Læsetid: 4 min.

Begær kan man ikke tale til rette

Klimasagen kommer ikke til at engagere danskerne, før katastroferne banker på døren. Med mindre spørgsmålet forinden kan drejes væk fra, hvad vi skal give afkald på, til i stedet at handle om begejstring, sex og karriere, mener filosoffen Ole Thyssen
'Jeg gør som alle andre. Jeg passer mit arbejde, lever med min familie og har bil og sommerhus. Jeg er en del af problemet. Ikke en del af løsningen,' siger Ole Thyssen.

'Jeg gør som alle andre. Jeg passer mit arbejde, lever med min familie og har bil og sommerhus. Jeg er en del af problemet. Ikke en del af løsningen,' siger Ole Thyssen.

Kristine Kiilerich

31. oktober 2009

Klimasagen er en mediedarling, der har meget lidt at gøre med folks hverdagsliv, mener Ole Thyssen, filosof og professor ved Copenhagen Business School.

Selv om klimaforskerne advarer om, at opvarmningen er menneskeskabt, og radikal handling er nødvendig, får det os ikke til at ændre livsstil, siger han.

»Man kan sige, som Villy Sørensen sagde: 'I gamle dage troede man på det, man ikke vidste. Nu tror man ikke på det, man ved',« siger Ole Thyssen.

»Vi har ikke den form for loyalitet over for viden- skabens skrækvisioner, så vi kan handle og påtage os afsavn på deres vegne.«

En af de store udfordringer er, at forskerne taler til vores fornuft.

»Men det, som motiverer os, er vores følelser, vores emotioner, det ligger i selve ordet. Vi skal væk fra, at klimaspørgsmålet er noget, man bør handle på, til at blive noget, man føler for. Over for vores begær og lyst til at forbruge er det ikke nok at være fornuftig. Et stærkt begær kan kun håndteres med et begær af samme kraft i modsat retning. Men der er jo ikke noget begær efter at hjælpe miljøet.«

- Hvordan kunne sådan et modsatrettet begær skabes?

»Det sker, hvis det bliver indlysende, at klimatruslen er over os, og havene stiger.«

- Men det er jo hele udfordringen, hvordan vi kan handle før katastrofen rammer os?

»Ja, men i øjeblikket er de mest miljørigtige de folk, der gør karriere på det. Åhh, nu har jeg sparet 40 pct. på lyset, mine børn spiser kun økologisk havregrød, og vi bor i halmhuse. Men ikke en gang fagbevægelsen tror på sådan noget. Det er ikke noget, der har fat i befolkningen som helhed.«

- Skal vi så læne os tilbage og vente på katastrofen?

»Nej, det siger jeg ikke. Man er nødt til at holde begreberne varme, så når det kommer tættere på, er man forberedt. Det betyder, at man beskriver situationen, og at man gør det på en måde, der også appellerer til følelserne i situationen og ikke bare den kolde hjerne. Pia Kjærsgaard er jo så stærk en politiker, fordi hun taler direkte til følelserne. Der er ingen politikere, der taler på miljøets vegne med samme indignation«.

Oplysningstid

- Jeg har tidligere interviewet professor i antropologi Kirsten Hastrup, der mener, at vi står over for en ny oplysningstid med større global bevidsthed. Er du enig?

»Nej, oplysningstiden handler om, at vi kom ud af en sammenhængende helhed, nemlig religionen, og over i retning af en masse delenheder, der ikke er koblet stærkt sammen. Så oplysningstiden handlede mere om opsplitning end om større sammenhæng.«

- Men Kirsten Hastrups pointe er, at klimaproble-merne giver os en større grad af forståelse for, at vi hænger sammen alle mennesker?

»Jo, men oplysningstiden bragte jo netop det enkelte individ i centrum som en person, der autonomt har ret til at kræve et bedre liv. Så længe den stærke individorientering er meget udbredt, er det svært at se, hvordan der skal komme en bevidsthed om et fælles vilkår. Vi har ikke nogen krig, der kan skabe sammenhold i befolkningen. Krigen foregår endnu i fornuftens rum,« siger Ole Thyssen, der netop har skrevet en bog om verdenssamfundet, hvor han blandt andet undersøger forskellige befolkningsgruppers oplevelse af globaliseringen.

- Så vi får ikke større global bevidsthed?

»Alle dem, der er velfærdsafhængige, samles om nationen og opfatter nærmest det globale som en trussel eller som noget, de intellektuelle trækker ned over hovedet på befolkningen for at gavne deres egen karriere. Global bevidsthed er for de få, der kan rejse og arbejde overalt, og det er i øvrigt en rimelig ressourcekrævende ide. Global bevidsthed er et overklassefænomen.«

Det handler om forbrug

Problemet som Ole Thyssen beskriver det, er, at »hvis det var nemt at afkoble sig fra billedet af luksus, så var der slet ikke noget klimaproblem.«

Men det er meget svært at gå frivilligt ned i levestandard.

»Så længe det at leve på dansk niveau er et forbillede for milliarder af mennesker, har du et billede af det gode liv, som inviterer til økologisk og social katastrofe. Derfor er den danske levestandard en forbrydelse.«

»Forbrydelsen ligger i, at hele den vestlige verden ikke er til at rive ud af et forbrug, som vi godt ved, ikke kan gælde for alle.«

- Nu snakker du også om at give afkald, men har vi noget andet at sætte i stedet for forbruget?

»Nej, for det gode liv handler om forbrug. Det handler om transport, det handler om bolig og forkælelse og velfærd og alt muligt andet, der er voldsomt miljøbelastende. Navnlig hvis alle skulle have adgang til det.«

- Så er der nogen måde, vi kan omstille vores forbrug på?

»Jeg har svært ved at være optimist. Jeg kan ikke se nogen reel modstandskraft over for de fabelagtigt stærke billeder, der hver eneste dag kastes i hovedet på os af luksus og velfærd. Hver eneste gang man snakker om fremskridt og forbedringer, handler det om, at man forbruger mere.«

- Hvad gør du selv med den form for optimisme?

»Jeg gør som alle andre. Jeg passer mit arbejde, lever med min familie og har bil og sommerhus. Jeg er en del af problemet. Ikke en del af løsningen.«

- Hvordan er det?

»Fint,« griner Ole Thyssen.

Serie: Den største udfordring

Læs også de andre artikler i serien:

Vi kan ikke redde kloden ved at skifte en pære
'Vi flytter dækstole på Titanic'
En ny oplysningstid er på vej
Begær kan man ikke tale til rette
Hvem har lovet, det skulle være let at løse klimaproblemet?
Enden på en velkendt verden
'Vi mennesker skal nok klare den'
'Det handler om at gå fra mig til vi'

Serie

Seneste artikler

  • 'Vi mennesker skal nok klare den'

    16. november 2009
    Hun har tillid til, at det nok skal lykkes menneskeheden at bremse klimaforandringerne. Måske er det hendes praktiske arbejde, der giver Natasha Carstens en optimisme, som kan være svær at spore blandt folk, der beskæftiger sig mere abstrakt og teoretisk med problemerne
  • En ny oplysningstid er på vej

    28. oktober 2009
    Den store udfordring ved klimaforandringerne er, at vi er nødt til at handle, før vi oplever de egentlige konsekvenser på egen krop. Det kræver en ny form for global opmærksomhed, som er på vej frem, mener professor Kirsten Hastrup
  • 'Vi flytter dækstole på Titanic'

    22. oktober 2009
    Der er brug for en demokratisk vækkelsesbevægelse, hvis vi skal ændre vores liv, så radikalt som klimaforandringerne kræver. Men det bliver svært, så længe regeringen sender modsatrettede signaler via sin politik, mener DPU-professor Jeppe Læssøe
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

'Danmark er en forbrydelse'. Godt sagt! Vi er vant til at høre det modsatte - at vi er et foregangsland, men Ole er jo heller ikke en, der skal lefle for vælgerne.
Den sidste replik kan lyde lidt kynisk og selvmodsigende, 'at han har det fint med det'. Det tror jeg ikke, han har, så hvorfor siger han ikke, hvordan han virkelig har det? Det kaster et slør over artiklen. At visse borgerlige politikere af kristen observans har det fint med, at Danmark er med til at ødelægge det såkaldte skaberværk, er man så vant til, derfor kan Ole umuligt sige det samme. Det første må vel være, at man tør være sig sine egne følelser bekendt, og sin frygt. Jeg kan godt se, at en mand som Ole ikke kan sidde og flæbe, men det behøver han jo heller ikke, han kan bare ærligt sige, hvordan han har det. Det vil politikerne ikke, så det er overladt til os andre.

Niels-Simon Larsen

Det var Store Julebrygdag i går. Unge tumlede rundt i byen med påmalet, snoet overskæg og havde det tilsyneladende sjovt.
I Danmark har vi adskillige gode æblesorter, så hvorfor er der ikke nogen Cox-orangedag, Ingrid Mariedag eller Fillippadag? Alle unge kender Sneøl, men hvor mange kender æblet, Gravensten?
Jeg ved godt, at jeg gør mig latterlig nu i manges øjne, men man kunne jo starte med at fortælle de unge (på flasken), hvor mange litter vand, der går til at fremstille en øl eller den helt overflødige sodavand med 14 stykker sukker i - især på baggrund af at vi er på vej til kampen om vandhullerne.
Ole Thyssen mener ikke, man kan forlange, at befolkningen skal 'give afkald' på noget. Afkald er ikke en salgbar vare, men man kunne da altid fortælle sandheden. Det er måske synd for de unge, at drysse malurt i bægeret? Faktisk er det synd for os alle sammen, at vi ikke kan fortsætte vores livsform.

Tom W. Petersen

Det er en totalt absurd situation.
Jeg kører i en sen aftentime forbi den ene station efter den anden. Og på hver eneste station står de lysende og evindeligt kørende reklamestandere og bruger energi til lys og fremføring, og næsten ingen ser dem. For mig er de blevet et symbol på, at der ingen tegn på alvor er i al den snak om at bruge færre ressourcer. I 1973 under oliekrisen blev butiksbelysning slukket ved lukketid; hver anden lampe på motorvejene blev sat ud af drift; privat bilkørsel blev forbudt om søndagen. Etc.
Det er ikke fordi jeg ønsker sådanne tilstande tilbage; men samfundet tog i hvert fald energikrisen alvorligt i et vist omfang, og det kunne ses.
Det må da også være fuldstændig absurd og uacceptabelt for folk i f. eks. Indien, at forbrugere som os, vesteuropære, amerikanere, etc. forventer, ja, forlanger, at folk i u-lande skal nedsætte deres forbrug.
Vi vil jo ikke, selv om der snakkes meget om det.

Hvis man gerne vil have noget at bekymre sig over, kan man bare forestille sig Kina og Indien med samme biltæthed som Danmark. Det giver sådan ca 1 mia. extra biler i verden. Hvis man også vil have hovedpine så gang med 2 og du har samme tæthed som i USA.

Ole Thyssen siger "Vi har ikke nogen krig, der kan skabe sammenhold i befolkningen", Nej men vi har mange politikere, der lever af at splitte befolkningen. Bla en Pia K. der hele tiden kommer med lovforslag og nedvrdigende udsagn der ensidigt er rettet mod bestemte danske befolkningsgrupper. Lovforslag som pt fratagelse af børnebidrag, burka og mange andre. Hendes politik bygger på at splitte det danske samfund og skabe strid. Vi har også haft statsministre især Fogh, der lagde ud med opfinde begrebet smagsdommer og dermed fordømme en anden befolkningsgruppe. Han er nok den statsminister vi har haft i nyere tid, der har været ligeglad med at han er statsminister for hele folket og ikke kun hans vælgere. Det bedste man kan sige om ham, er at han er en ambitiøs embedsmand, men statsmand har han aldig været.

John Jørgensen

"det gode liv handler om forbrug"

Der hvor hans kæde hopper af, er at han sætter lighedstegn mellem levestandard og livskvalitet.

Vi ser jo netop i DK, at det ikke er tilfældet.
Et lavere forbrug vil IKKE føre til jordhuler og muggent brød, men KAN føre til:
Mere ligeværd og sammenhængskraft i nationen.
Mere reparation og genbrug.
Mindre "nødvendigt" opvarmet boligareal.
Små faste udgifter= mindre nedslidning på arbejdet, (gennem mulighed for valg af udviklende og/eller kortere arbejde), = større menneskeligt overskud, tid til om- og eftertanke, (= mulighed for frit valg mellem bevidstløst forbrug (af penge, ressourcer, medier, osv) og mindre forbrug med større glæde og omtanke.

Thøger Lund-Sørensen

Den holdning som Ole Thyssen lægger for dagen kan man have, hvis man er over 50 og ikke har børn (eller som i Oles tilfælde er ligegald med sine børn og børnebørns fremtid). Det eneste Ole siger i artikelen er, at han f... ikke gider lave om på sin levevis, uanset hvilke konsekvenser den måtte have for andre mennesker. En mere umoralsk holdning er svær at finde. For jo, mennekser kan sagtens lave om på deres levevis, fordi de erkender, at den har negativt konsekvenser for andre mennesker. Det er ikke alle, der som Ole Thyssen sætter deres egen magelighed højere end andre menneskers velfærd.

Det overgår i øvrigt min forstand, hvordan man kan kalde et menneske, som påstår, at "det gode liv handler om forbrug", for filosof. Det er da den mest idiotiske, banale og tidstypiske påstand man overhovedet kan komme op med.

Hvis ikke en filosof i idehistorien kan finde tankegods, som kan udfordre, tidens måske mest almindelige dogme, er det svært at se, hvad man skal bruge ham til. Det vil sige, man kan selvfølgelig bruge den åndelige dovenskab og mageligehed, Ole Thyssen udviser, som legitimering af ens egen dovenskab. Det er svært at se, hvorfor vi skal bruge statens sparsomme forskningsmidler på at finansiere det projekt. I mine øjne ville pengene i hvert fald være bedre brugt for forskning i energiteknologi.

Tilgiv mig jeg skulle lige finde ud af hvordan dytten kørte.
Energiteknologi - OK! - Strindberg har ordnet ham med begæret!
John 249.

For undtagelsesvist at begå et: Reductium ad Hitlerum:

Reklameindustriens tilbud om et glitterliv ER jo stort set det samme budskab som det budskab Hitler en gang brugte til at forføre et helt folk.

Bla.a. postarbejdere burde - med henvisning til samvittighedsgrunde - nægte at husstandsomdele reklametryksager o.lign. - jvf. Nurnbergdomstolen har (også) postarbejdere både ret og pligt til at gøre så.

Martin Pedersen

Det er menneskets grundvilkår at lave jord om til ting vi kan bruge.

Jeg vil have computere og fladskærme.

Om min computer bruger 200 eller 500 watt kan være bedøvende ligegyldigt hvis de watt kommer fra en solcelle. Så få nu for fanden lortet udviklet.

Nedgang i levestandard?

Det er ikke en nedgang i levestandard at kunne oplade sin bil hjemme i garagen ved hjælp af vedvarende energi, frem for at skulle holde i kø foran tankstationen, for at komme af med en plovmand.

Få nu øjnene op for mulighederne frem for hele tiden at hive postulatet "vi skal forbruge mindre" ud af røven.

John Jørgensen

Martin:
""Det er ikke en nedgang i levestandard at kunne oplade sin bil hjemme i garagen ved hjælp af vedvarende energi, frem for at skulle holde i kø foran tankstationen, for at komme af med en plovmand.

Få nu øjnene op for mulighederne frem for hele tiden at hive postulatet “vi skal forbruge mindre” ud af røven.""

Du skriver jo selv noget om kvalitet, nøgleordet er bevidstløst forbrug kontra livskvalitet.

Martin Pedersen

John Jørgensen,

Fra artiklen:

»Nej, for det gode liv handler om forbrug. Det handler om transport, det handler om bolig og forkælelse og velfærd og alt muligt andet, der er voldsomt miljøbelastende. Navnlig hvis alle skulle have adgang til det.«

Jeg har svært ved at se den distinktion du fremfører i selve arktiklen.

Det jeg angriber er at "bolig og forkælelse og velfærd og alt muligt andet" behøver at være "voldsomt miljøbelastende."

For mig at se stilles det op som om forbrug defacto er af det onde.

Jeg er enig med filosoffen i, at meget af lykken ligger i forbrug. Men jeg er ikke enig i at dette defacto leder til verdens undergang. Det minder om det kristne dogme "vi er alle syndere". Hvis jeg gør noget der tilfredsstiller mig, gør jeg noget forkert.

Martin Pedersen

For lige at pensle det mere ud.

Fra artiklen:

"- Så er der nogen måde, vi kan omstille vores forbrug på?"

»Jeg har svært ved at være optimist. Jeg kan ikke se nogen reel modstandskraft over for de fabelagtigt stærke billeder, der hver eneste dag kastes i hovedet på os af luksus og velfærd. Hver eneste gang man snakker om fremskridt og forbedringer, handler det om, at man forbruger mere.«

Ja det handler om at forbruge mere. Mere energi til min computer betyder mere forbrug.

Men hvis den energi kommer fra en solcelle, er der ingen modsætning mellem mine drifter og en bevarelse af miljøet (medmindre produktionen af solcellen skaber større problemer).

»Men det, som motiverer os, er vores følelser, vores emotioner, det ligger i selve ordet. Vi skal væk fra, at klimaspørgsmålet er noget, man bør handle på, til at blive noget, man føler for. Over for vores begær og lyst til at forbruge er det ikke nok at være fornuftig. Et stærkt begær kan kun håndteres med et begær af samme kraft i modsat retning. Men der er jo ikke noget begær efter at hjælpe miljøet.«

Nej, fordi hver gang det diskutteres, så hives postulatet om at vi skal gå ned i velstand frem. Så lad vær med at hive det frem, når miljøbevarelse og merforbrug kan gå hånd i hånd.

John Jørgensen

Martin:
"Ja det handler om at forbruge mere. Mere energi til min computer betyder mere forbrug.

Men hvis den energi kommer fra en solcelle, er der ingen modsætning mellem mine drifter og en bevarelse af miljøet (medmindre produktionen af solcellen skaber større problemer)."

Desværre er det ikke så let.
Bilkørsel, el fra kulkraftværker, kødspisning, (danskerne har verdensrekorden), kæledyr, (en stor hund = 4hjulstrækkeren med 10.000 kms brændstof.)
Der er en stor miljøbelastning forbundet med de fleste aktiviteter her i vesten.
Vi må til at vælge. Det er ikke svært.
Ægte luksus er tid, stilhed, natur, familie.
Det enorme forbrug er som oftest en form for dope, der gør at vi holder ræset ud.

Tænk hvis Kina, Pakistan, Indien og Rusland fandt sammen, og belsuttede sig for at indføre globalt demokrati, med det formål at fordele verdens ressourcer bare nogenlunde ligeligt, - så var det vist ikke et spørgsmål om energi til computeren eller bilen, men om bare at få energi nok til at kunne holde varmen om vinteren ;-)

Martin Pedersen

John Jørgensen,

jeg kan sagtens se din pointe. Men bilkørsel og el fra kulkraftværker må der kunne findes en teknologisk løsning på. Og jeg ser gerne at Obama får USA i gang med den grønne vækst, også så amerikanerne kan få noget arbejde.
En ny regering i det her land, så vi igen kan begynde målrettet at satse på vedvarende energi.

Kødspisning måtte nok være et sted vi må lære, at styre vores forbrug.

Sven Karlsen,

Jo men igen, det som der nok ville blive mest rift om er nok olien. Men det er jo så noget jeg mener min elskede lille solcelle kan gøre noget ved ;-)

Jeg nægter simpelthen at tro, at vi ikke kan bruge den gigantiske brændende helium kugle oppe på himlen til at drive vores samfund. Nu har den trods alt drevet vores solsystem i en 4-5 mia. år.

Niels-Simon Larsen

Diskussionerne kommer let til at handle om, at vi kan fortsætte vores livsform. Vi skal bare lige have opfundet nogle flere snilde teknikker. Den går ikke. Vi bliver nødt til at ’give afkald’ fx på at få børn i overtal, ødelægge skove osv. Vi skal kun spise kød om lørdagen, drikke vin, spise slik osv. Jeg tænker tit på, hvornår ’jeg’ bliver ramt af en ny politik. Jeg sidder midt i lagkagen, og selvfølgelig skal jeg da rammes, for hvis alle mennesker skal leve som mig, er det snart godnat.
Ole Thyssen-typerne synes, at nogen skal gå foran, men selv er de for generte, for nu at sige det pænt. Så længe de kan sole sig i medie-lyset, fortsætter de. Tag det fra dem!

Martin Pedersen

Vi vælgere kunne jo gå foran.

Så Marianne Fischer Boel, EUs landbrugskommissær, sige i Deadline, at offentlig støtte til landmænd var i orden, fordi landmændene også fungerede som bevarer af vores kulturlandskab. Hendes ræsonnement var, at ellers ville Danmark jo bare blive begroet med grim skov.

Hvis vi vil gøre noget for miljøet kunne vi jo starte med ikke at stemme politikere som hende ind.

Så lige i går en interessant udsendelse på SVT1 eller SVT (på tysk!) om dengang der var kaniner i Berlin. De levede mellem øst og vest, og havde det herligt. Indtil Muren begyndte at blive revet ned (og også lidt før det).

Pointen er den, at hvis naturen bliver ladt alene, finder den en vej, en modus vivendi, og nye arter mm. opstår.

Og måske skal skove mm. opstå igen.

Og Marian Fischer Boel tager fejl; ikke i dag fungerer bønderne som kulturland-skabets bevarere ude på landet. Snarere tværtimod.

Da jeg var barn i 1970erne så man mange flere afgrøder på mange flere forskellige marker, flere marker havde trebrugs-skift eller endda 7-brugs-skift, hvor man hvert år skifter afgrøden ud på marken med en anden. Og hvor man brændte rest-afgrøden af; fungerede som gødning og forberedning til næste års høst gjorde den. Dette er godt land-mands-skab.

I dag er dette glemt; landmænd høster marker med en sort år efter år efter år, og udpiner jorden mere og mere...

Og det får til følge at bl.a. vandhuller til løvfrøer forsvinder...

Så måske var mere skov en idé...

Kære Martin Pedersen,
naturligvis er der alternative energikilder, problemet er bare, at pt. er de ret dyre at fremstille, og f.eks. de siliciumbaserede typer kræver ret meget energi i fremstillingsprocessen.

Og tag endelig ikke fejl, - jeg håber da også at kunne fortsætte mit nuværende magelige liv, men en del af vores liv drejer sig jo ikke kun om magelighed, men om at forbruge, og det er der man nok godt kunne sætte tempoet lidt ned.

Men hvad skal man så bruge pengene til? Selv har jeg valgt at flytte de penge der tidligere gik til nyanskaffelser/udskiftning af materielle goder over til bl.a. min mad, så istedet for at spise discountmad, har jeg nu råd til at betale for både dyrevelfærd og økologi.

Løsningen på de fleste miljø problemer er, at stoppe med at brænde fossilt brændsel af. Eller i det mindste reducere det med en faktor 50 eller 100.

Det burde være en let opgave. Opgaven er ganske enkelt, at energi fra solen skal høstes efter 1 - 10 år i stedet for de 300 millioner år, der er de fremherskende for tiden. Undtagelsen er A-kraft.

Teknologi, forbrug og levealder er i den forbindelse ikke problemet, men løsningen.

Og der er allerede masser af teknologi der kan anvendes umiddelbart. Tunge biler kan kører på planteolier. El-drevne biler er næsten en realitet. Termiskvarme til opvarmning af huse. Der er opført huse som netto producere energi. I kina har de lygtepæle med solpanel og vindmølle på toppen.

For ikke, at tale "apparater" der meget mere energi effektive. I den forbindelse er eksempelvis "langtids holdbare" biler ikke en løsning men et problem. På Cuba fræser der amerikanske antikviteter rundt på vejene. Det er oplagt at nye Fiat 500 ville betyde en kæmpe gevinst, set udfra et energi synspunkt.

Endelig så kan man ved en fornuftig planlægning af demografi tilpasse antallet af mennesker til den mængde energi som, det er muligt at høste på forsvarlig vis.

Mikkel Sørensen

.»Jeg er en del af problemet. Ikke en del af løsningen.«

Korrekt. med fuld viden om konsekvenserne har Thyssen solgt sin sjael til det system som nedbryder planeten. Han er professionel filosof - ikke ved en desinteresseret institution, men derimod i profitorienteret PR-tjeneste ved lige netop den organisation som udklaekker de allerfarligste af biosfaerens fjender: en BUSINESS school.

Hvorfor skriger ingen naar filosofien gaar i forretningens tjeneste? Resultatet er jo stoette til kollektivt selvmord... après Thyssen le déluge...

@ Sven C

Jeg tror mindre kan gøre det. Eksempelvis en pligt for alle nationer til at beskatte fossilt brændsel på et niveau så det altid er den mest omkostnings tunge måde, at fremskaffe energi på. Provenuet kan eksempelvis bruges til at subsidiere andre måder at fremskaffe energi på.

Om vi vælger selv, at indfører sådan en beskatning eller om vi vælger, at lade naturen bestemme for os, har sådan set kun en forskel på et par hundred år, arealet af beboeligt land og antallet af individer til forskel.

Kære asger pedersen,

tag endelig ikke fejl: jeg er enig med dig i dine betragtninger om, hvad der ville være godt for verden.

Men man kan ikke enes om en pligt for alle nationer, uden at den kan håndhæves og bakkes op af sanktionsmuligheder, og det kræver jo en myndighed.

Som verden er idag, kan man ikke engang enes om en snottet Tobin-skat (lille afgift på aktiehandler), og den rammer endda kun en begrænset del af den vestlige verdens borgere, så hvordan man skulle kunne enes om en skat der rammer flertallet, det ligger udenfor min forestillingsevne.

Som det er sagt så mange gange, og alligevel tåler at gentages: vi er ikke på afgrundens rand, - vi er allerede røget ud over kanten og er i frit fald, og flertallet kigger på hinanden og siger: "Nå-ja, - men foreløbigt går det jo meget godt!".

John Jørgensen

Sven:

"Jeg tror mindre kan gøre det. Eksempelvis en pligt for alle nationer til at beskatte fossilt brændsel på et niveau så det altid er den mest omkostnings tunge måde, at fremskaffe energi påvindkraft er fuldt ud konkurrencedygtig med al anden elproduktion"

Nogen mener vindkraft allerede er den billigste, totalt set:

>>"vindkraft er fuldt ud konkurrencedygtig med al anden elproduktion"
http://ing.dk/artikel/103726-ekspert-vindkraft-er-konkurrencedygtig-med-...

Kære john jørgensen,

jamen jeg er da enig i, at f.eks. vindkraft er mere ønskværdig end olie. Det samme gælder, jordvarme, bølgekraft, geothermisk energi, solceller, osv.

Men det er jo ret ligegyldigt hvad du, jeg, asger pedersen, o.m.a. (heriblandt mange eksperter) mener, for der er et par store hindringer:

1. den største hindring: Kurt ka' li' kubik! ... selvom det er klargjort at de mindst sandsynlige fremtidsscenarier er tankerne om biobrændstof og brint til biler, så er det stadig dem der skaber julelys i drengerøvenes øjne, for kun de løsninger giver mulighed for at beholde forbrændingsmotoren under kølerhjelmen.

2. Den næststørste hindring: storskala akkumulering af el/energi til langtidsopbevaring. Eftersom vi jo ikke kan lagre vinden og bølgerne til vi har brug for strømmen, må vi altså lagre den producerede energi. Der er selvfølgelig mulighed for at gøre dette, ved at konvertere den til varme, tryk, kinetisk energi, o.lign., men dette vil medføre store tab ved begge konverteringer (både fra el- og til el), og dermed mister man prisfordelen overfor olie (i dagens verden).

3. Den trediestørste hindring: frygten for fejlinvestering. I en verden hvor der er meget stort fokus på alternativ energi, er storinvestorerne tilbagehoildende med at investere i kendt teknologi (vindkraft, etc.), fordi der er et større afkast i at investere i tidlige faser af nye og revolutionerende teknologier (f.eks. plast-solceller, nye akku-teknologier, osv.)

Den vestlige verdens problem er, at man på statsligt niveau slet ikke er parat til at smide de samme penge efter alternativ energi, som efter andre - og mere stemmeslugende - områder. Den seneste NASA-raket står i 2 milliarder US$ ... og det er bare selve løfteraketten. Et lille "livsnødvendigt" projekt, som at bygge en sender og en mikrofon ind i et insekt og kunne fjernstyre det, har man brugt 5-10 mill. US$ på (og nu nævner jeg ikke USA for at punke dem specielt, men de er nu engang nemmer at finde tal på, eftersom de har fornuftige regler om åbenhed i den offentlige anvendelse af skatteydernes penge).

De eksempler jeg nævner er ikke valgt tilfældigt, men fordi de er "sexede", ligesom min hindring #1: der skal måske ikke kunne skaffes stemmer til at udføre projekterne, men projekterne må ihvertfald ikke koste stemmer.

Martin Pedersen

Jeg er enig i meget af det der bliver skrevet.

Men kan ikke lade være med at drømme om den alternative verden vi kunne have haft hvis Al Gore var blevet præsident i stedet for Bush.

Det var ikke en tilfældighed at der skete en så stor teknologisk udvikling i 90erne. For bare at tage eksemplet med internettet hvor Al Gore var fremsynet nok til at regulere dial-up internet forbindelser så der blev skabt konkurrence på markedet og forbindelserne blev hurtigt udbredt. Bush magtede ikke at gøre det samme da bredbåndsforbindelser kom til, hvorfor USA kom langt bagud med at få udbredt disse.

Det kræver ofte ikke mere end, at de ledere vi vælger har smule indsigt i teknologiske muligheder, for at de kan tage fart.

Havde vi ikke haft Svend Auken i dette land havde tanken om vedvarende energi været ren "rumrejsen 2001" for os.

John Jørgensen

Sven,
ang akkumulering og fejlinvestering:
Hvis du går ind på ing.dk/debat, vil du finde flere debatter om energilagring.

Løsningen kan være et HVDC (High Voltage Direct Current) ledningsnet der dækker dele af EU + Norge.
Dette net, sammen med de eksisterende vandkraftlagre, kan stort set fordele den producerede strøm efterhånden som den produceres.
Risikoen for fejlinvesteringer er minimal, da prisen for det net ligger på under 5 øre/kwh der transporteres.
Samme net kan jo anvendes til Kernekraft strøm, og til Desertec-projektet, der vil opføre kæmpe solkraftværker i Sahara.

Og hvis Brian stadig vil brænde bensin af, så kan den feks købes til 50,-/liter. Statskassen skal nok få de penge brugt...