Læsetid: 2 min.

Danmark bør satse på elitær grundforskning

Gennem benhård satsning på elitær grundforskning har den flamske regering og fire universiteter skabt store resultater. Måske skulle vi i Danmark kigge på modellen?
21. oktober 2009

De asiatiske økonomier buldrer frem, mens de europæiske stagnerer. Og lige nu er udsigten til vækst i dansk økonomi ringere end i de fleste europæiske lande. En af årsagerne hertil er, at de relativt få erhvervsaktive danskere ikke kan skabe tilstrækkelig økonomisk værditilvækst til at finansiere det velfærdssamfund, som vi tager for givet.

Højtuddannede kreative medarbejdere med evnen til at skabe, vurdere og omsætte viden er en forudsætning for at skabe velstand gennem avanceret innovation. Derfor er det afgørende for Danmarks fremtid, at de danske universiteter er helt fremme i det internationale felt, når det drejer som om forskning og uddannelse.

Regeringen har gjort en del for at forbedre universiteternes vilkår. Således var intentionerne med universitetsloven vist nok at give universiteterne større frihedsgrader under ansvar. Desuden er der tilført flere offentlige ressourcer til forskning og uddannelse. Næste trin bør være, at universiteterne gøres fri af Videnskabsministeriets detailregulering og gives bedre mulighed for at frigøre ressourcer fra bureaukrati og administration til at styrke deres kerneaktiviteter: uddannelse, forskning, vidensformidling og innovation.

Sund konkurrence

Også under de nugældende forhold kan universiteterne tage flere initiativer til at fastholde og udbygge deres internationale konkurrencekraft. I den forbindelse er det vigtigt at erkende, at nok er den indbyrdes konkurrence mellem de otte danske universiteter sund, men det er universiteternes internationale konkurrencedygtighed, der er væsentlig for Danmarks fremtid.

Derfor bør universiteterne yderligere styrke deres internationale profil og ikke mindst evnen til at tiltrække de dygtigste forskere og studerende. Der er allerede mange eksempler på spændende internationale samarbejder inden for forskning og uddannelse, der styrker de enkelte danske universiteter. Men der er færre forpligtigende nationale samarbejder for at udnytte vore begrænsede ressourcer bedst muligt og samtidig styrke det fælles danske university-brand.

Flanders Interuniversity Institute for Biotechnology i Belgien, VIB, kan tjene til inspiration. VIB blev etableret i 1996 som et joint venture inden for biovidenskab og bioteknologi mellem universiteter i Gent, Leuven, Antwerpen og Bruxelles. De fire universiteter har med støtte fra den flamske regering skabt et elitært forskermiljø, hvor fremragende videnskabelige resultater danner grundlag for teknologioverførsel og kommercialisering. VIB har i dag et årligt driftsbudget på 60 mio. euro.

VIB's grundprincip er, at benhård satsning på elitær grundforskning både bør føre til fremragende videnskabelige resultater og til innovation. 12 år efter VIB's etablering kan Flanderns regering konkludere, at alle mål er nået. De nu 1.100 medarbejderes videnskabelige produktivitet, herunder et videnskabeligt breakthrough-paper om ugen, er blandt de bedste i Europa. I 2008 indgik VIB 75 licensaftaler, heraf halvdelen med firmaer uden for Belgien, og havde indtægter på 14 mio. euro fra industrielle parter. Siden VIB's etablering er 350 mio. euro blevet investeret i start-up-biotekfirmaer, og antallet af arbejdspladser i virksomheder udsprunget af VIB er nu 480. VIB skaber altså den højteknologiske innovation, som vor videnskabsminister efterlyser. Samtidig har de fire flamske universiteter opnået et stærkt fælles internationalt brand.

Burde de danske universiteter og Videnskabsministeriet ikke drøfte, om VIB modellen kan finde anvendelse i Danmark?

Børge Diderichsen er forskningschef på Novo Nordisk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu