Læsetid: 3 min.

Hvor er alle uddannelses-pengene?

Der har aldrig været brugt flere penge på uddannelse, siger regeringen. Men hvor pokker bliver de penge af? Det spørgsmål fik regeringens enlige repræsentant på gårsdagens uddannelsestopmøde, hvor elever i alle aldre rapporterede om overfyldte klasser, nedslidte bygninger og lærerfri timer
Mantraet fra regeringen - i gårsdagens 'topmøde' i Vega i København blot repræsenteret ved Charlotte Dyremose (K) - vakte ikke megen genklang hos de fremmødte studerende: Hvis der bliver brugt flere penge på uddannelse end nogensinde før, hvorfor får man så kun to timers undervisning om ugen som sociologistuderende, lød det undrende.

Mantraet fra regeringen - i gårsdagens 'topmøde' i Vega i København blot repræsenteret ved Charlotte Dyremose (K) - vakte ikke megen genklang hos de fremmødte studerende: Hvis der bliver brugt flere penge på uddannelse end nogensinde før, hvorfor får man så kun to timers undervisning om ugen som sociologistuderende, lød det undrende.

Anreas Hagemann Bro

30. september 2009

Et topmøde er en vigtig sag. Og hundredevis af studerende og skoleelever er tirsdag mødt op i Store Vega i København for at deltage i et sådant - arrangeret af elevorganisationerne og den unge fagbevægelse. Temaet er 'Ud af krisen - ind i fremtiden'. Og man fornemmer på det skriftlige oplæg, at flere penge til uddannelser er en oplagt måde at komme ud af krisen på.

Fire timer

Utilfredsheden er stor. På tredje række sidder eksempelvis Bjarke Rubow, som læser sociologi på Københavns Universitet:

»Jeg har fire undervisningstimer om ugen i det her semester. Lige nu har jeg faktisk kun to, for de to andre er inddraget i et eksamensforløb.«

Og det har han tænkt sig at sige til panelet af politikere, som oppe på scenen er ved at sætte sig til rette bag de obligatoriske kildevandsflasker. Der er fire fra oppositionen: Johanne Schmidt-Nielsen (EL.), Villy Søvndal (SF), Marianne Jelved (R) og Mette Frederiksen (S). Kun en enkelt regeringspolitiker har fundet vej til topmødet, nemlig den konservative Charlotte Dyremose.

»Det er sgu meget sejt, at hun stiller op,« hvisker en fyr med fuldskæg nede fra fjerde række, da konferencieren, Clemet Kjersgaard, præsenterer hende. Mette Frederiksen går straks til angreb på den enlige repræsentant: »Regeringen og Charlotte Dyremose har brugt for mange penge på skattelettelser og for få penge på uddannelse af de unge,« siger hun. Der klappes i salen.

Charlotte Dyremose svarer med regeringens ofte benyttede slogan om, at der aldrig er brugt flere penge til uddannelsesområdet end netop nu.

»Hvorfor skal der så skæres 469 millioner på finansloven?« vil Johanne Schmidt-Nielsen vide.

»Vi har ikke forhandlet færdig med vores forligspartnere, og derfor ser finansloven ud som den gør lige nu,« lyder svaret.

Hvor er pengene?

Bjarke Rubow melder sig som den første, da der skal stilles spørgsmål fra salen - han fortæller om sine fire ugentlige undervisningstimer, som i virkeligheden kun er to, og spørger politikerne, hvad de vil gøre ved det. Og sådan lyder en stor del af de efterfølgende spørgsmål. Man har svært ved at fornemme den store satsning på uddannelserne - og efterlyser handling:

»Vi sidder i vindueskarmen og får undervisning i geografitimerne. Hvad vil I gøre ved det?,« vil en kvindelig gymnasieelev vide. Der klappes. En RUC-studerende vil vide, hvad politikerne vil gøre ved, at der er svamp i det hus, som hun får undervisning i, og en lærerstuderende efterlyser en løsning på de 'lærerfri' timer på seminariet. Repræsentanterne fra folkeskolen er de eneste, der ikke for alvor kommer til orde, men det skyldes nok snarere mangel på mod til at rejse sig op end mangel på problemer på folkeskoleområdet. Politikerne - inklusive Charlotte Dyremose - vil gerne hjælpe.

»Taxametrene på de humanistiske universitetsuddannelser skal op,« siger hun som et svar op Bjarke Rubows spørgsmål. Da hun bliver spurgt hvor meget, de skal hæves, er svaret mere uklart. Det samme gælder spørgsmålet fra Clemet Kjærsgaard om, hvor mange elever, der maksimalt må være til en undervisningstime i en gymnasieklasse. Oppositionen underbyder hinanden:

»28«

»26«

»24«

Der klappes højt i salen.

Charlotte Dyremose og Marianne Jelved er derimod ikke meget for at sætte et konkret tal på.

»Det er for ufleksibelt,« lyder argumentet. Dermed bliver 24 dagens laveste bud.

Da der igen kan stilles spørgsmål, går ordet til en pige, der præsenterer sig selv om 'Jenny fra læreruddannelsen'. Hun vil kort og godt vide, hvor de mange penge bliver af:

»Det er altså lidt den samme smøre, man hører fra jer politikere hver gang. At I vil gøre alt muligt. Men hvornår kommer vi studerende til at se og mærke de forandringer, som I lover?«

Det udløser topmødets største bifald.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for det referat. Håber at Jenny fra læreruddannelsen ´s spørgsmål - »Det er altså lidt den samme smøre, man hører fra jer politikere hver gang. At I vil gøre alt muligt. Men hvornår kommer vi studerende til at se og mærke de forandringer, som I lover?« - bliver et standart spørgsmål i fremtiden.

Mads Kjærgård

Pengene ligger i puljer som aldrig kommer til udbetaling og når de lægger penge ud i puljer så tager de dem fra den ordinære drift. Det er total politisk manipulation. Men det virker, for når hr. og fru. Hansen spørger ind til det, så kan regeringen altid sige, jamen vi har lige givet 200 mill. kr., at pengene ikke er og aldrig vil komme til udbetaling behøver de jo ikke at sige noget om.

Jeg vil da glæde mig til den dag der kommer en fornuftigt folkeskole, et gymnasiesystem uden problemer og universitetsapperaturet bliver det højeste i verden - hvornår?

Michael Skaarup

Jeg synes altid at VKO- regeringen bruger argumentet at der aldrig er blevet brugt så mange penge som nu.
- Det argument er bare en bunke pis værd, og siger ikke noget om flere penge, så betyder en bedre standard, service, ældrepleje eller undervisning.
Kun at VKO-regering bruger flere penge.

Jeg tænker derfor at hvis VKO-regeringen bruger flere penge på uddannelse, hænger det nok sammen med at VKO-regering betaler overpris, for en standardvare. f.eks hvis VKO-regering betaler 20 kr, for 10 kr. kridt, så giver det jo god mening, at der bliver brugt flere penge, på den samme ydelse.

Jeg glæder mig til at der kommer folketingsvalg, og ham ferieafløseren, og hende hystaden bliver kasseret.