Baggrund
Læsetid: 3 min.

Thor blev tvangsfjernet på for spinkelt grundlag

Tønder Kommune handlede ikke korrekt ved at fjerne 'narkobabyen' Thor fra sine forældre. En forældet speciallægeerklæring og formodninger om, at forældrene havde et misbrug, er for tyndt et grundlag til en tvangsanbringelse, mener eksperter. Kommunen burde i stedet have tilbudt familien anden hjælp
Ifølge Thors mor Helene fik hun først at vide, at Tønder Kommune ville tvangsfjerne hendes søn en time efter fødslen. Det var resultatet af, at Helene flere måneder forinden anmodede kommunen om råd og vejledning i forbindelse med fødslen.

Ifølge Thors mor Helene fik hun først at vide, at Tønder Kommune ville tvangsfjerne hendes søn en time efter fødslen. Det var resultatet af, at Helene flere måneder forinden anmodede kommunen om råd og vejledning i forbindelse med fødslen.

Kristine Kiilerich

Indland
19. september 2009

Thor blev fjernet fra sine forældre umiddelbart efter, han kom til verden den 23. juni i år. Men egentligt burde hans forældre have haft en chance for at bevise, at de kunne tage sig af ham. Det mener eksperter, efter Information i går fortalte familiens historie på baggrund af sagens dokumenter og samtaler med de implicerede.

Ifølge Thors forældre, Helene og Bjarne, fik de først at vide, at Tønder Kommune ville tvangsfjerne deres søn en time efter fødslen. Det var resultatet af, at Helene flere måneder forinden anmodede kommunen om råd og vejledning i forbindelse med fødslen.

Kommunen begrundede beslutningen med, at Helene ifølge en fem år gammel speciallægeerklæring lider af en depression og er en del af et 'misbrugsmiljø'.

Dog er der hverken i Bjarne eller Helenes lovpligtige paragraf 50-vurderinger oplysninger af nogen slags om hård narkotika.

Ud fra Informations dokumentation, vurderer Simon Thorbek, lektor i socialret på Den Sociale Højskole i København, at Tønder Kommune fejlagtigt har tvangsfjernet Thor.

»Jo mere indgribende en foranstaltning er, jo klarere skal oplysningsgrundlaget være. En anbringelsessag skal bygge på aktuelle oplysning, og der må altså ikke være tvivl om så væsentlige ting som et stofmisbrug. Derfor er der ikke nok faglig klarhed om den endelig anbringelse her,« siger han.

Den vurdering er lektor i jura ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus Bente Adolfsen enig i. Hun tilføjer, at flere andre forhold taler for, at kommunen burde vælge andre foranstaltninger end tvangsfjernelse.

»Begge forældre har haft samvær med deres børn fra tidligere forhold. Når man har vurderet, at de kan tage vare på et barn en hel weekend, så kan deres forældreevne ikke være så dårlig, at det nye barn helt skal fjernes. En tvangsanbringelse bør kun komme på tale, hvis det er indlysende, at forældreevnen mangler.«

Dårlige argumenter

Thors forældre har begge en belastet baggrund. På grund af sin depression indvilligede Helene frivilligt i at anbringe sit første barn uden for hjemmet.

Bjarne har været involveret i kriminalitet som småtyverier og spirituskørsel, og han står over for at skulle afsone en dom på 11 måneders fængsel.

Men de forhold udelukker ikke, at familien kan tage vare på et barn, understreger Bente Adolfsen.

»Ja, han har kørt spritkørsel og skal i fængsel. Men der står ikke i loven, at kriminelle ikke har ret til at have et barn. Der står heller ikke, at du ikke kan få lov til at beholde dit barn, hvis du tidligere har haft en depression.«

Hun henviser desuden til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der fastslår, at man ikke må blande sig vilkårligt i folks privatliv, og kommunerne skal derfor have deres argumenter i orden, når de blander sig i familieforhold.

Det er jurist Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen i København fuldstændig enig i. Derfor har hun på eget initiativ opsøgt familien og rådgivet dem om anbringelsen.

»Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere indgribende end at tage et barn fra forældrene. Derfor skal forældreevnen altid være belyst ordentligt. Her ser vi i stedet et særdeles indgribende tiltag på et meget spinkelt grundlag,« siger hun.

Efterlyser støtte

Både Bente Adolfsen og Simon Thorbek understreger, at de ud fra Informations oplysninger ikke kan afgøre, om Helene og Bjarne kan stå helt alene med et spædbarn.

Men de efterlyser bedre argumenter fra kommunens side for at vælge en tvangsanbringelse frem for andre former for foranstaltninger.

»Det er direkte nævnt i serviceloven, og det er desuden et forvaltningsretsligt princip, at man ikke skyder gråspurve med kanoner. Derfor skal man lede efter den mindst indgribende foranstaltning,« siger Simon Thorbek. Han mener, at Tønder Kommune overtræder socialloven, fordi den ikke har gjort sig de lovpligtige overvejelser om at anvende et mere lempeligt middel frem for tvangsfjernelse.

Nanna Gotfredsen har fulgt familien tæt gennem forløbet, og hun er ikke i tvivl om, at de vil få stort udbytte af andre forebyggende foranstaltninger.

»Jeg har 12 års erfaring i at læse denne slags sager, og her havde det været oplagt at etablere en parallelanbringelse af både mor og barn på en familieinstitution.«

Det bakker Bente Adolfsen op om. Hun hæfter sig i den forbindelse især ved, at Helene selv har søgt hjælp hos kommunen.

»Hele pointen er, at der er noget at bygge på, når hun selv spørger om hjælp, og der masser af muligheder for at hjælpe familien. Måske kan de til sidst selv tage vare på barnet. Måske kan de ikke. Men i hvert fald får man et bedre beslutningsgrundlag.«

Ankestyrelsen tager i næste uge stilling til Helene og Bjarnes klage over tvangsfjernelsen.

Læs historien om Bjarne og Helenes kamp for at beholde sønnen Thor på information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bente Adolfsen: »Ja, han har kørt spritkørsel og skal i fængsel. Men der står ikke i loven, at kriminelle ikke har ret til at have et barn. Der står heller ikke, at du ikke kan få lov til at beholde dit barn, hvis du tidligere har haft en depression.«

Der er forskel på spritkørsel og grov vold. Har Information ikke informeret lektoren om forældrenes voldsdomme?

"I marts blev faderen, Bjarne Würgler-Hansen, idømt tre måneders ubetinget fængsel for grov vold, mens moderen, Helene Mortensen, fik otte måneders betinget fængsel, ligeledes for grov vold."
Fra JydskeVestkysten

Jeg er ked af at sige det, men spritkørsel er lettere at bagatellisere i forhold til en tvangsfjernelse end vold og knivstikkeri i hjemmet. Alligevel kan jeg ikke se hvorfor eksperterne skulle vurdere sagen anderledes, selv med denne vigtige detalje inde i billedet. Og selv hvis de gjorde bør den nævnes. Når det ikke sker, gør journalisterne på denne historie sig sårbare overfor en mistanke om at være tendentiøse. Sagen bør ikke pyntes på, hverken i den ene eller den anden retning.

Principielt er der intet til hinder for at forældre, der har fået voldsdomme eller er dømt for kriminalitet kan få børn eller opdrage børn.

Jeg savner stadigvæk svar fra kommunen og øvrighedens side på om det er i orden og almindelig praksis at beslutte at tvangsanbringe et barn når den lovlpligtige § 50 undersøgelse ikke er færdig?

Og kan det og er det virkeligt ret og rimeligt at en gammel læge-erklæring bl.a. ligger til grund for beslutningen om tvangsfjernelse?

Og har alle, også personer fra underklassen, i det her land, ikke fortjent at få deres sag prøvet uden at deres fortid hele tiden skal blandes ind i det?

Man må holde sig for øje at der er barnets tarv, man først og sidst skal tænke på.

Ikke forældrenes ret og ønske.

Men det er altid ulykkeligt med børneanbringelser især når det skal være tvangsanbringelser.

Mona Blenstrup

Selvfølgelig skal det være barnets tarv der er i centrum - men sagsbehandlingen skal være i orden, og man må spørge sig selv, om det er barnets tarv der tilgodeses, når man indgiver Fenemal - uden først at have undersøgt om der findes spor af narkotika i barnet - og inden man begynder at slippe oplysninger ud til pressen om forældrenes status som "narkomaner".

Til almindelig orientering har Ankestyrelsen den 29. september givet Tønder Kommune medhold i, at kommunen handlede korrekt ved at tvangsfjerne Thor umiddelbart efter fødslen.

Forældrene kan få sagen genoptaget tidligst om et år.

Imens skal Thor blive hos sine plejeforældre på et sted, som hans forældre ikke kender til, da man frygter at de vil bortføre drengen igen.

Kommunen skal nu udarbejde en forældre-evneundersøgelse, hvilket er standardprocedure i alle tvangsfjernelsessager. Samtidig får forældrene lov til at se Thor lidt oftere.

Jeg har forgæves ledt på Information.dk og i Infomedia for at se Informations omtale af Ankestyrelsens afgørelse.

Umiddelbart håber jeg, at jeg har overset noget. For ellers er det svært at fastholde opfattelsen af Information som et seriøst medie, når man husker bladets stort opsatte artikel om Thorsagen.

Jeg skal understrege, at jeg ikke fremkommer med ovennævnte oplysninger for at tage stilling til, hvorvidt Ankestyrelsens afgørelse er korrekt eller ej. Jeg har ikke grundlag for at vurdere, om Thor burde være tvangsfjernet.

Dette indlæg skal udelukkende ses i forlængelse af min tidligere fremsendte kritik af journalist Ulrik Dahlins meget tendentiøse journalistik i sagen, hvor vigtige oplysninger blev tilbageholdt efter aftale med forældrene.

Indlægget er lagt i samtlige debatter om Thorsagen.

Claus Jessen
Journalist
Ekstra Bladet