Nyhed
Læsetid: 3 min.

Fagforeninger: Uropakke er et angreb på vores rettigheder

En række fagforeninger frygter, at regeringens uropakke kan ramme arbejdstagere, der laver blokade eller demonstrerer som led i en konflikt. De opfordrer politikerne til at præcisere de nye regler
Stramningerne i regeringens uropakke er så omfattende og upræcise, at de risikerer også at ramme arbejdstagere, der demonstrerer mod en virksomhed. Her er vi ved en blokade arrangeret af 3F i Årup nær Vesløs i Thy.

Stramningerne i regeringens uropakke er så omfattende og upræcise, at de risikerer også at ramme arbejdstagere, der demonstrerer mod en virksomhed. Her er vi ved en blokade arrangeret af 3F i Årup nær Vesløs i Thy.

Henning Bagger

Indland
23. oktober 2009

Det erklærede mål er at ramme uromagere under klimatopmødet i København. Men stramningerne i regeringens uropakke er så omfattende og upræcise, at de risikerer også at ramme arbejdstagere, der i fremtiden demonstrerer eller laver blokade mod en virksomhed.

Sådan lyder advarslerne fra en række fagforeninger, Information har talt med.

»Det her er rent ud sagt noget rod. De mennesker, der har udtænkt det her lovforslag, har ikke tænkt på, at vi lever i et retssamfund, hvor man skal have mulighed for på fredelig vis at give sin mening til kende,« siger Per Christensen, der er faglig sekretær i 3F.

Og Dennis Kristensen, der er formand for FOA, opfordrer direkte Folketinget til at præcisere i lovgivningen, at de nye regler ikke rammer fagforeningerne.

»Der må ikke herske nogen som helst tvivl om, at de redskaber og muligheder, som politiet nu bliver udstyret med, ikke må berøre de kampmidler, som arbejdsmarkedets parter har vedtaget. Alt andet er fuldstændigt uacceptabelt.«

Uværdig vilkårlighed

I dag gælder der allerede hårde fængselsstraffe til uromagere, der er voldelige eller laver hærværk. Men den nye lovpakke lægger op til en markant forøgelse af straffen til demonstranter der - uanset at de ellers forholder sig fredeligt - »lægger hindringer i vejen for politiets arbejde« på steder, hvor der foregår »grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden«. Dét kan ifølge lovforslagets bemærkninger f.eks. være demonstranter, der blokerer for en vej, eller en person, der modsætter sig anholdelse ved at gribe fast i en lygtepæl. Som udgangspunkt skal det takseres med 40 dages fængsel - en potentiel straf, der er hård nok til, at folk kan varetægtsfængsles.

Men forslaget præciserer ikke nærmere, hvad »grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden« vil sige, påpeger fagforeningerne.

»Det lægger op til en vilkårlighed, der ikke er en retsstat værdig. Vi synes ikke, at det her virker særligt velovervejet,« siger LO-sekretær Ejner Holst.

Reglerne kan betyde, at deltagerne i en ellers lovlig blokade mod en virksomhed kan risikere at blive ramt af de nye regler, hvis politiet på stedet vurderer det, påpeger Per Christensen fra 3F.

'Vi er ikke bøller'

»Vi har rigtig mange gange blokeret for eksempel en virksomhed, der har ansat illegal arbejdskraft, og hvor politiet så af en eller anden årsag har følt sig foranlediget til at bryde blokaden. Hvis indsatslederen dér vurderer, at der pludselig er en situation, hvor de må anvende deres udvidede magtbeføjelser, så spidser situationen alvorligt til,« siger han.

Der er også tilfælde, hvor arbejdstagerne har grebet til overenskomststridige og ulovlige fysiske blokader mod virksomheder. Især sådanne blokader kan blive omfattet af de nye, skrappere sanktioner. Dennis Kristensen fra FOA er ikke i tvivl om, at politi og anklagemyndighed vil bruge de nye muligheder.

»Politiet har allerede i dag alle de redskaber, der skal til for at håndtere også ulovlige blokader. Men når politiet får nye muligheder, så vil man selvfølgelig bruge de dem. Og dét ville være helt urimeligt. Vi vil ikke betragtes som bøller,« siger Dennis Kristensen.

Fagforeningerne frygter ikke bare for de af deres medlemmer, der går på gaden for at demonstrere. De hårde regler vil også skræmme borgere væk fra på den måde at give deres mening til kende, frygter Henning Pedersen, der er formand for BUPL, pædagogernes fagforening.

»I virkeligheden er det her et alvorligt indgreb mod demonstrationsfriheden. På grund af de hårde sanktioner og den store usikkerhed om, hvornår de kan anvendes, risikerer vi, at mange borgere vil holde sig væk fra at demonstrere i fremtiden,« siger han.

Per Christensen fra 3F er enig: »Jeg kan ikke forestille mig, at borgerlige politikere har dén intention med forslaget. Har de det, så er de i hvert fald ude på et helt uacceptabelt skråplan.«

Ejner Holst fra LO frygter for fagforeningernes og borgernes muligheder for at protestere i fremtiden.

»En del af de resultater, som den danske fagbevægelse har nået, har vi nået ved at benytte vores grundlovssikrede rettighed til at protestere, demonstrere og kræve vores ret. Selvfølgelig ønsker vi ro og fred til klimatopmødet - men vores ønsker om dét må ikke træde de rettigheder under fode, som vores demokrati bygger på,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt at fagforeningerne så småt er ved at vågne op af deres dvale...

Nu skal de bare rette ind og hylde den store Kim il Rasmussen.

Mads Kjærgård

Ingen tvivl om at regeringen også ønsker at ramme alm. fredelige demonstrationer efter min mening hovedformålet med loven, det andet er blot en undskyldning.

Dorte Sørensen

Den bekymring var de faglige organisationer længe om at komme med.
Håber at Brian Mikkelsen trækker sin Lømmelpakkeog tager Terrorlovene op til en kritisk gennemgang , da politiet allerede i dag har de værktøjer der er nødvendige. Jeg kan ikke holde ud at tænke på et fremtidig samfund, hvor det er politiets skøn, der skal afgøre om personer er værdige til at deltage i en demonstration ol.

Egentlig tror jeg ikke, at fagforeningerne har noget at frygte - det er et spørgsmål om at opretholde en god gammeldags fagforeningsdisciplin, når man er ude og demonstrere eller laver en blokade.

Typisk vil blokader bestå i, at organiseret arbejdskraft nægter at køre varer o s v til de konfliktramte samt til dem der støtter de konfliktramte virksomheder eller benytter uorganiseret arbejdskraft.

Hvis organisationsprocenten er høj, så vinder fagforeningen altid i sidste ende.

Iøvrigt ville det være rart, hvis vi kunne få tilstande, hvor politiet ikke behøvede at møde op i kampuniform og med mange betjente for at få folk til at flytte sig .

Det kræver lidt mentalitetsændringer hele vejen rundt - navnlig hos diverse "aktivist- og ballade grupper" - det er nok urealistisk ?

Dorte Sørensen

Robert Kroll
Kan du ikke se faren ved et samfund, hvor det alene er politiet der kan af gøre om en demonstration må fortsætte eller om den og den gruppe mennesker må deltage eller køres til 12 timers opbevaring på en politistation ol.

Hvorfor skulle fagbevægelsen have krav på særlovgivning? Hvis de havde rygrad, behøvede de ikke ty til ulovlige metoder, som Kroll også er inde på.

De er en flok inkompetente bløddyr, der kan spises af med lidt armvridning, lidt bestikkelse, lidt håndører og en symbolsejr.

Kan det virkelig være så forbandet svært at sælge ideen om, at arbejde udført på dansk grund skal udføres til dansk løn? Brug strejkekasserne på at indkøbe dåsemad, vandrensningstabletter og kemiske lokummer så arbejdsgiverne ved det er alvor, og erklær så generalstrejke indtil dette ene krav er opfyldt.

Tilbyd uorganiserede at de kan få husly, mad og lommepenge så længe strejken varer, hvis de sympatistrejker, de har nøjagtig samme interesse som organiserede.

Sven Karlsen, jeg kigger på dig.

Det er ved at være sidste udkald.

De er en flok inkompetente bløddyr, der kan spises af med lidt armvridning, lidt politisk bestikkelse, lidt håndører og en symbolsejr.

Slettet Bruger

Bare dette med i større og større grad at pille "ballademagere" ud på formodninger og endnu før der sker nogen forstyrrelse af offentlig ro og orden, det lyder temmelig subjektivt og vil selvfølgelig blive opfattet politisk.

Sammenholdt med terrorlove, tusindevis af lukkede grundlovsforhør og isolationer uden givne begrundelser, så begynder der efterhånden at tegne sig et billede rundt omkring, hvor troen på retsstaten får religiøs karakter for folk, som ikke er medlem af partiet eller ikke har planket en konservativ klædedragt hos den lokale frelsens hær. Men snart bliver de vel også anholdt før de begynder at spille.

Kære Robert Kroll,

med den nye lov kan politiet foretage "præventive anholdelser" af personer som de mistænker for at kunne finde på at lave en fysisk blokade, og så erdet nærmest ligegyldigt hvor pænt blokadevagterneopfører sig.

At tro at den slags aldrig vil ske,er naturligvis op til denenkelte, - personligt er jeg ikke i tvivl om at politiet har valgt klar side og støtter arbejdsgiverne, og det tydeligste eksempel var indsættelse og brug af politihunde overfor blokadevagter ved RiBus-konflikten

Og så nævner du selv politiets kampuniformer. Dem opfatter jeg som symptomatiske for politiets selvopfattelse, og et klart udtryk for, at de ikke længere så meget som prøver at opbygge lidt myndighed, men må nøjes med den autoritet der udspringer af en truende og kampberedet fremtoning.

Jeg har et par gange været uheldig at løbe ind i en politiafspærring i forbindelse med demonstrationer og lignende, og uden undtagelse har situationen været den samme, når jeg roligt har henvendt mig til en ledig politimand og spurgt om den nemmeste vej uden om det afspærrede område: tilsyneladende døv, og uden at høre et ord af hvad jeg sagde, er jeg blevet skubbet væk, mens vedkommende råbte noget i stil med "væk-væk! ... pasér gaden! - væk" ... og det skal lige bemærkes at jeg i de situationer fremtrådte som et typisk borgerdyr i jakkesæt, slips, frakke og blød hat ;-)

Så er der situationen med deres nye håndvåben . Argumentet for at få en 9mm istedet for en 7,65mm pistol var, at man f.eks. ikke kunne skyde et dæk i stykker med den gamle pistol.

Siden de fik deres vilje, kan jeg ikke huske at have hørt om en eneste situation hvor de har skudt et dæk i stykker og standset en flugtbilist, mens der derimod har været flere tilfælde hvor personer derer blevet skudt af politiet er død af læsioner, som de ville have overlevet med den mindre ammunition.

Ordensmagtens myndighed blev udfordret af bølleoptøjer i form af bz'ere og hooligans, som nægtede at anerkende den, - det er rigtigt.

Men det var ordensmagten selv der opgav at genetablere sin myndighed og istedet slog op i en bog og læste at de var statens magtmonopol, og derfor siden har opført sig derefter, - og det er ynkeligt!

Betalingsstrejker er i øvrigt heller ikke ulovlige, hvis det skulle knibe med at få pengene til at slå til. Man kunne indbetale dem i en fond, der skulle kompensere kreditorerne fuldt ud, når strejken blev afblæst. Og når en halv million mennesker ikke betaler deres regninger er det ikke dem, men bankerne der har et problem.

Men den model vil deres sengekammerater på Borgen nok næppe bryde sig om, for det vil deres sengekammerater ikke bryde sig om.

At gå og skrige på gaden eller lænke sig til en lygtepæl er ikke arbejdskamp, det er teater.

Stanley Opmann

@Erik

At tage dette samfunds rammer alvorligt er en joke...

"Grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden" - hvad er det?

Er det sygeplejestrejkerne man tænker på? Forældre, der blokerer børnehaver mm.

Eller klima-aktivister der laver sit-down demonstrationer?

eller? eller?

Og de borgerlige ved skam godt hvad de gør: Almue-sindet skal igen indplantes hos danskernes, de fattige skal lære deres plads at kende. Og fagforeningernes magt skal ophøre.

Værst er nok almue-sindet som Svend Auken kalder det at bøje nakken, resignere og ikke kunne hæve sig selv op, ej heller sammen med andre, fordi livet jo ikke bliver bedre i dag end i morgen. Mentalt bliver der lagt på ---- man kan ikke overskue noget.