Interview
Læsetid: 5 min.

Connie Hedegaard tror stadig på den grønne revolution

Det politiske pres, der er opbygget globalt, skal opretholdes. For det kan ikke genskabes, hvis det kikser på klimatopmødet i København, mener klimaministeren
Det politiske pres, der er opbygget globalt, skal opretholdes. For det kan ikke genskabes, hvis det kikser på klimatopmødet i København, mener klimaministeren
Indland
8. oktober 2009

Mens mange i ind- og udland har travlt med at tale forventningerne til klimatopmødet i København ned, så går Connie Hedegaard den modsatte vej.
Den danske klima- og energiminister fastholder ’nu-eller-aldrig’-sproget og siger, at ikke mindst USA står til at blive den store taber, hvis topmødet om blot 59 dage ender med et tyndt resultat. Hedegaard tror ikke, verden får en ny chance for at lave en ambitiøs klimaaftale i overskuelig fremtid, hvis det går galt til december.

»Så let har det ikke været at opbygge det politiske pres,« siger hun med henvisning til det massive globale krav om en stærk aftale, der i øjeblikket sendes fra en række internationale ledere, institutioner under FN og OECD, erhvervskoalitioner samt internationale ngo’er og græsrødder.
»Hvis man tager fra København uden at udnytte det optimalt, så tror jeg ikke, verden skal bilde sig selv ind, at vi så bare mødes om tre-fire måneder og klarer det hele. Hvilken sikkerhed er der for det? Hvem ved, om USA ikke pludselig er dybt begravet i en vanskelig krig i Afghanistan? Hvem ved, om de økonomer, der siger, at vi kun har set den første bund i den økonomiske krise, og at der kommer en ny bund, måske har ret?«

Kikser det på COP15-mødet i København, risikerer man ifølge Connie Hede-gaard, at det heller ikke lykkes på det næste FN-klimamøde, COP16, i Mexico i 2011, fordi USA da vil stå ved et midtvejsvalg.

»Så prøver man måske i 2011 i Sydafrika, og imens går tiden. Nu har vi ved rigtig mange gode kræfters hjælp fået skabt det pres, der gør, at den politiske pris for ikke at levere i København, er ret høj. Hvis det går væk, vil jeg ikke være sikker på, at presset kan opretholdes flere år frem i tiden. Og det bliver bare værre og dyrere, jo længere vi venter,« advarer klimaministeren.

Bøvl i Bangkok

Netop nu sidder 180 landes forhandlere i Bangkok og bokser med et næsten uforståeligt, 200 sider stort udkast til den nye globale klimaaftale. Og sneglefarten står i modsætning til den alvor og bekymring, hvormed en række politiske topledere for nylig talte om klimatruslen i FN-bygningen i New York.
»Det er det afgørende: Hvordan får du den tilsyneladende politiske vilje omsat til konkrete fremskridt,« spørger Hedegaard.

»Jeg får daglige indberetninger fra Bangkok, og jeg kan se, at der er vigtige aktører, der siger noget andet, end de plejer. Der sker trods alt noget. Men der er også ’the usual suspects’, der gerne vil ødelægge den gode stemning og ikke har noget ønske om at være konstruktive. De findes stadigvæk.«

Connie Hedegaard er usikker på, om man kan flytte de formelle forhandlinger nok.

»Det kræver et vedvarende pres fra ministre og fra stats- og regeringschefer. Kan man nå det? Ja, det kan man godt. Hvis man vil, så kan man godt nå at lave den politisk bindende aftale.«

Klimaministeren understreger det afgørende i, at en København-aftale bliver bindende: »Den største fare lige nu er, at nogen siger: ’Deadline kommer ubehagelig tæt på, så skulle vi nu ikke prøve at være lidt realistiske, skulle vi ikke bare snakke om f.eks. klimatilpasning og teknologi i København?’ Det kommer der ikke noget ud af,« siger hun og pointerer, at de enkelte elementer i en global klimastrategi hænger uløseligt sammen: »Tilpasning til klimaforandringer i u-landene skal f.eks. finansieres, og finansieringen kommer bl.a. fra, at der bliver sat en pris på CO2. Så man kan ikke sige tilpasning uden også at have løst finansieringsspørgsmålet.«

Man kan heller ikke sige teknologioverførsel uden at have sat målene for CO2-reduktion.
»For har man ikke sat målene, er der jo ikke samme tilskyndelse til at udvikle nye teknologier. Så det vigtigste lige nu er at bekæmpe dem, der siger ’Jamen, vi kunne bare lave et par delaftaler i København.’ Hvis man laver delaftaler, hvordan vil man så nogensinde igen få opbygget det pres, der skal til for også at klare de svære ting?«

– Stadig flere tvivler på, at USA’s Kongres når at vedtage en klimalov, der giver præsident Obama mulighed for at indgå en aftale til december?

»Jeg anerkender, at det er rigtig svært. Men jeg kan godt se måder, det kan løses på.«
Klimaministeren tror, at en klar strømpil for, hvor det amerikanske senat lander sine aktuelle forhandlinger, vil sætte Obama i stand til i København at sige ’Dette spænd for CO2-reduktioner kan vi gå med til’.

»Der en høj politisk pris

at betale for USA, hvis man står som dem, der ikke kan
levere. Og da den amerikanske regering gerne vil dét og gerne vil i gang med omstillingen, så synes jeg, at det bør være muligt at finde en vej ud. Man skal i hvert fald ikke opgive endnu. Der kan ske rigtig meget på to måneder.«

Connie Hedegaard påpeger, at både Kina og Indien i øjeblikket sender positive klimasignaler, der kan virke som et pres på de fodslæbende senatorer i USA.

»Kina bliver i år den nation, der laver mest solenergi og vindenergi i verden, og samtidig den der eksporterer mest af disse ting. Den kinesiske ledelse har indset, at det her er en enorm mulighed for Kinas økonomi.«

Indien signalerer tilsvarende en egeninteresse i at ændre sit energisystem og gøre noget ved CO2-udledningerne, selv om man udleder meget mindre end i-landene, målt pr. indbygger.

Revolutionen kommer

Topmøde eller ej, Connie Hedegaard kan se, at ’den grønne revolution’ er undervejs.

»Jeg tror, at omstillingen kommer, men jeg er sikker på, den kommer hurtigere, hvis der er nogle bindende mål. Det viser også den danske erfaring: Havde det ikke været for den bindende målsætning – at vi skal levere 21 procent CO2-reduktion senest i 2012 – så ville nogle af tiltagene næppe være blevet til noget. Man kan også se, hvordan det er gået med de amerikanske udledninger siden 1990 i forhold til EU’s
– det har betydet noget, at EU har haft en målsætning.«

»Europa har sat sit regionale mål, Japan har sat sit, og Kina gør det. I virkeligheden er dem, der skulle krydse allermest fingre for et godt resultat i København, det amerikanske forretningsliv,« siger ministeren.

»Nogle af dem, der vil tabe mest, hvis vi ikke får en aftale i København, er det amerikanske erhvervsliv. De er bange for kineserne. Jeg mener, de skal være bange for kineserne, hvis USA ikke begynder at rykke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Objeltivt set, så er COP 15 også et stykke dansk Connie Hedegaard prestige projekt.

Får vi en solid aftale inden de næste 3 år, så er vi alle reddet .

COP 15 i København er - uanset den danske prestige - ikke et enten eller.

Hellere en rigtig aftale inden for de næste 3 år end end et "fimset" kompromis på COP 15.

Iøvrigt er jag hammer sur over, at COP 15 finder sted i København - det ødelægger trafikken i København, og det er altså noget skidt, at man skal udkommandere tusinder af politibetjente bare fordi en række voldsaktivister synes at de vil markere COP 15.

Lad os erkende, at store internationale konferencer på grund af voldelige aktivister ikke kan finde sted i demokratiske stater.

Steen Rasmussen

Der kan være noget positivt i at fokusere på det negative, og der kan sandelig også være noget negativt i kun at fokusere på det positive.

Connie Global Hedetur har i den grad held med at italesætte og styre mediedanmarks fokus i retning af sin egen gode vilje. Hun har i den grad held med at få medierne til at fokusere på det, at hun er oppe imod det onde, at hun har forstået problemet, global opvarmning, og at hun om nogen står for det, at nu må vi for alt i verden satse på denne her hos os åh så gode vilje til at få en aftale i hus, som skal redde jordens klima.

Jeg vil gerne henvise opmærksomheden på, at det er ufattelig lidt sandsynligt, at der skulle komme nogen aftale i hus i København, som kan ændre grundlæggende på den sociale dynamik, der sætter retningen i den truende udvikling.

Det bedste, der kan ske, er, at den globalt herskende form for selvforskyldt umyndighed udstiller sig selv i processen, under forhandlingerne, med resultatet, så nogle flere, så mange flere af de mennesker, dvs. flertallet af mennesker, der udgør den rigtige modpol til den økonomisk højtflyvende bærme af tilbagelænede, storforbrugende og storsvinende bedsteborgere, som Hedeturen i virkeligheden selv tilhører, som hun skylder sin position, og som hun af samme grund elsker og tilbeder af hele sit hjerte, bliver udstillet som det de er, selve problemet.

Regeringens og klima og energiministerens fundamentale påstand er, at denne bærme kan forbruge sig ud af den mangel og den forurening den skaber med sit forbrug, at den økonomiske vækst er løsningen på klimaproblemerne, selv om den skyldes netop den økonomiske vækst i forbrug hos den selvfede bærme.

Den selvbeskrivelse og den performative grad af autistisk kognitiv adfærd hun og medierne ligger for dagen, den handler i et og alt om at se topmødet i København som det store gode initiativ med hende i spidsen for det hele, godt og grundigt funderet i landets lille indavlede semifeudale stolthed og magtstruktur.

Beskrivelsen svarer ikke til en skid. Løgnen presser sig på, den må ud, Connie får lov igen og igen, se nu åbner røven sig, hendes symbol-anal-ytiske performance breder sig omkring hende, fy føj for en hørmer!

http://www.information.dk/153391#comment-15529

(Jeg insisterer på at få lov til at være negativ og på at gentage mig selv igen og igen. Min påstand er, at der også kan være noget positivt i det negative, i det at være negativ.)

Steen Rasmussen

(grammatikken svigtede i fjerde afsnit. Jeg prøver igen)

Der kan være noget positivt i at fokusere på det negative, og der kan sandelig også være noget negativt i kun at fokusere på det positive.

Connie Global Hedetur har i den grad held med at italesætte og styre mediedanmarks fokus i retning af sin egen gode vilje. Hun har i den grad held med at få medierne til at fokusere på det, at hun er oppe imod det onde, at hun har forstået problemet, global opvarmning, og at hun om nogen står for det, at nu må vi for alt i verden satse på denne her hos os åh så gode vilje til at få en aftale i hus, som skal redde jordens klima.

Jeg vil gerne henvise opmærksomheden på, at det er ufattelig lidt sandsynligt, at der skulle komme nogen aftale i hus i København, som kan ændre grundlæggende på den sociale dynamik, der sætter retningen i den truende udvikling.

Det bedste, der kan ske, er, at den globalt herskende form for selvforskyldt umyndighed udstiller sig selv i processen, under forhandlingerne, med resultatet, så nogle flere forstår, så mange flere af de mennesker, dvs. flertallet af mennesker virkelig forstår, at de udgør den rigtige modpol til den økonomisk højtflyvende bærme af tilbagelænede, storforbrugende og storsvinende bedsteborgere, som Hedeturen i virkeligheden selv tilhører, som hun skylder sin position, og som hun af samme grund elsker og tilbeder af hele sit hjerte, så flertallet pludseligt ser bærmen udstillet som det den er, nemlig selve problemet.

Regeringens og klima og energiministerens fundamentale påstand er, at denne bærme kan forbruge sig ud af den mangel og den forurening den skaber med sit forbrug, at den økonomiske vækst er løsningen på klimaproblemerne, selv om den skyldes netop den økonomiske vækst i forbrug hos den selvfede bærme.

Den selvbeskrivelse og den performative grad af autistisk kognitiv adfærd hun og medierne ligger for dagen, den handler i et og alt om at se topmødet i København som det store gode initiativ med hende i spidsen for det hele, godt og grundigt funderet i landets lille indavlede semifeudale stolthed og magtstruktur.

Beskrivelsen svarer ikke til en skid. Løgnen presser sig på, den må ud, Connie får lov igen og igen, se nu åbner røven sig, hendes symbol-anal-ytiske performance breder sig omkring hende, fy føj for en hørmer!

http://www.information.dk/153391#comment-15529

(Jeg insisterer på at få lov til at være negativ og på at gentage mig selv igen og igen. Min påstand er, at der også kan være noget positivt i det negative, i det at være negativ.)

I den den bedste af alle verdener tror folk jo på alle mulige mærkelige ting - og alle mener at deres egen gud er den eneste rigtige og benægterderfor hårdnakket eksistensen af alle andre eneste rigtige gud. Se om dette i Rushdies 'Fortryllersken fra Firenze' side 52.
Connie tror på vækstguden, men tro gør det ikke når klodens problemer med bæredygtighed skal løses og hendes gud er såmænd ikke andereledes end de andres gud.

Steen Rasmussen

I den bedste af alle verdener er der plads til, at folk tror og lever i overensstemmelse med deres egne drømme og hedeste forestillinger om hvad som helst, og at alle kan fortsætte med at mene at deres egen gud er den eneste rigtige og derfor hårdnakket fortsætte fuldstændigt forskelsløst med at benægte eksistensen af alle andres mulighed for på samme måde at holde fast i sin egen form for lignende autisme. Se om dette i Rushdies ‘Fortryllersken fra Firenze’ side 52.

Connie er med sin tro på vækstguden del af en udbredt autisme. Desværre findes der en verden der ude til forskel for autisternes indre tvang, en nødvendighed, der er højre end den, de adlyder, når de blindt overgiver sig til deres egen patetiske livsstil. Troen hos de troende gør det ikke, når klodens problemer med bæredygtighed skal løses.

Dette er ikke den bedste af alle mulige verdener. Den diskriminerer stærkt ud fra en form for nødvendighed, som ikke er identisk med autisternes indre tvang. Var der plads til alle, ville det ikke gøre nogen forskel, hvordan vi opfører os. Hvis vi er vort eget største problem, så skyldes det at vi har sejret ad helvede til, som den store flok misforståede evolutionsteoretikere vi er.

(vi kan ikke tænke hinandens tanker, men læse, omskrive og fortolke hinanden, det kan vi måske. Jeg ved ikke om det er beviset på, at vi ikke alle er lige autistiske)

Måske ikke den bedste af alle verdener, men så den eneste af alle verdener - og så må vi jo hellere arbejde på, at det også bliver den bedste.

Robert Kroll skrev:
Iøvrigt er jag hammer sur over, at COP 15 finder sted i København - det ødelægger trafikken i København, og det er altså noget skidt, at man skal udkommandere tusinder af politibetjente bare fordi en række voldsaktivister synes at de vil markere COP 15.

Ja, og hvis så din grundværdi falder, er det jo helt perfekt.

Så klimaterieministeren er blevet revolutionær, er hun ikke medlem af det forkerte parti?