Shalaw blev udvist på grundlag af en formodning

»Jeg håber ikke, det kan gå galt nu,« sagde 23-årige Shalaw for et par uger siden til Information. På det tidspunkt sad han indespærret i Ellebæk Fængsel.

Men i går gik det galt. Shalaw blev afhentet af Rigspolitiet og tvunget om bord på et fly til Bagdad

Ifølge Dansk Flygtningehjælp var der ellers dukket afgørende nye informationer om hans sag op.

I februar blev Shalaws mor dræbt af terrorister. Det fik han at vide gennem sine onkler i Irak, som begyndte at arbejde på at fremskaffe de relevante papirer til ham.

»Det bliver forfærdeligt at få dødsattesten i hænderne, men jeg har brug for den til min sag,« sagde han stille.

Det lykkedes for Dansk Flygtningehjælp at få fat i scannede kopier af dokumenterne fra Irak, som de i juni måned sendte til Flygtningenævnet sammen med en anmodning om genoptagelse af hans sag. Og Flygtningehjælpen understregede, at de ville eftersende originalerne, så snart de kunne fremskaffe dem.

Afslag i mandags

Men i mandags fik Shalaw aslag fra Flygtningenævnet, der ikke havde »fundet anledning til at foranstalte en vurdering af dokumenternes ægthed.«

Ifølge Flygtningenævnet er der nemlig god grund til på forhånd at antage, at dokumenterne, »der i øvrigt fremstår som scannede farvekopier, er konstrueret til lejligheden«. For ifølge nævnet er Shalaws forklaring selvmodsigende.

Shalaws beretning begynder i 2006, hvor en sunni-muslimsk terrorgruppe under al-Qaeda forsøgte at hverve ham og hans bror. De afslog, og kort efter blev Shalaws bror dræbt.

Selv flygtede han og endte i Danmark nogenlunde samtidig med, at den etniske og sekteriske vold i Irak nåede sit højdepunkt ved årsskiftet 2006-07. Flygtningenævnet mente imidlertid ikke, at drabet på broren kunne udløse asyl til Shalaw, selv om han ifølge FN's Flygtningeorganisation UNHCR er berettiget til international beskyttelse, alene fordi han stammer fra provinsen Kirkuk.

På det tidspunkt forklarede Shalaw, at han ikke kunne fremskaffe erklæringer fra irakisk politi om, at hans bror var blevet dræbt af en terrorgruppe, fordi hans mor ikke turde fortælle politiet om gruppen af frygt for repressalier.

»Jeg var bange for, hun ville blive dræbt,« sagde han til Information.

Og den frygt skulle angiveligt vise sig at være velbegrundet. Efter Shalaws mor hørte, at han havde fået afslag på asyl, gik hun til politiet og anmeldte terrorgruppen af frygt for, hvad de ville gøre ved ham, hvis han blev sendt tilbage. Kort efter modtog hun et trusselsbrev, der beordrede hende til at trække anmeldelsen tilbage. Det nægtede hun, og to uger efter blev hun dræbt, ifølge Shalaws forklaring.

Dokumentation til nævn

Sammen med dødsattesten på Shalaws mor fremsendte Dansk Flygtningehjælp scannede kopier af hendes politianmeldelse og af trusselsbrevet fra terrorgruppen.

Flygtningenævnet har fået dokumenterne oversat, og de understøtter entydigt Shalaws forklaring. Men nævnet vil altså ikke undersøge deres ægthed og kan derfor ikke lægge dem til grund for en afgørelse. Det er nemlig for utroværdigt, lyder argumentet fra nævnet, at Shalaws mor først skulle være bange for terrorgruppen og så bagefter skulle skifte mening for hans skyld.