Interview
Læsetid: 4 min.

Vi er blevet rengøringsassistenter for finansfyrsterne

Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson er ikke imponeret over politikerne og økonomernes indsats op til finanskrisen. Nu må vi andre træde til og hjælpe med at forstå, hvad der foregår, mener han
Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson er rejsende rapporteur fra det økonomiske eksperiment Island:  'Krisen er jo ikke bare en økonomisk krise. Den er også en krise inden for sproget, inden for hele livsopfattelsen', siger han.

Den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson er rejsende rapporteur fra det økonomiske eksperiment Island: 'Krisen er jo ikke bare en økonomisk krise. Den er også en krise inden for sproget, inden for hele livsopfattelsen', siger han.

Peter Hove Olesen

Indland
30. oktober 2009

»Man vænner sig jo til at tænke, at økonomerne er en slags eksperter, som man ikke skal forstå.«

Einar Már Gudmundsson, Islands mest berømte forfatter, er i Danmark som en slags udsendt rapporteur fra et økonomisk eksperiment: Øen i Atlanten, der imponerede verden ved at spinde guld på den nye kapitalisme, men endte så økonomisk marginaliseret, at landet nu ikke engang kan måles på Big Mac-indekset, efter at burgergiganten McDonald's i denne uge besluttede at lukke sine tre restauranter på Island med henvisning til »den enestående operationelle kompleksitet ved drive forretning i en så isoleret nation«.

Den islandske udsending fra den isolerede nation har sin lille kuffert med sig overalt. Når man når frem til et bord, lyner han den op, og nede i kufferten ligger alle hans bøger. Reykjaviktrilogien, Universets engle og de andre bøger kommer op på bordet, hvor de ligger klar til at støtte Einar Márs nye bog, Hvidbogen om krisen på Island. For ligesom at ligge der som dens forhistorie, næsten som de islandske sagaer er forhistorier til Einar Márs værk i det hele taget.

For nok har den ellers så skønlitterære forfatter skrevet en bog om noget så ulitterært som den økonomiske krise, men det er en del af den samme historie. »Krisen er jo ikke bare en økonomisk krise,« forklarer han. »Den er også en krise inden for sproget, inden for hele livsopfattelsen. Og derfor er det måske forkert, at vi i så høj grad har overladt de sociale og økonomiske spørgsmål til politikerne og eksperterne.«

Blev plukket

Hvidbogen er Einar Márs eget bud på den islandske regerings lovede udredning af, hvad der helt præcis gik galt forud for det islandske krak.

»Vi sad der i vores sofaer og troede, at vi boede i et stilfærdigt velfærdssamfund. Og det havde magthaverne også brug for, at vi troede på, mens de havde travlt med at privatisere og plukke frugten af de forrige generationers sociale kamp, kampen for at give os uddannelser, sundhedssystemet, forsikringssystemet, velfærdsstaten.«

Einar Már Gudmundsson nævner fiskebankerne som eksempel. Fra at have været Islands bankende hjerte gennem generationer blev de til noget, som man kaldte »død kapital«, som skulle »ud og arbejde«.

»De tog fiskebankerne, de tog de offentlige institutioner og privatiserede dem, hvilket vil sige, at de efterlod dem tomme. Der skete en overførsel af ejendom fra samfundet til de rige. Imens forklarede de rige os venligt, at vi ikke behøvede bekymre os om det, at de ville tage pengene med til udlandet og investere dem dygtigt og gøre sig fortjent deres høje løn. Problemet var bare, at da det så gik galt, var det os, der måtte betale. Man privatiserede profitten, og man nationaliserede tabet.«

Mikrokosmos

- Er det her en historie om Island, eller er det en historie om kapitalismen?

»Hvert menneske har sin historie, ligesom hver lokalitet har det og hver nation. Men kigger du nærmere på det, er det altid det samme. Island er et mikrokosmos. Vi var ganske vist mest groteske, men de britiske og amerikanske banker var næsten lige så overbelånte som vores. Men vi skal betale. Ikke finansfyrsterne, men befolkningen. For at efterleve kravene fra Den Internationale Valutafond må de gældsætte befolkningen, som ikke er ansvarlig for miseren. Enhver der nu låner Island penge, gør det på Valutafondens asociale betingelser med nedskæringer og skatteforhøjelser, så vi kan betale de kreditorer, som netop var dem, der ødelagde det hele. Og reinstallere systemet. Det viste sig, at privatiseringen, uden at vi anede det, havde sin rygrad i staten. Som var det, de sagde, de gjorde op med.«

Tyrannernes system

Einar Már Gudmundsson erkender, at han taler på en helt særlig baggrund. Men han kan ikke acceptere, at så meget skal underkastes behovet for at opretholde finanssystemet.

»Det er et tyranni, fordi ganske få mennesker nyder godt af finanssystemet, men alle skal gøre alt for at opretholde det. Island er det første sted, hvor denne modsætning træder så tydeligt frem. De norske banker klarede sig betydeligt dårligere end de islandske, men de havde oliepengene som reserve. Vi, nationen, er blevet rengøringsassistenter for finansfyrsterne, og regeringen deres oldfrue. Vi står over for myndigheder fra hele verden, som siger, at vi skal gøre tingene på en bestemt måde. Men disse myndigheder har ikke spurgt befolkningen.«

- Argumentet er vel, at finanskapitalismen er en slags rygrad for hele vores økonomi, som også er en forudsætning for mange andre slags job?

»Sådan virker det på overfladen. Nu har vi haft dotcom-boblen, og så fik vi boligboblen, og så leder vi efter en ny. Men hvor længe kan de bobler blive ved at komme? Nu er vi imidlertid inde på spørgsmål, som vedrører hele menneskeheden, miljøet, klodens overlevelse og så videre.«

Romankunsten mangler

- Ser du den her bog som en naturlig del af dit øvrige værk?

»Hver bog, jeg skriver, hænger sammen med det øvrige værk og stikker ud på samme tid, slås så at sige med den forrige. Bagved dem ligger den samme livsanskuelse og det samme eksperiment med at fortælle historier og formidle virkeligheden. Jeg prøver altid at komme tættere på virkeligheden, og jo tættere jeg kommer, desto højere flyver jeg. For mig er fantasi og virkelighed det samme begreb. Som William Carlos Williams skriver: 'Der er ikke noget særligt opsigtsvækkende ved digte. Ikke desto mindre dør mange på ynkelig vis som følge af mangel på det, man kan finde i dem.'«

»Så på den måde burde digtekunsten spille en vigtigere rolle. Men den er blevet marginaliseret, ligesom filosofien og romanerne, til fordel for krimierne og livsstilsbøgerne. Krimien passer jo perfekt til det neoliberale paradigme: Privatdetektiven arbejder ikke socialt, men individuelt; han alene bærer ansvaret. Det er den samme ideologi som ekspansionsvikingernes. Min hvidbog er et indlæg i denne søgen efter, at digtekunsten skal komme til orde i samfundet.«

Udsendingen pakker sin kuffert sammen igen. Andre skal orienteres om situationen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»....de havde travlt med at privatisere og plukke frugten af de forrige generationers sociale kamp, kampen for at give os uddannelser, sundhedssystemet, forsikringssystemet, velfærdsstaten.«

...på en skala fra 1 til 10, hvor meget rager det os danskere hvad der skete i Island?

0

Bill Atkins: "…på en skala fra 1 til 10, hvor meget rager det os danskere hvad der skete i Island?"

Er der andre lande end Danmark, der rager danskeren Bill Atkins? Hvis ja, hvorfor beskæftiger du dig så ikke med dem, og springer artikler om Island over? Så kan andre, der finder historier fra landet i Atlanten interessante, slippe for dine mavesure kommentarer.

Bill Atkins: “…på en skala fra 1 til 10, hvor meget rager det os danskere hvad der skete i Island?”

han lyder som en sur havenisse, og det tror jeg også han er, lol

:0)

...sarkasme er åbenbart en svær ting, men den burde fremgå af det fremhævede tekst som jo på det bestemteste vedrører DK

Egentlig en pudsig oplevelse, - først læste jeg Bill Atkins indlæg, og morede mig over ironien, så læste jeg de efterfølgende kommentarer, og skammede mig over at jeg ofte kommer til at tage folks seriøse udsagn for ironi, og så finder jeg ud af at jeg ikke havde taget fejl alligevel, ... ja, kære Bill Atkins - sarkasme er en svær én!

;-)

Jeg havde samme oplevelse, Sven.

Vi mangler absolut den samme debat herhjemme.

Vi har fået lidt at vide via den sidste vismandsraport (af alle steder!), men hvor er alle de andre penge forsvundet hen?

Kurt Svennevig Christensen

Vi har haft besøg af Einar Már Gudmundsson herude i det forblæste vestjyske. Så nu har jeg både hørt ham fortælle om og fået læst hans seneste bog "Hvidbogen" - dertil er det kun at sige - læs den.

Netop hjemkommet fra en af verdens største menneskeskabte naturkatastrofe Aralsøen i Central Asien i den nu fhv. sovjetrepublik og nu selvstændig Kazakhstan, hvor de ny rige oliemilliardærer lever i en ubeskrivelig luksus.

Eller rettere sagt i en luksus, som tåler sammenligning med Márs "ekspansionsvikinger" og deres grådige brødre og søstre i Danmark og resten af den vestlige verden.

Disse helt igennem samfundskriminelle hard core liberalister, som uden modstand af betydning fra den politiske venstrefløj og fagbevægelser, fik lov til at sætte alle spilleregler ud af kraft i deres uhæmmede grådighed.

Læs ham Helle og Villy, læs ham for fanden og tag Jer så sammen, for det er ved at være sidste udkald, hvis I ikke endnu engang skal tabe til VKO.

Einar er digter og skjald og kun fra de kunsterrige sjæle, er det muligt i de kommende år, at finde håbet om, at de værste af banditterne i habitterne og deres politiske medløbere og stråmænd, kan blive stillet til ansvar for deres, i vor tid endnu ufattelige misgerninger.

Med inspiration fra Leonard Cohen forstår jeg også at Einar Már ikke er de store revolutioners mand, men med hans bog Hvidbogen i brug, kan vi gøre os håb om at slå sprækker af lys i den mur, de forbandede liberalister og al deres væsen har fået opført mellem "dem og os".

Mogens Højgaard Rasmussen

Vi lærer det meste fra USA. Hvis de kan platte og svindle så kan vi da også.

"»Vi sad der i vores sofaer og troede, at vi boede i et stilfærdigt velfærdssamfund. Og det havde magthaverne også brug for, at vi troede på, mens de havde travlt med at privatisere og plukke frugten af de forrige generationers sociale kamp, kampen for at give os uddannelser, sundhedssystemet, forsikringssystemet, velfærdsstaten.«

----------------

Det kendes ALTsammen ( mindst lige så godt og meget ) også her i DK.