Læsetid: 4 min.

Staten spilder milliarder på anbringelser

Staten bruger årligt tocifrede milliardbeløb på at anbringe børn, men det er spildte penge, fordi kommunerne overlader de unge til sig selv, når de fylder 18 år. Det mener eksperter og fagfolk, der peger på, at en tredjedel af de unge i fængslerne er tidligere anbragte børn
16. september 2009

Når kommunerne ikke sørger for at følge op på anbragte unge, når de kommer ud af anbringelsen, så er det ligesom at smide flere milliarder af statens kroner ud. Det mener fagfolk og eksperter, der kritiserer det manglende såkaldte efterværn for anbragte unge i Danmark.

»Man spilder milliarder af kroner. Den indsats, man allerede har ydet, går tabt, når den unge pludselig står helt alene. Vi investerer så mange penge i anbringelser, og derfor virker det decideret tåbeligt, at man ikke sørger for at give de unge et ordentligt opfølgende forløb,« siger Inge Bryderup, der er forsker og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og forfatter til flere bøger om anbragte unge.

Kommunerne bruger over 1o mia. kr. om året på at anbringe børn i plejefamilier eller på institutioner, og det er penge, som Benny Andersen, der er næstformand for fagforeningen Socialpædagogerne, også mener, går tabt.

»De pædagoger, som arbejder med anbragte unge, oplever i høj grad, at deres indsats er forgæves, fordi det, de unge har lært under anbringelsen, forsvinder op i den blå luft, når man bare overlader dem til sig selv, når de fylder 18 år,« siger han.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der beror på tal fra 2006 til 2008 viser, at 75 procent af de anbragte unge ikke får det såkaldte efterværn, og det betyder i de fleste tilfælde, at kommunen slipper dem helt, når de fylder 18 år.

Jette Wilhelmsen, der er projektleder for Børns Vilkår, mener også, at det er en kostelig affære.

»Når de unge bare fra den ene dag til den anden bliver sluppet efter at have levet et institutionsliv, så er de prisgivet på forhånd, og der er stor risiko for social deroute,« siger hun.

Fylder fængslerne

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 35 procent af de 18-29-årige, der sidder i fængsel, er tidligere anbragte børn.

John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, mener, at der er en klar sammenhæng mellem den manglende efterværnsindsats og de mange tidligere anbragte unge, som fylder fængslerne.

»Det viser med al tydelighed, at vi har et socialt system, der opgiver de unge. De oplever en meget brat overgang til voksenlivet, og de sociale kompetencer, de har lært, aflærer de igen. De, der ikke har ressourcer nok selv, går simpelthen i hundene og bliver misbrugere eller kriminelle,« siger han.

Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at den faktor, der har størst betydning for, om en person i alderen 18 til 39 år sidder i fængsel, er om personen har haft en såkaldt 'børnesag', hvor kommunen har været inde over personens opvækst på grund af problemer i familien.

»Det er graverende, at vi i Danmark går rundt og tror, at vores sociale indsats er meget seriøs, når alle tallene viser, at den ikke virker,« siger John Hatting.

Reform uden effekt

I 2006 blev reglerne for anbringelser revideret med den såkaldte Anbringelsesreform. Allerede dengang var politikere og forskere opmærksomme på, at efterværnsindsatsen i kommunerne ikke fungerede, samtidig med at den var afgørende for, om den unge klarede sig godt efter anbringelsen.

»De unge har massive behov, når de bliver udsluset af kommunen. De har haft en turbulent opvækst, en afbrudt skolegang, og dagligdagsting som opvask og madlavning har de ikke lært. Det er unge uden et voksennetværk, og derfor har de brug for den professionelle støtte,« forklarer Tine Egelund, der er forsker på børneområdet ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Det blev derfor skrevet ind i Serviceloven, at »kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til unge i alderen 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte«.

En undersøgelse fra Ankestyrelsen viser dog, at der ikke er flere unge, der modtager en efterværnsindsats efter reformen.

Ifølge Inge Bryderup er det, fordi kommunerne ikke yder en efterværnsindsats for de unge, der har brug for den.

»Jeg ved ikke, hvordan man skal få kommunerne til at overholde loven i stedet for at omgås den. Det er en politisk opgave,« siger Inge Bryderup.

Formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening Jørn Sørensen siger dog til Information, at opgaven løses rigtigt i de forskellige kommuner.

»Det har aldrig været meningen, at alle anbragte unge skulle i efterværn. Jeg mener, at de, der har brug for hjælp, får den.«

Socialpædagoger råber op

Den udlægning kan Benny Andersen slet ikke nikke genkendende til.

»Kommunerne tilbyder ikke efterværn i den grad, de skal, og det er simpelthen en katastrofe. Mange af vores medlemmer oplever, at de unge kommer og banker på deres dør, fordi de ikke kan få den hjælp, de har brug for, efter anbringelsen ophører,« forklarer han.

Benny Andersen kan ikke forestille sig andre forklaringer, end at kommunerne tænker i kroner og øre.

»Det må være kassetænkning, selv om jeg gyser ved tanken om det,« siger han.

John Hatting mener også, at kommunerne har misforstået opgaven.

»De baserer deres faglige vurderinger på, hvor mange penge, der er i kassen, og det betyder, at de unge ikke får den hjælp, de har brug for,« siger han.

Serie

Seneste artikler

  • 'Jeg blev overladt til mig selv'

    16. september 2009
    Da Signe fyldte 18 år, blev hun bedt om at flytte fra sit anbringelsessted, og derefter ophørte al kontakt med kommunen. Hun stod alene, og de efterfølgende år var en lang kamp
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg tror at Benny Andersen har ret. når han mener at kommunerne tænker i økonomi.
Men jeg mener ikke at økonomi, kan stå alene, som årsag.
Årsagen skyldes iogså at der mangler et effektiv og ensartet efterværn, på tidl. anbragte børn og unge.

Det skyldes også, at velmenende sagsbehandlere, ikke forstår de unges værdier, moral og etik. og forudsætter at de unge, deler sagsbehandlerens middelklasse etik.

For når den unge, ikke vil som sagsbehandleren, eller når den unge ikke deler, sagsbehandlerens tanker, bliver den unge kørt igennem systemet, og de muligheder der findes for hjort-frederiksensk "motivation", med træk af f.eks. 1/3 af kontanthjælpen, for at få den unge til at makke ret.

Og her taler vi om børn/unge, der har oplevet at blive fjernet fra hjemmet, og hvor vold og trusler muligvis har været en årsag til anbringelsen udenfor hjemmet, også forsøger sagsbehandleren med de midler at få den unge utilpasset, til at indpasse sig.

Jeg forestiller mig, at sagsbehandleren, selv forestiller sig selv, at sagsbehandleren ville blive mere motiveret for tage en uddannelse, hvis der var en myndighed, der tvang dem til det.
Det er her, at moral og etik kommer ind.
Hvor sagsbehandleren, er opvokset i funktionel arbejdstager/arbejdsgiver familie, kommer flertallet af de anbragte børn fra dysfunktionelle familier, hvor røvermoral og plattenslager overlevelsesetik, er herskede.
Dvs. at både sagsbehandleren og den tidligere anbragte unge, vil begge gerne have en villa, en stor bil, og et godt liv..
men måden, som de anser for at være det bedste/hurtigste/sikreste vej til målet, er vidt forskelligt.Og netop kendetegnet af deres moral og etik

Hvis disse unge fik ekstra hjælp og støtte til at uddanne sig, kunne de bo på kollegium med andre unge, hvor de kunne have et unge-fællesskab, som kunne virke som en familie.

De burde også have en voksen støtteperson, som kunne give den støtte, som forældre normalt giver.

Michael Skaarup

Nanna Gerskov:. - "Hvis disse unge fik ekstra hjælp og støtte til at uddanne sig, kunne de bo på kollegium med andre unge, hvor de kunne have et unge-fællesskab, som kunne virke som en familie." - Så du mener at vi skal overlade resocialiseringsansvaret, til tilfældige unge der bor på kollegium.? tsk tsk!!

Nanna Gerskov: - "De burde også have en voksen støtteperson, som kunne give den støtte, som forældre normalt giver." - Ja, men når der nu ikke nok velfungerende som gider at være kontaktperson, for utilpassede unge. Hvem skal så støtte den unge. Måske du skulle overveje muligheden. Jeg har hørt at lønnen er latterlig lav.

Jeg foreslår at du melde dig som støtte-kontakterpson, for nogen utilpassede unge.

Jeg er tidligere anbragt barn og man føler sig virkeligt forladt og ensom fra den dag man fylder 18 år. For mig har det betydet kaos i en hel del år. Kaos hvor jeg ikke havde styr på min skolegang, økonomi mv. Resultatet blev en gæld der har taget mig 7 år at komme ud af, og at jeg først nu, som 35 årig er gået igang med stx for at kunne læse videre.

Jeg har tidligere i debatter netop efterlyst et efterværn for at modvirke at man falder tilbage i de mønstre man har lært hjemmefra, eller ganske enkelt fordi man ikke har lært noget på det område. Det er en nærmest uoverskuelig opgave at være overladt til sig selv og som 18 årig er man stadig mere barn end voksen på mange områder.

Det er skammeligt og i øvrigt økonomisk dumt at overlade disse unge til sig selv så tidligt!

"Formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening Jørn Sørensen siger dog til Information, at opgaven løses rigtigt i de forskellige kommuner."

Og det siger han uden at rødme, på trods af at mere end 1/3 af dem ender i fængsel.

Vi må vist til at skærpe straffene for offentligt ansatte der ikke udfører deres arbejde i henhold til lovgivningen - det må være en sag for justitsministeren.

Mosbak, hvor vil du hen med den straf?

kommunerne har fået pålagt et loft af regeringen. hvis de nu kunne skide penge ville alt være fint.

Selvfølgelig skal disse unge have støtte, men lad os placere skylden hvor den hører hjemme - VKO-regeringen, som har barberet social støtte til benet.

Bob

Undskyld - det var sarkastisk ment - jeg tror ikke på at Brian kommer med sådan et forslag, han har travlt med at stramme skruen de forkerte steder ;-)

I 1970'erne, da fjernelserne i Danmark startede som storstilet socialt ekspermentelt, var det meningen, at de tvangsfjernede, når de blev 18 år, skulle være tilstrækkeligt bevidstgjorte om samfundet og dets urimeligheder til at de kunne fungere som stormtropper i Revolutionen ligesom i Sovjetunionens første glorværdige tid. Det var derfor, Danmark gik i gang med massefjernelser af børn - udelukkende fra de såkaldt lavere sociale lag, hvor det revolutionære klasse-potentiale findes.

Nu står Berlin-muren ikke længere, men mangt og meget har overlevet i ny forklædning og med nye, moderigtige ord og betegnelser.