Socialdemokraterne vil have fagforeningspengene tilbage

Socialdemokraternes næstformand Nick Hækkerup opfordrer nu fagbevægelsen til at skifte kurs og begynde at støtte Socialdemokraterne økonomisk igen.

»Det løbende daglige samarbejde mellem os og fagbevægelsen bliver stadig tættere og er i dag bedre, end det har været længe. Derfor synes jeg, at det ville være naturligt, at fagbevægelsen også økonomisk bekendte kulør og igen begyndte at støtte blandt andre os,« siger Nick Hækkerup.

Han henviser til situationen i Norge, hvor det norske LO for nogle år siden lavede et lignende kursskifte, skruede op for støtten til den norske venstrefløj og til sidst genindtrådte i Arbeiderpartiets forretningsudvalg.

»Det er selvfølgelig deres egen afgørelse. Men som en fagforening kan man jo sige: Vi skal varetage vores medlemmers interesser. Og det er Socialdemokraterne bedst til. Samtidig er der en massiv skævhed mellem, hvad de borgerlige partier får fra erhvervslivet, og hvad vi får- eller rettere ikke får - fra erhvervsliv eller fagbevægelse,« siger Nick Hækkerup.

Ifølge centrum-venstre-tænketanken CEVEA bakker et flertal af danskerne bredt op om en fagbevægelse, der engagerer sig mere i politik.

LO afviser

I en ny spørgeundersøgelse, CEVEA har fået lavet blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, erklærer godt 56 procent af alle danskerne sig enige eller meget enige i, at en vigtig rolle for fagforeningen er at »påvirke politikerne til fordel for sine medlemmer«. Og et lignende antal er enige eller meget enige i, at fagforeninger skal »tage ansvar for samfundsudviklingen«.

Dét er et større antal end de knap 50 pct., der peger på en bedre løn til medlemmerne som en vigtig opgave for fagforeningerne.

»Der er en bred opbakning i befolkningen til en fagbevægelse, der træder i karakter politisk. Og dermed ville der også være opbakning, hvis fagbevægelsen fandt det i medlemmernes interesse at støtte bestemte partier,« konkluderer Peter Westermann, der er vicedirektør i CEVEA.

I 2003 mistede Socialdemokraterne en sjettedel af sine indtægter, da hovedorganisationen LO valgte at smække kassen i. Og op til seneste valg i 2007 opsagde fagforeningen 3F også sin partistøtte.

LO-formand Harald Børsting understreger, at forholdene er helt anderledes for søsterorganisationen i Norge, end de er for LO i Danmark.

»Deres medlemmer stemmer massivt på Arbeiderpartiet, mens vores medlemssammensætning politisk i stadigt stigende grad afspejler befolkningen som helhed. Det var baggrunden for, at vi tog beslutningen i 2003 - og det, mener jeg, stadig er gældende,« siger Børsting.

Han understreger, at LO har samarbejdet tæt med Socialdemokraterne om flere emner - for eksempel i diskussionen om skattereformen i foråret - og betegner det blankt som »noget svineri«, at erhvervslivet i så stort et omfang støtter de borgerlige partier.

»Men vi ville alligevel ikke kunne hamle op med A.P. Møllers pengetank. Og under alle omstændigheder har vi heller ikke pengene længere. De er blevet sparet væk,« siger han.

3F: Vi samarbejder bredt

Næstformand Jane Korczak fra 3F er enig.

»Vi laver masser af politisk arbejde - både i samarbejde med oppositionen og også i forhold til de øvrige partier i Folketinget. Så på den måde, mener jeg, er vi helt på linje med det, som CEVEA's undersøgelse peger på,« siger hun.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Due er den helt store forskel mellem Norge og Danmark blandt andet, at kun ca. halvdelen af nordmændene er organiseret i en fagforening, og det er typisk dem, der stemmer til venstre for midten.

»Jeg har siddet på Metals kongres og lyttet - og her støttes der også op om et tættere samarbejde mellem S og SF. Men det er ikke realistisk, at LO-fagbevægelsen skulle genoptage sin automatiske økonomiske støtte til bestemte partier igen,« siger han.