Læsetid: 3 min.

Bæredygtighed kræver effektiv vidensdeling

Omstilling fra et fossilt baseret samfund til et samfund baseret på fornybare ressourcer kræver megen ny viden. Hvis det skal gå hurtigt nok, er der behov for mere effektiv videns-deling. Måske en ny generation af open source-konceptet?
Omstilling fra et fossilt baseret samfund til et samfund baseret på fornybare ressourcer kræver megen ny viden. Hvis det skal gå hurtigt nok, er der behov for mere effektiv vidensdeling, og måske en ny generation af open source-konceptet, skriver prodekan og professor Lene Lange
5. oktober 2009

Dagsordenen er klar. Vi står over for et basalt skift i teknologi. Vi skal udvikle et nyt teknologisk samfundsfundament, baseret på fornybare ressourcer. Til erstatning for det sidste århundredes altomfattende og diversificerede brug af fossile ressourcer til produktion af så utroligt meget i vores fysiske omgivelser (energi, emballager, plastik, kemikalier, etc.).

Det kræver megen ny viden og også effektive samarbejder på tværs af forskellige fagområder og mellem private og offentlige aktører.

I hele denne proces står universiteterne centralt mht. generering af ny og vigtig viden - grundvidenskabeligt såvel som strategisk og anvendt. Men det kræver også momentum og løsningsfokuseret hastværk. Sense of Urgency. Vi var kun cirka en generation om at bruge stort set alle de lettilgængelige fossile olie- og gasressourcer i den danske undergrund. Og nu har vi kun cirka en generation til at udvikle de nye teknologier. At levere ny teknologi og nye løsninger er det mindste, vi kan gøre, når vi også var dem, der brugte naturens opsparede ressourcer.

Open source-inspiration

Simpel hovedregning siger, at det vil gavne hastighed i implementering, hvis vi kunne lykkes bedre i at dele den viden, vi genererer. Der er basalt to måder, man kan dele - lineært og lateralt. Mht. den lineære så skal vi have meget bedre og meget mere fokuserede metoder til at sikre, at linjen fra viden til værdi eller fra forskning til forandring fungerer inspirerende og effektivt. Viden skal bruges (også langt ud over det, der giver konkrete fakturaer!). Det er hele samfundet - også det offentlige - der har brug for ny viden for at kunne implementere nye løsninger. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer. Her er der brug for bedre incitamentstrukturer til at samarbejde mellem industri og universiteter. Som altid er det ph.d.- og post.doc.-midlerne, fælles udmøntet, der er det mest effektive bud. En ny, forenklet og forstørret industri-samfinansiering af ph.d. og post.doc. ønskes!

Det er egentlig enkelt og passer også godt ind i de nuværende politiske prioriteringer. Men der mangler også noget mere og lidt sværere: Vi bliver nødt til at blive bedre til at dele viden på tværs af sektorer og også på tværs af anvendelsesområder, lande og kontinenter.

Markedsværdien af helt ny viden, hvor der endnu ikke er investeret i udvikling af specifikke koncepter, er næsten lig nul. Og alligevel har vi opbygget resultatkontrakter, lovgivning og incitament-systemer, hvor universiteterne risikerer at stirre sig helt blinde på »ikke at blive snydt« og at kæmpe sig til en meget lukket videns-spredning og vidensudnyttelse af deres nye viden. At prøve at få universiteterne til at opføre sig (kun) som forretning kan være risikofyldt. Der er ingen, der i et samfund erstatter den rolle, universiteterne spiller.

Det ville være klogt at se på nye initiativer til forbedret udnyttelse af universiteternes viden, f.eks. ved at supplere henholdsvis patentering og videnskabelig offentliggørelse med endnu en vej til vidensdeling, inspireret af open source-konceptet, som det bruges i udvikling af software - måske i første omgang kickstartet inden for biotek og/eller nanotek. Byggende oven på dette kunne udvikles en ny type virksomheds-p.hd.'er og også et globalt system, der giver adgang til ny viden af relevans for nye og bæredygtige løsninger på vigtige problemer for hele verden. Denne gang skal vi gøre os umage: et sådant nyt vidensdelingssystem skal være omhyggeligt designet til at inkludere u-landenes nye, spirende entreprenør- og forskningsmiljøer. U-landene kunne herved få en meget stejlere læringskurve, et mere solidt vidensfundament og et tilgængeligt netværk af relevante samarbejdspartnere som grundlag for udvikling af universiteter, entreprenørskab og jobskabelse.

Lene Lange er prodekan og professor ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Dagsordenen er klar. Vi står over for et basalt skift i teknologi. Vi skal udvikle et nyt teknologisk samfundsfundament, baseret på fornybare ressourcer. Til erstatning for det sidste århundredes altomfattende og diversificerede brug af fossile ressourcer til produktion af så utroligt meget i vores fysiske omgivelser (energi, emballager, plastik, kemikalier, etc.).'

Dagsordenen er slet ikke klar og den slags påstande gør vandet endnu mere mudret. Når vandet er uklart kan man ikke se bunden, og kan derfor ikke vide, hvor langt der er ned. Dette billede kan bruges på de problemer, de moderne fossilenergibaserede samfund står over for. Hvis ikke problemerne beskrives korrekt og rimeligt dækkende bliver dagsordenen mildest talt uklar - hvis den ikke bliver helt hen i vejret. Og bunden kan være længere nede, end noget teknologisk fix kan håndtere.

Vi står nemlig ikke blot over for et basalt skift i teknologi. Som om vi bare kan udskifte vores energikilder i form af afbrændning af billige, rigelige og lettilgængelige fossile brændsler med bæredygtige energikilder og ellers fortsætte med BAU (business as usual).

I skriverierne ligner det et skift lige over. men der er ikke noget, der sandsynliggør, at der kan ske et skifte fra den nuværende brug af energikilder til vedvarende bæredygtig energi sådan uden videre og lige over og ved brug af en mere systematisk og i øvrigt sympatisk videndeling. Der er ikke - på bæredygtig måde - vedvarende energikilder til rådighed i et omfang og med et energioutput, som muliggør, at det nuværende energiforbrug kan opetholdes i fremtiden. Det bliver formentlig aldrig tilfældet - olieæraen var et kort glimt i den menneskelige historie, som vi desværre ikke håndterede godt - så derfor kan dette teknologiske skifte måske nok ske, men det kan ikke ske alene ved brug af vedvarende energi.

Måske skulle man præcisere sine problembeskrivelser på en måde, der giver en dagsorden, der dækker de forhåndenværende omstændigheder, når talen er om bæredygtighed i en verden i energikrise og i en verden, der er stærkt truet af et økologisk kollaps.

Der vil så rigeligt være brug for videndeling og der vil så rigeligt være brug for, at denne er effektiv, men artiklens implicitte påstand om, at vi må se at komme i gang, så vi kan skifte til en ny teknologi på en smertefri - og lige over - måde, er en dyb og farlig illusion.

Menneskeheden lever ikke bæredygtigt og har fomentlig allerede overskredet Jordens bæredygtighed. Vi har brug for effektiv videndeling for at forhindre og afbøde de katastrofer, som allerede udfolder sig, herunder udvikling af nye energiformer, men tro ikke, at det indebærer, at vi kan fortsætte som vi plejer og lade som om det kun drejer sig om et teknisk problem og effektiv videndeling.

@Erik Rolfsen Nissen: "... men tro ikke, at det indebærer, at vi kan fortsætte som vi plejer og lade som om det kun drejer sig om et teknisk problem og effektiv videndeling."

Jeg er fuldkommen enig. Det, der er behov for, er noget langt dybere, og for mange moderne mennesker langt mere skræmmende. Det kan ikke alene klares med en teknologisk omstilling. Det kræver en gennemgribende forandring af vores sindelag.

Ellers så havner vi i en situation, som beskrevet af den (hypotetiske, citeret i gårsdagens leder http://www.information.dk/206292 ) norske digter Sander Lie: "Vi ville ikke anerkende, at der er grænser, ikke acceptere at yde ofre, ikke godkende, at tilværelsen kan rumme afsavn. Nu erkender vi det på den hårde måde."

Dorte Sørensen

Hørte lige i P1s radioavis kl. 8, at Linøværftet skal bruges til en centre for vedvarende energi i verdensklasse bl.a. for bølgeenergi og med Nyrup Rasmussen som bestyrelsesformand.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på de spildte år og den tidligere udfasning af bølgeenergi ved Fogh Rasmussens magtovertagelse. – Undskyld nu skal vi jo kun se frem og ikke tilbage, når det gælder udviklingen af den alternative energi ifølge regeringen og DF.

Erik Rolfsen:
Godt indspark.

Et spørgsmål der ganske mangler i debatten om bæredygitighed, er atomkraft. Indtil man finder en måde at lagre vindenergi på, så vi kan forbruge den når der er behov og ikke sælge den til nabolandene til laveste markedspris, synes jeg atomkraft er svært at komme udenom.

Og al reskept for Tvind og for Vestas, men en driften af en atomreaktor, genererer viden i en noget anden vægtklasse end at gå rundt og skrue og finjustere på en i bund og grund middelalderlig teknologi.

Jeg kender ikke meget til miljøet, men jeg har ladet mig fortælle, at efter man har lukket reaktorerne på Risø, har danskerne ikke så meget at dele med, når man godt vil være med på de spændende projekter i CERN, og dansk kerneforskning har lidt betragteligt herunder. Jeg ved ikke hvor meget der er i dette, men det lyder plausibelt i mine øren.

At man her til lands betragter sektoren for alternativ energi som videnstung, skyldes vist mest af alt ønsketænkning og spin.

Nu har vindsektoren levet af offentlig støtte i tyve år, nu må det vist være på tide at de står på egne ben. Så kunne man poste skattekronerne et sted hen, hvor man fik noget viden for pengene. Danmark bør, som moderne land, i det mindste have en forsøgsreaktor, så vi står med blot et minimum af national kernekraftskompetence, den dag et spark i røven tvinger beslutningstagerne til at hive hovedet ud af busken og se de fæle realiteter i øjnene.

Okay, det er da muligt at een eller anden propelhat finder ud af at lave en billig og effektiv brintcelle, og så er der jo intet til hinder for, at man plastrer hele Jylland til med vindmøller, men brintceller er jo noget af et wild card at satse Danmarks energiforsyningssikkerhed på.

Jeg ser frem til den dag, hvor man, ligesom man i dag kan vælge at betale overpris for grøn strøm, kan vælge at betale for klog strøm - strøm fra et atomkraftværk, strøm der genererer know-how

(Hvis det altså ikke lige var fordi grøn strøm bare er en smart brand-vare, der intet har at gøre med, hvor man får sin strøm fra.)

Dorte Sørensen

Erik Bramsen
I din glæde over atomkraft glemmer du et par ting. Dels er atomkraftværker meget dyre at bygge og tage ned igen. Dels er problemet med affaldet ikke løst. Dels er et atomkraftværk ikke særlig fleksibel og kan derved ikke arbejde sammen med alternativ energikilder, som andre kraftværker kan.

Jeg har bare svært ved at se alternativet. Og hvad angår affaldet, så kører Danmark p.t. på kulkraft, som jeg, uden at kende tallene, er ret sikker på dræber langt, langt flere mennesker, end radioaktivt affald.

Og hvad angår fleksibiliteten, så er det jo heller ikke ligefrem en egenskab der kan siges at kendtegne vindmøller, de virker jo kun når vinden blæser. Fordelen ved et kernekraftværk er jo netop, at det kører hele tiden, hvilket giver forsyningssikkerhed.

Igen: vis mig alternativet. Jeg siger ikke at der ikke er problemer med atomkraft, det er der med de fleste værdifulde teknologier, men hvor er alternativet, hvis vi virkelig mener det alvorligt med at skære ned på vores CO2-udledning?

I øvrigt bliver det meste brændsel genoparbejdet i disse dage. Og resten kan man jo bruge i atombomber, også noget som Danmark burde anskaffe sig ASAP.

Dorte Sørensen

Ja netop vindenergien fås kun når vinden blæser, derfor er det vigtigt at kræftværket er fleksibelt. Derudover kan et atomkræftværk heller ikke reguleres efter akutte energi behov.

Derudover har vi ikke terrortruslen med og et udslip i et sålille land som Danmark vil være katastrofalt for hele landet.

@Dorte Sørensen: Jeg er enig med dig. Atomkraft anser jeg heller ikke for nogen farbar vej. Der er alt for store problemer forbundet med radioaktivt affald (reaktorbygningerne efter brug for eksempel), for slet ikke at tale om alt det fissible materiale, der vil blive resultatet af mange flere atomkraftværker - materiale, der kan falde i terroristers hænder.

Måske er det bare mig, der er en smule naiv, men hvorfor ikke rejse bunker af (hav)vindmøllerparker, sætte solpaneler op på store mængder af hustage verden over og så forbinde alle disse systemer med hinanden? Så ville argumentet med, at vind- og solenergi ikke er stabil, forsvinde, for når det er nat på den ene side af kloden, så er det dag på anden side [med mindre jeg komplet har misforstået noget :-)].

Når vi kan sende mennesker til Månen, så burde menneskeheden også kunne finde ud af noget sådant, eller hvordan? Men årsagen er vel den sædvanlige: Det er ikke økonomisk rentabelt og bla, bla, bla.

Jeg mangler stadig alternativet. Vindenergi dækker omkring fem procent af Danmarks energibehov, hvordan skal vi skaffe os resten? Kul?

Og vi er jo en del af et internationalt energisamarbejde, så ved spidsbelastninger køber vi strøm i udlandet, og ved overproduktion sælger vi. Det sker allerede i dag, men da Danmarks overskudsprodution af strøm altid opstår når vinden blæser og samtlige vindmøller kører, falder markedsprisen og strømmen bliver solgt til Norge for pebernødder. Norge bruger denne skodbillige strøm til at pumpe vand ind i deres vandværksreservoirer, og når vinden så ikke blæser, køber vi vores egen strøm tilbage fra Norge til topris.

Hvis vi havde floder vi kunne opdæmme, som Norge har det, ville Danmark kunne dække en meget større del af sin energiforsyning med vind, men som sagerne står i dag, vil flere vindmøller bare betyde større tab. Ebberød Bank.

I øvrigt, hvad angår radioaktivt affald:

http://www.inhabitat.com/2009/09/22/e-coli-cleans-up-nuclear-waste-cheap...

Eller også er det fordi det simpelthen ikke er sexet nok, macho nok, så at sige. Vind- og solenergi er måske for fimset. Så hellere atomkraft, bomber og missiler. På med pilen Palle. Min tissemand er større end din.

Dorte Sørensen

John Fredsted
Det var da en god ide, håber at det nye alternative energicentre og de politikker der har magten i verden vil tage tanken med i deres overvejelser.

John:
Det giver kun dårlig mening, for der er transmissionsomkostninger forbundet med din ide. Jo længere strøm skal transporteres desto mere går der tabt, og du vil stadig have vilde prisfluktuationer, som spekulanter kan udnytte til at lænse forbrugerne.

Kunne man opfinde en effektiv og billig superleder så sagen anderledes ud, men problemet er det samme som med en billig og effektiv brintcelle: der er ikke noget i horisonten der tyder på, at vi vil have en sådan teknologi til rådighed indenfor en overskuelig fremtid.

I det hele taget synes jeg at grøn stue har det med at forfalde til tekno-fixes, når logikken ikke længere rækker.

Jeg savner stadig et alternativ til vores kulkraftsværker. I dag er vi noget nær den nation der udleder mest CO2 per indbygger, fordi vi fyrer med kul.

Dorte Sørensen

Erik Bramsen
Ja det er en uheldigudvikling regeringen og DF har ført de sidste 8 år, hvor de har tilladt kul på de nye værker, der var tænkt som kul frie.

@Erik Bramsen: "I det hele taget synes jeg at grøn stue har det med at forfalde til tekno-fixes, når logikken ikke længere rækker."

Jeg kan ikke rigtig se, at det er logikken, der mangler. Og jeg kan heller ikke rigtig se, at mine forslag er mere tekno-fixes end det er at bygge atomkræftværker. Mængden af fissibelt materiale på kloden er begrænset. Det er sol- og vindenergi ikke umiddelbart.

"... og du vil stadig have vilde prisfluktuationer, som spekulanter kan udnytte til at lænse forbrugerne."

Du tænker tilsyneladende indenfor det nuværende økonomiske paradigme. Skal menneskeheden have en chance så skal økonomisk- og finansiel spekulation bringes permanent til ophør. At det skulle ske er naturligvis yderst usandsynligt, hvorfor jeg heller ikke længere tillægger menneskeheden nogen større chance for at løse de indeværende gigantiske vanskeligheder på nogen fornuftig facon. Tilgangen bliver vel den sædvanlige: Fysisk magtanvendelse.

Skal menneskeheden have en chance så skal økonomisk- og finansiel spekulation bringes permanent til ophør.

Teknofixes og opiumsfantasier.

Atomkraft er en moden teknologi, der er ikke tale om et teknofix. Et teknofix er, at man stipulerer een eller anden fremtidsopfindelse for at få ens logik til at hænge sammen, og din logik hænger ikke sammen fordi den bygger på, at en eller anden opfinder en superleder, der fungerer ved stuetemperatur.

Dorte:
Nu begynder det at ligne noget. Gider du ikke forklare mig principperne bag et kulfrit kraftværk?

Dorte Sørensen

Erik Bramsen
Det jeg hentyder til er som bare DFs og regeringens tillægsaftale til Energiforliget ,hvor de sammen gav de nye store kraftværker lov at anvende kul. De var ellers bygget med den forudsætning, at der ikke skulle anvendes kul – men sådan skulle det ikke være.

Men var ideen, at man skulle man anvende i stedet for kul? Olie?

Jeg venter stadig på, at een af jer nævner biogas, men siden emnet nu er bragt på bane, så lad mig svare forlods.

Ja, biogas ligner noget, der kunne erstatte kul, og det er en moden teknologi, men problemet er bare, at der ikke er nok råstof til at dække særlig meget af vores energibehov.

I hele denne diskussion skal man ikke glemme, at den tilsyneladende foregår på præmisser, der siger BAU. Jeg mener ikke, at der kan ske erstatning af fossile energieformer i form af vedvarende og bæredygtig energiformer ligeover. Min pointe er, at de energiformer, vi finder frem til at anvende i fremtiden skal være vedvarende og bæredygtige. Det vil netop sige, at de skal være vedvarende og bæredygtige. De skal dermed også være til rådighed for næste generation og de skal ikke skade biosfæren.
Det er som sådan de må evalueres og de må ikke skade biosfæren og/eller udplyndre fornyelige ressourcer og der må trædes varsomt med henblik på brugen af ikke-fornyelige ressourcer.
Selvom nogen ikke tror det er tilfældet, er vi helt afhængige af en levende og alsidig biosfære (hver art tæller) og vi må anvende ikke-fornyelige resoourcer med største omhu - dels for at sikre, at de varer såp længe som muligt og dels for at sikre, at vi ikke skader vores livsgrundlag til det uoprettelige.
Dermed er jeg usikker på anvendelsen af A-kraft, selvom der i en række sammenhænge argumenteres for, at der er tale om en - om ikke lige bæredygtig - så dog alligevel relativ vedvarende energiform. Jeg er heller ikke blind for, at vi kan komme i en situation, hvor denne diskussion om brug af forskellige energikilder bliver lidt teoretisk, men lad os ikke håbe, at det kommer dertil.
Svaret er derfor ikke, at vi bare kan lade som om vi kan erstatte en energiform med en anden energiform - uden at overveje, om vi kan fortsætte med at leve med det forbrug af naturrressourcer, som det er tilfældet i dag.
Næppe. Selvom det lyder direkte gammeldags er et af svarene på vores dilemma det meget tilhøjrebenetliggende og lavthængende. Der skal spares.
Det kan godt være, at det ikke er sjovt, men så må de kreative reklamefolk på banen. De kan jo finde på så meget, når det gælder om at påvirke. BNP-begrebet må afskaffes. Væksten må stoppes og hele dette cirkus med at bevise hvem man er gennem sit materielle forbrug og sine kostbare forbrugsgoder og -vaner må undergå samme ændring som indstillingen til tobaksforbruget - eller noget i den stil.

@Erik Bramsen: Jeg forstår faktisk ikke din bekymring omkring transmissionsomkostninger og den heraf følgende postulerede nødvendighed af at finde et ved stuetemperatur superledende materiale. For kan det ikke være bedøvende ligegyldigt om så hele 50% (for nu bare at slynge et tal ud) af den helt og aldeles CO2-neutrale sol- og vindenergi forsvandt i varme i transmissionsnettet? Solens energi, der er ophav til begge energiformer, ville jo i sidste ende alligevel bare være endt som varme, hvis ikke udnyttet til produktion af elektricitet.

John:
God pointe, men: hvis du skal transportere strøm fra den ene side af jordkloden til den anden, (som dit setup i yderste konsekvens kræver for at skaffe 100% forsyningssikkerhed) er transmissionsomkostningerne nok nærmere 999 promille eller mere. Okay, det er selvfølgelig ikke al strøm, der skal transporteres til den omkostning, men alligevel...

Alligevel får du ikke forsyningssikkerhed, for du vil være afhængig af, at der er ro og fred i de mange lande, som kablerne føres igennem.

Jeg skal ikke afvise at planen er mulig, og den lyder bestemt bedre end biodiesel og den slags, men den lyder også meget dyr, og hvis vi skal have glæde af energien, skal den være til at betale.

@Erik Bramsen: Nu er jeg faktisk enig med dig :-).

Jeg forestiller mig jo ikke ligefrem, at en vindmølle i Danmark skal forsyne en kogeplade i Australien. Det skal sættes begavet op, så elektriciteten ikke skal transporteres til den modsatte side af kloden, i hvilken situation tabet meget vel kan komme tæt på 100%.

Jeg er også enig med dig i, at der ikke opnås fuld forsyningssikkerhed. Men det gælder vel de fleste både nuværende og fremtidige teknologier, for forsyningssikkerhed afhænger jo ikke alene af teknologi, men også af den politiske stabilitet (eller mangel på samme) i de lande eller regioner, hvor elektriciteten enten produceres eller transporteres igennem.