Læsetid: 7 min.

11 debatter, Folketinget bør tage

PET-Kommissionen. Tirsdag tager Folketinget hul på et nyt folketingsår. At PET-Kommissionens beretning vil komme på dagsordenen, er der ikke tvivl om. Men endnu er det uklart, hvilke emner og og områder, som justitsminister Brian Mikkelsen vil tage op. Som en hjælp til Folketingets partier opridser Information her - på baggrund af avisens granskning af Kommissionens beretning - 11 debatter, som Folketinget bør tage
PET-Kommissionen. Justitsminister Brian Mikkelsen kan sikkert se frem til at skulle svare på mange nærgående spørgsmål, når Folketinget inden for en overskuelig fremtid skal diskutere resultatet af PET-Kommissionens arbejde gennem 10 år. Som en håndsrækning til de folkevalgte formulerer Information her 11 debatter, som Folketinget bør tage, før de kan lægge PET-rapporten bag sig.

PET-Kommissionen. Justitsminister Brian Mikkelsen kan sikkert se frem til at skulle svare på mange nærgående spørgsmål, når Folketinget inden for en overskuelig fremtid skal diskutere resultatet af PET-Kommissionens arbejde gennem 10 år. Som en håndsrækning til de folkevalgte formulerer Information her 11 debatter, som Folketinget bør tage, før de kan lægge PET-rapporten bag sig.

Jens Nørgaard Larsen

3. oktober 2009

PET manglede forståelse og evner til politisk at analysere de informationer, som tjenesten indsamlede om venstrefløjen i 1960'erne, 70'erne og 80'erne.

Adskillige steder i PET-Kommissionens 4.600 sider tykke beretning er der eksempler på, at PET ikke har fattet betydningen af de kolossalt mange oplysninger om den danske venstrefløj, som dag for dag blev indsamlet, sorteret og registreret. Rapporten rummer så mange konkrete eksempler, at det vil føre for vidt at remse dem alle op, men her er et par stykker fra sommerens avisartikler:

I ramme alvor formodede PET, at den maoistiske smågruppe KFML (senere KAP) modtog økonomisk støtte fra Peking. Ligeledes i ramme alvor mente PET, at trotskister stod bag de natlige uroligheder, der opstod i Pilestræde under den 141 dage lange Berlingske-konflikt i 1977. Endelig vurderede PET i ramme alvor, at den voksende danske modstand mod USA's krig mod Vietnam var styret af de Moskva-tro kommunister i DKP, selv om netop Vietnam-modstanden blev startskuddet til udviklingen af det, der senere blev kendt som 'det ny venstre', dvs. en venstrefløj ved siden af de Moskva-tro kommunistpartier. En lignende udvikling fandt sted ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden i kølvandet på Vietnamkrigen.

Det peger i samme retning, når Kommissionen citerer hjertesuk fra PET-chef Ole Stig Andersen, der flere gange ønskede at ansætte mere analytisk personale og ikke bare politifolk.

1. Folketinget bør debattere, hvordan de kan sikre sig, at PET bliver langt bedre til at analysere og forstå de kræfter, som tjenesten i dag holder øje med, end tilfældet var dengang.

Uanset hvad man mener om regeringserklæringen fra september 1968, så blev Folketinget og befolkningen ført bag lyset, når det gælder omfanget af PET's politiske registreringer.

PET-Kommissionen har delt sig i et flertal og et mindretal i vurderingen af den omstridte regeringserklæring fra den 30. september 1968. Det er i denne erklæring, at VKR-regeringen meddeler, at registrering af danske borgere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed ikke længere må finde sted. Flertallet i Kommissionen mener, at erklæringen først og fremmest var et politisk signal, mens mindretallet mener, at erklæringen havde selvstændig retskraft, og at den fortsatte omfattende registrering derfor ikke var lovlig.

Spørgsmålet har mere end historisk interesse, idet PET-Kommissionen påviser, at efterretningstjenesten trods erklæringen stort set fortsatte med at registrere i samme omfang som hidtil.

Trods uenigheden om regeringserklæringens status, er Kommissionen enige om, at såvel Folketinget som offentligheden blev ført bag lyset, fordi Folketinget ikke kunne andet end at fæstne lid til, at regeringserklæringens ordlyd blev overholdt.

2. Folketinget bør debattere, om regeringserklæringen er et politisk signal, eller om den har haft selvstændig retskraft. Hvis PET-Kommissionens beretning blot tages til efterretning, så kanoniseres kommissionsflertallets opfattelse.
3. I den forbindelse bør Folketinget overveje at ophæve tavshedspligten for de tidligere medlemmer af tingets parlamentariske kontroludvalg, der blev nedsat i 1988, således som et flertal af de oprindelige udvalgsmedlemmer har opfordret til.
4. Folketinget bør ligeledes diskutere, hvorfor og hvordan tinget blev ført bag lyset, hvis Folketinget ønsker at værne om sin egen værdighed.

Hvorfor hemmeligholdt PET og/eller Justitsministeriet notatet fra 14. september 1968 for de efterfølgende justitsministre?

Information har spurgt rækken af forhenværende justitsministre, om de har set det notat, som Justitsministeriet udarbejdede den 14. september 1968, dvs. godt to uger før regeringserklæringen. Ifølge PET-Kommissionen er notatet godkendt i VKR-regeringens sikkerhedsudvalg som 'retningsgivende' for fortolkning af den senere regeringserklæring.

Ingen af de adspurgte ministre erindrer at have set notatet, men ministrene er delt i spørgsmålet om, hvorvidt de burde have set det. Skarpest formulerer socialdemokraterne Ole Espersen og Pia Gjellerup sig: De er ikke i tvivl om, at de burde have set notatet, hvorimod den konservative Hans Engell mener, at det ville have været »højst usædvanligt«, hvis PET havde forevist ham »et 20 år gammelt notat«.

5. Folketinget må debattere, hvorvidt det var i orden at forholde de justitsministre, der beklædte embedet efter 1968, dette afgørende notat. I sig selv har det forhindret, at justitsministrene har kunne give Folketinget klare og sagligt fyldestgørende svar på spørgsmålet om PET's registreringer.
6. I den forbindelse må det også være oplagt for Folketinget at søge at få nærmere belyst, hvorfor PET ikke tidligere - trods flere omfattende granskninger, som er gennemført af PET f.eks. efter Kejsergade i 1969, efter afsløringen i 1977 af den såkaldte Hetler-bande og igen i foråret 1998 efter afsløringen af PET-agenten Anders Nørgaard - har formået at fremdrage det nu offentliggjorte notat fra 14. september 1968, der legitimerer den omfattende personregistrering på trods af regeringserklæringen.

En anden undersøgelsesform, hvor Kommissionen ikke samtidig skal vurdere et retsligt ansvar, kunne have ledt til større afklaring.

Ikke færre end 60 gange har PET-Kommissionen under sine afhøringer af centralt placerede embedsmænd og politikere måtte notere sig, at vidnet desværre ingen erindring havde om det passerede.

Den slags 'Viggo Fischer-syndrom' (opkaldt efter den konservative udlændingeordfører, der under afhøringen i Tamilsagen 107 gange måtte henvise til sin dårlige hukommelse ...) er almindeligt antaget som embedsmandens måde at undgå at skulle belaste sig selv.

Hvis PET-Kommissionen frem for at skulle tage stilling til et eventuelt retligt ansvar i stedet havde været mere inspireret af den sydafrikanske sandhedskommission efter apartheidstyret, hvor hensynet til sandheden blev prioriteret højere end hensynet til retsforfølgelse, så kunne adskillige af de nu ubesvarede spørgsmål have været besvaret og belyst.

7. Folketinget må i lyset af de mange glemsomme embedsmænd diskutere, hvordan fremtidige undersøgelser kan tilrettelægges, så embedsmændenes dårlige hukommelse reduceres til det mindst mulige.

Kunne Blekingegade-banden have været stoppet tidligere og drabet på betjent Jesper Egtved Hansen undgået?

I kølvandet på forfatteren Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegade-banden har der været spekulationer om, hvor vidt PET i tilstrækkelig grad har samarbejdet med det åbne politi om at få stoppet 'Appel-gruppen', som banden dengang blev kaldt. Og om drabet på den unge betjent, som blev skudt under bandens flugt fra Købmagergade Postkontor, kunne have været undgået.

Især har Peter Øvig Knudsen undret sig over, at PET ikke delte sin viden med det åbne politi, efter at et af gruppens kernemedlemmer i juni 1986 blev taget på fersk gerning i et biltyveri, hvor man konstaterede, at gruppen rådede over professionelt indbrudsværktøj, professionelt kommunikationsudstyr, dæklejligheder, falske identiteter mv. Samtidig var PET via telefonaflytning klar over, at Appel-gruppen netop over for den palæstinensiske organisation PFLP havde meldt sig klar til aktion.

PET-Kommissionen (og senere Justitsministeriet) har dog begrænset undersøgelsen af Blekingegade-sporene til Lyngby-røveriet samt Justitsministeriets håndtering af en udleveringssag med de franske myndigheder om to i Paris fængslede PFLP-folk samt en konfiskeret taske med danske pengesedler. Ved kun at fokusere på denne baggrund kunne Kommissionen konkludere, at der intet var at bebrejde PET.

8. Folketinget bør diskutere, om der er behov for at få afdækket de dele af Blekingegade-komplekset, der fortsat fortaber sig i PET-arkivets mørke, heriblandt om den israelske efterretningstjenste Mossad har haft indflydelse på beslutninger om efterforskningen af bandens kriminalitet.

PET destruerede det meste af sit arkivmateriale om danske trotskister umiddelbart før en større undersøgelse.

Det var ikke mindst afsløringen i et TV2-program i foråret 1998 af PET-agenten Anders Nørgaard, der havde infiltreret den trotskistiske smågruppe SAP, der senere på året førte til nedsættelsen af PET-Kommissionen. På den baggrund virker det besynderligt, at PET ifølge Kommissionens beretning har destrueret store dele af sit arkivmateriale om netop de danske trotskister, få måneder inden tjenesten på justitsminister Frank Jensens forlangende skulle udarbejde en redegørelse netop om politiske registreringer og Nørgaard-sagen.

Makuleringen skete efter, at PET var blevet oplyst om det kommende tv-program om Anders Nørgaard.

Frank Jensen har med henvisning til sin tavshedspligt afvist at oplyse, om han som justitsminister har været vidende om eller godkendt makuleringen.

9. Folketinget må komme til bunds i, om PET her har handlet på egen hånd i et forsøg på besværliggøre en kommende undersøgelse, eller om ministeren tværtimod har været vidende om makuleringen og måske også godkendt den.

PET tillod, at personoplysninger om danske statsborgere blev udleveret til det østtyske Stasi.

En af de mere forunderlige forhold, som PET-Kommissionen har afdækket, er, at PET i slutningen af 1960'erne hyrede en tidligere nazisympatisør til at udgive sig for trotskist på en venskabsrejse til Østtyskland. Som forventet blev nazisympatisøren kontaktet af østtyske Stasi, som mod vederlag var interesseret i at få oplysninger om danske venstreorienterede. Forud for sine besøg i DDR blev nazisympatisøren derfor fodret af PET med personoplysninger om bl.a. danske trotskister, som dobbeltagenten derefter afleverede til Stasi.

Udleveringen af personoplysninger om danske statsborgere til den østtyske statssikkerhedstjeneste skete under termen 'kyllingefoder' som en såkaldt kontraefterretningsoperation, der havde til formål at skaffe oplysninger om, hvordan Stasi kontaktede mulige spion-emner.

PET-Kommisssionen nøjes med at finde det bemærkelsesværdigt, at PET stod for en sådan trafik, som objektivt realiserer straffelovens milde spionparagraf.

10. Folketinget må diskutere, om det har været berettiget at udlevere den slags oplysninger om danske statsborgere til en fremmed stat på et tidspunkt, hvor ingen kunne forudse, at DDR 20 år senere ville kollapse som stat.

PET snød det særlige kontroludvalg, som skulle holde øje med, at tjenesten fulgte de udstukne retningslinjer.

PET-Kommissionen dokumenterer, hvordan PET undlod at opfylde de ønsker, som det såkaldte Wamberg-udvalg fremkom med, når de skulle udføre deres stikprøvekontrol af tjenestens politiske registreringer.

I en række tilfælde meddelte PET, at en person var ukendt i PET's register, uanset at dette ikke var i overensstemmelse med sandheden. I andre tilfælde destruerede PET personregistreringer samme dag, som udvalget skulle mødes. Herefter fik udvalget besked om, at tjenesten ikke havde oplysninger om den pågældende person, eller at registreringen var makuleret for længe siden. I den slags sager indsatte PET en særlig rød seddel foran de pågældende sager, hvis de blev i registret. På den måde forhindrede PET, at kontroludvalget fik et mere præcist kendskab til, hvor omfattende tjenestens politiske registreringer var.

PET-Kommissionen har ikke kunnet fastslå, om dette bedrageri skete med eller uden Justitsministeriets viden og velsignelse.

11. Folketinget bør diskutere, Hvordan kontrollen med PET i dag kan strammes, således at Wamberg-udvalget ikke fortsat bliver taget ved næsen.

Serie

Seneste artikler

  • Noget forbandet sludder

    2. november 2009
    Kunne drabet på betjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i november 1988 være undgået, hvis PET på et tidligere tidspunkt havde delt sin viden om Blekingegadebanden med det almindelige politi? Dette kontrafaktiske spørgsmål skal Folketingets retsordførere i dag drøfte med justitsminister Brian Mikkelsen, og resultatet afventes af flere grunde med en vis spænding
  • Justitsministeriet nedtoner behov for ny Blekingegade-undersøgelse

    30. september 2009
    Med et 22 sider langt notat læner Justitsministeriet sig tungt op af PET-Kommissionen for at afvise ny undersøgelse af PET's omstridte håndtering af den kriminelle bande, der stod bag drabet på dansk betjent
  • Demokrati udhules i regionerne

    30. september 2009
    Det regionale demokrati er under afvikling, konkluderer en ny analyse. Selv er regionspolitikerne stærkt utilfredse med deres arbejdsvilkår og kræver ændringer i lovgrundlaget. Eksperter er uenige om, hvorvidt regionalt demokrati er nødvendigt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

1968 - 40 år siden, og mangt er ændret. Den historiske betydning er uomtvistelig, men vi har passeret den indflydelse, som PET dengáng havde, fordi midler og metoder siden er lovfæstede, ganske særligt med antiterrorlovene, hvis PET-anvendelse allerede synes at gå ud over begrebet 'terror'. Lovene er et eksempel på, at vores forestilling om suverænitet er anderledes end i 68, vi er under EU-bestemmelser med EU-ret, og PET opererer i et samarbejde med mange flere fremmede magter uden for offentlig vidende.. Danmark kunne i 68 have foretaget samme indgreb i forfatningsretten som Tyskland, der indførte de såkaldte 'nødretslove', hvilket må svare til vore antiterrorlove. Mange husker begrebet 'berufsverbot' og kan måske indse, at det blev brugt i politisk øjemed. Til trods for at vi var på vej ud af Den kolde Krig, var lovene og efterretningstjenesterne vendt imod kommunister, men kunne have angået mange højreekstreme fraktioner, de siden har fået lejlighed til at gennemføre adskillige højrevendte bestemmelser, der også griber ind i den personliges ret over for forfatningen, f.eks. antiterrorlovene.