport - viser, at uddannelse er en klokkeklar underskudsforretning. På humaniora og samfundsfag mangler man for eksempel 11.000 kroner pr. studerende hvert eneste år.

På tredje semester af etnologistudiet betyder det, at der kun er råd til fire undervisningstimer om ugen. Det er praktisk talt et selvstudium. Det samme gælder på kinesisk, hvor de studerende i fire ud af fem år kun har fire timer om ugen. Det er klart, det betyder, at folk falder fra på stribe. Og det er virkelig dumt, for vi har brug for både folk, der kan tale kinesisk, og folk, der kan gøre os klogere på kulturer og menneskets levevis.

Helge har ansvaret

Nu kommer Helge Sander så til undsætning med en ordentlig saltvandsindsprøjtning i form af 100 millioner til de mest trængende. Siger han. Men den investering, som videnskabsministeren praler af, svarer til sølle 2.000 kroner oven i humanioras og samfundsfags tyndslidte taxameter. Det luner ikke meget på universiteterne, hvor man hiver sig selv i håret for at undgå at udsulte uddannelserne.

Nøgleproblemet er det alvorlige historiske efterslæb. Det er brug for et langt mere seriøst løft, hvis der skal rettes op på den dårlige kvalitet. En rigtig stor del af de mange millioner, som Helge Sander kan hive frem, går slet ikke til uddannelse, men til prestigeprojekter og højtprofilerede forskningsområder.

En milliard skal gå til laboratorier. På mit studie skal vi have et Panum-tårn! En gigantisk laboratoriebygning, som kommer til at koste mange, mange penge, og som kun er tiltænkt forskning.

For mig at se er det et klart billede på regeringens strategi for et videnssamfund: Det er entydig satsning på eliten og på enkelte udvalgte prestigeområder. Alt imens bredden langsomt forbløder. Konsekvensen er, at det generelle uddannelsesniveau bliver markant forringet. Det kan blive ekstremt dyrt for Danmark.

De medicinstuderende, som lavede splatterdemo i Bredgade, mener endda, det kan komme til at koste menneskeliv.

Stine Maiken Brix er medicinstuderende på Københavns Universitet og skriver for Universitetsavisen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At bredden kommer til at lide under denne form for beskæring vil til syvende og sidst også betyde at eliten får sværere ved at nå ud og derved gøre sig nyttig.

Inger Sundsvald

Løkke Rasmussen har åbenbart ikke samme ambition om uddannelser i verdensklasse som Fogh Rasmussen SAGDE han havde. Fire timers undervisning om ugen? Hvor længe kan hensigterne skjules om et Danmark for eliten?

Helge Sander er et pjok af en administrator.