Baggrund
Læsetid: 2 min.

Eksperter: Bunken af regler bliver næppe mindre

Regeringen varsler færre regler og mindre papirarbejde. Eksperter mener dog, at lærere, pædagoger og sosuassistenter bør holde igen med begejstringen. Hidtil er alle forsøg på afbureaukratisering druknet i endnu flere regler
Indland
7. oktober 2009

Bunkerne af regler fortsætter ikke med at vokse, hvis det står til regeringen, der med et nyt udspil vil komme den stigende mængde af bureaukratisk arbejde til livs.

»Lad os slippe friheden løs i den offentlige sektor. Ikke ansvarsfriheden. Men frihed under ansvar,« lød budskabet i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget i går.

Regeringen lancerer i alt 105 nye initiativer og vil blandt andet give kommunerne mere frihed til at bestemmer over folkeskolens elevplaner og tilsyn på plejehjemmene.

Men flere eksperter mener, at der næppe bliver tale om en reel afbureaukratisering.

Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, peger på, at det trods utallige politiske forsøg aldrig for alvor er lykkedes at nedbringe antallet af regler.

»Udspillet har erfaringen imod sig. Schlüter prøvede med ringe succes at afbureaukratisere i 80'erne. Nyrups regering gjorde det i 90'erne, og den nuværende regering har allerede forsøgt uden at bremse regelmængdens vokseværk,« siger han.

Han bakkes op af professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen fra CBS, der understreger, at regeringen ikke vil afskaffe elevplanerne eller plejehjemstilsynene, men blot giver kommunerne mere fleksibilitet i forhold til, hvordan de udføres.

»Hvis man laver en afbureaukratisering, er det for at skabe færre regler. Udspillet overlader det i stedet bare til kommunerne, om de vil have flere eller færre regler.«

Selvom afbureaukratisering flere gange har stået højt på politikernes ønskelister, så stiger antallet af regler forsat.

Stopper lovvæksten?

Ifølge Tidsskiftet Politica var der i 1989 47 optalte love og præcis 286.928 ord, mens der i 2008 var 413.400 ord. Ifølge eksperterne tyder intet på, at lovvæksten vil stoppe med regeringens udspil. Statsministeren mener dog, at det nye udspil adskiller sig fra de tidligere forsøg:

»Forskellen er, at vi helt konkret lægger et papir på bordet i dag med 105 helt konkrete, gennemarbejdede forslag, som vi kan hakke af, hvis der er flertal for det i Folketinget - og dermed flytte 900 mio. kroner fra papir til arbejde,« siger Lars Løkke.

Ove Kaj Pedersen mener dog ikke, at det stopper udviklingen. Han peger på, at nogle grundlæggende strukturer opretholder politikernes lyst til at lave nye regler.

»Lige meget, hvor mange afbureaukratiseringer man vedtager, kører lovtromlen videre på højtryk. Man fører i dag politik på flere områder, velfærdsstaten griber ind på flere områder og dybere ind i områderne, mens en lang række mekanismer som blandt andet enkeltsager også producerer flere regler,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Artiklens fokus på antallet af regler er forfejlet. Det der bør være i fokus er, hvilke unødvendige regler, der tager tid i dagligdagen for offentligt ansatte - og hvilke regler offentligt ansatte synes er irriterende.

Det er netop det udgangspunkt regeringen har med sin nuværende afbureaukratiseringsreform. De har fået inputs fra tusinder af ansatte i regioner og kommuner, og har på den baggrund udarbejdet forslagene. Det er også dette, som adskiller det nuværende initiativ fra tidligere tiders forsøg på afbureaukratisering.