Læsetid: 4 min.

'Vi flytter dækstole på Titanic'

Der er brug for en demokratisk vækkelsesbevægelse, hvis vi skal ændre vores liv, så radikalt som klimaforandringerne kræver. Men det bliver svært, så længe regeringen sender modsatrettede signaler via sin politik, mener DPU-professor Jeppe Læssøe
Det nytter ikke at rykke rundt på dækstolene på Titanic - skibet synker stadig. Professor Jeppe Læssøe mener ikke, at de små miljøvenlige tiltag i hverdagen kan bruges til ret meget. Der er brug for en stor folkelig bevægelse for klimaforandring, for at det rigtig kan mærkes

Det nytter ikke at rykke rundt på dækstolene på Titanic - skibet synker stadig. Professor Jeppe Læssøe mener ikke, at de små miljøvenlige tiltag i hverdagen kan bruges til ret meget. Der er brug for en stor folkelig bevægelse for klimaforandring, for at det rigtig kan mærkes

22. oktober 2009

De fleste vil gerne gøre noget for at bremse klimaforandringerne, og vi fokuserer på små konkrete tiltag. Vi skifter til sparepærer og slukker på kontakten.

»Det svarer til, at vi flytter dækstole på Titanic, mens skibet er på vej ned. De små ting giver os en god samvittighed, og så kan vi simulere kollektiv handling. Men det er ikke bæredygtig udvikling,« siger Jeppe Læssøe, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, og formand for klima- og energiminister Connie Hedegaards rådgivende panel om borgerinvolvering.

Hvis vi skal gøre vores for at bremse klimaforandringerne, så kræver det en stor folkelig bevægelse. Panelet har lavet et katalog med en lang række ideer til, hvordan vi skaber denne. Men de står med et problem. For formand Jeppe Læssøe har ikke megen tiltro til, at bevægelsen alene kommer af sig selv nedefra, mens politikerne ikke sadler om, før befolkningen kræver det. Det er klimaspørgsmålets måske største dilemma: Vi skal handle nu for at undgå katastrofer i fremtiden, men det er svært for os at handle, før vi oplever klimaforandringernes konsekvenser tæt på.

»Denne bevægelse kan ikke som andre sociale bevægelser drives frem af vores egeninteresser alene, fordi bæredygtighed i hidtidig uhørt omfang kræver, at vi tager hensyn til andre mennesker på andre steder og til andre tider. Problemet er, at vi i mange tilfælde ikke kan forene egen- og almeninteresser, og så prioriterer vi, hvad der er godt for mig, her og nu,« siger Jeppe Læssøe.

Hvis den hårdknude skal løsnes op, mener han, at politikerne skal gå foran.

»Der er brug for politikere med klare visioner, der tager initiativ og får folk med. Det vi skal skabe er jo ikke en modbevægelse, som vi kender dem. Det er en medbevægelse, hvor vi hiver os selv op ved hårene.«

Folkebevægelse fra oven

Klimapanelet har lavet en række forslag til, hvordan man skal få folk til at handle mere miljøvenligt. På den ene side nogle helt konkrete, og som Jeppe Læssøe siger »regeringsrettede,« forslag, og så nogle bud på de større linjer: Hvordan man starter en folkebevægelse fra oven.

De små konkrete forslag, som Connie Hedegaard gerne vil have videreudviklet, handler blandt andet om at støtte folk, så de kan få skræddersyede forslag til handling på nettet, at lancere toge og kollektiv trafik med fokus på det sociale element - f.eks. en togkupe for singler - lave en fond for mikrolån til miljøprojekter og uddanne energi-coaches, der tilbyder professionel vejledning i energireduktion hos private. Men Jeppe Læssøe understreger, at hvis Danmark skal bevæge sig i retning af et bæredygtigt samfund, så kræver det mere samlede tiltag fra regeringen. Et af de forslag, som Connie Hedegaard indtil videre ikke har været interesseret i, handler om, at give private belønning for klimarigtig adfærd. Forslaget handler om, at alle skulle have en præcis opgørelse over det individuelle CO2-forbrug. Samt at energiprisen ville stige, jo mere energi man brugte. Og endelig at personlige CO2 besparelser skulle udløse en skatterabat.

»Vi har mange idéer til, hvad man kunne gøre, og der er ingen tvivl om, at indsatsen skal op i en helt anden skala, hvis det skal rykke. Der er brug for mange samtidige indsatser, herunder også politisk regulering. Problemet er her, at regeringens skatte- , bolig- og transportpolitik ikke har sendt et klart signal om vigtigheden af klimaindsatsen, og så tænker folk, at verden fint kan køre videre, som den altid har gjort,« siger Jeppe Læssøe.

Kampen står i dig og mig

Et af de mere langsigtede idéer i panelets katalog handler om at sætte de store dilemmaer i klimaspørgsmålet på dagsordenen ved at uddanne demokrati-guider, der kan skabe engagement og diskussion i lokalsamfundet. Det handler om at skabe betingelserne for, at folk selv er med til at diskutere og løse problemerne.

»Hvis det her skal rykke, skal borgerne væk fra at være tilbagelænede forbrugere og over til tidligt at være i beslutningerne, så man får skabt ægte udvikling, engagement og læring.«

Jeppe Læssøe lægger vægt på, at det ikke er et moralsk korstog, men åbne og kreative diskussioner om mulige løsninger på vores dilemmaer.

»Vi skal vedkende os de modsætninger, der er mellem f.eks. økonomi og økologi, miljøhensyn og hygiejne, lyst og etiske forpligtelser. De kan ikke løses, men i hver enkelt situation må vi finde frem til de bedst mulige svar.«

»Nogle gange vil bæredygtig udvikling jo være i modstrid med vores lyst og forestillinger om det gode liv,« mener Jeppe Læssøe.

»Men omvendt mener mange danskere, at de har for travlt og gerne vil have mere fritid, selvom det ville betyde lavere løn. Den slags alternative visioner om det gode liv er en vigtig drivkraft.«

Det er helt afgørende, at diskussionerne kobles direkte til udviklingen af politiske løsningsforslag, og her skal demokrati-guiderne fungere som dialogskabere mellem borgere og politikere. Vores dilemmaer skal bearbejdes, og der skal være hjælp til, at vi kan gøre noget ved dem.

»Det her handler ikke om de gode moralske miljøforkæmpere og de grimme miljøsvin. Konflikten ligger i os selv. Det er inde i dig og mig, at kampen står,« mener Jeppe Læssøe.

»Den form for bevidsthedsskred vi har brug for kommer kun, hvis der er mange påvirkninger, der hænger sammen. Vi skal væk fra at tro, at det bare handler om at påvirke individets moral,« siger Jeppe Læssøe.

Serie: Den største udfordring

Læs også de andre artikler i serien:

Vi kan ikke redde kloden ved at skifte en pære
'Vi flytter dækstole på Titanic'
En ny oplysningstid er på vej
Begær kan man ikke tale til rette
Hvem har lovet, det skulle være let at løse klimaproblemet?
Enden på en velkendt verden
'Vi mennesker skal nok klare den'
'Det handler om at gå fra mig til vi'

Serie

Seneste artikler

  • 'Vi mennesker skal nok klare den'

    16. november 2009
    Hun har tillid til, at det nok skal lykkes menneskeheden at bremse klimaforandringerne. Måske er det hendes praktiske arbejde, der giver Natasha Carstens en optimisme, som kan være svær at spore blandt folk, der beskæftiger sig mere abstrakt og teoretisk med problemerne
  • Begær kan man ikke tale til rette

    31. oktober 2009
    Klimasagen kommer ikke til at engagere danskerne, før katastroferne banker på døren. Med mindre spørgsmålet forinden kan drejes væk fra, hvad vi skal give afkald på, til i stedet at handle om begejstring, sex og karriere, mener filosoffen Ole Thyssen
  • En ny oplysningstid er på vej

    28. oktober 2009
    Den store udfordring ved klimaforandringerne er, at vi er nødt til at handle, før vi oplever de egentlige konsekvenser på egen krop. Det kræver en ny form for global opmærksomhed, som er på vej frem, mener professor Kirsten Hastrup
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Isen smelter rundt omkring på kloden, og grundfjeldet på Grønland er begyndt at hæve sig i takt med den svindende iskappe. Nu risler det mig koldt ned ad ryggen, og jeg behøver ikke flere analyser, for nu skal der bare handles. Her i Danmark skal folketinget lave en handlingsplan, men ak, det kan det kun gøre ved at have befolkningens støtte. Det er et af de dilemmaer Jeppe Læssøe påpeger.
Efter os syndfloden, sagde man før den franske revolution, og det er vel også det, mange tænker efterhånden. Lige meget. Hvordan skal man opføre sig midt i syndfloden? Har vi børn og børnebørn eller bare nogle, vi holder af, er vi tvunget til at handle, som om vi havde en fremtid. Derfor er ethvert tiltag, fra det største til det mindste, værd at overveje. Vi har kun ti år til at vende udviklingen, siger Arthus Bertrand.

" Hvis det her skal rykke, skal borgerne væk fra at være tilbagelænede forbrugere og over til tidligt at være i beslutningerne, ... ", siger han.

Det er jo lige ved at være landsforræderi ! Borgerne skal sgu bare slappe af, gå, nej køre ned i supermarkedet og købe noget - helst unyttigt, så vi kan få mere gang i produktionen.

Her op til COP 15 er der gået konkurrence i at være mest "klima-skræmt" og i at komme med de barskeste løsnings-forslag..

Når dybt alvorlige problemer skal løses, så drejer det sig om analyse, en masse "knofedt "og målrettet videnbaseret planlægning - det er ikke noget ,der giver store overskrifter, men det virker.!.

Som jeg ser det - måske overoptimistisk - så er der hele vejen rundt en masse fokuseret arbejde igang rettet mod CO2 nedbringning - elbiler, vindmølleparker, a-kraft , CO2 deponering , energibesparelser og en masse andet.

Mon ikke vi kan vente en eksponentiel udvikling m h t CO2 reduktionerne alt efter som tiltagene og ideerne bringes i anvendelse og videreudvikles?

Aksel Gasbjerg

”Hvis den hårdknude skal løsnes op, mener han, at politikerne skal gå foran.”.
Vi lever i et liberalistisk samfundssystem, hvor frihed vægtes højere end lighed. På det økonomiske område har dette frihedsideal medført udvikling af en uhæmmet kapitalisme, hvor forbrug, vækst og materielle goder er steget, så vi nu ramler mod en overgrænse. Men det liberalistiske system har ingen værktøjer til at sænke overliggeren. Vækst målt i det vanvittige BNP er dybt forankret i systemet. Forbud er et tabuord. Solidaritet er et tabuord. Planøkonomi er et tabuord (er desværre forbundet med stalinisme). Derfor kan politikerne ikke gå foran. De er opdraget i den kapitalistiske markedstænkning, hvor frihed går forud for lighed.
Lad os tænke på en politisk akse med lighed ude til venstre (!) og frihed ude til højre. Vores nuværende samfundsstruktur er kommet alt for langt ud til højre (dvs ekstrem frihed og ekstrem ulighed).
Hvis vi skal klare klimaproblemerne, må vi bevæge os længere mod venstre, dvs mod mere lighed og mindre frihed. Ligheden kan kun opnås ved flere massive forbud, f.eks. max xx km i privatbil, max xx ton co2 pr indbygger (vi må sætte ind på at kunne måle dette), kraftig indskrænkning af flytrafik, mindre markedsøkonomi og mere planøkonomi, mindre privatisering og flere offentlige, kollektive løsninger osv osv.
Et sådant egalitært samfund vil få paraderne op hos de fleste, fordi man uvilkårligt tænker på stalinisme og dermed blokerer for en fornuftig debat. Det store spørgsmål er, om vi kan køre videre med den ekstreme ulighed i verden? Kan vi fortsat leve med en økonomisk frihed, der bomber livet ud af kloden med CO2 og anden forurening?
Det liberalistiske frihedsideal er lige så dybt forankret som troen på at Titanic ikke kunne synke.

En demokratisk vækkelsesbevægelse oppefra, lyder som et ønskescenarium fra utopiens verden, der næppe kan realiseres. Det er i sagens natur vanskeligt på demokratisk vis at skabe en holdningsændring, som der ikke er tilstrækkeligt med folkelig opbakning til. Det handler ikke om manglende folkelig viden eller forståelse for emnet – det er et holdningsmæssigt problem. Og dette gælder ikke kun klimaforandringer, men en lang række af problemer, hvis løsning kræver upopulære beslutninger. Det ligger åbenbart ikke til den menneskelige natur at være på forkant ved problemstillinger, hvis løsning forudsætter egenskaber som fornuft, moral, mådehold eller uegennyttighed. Hertil vejer trangen til penge, forbrug og komfort for tungt.

Men når først ulykker af den ene eller anden art ER indtruffet, skorter det til gengæld ikke på sidste dages hellige, der efterlyser politisk handlekraft for at løse problemerne. Jeg er bange for, at vi er nødt til at vente på, at problemet har vokset sig så stort og har fået konsekvenser for så tilstrækkeligt mange mennesker til, at den ideologisk betingede modvilje mod en løsning smuldrer. At der så til den tid bliver tale om en decideret lappeløsning, er der ikke noget at gøre ved.

Nu vi er i 'Titanic'-analogierne må det mindes om at de som klarede katastrofen var dem som rejste på første klasse, overført til den aktuelle situation vil det sige at vi, i den vestlige verden, nok skal klare den mens de lavere klasser af passagerer, dvs ulandene og de mindre udviklede kulturer sidder i sort uheld...

Inger Sundsvald

Man tror det næsten ikke. I Deadline kan Morten Messerschmidt stå og reducere klimaspørgsmålet til, om vores børnebørn skal gå med gummistøvler eller ej.

Hvad får vi ud af det? - spørger han. Det er jo som at høre Lomborg: Kan det betale sig at tage sig af de druknende? Forslaget er at sende penge og teknologi til alle dem, som står i mudder til armhulerne – som om der var nogen der kunne finde på dét.

Venstre ved man hvor man har. Lars Chr. Lilleholt kan stå og lukke en masse varm luft ud om gode intentioner. Men ét er retorik, noget andet handling. Tilfreds er han med ”den bedst mulige aftale”, og det er jo nok noget andet end en nødvendig ambitiøs aftale. Man kan åbenbart blive nøjsom. Alternativt udsende modsatrettede signaler.

Er der noget at sige til, at man bliver lidt desillusioneret eller kynisk?

Den dag de "hellige" danske klimapolitikere erklærer, at de er rede til at opgive den danske status som olieproducerende nation og dermed beslutter øjeblikkeligt at lukke alle oliebrønde i Nordsøen - den dag gider jeg høre på dem.

Ikke før.

For alt det, der er før, er populisme og billig stemmefiskeri uden omkostninger.

Fra artiklen :
..."Hvis vi skal gøre vores for at bremse klimaforandringerne, så kræver det en stor folkelig bevægelse"...

Og det er jo rigtigt - men hvor skal vi så finde "det folk henne" som er så søde at frivilligt begrænse deres livsudfoldelser af hensyn til andre mennesker ?

Naiviteten og forventningerne til "folket" er himmelråbende - Taget i betragtning at befolkningen er uddannet og trænet til at være tilgængelig allehånde arbejdskraft - som eksempelvis har lært at strejke i ugevis for lønforhøjelser på sådan noget som sølle 3 kroner og 50 øre i timen.

Dertil bruger samme underkuede befolkning efterhånden så meget tid og hjernekapacitet på at mistænkeliggøre alle og enhver der ikke ligner dem selv eller som ikke kommer fra Danmark.
Man kan ikke både gøre folk til nemt styrbare idioter og dertil forvente verdensklasse i tænkning - empati og samfundssind.

Skal sådan en befolkning uden bøvl og brok pludselig finde sig i at spare, medens at den 'herskene klasse' fester videre med kokain dyre biler og motorbåde og økologisk kaffe og champagne i villaerne ved strandvejen ?

Kendsgerningen er at vi mennesker skal lægge vores liv og samfund helt om !

Skal vi mennesker i et befolkningstal der hastigt nærmer sig 9 milliarder både forbruge og kriges på den samme planet burde jorden straks vokse sig til en størrelse som Jupiter.
Jorden er ganske enkelt for lille til den nuværende befolkningsmasse og især til livet med hæmningsløst frådseri og krig som vi kender det.

Livet som vi kender det slutter med klimaforandringerne -
Hvis mennesket vil overleve som race i Universet skal der tænkes i nye baner.

Jorden som planet kan supportere enkelt nøjsomt liv for en stærkt reduceret befolkning - .

Fremtiden er et liv hvor al forurenende flytrafik og biltrafik er afskaffet.
Fremtiden er et liv hvor alle krige fornuftigvis er blevet afskaffet da krige er selve ondets rods omdrejningspunkt.
Klimaforhandlinger handler i særdeleshed også om at gøre alle mennesker på jorden til pacifister.

I fremtiden skal mennesket ud og bo i bæredygtige økologiske huse.

Vi skal kun anvende teknik og elektricitet på højst nødvendige apparater - møller til brødmel - køl til fødeopbevaring - maskiner til fødevareproduktion og bygning af bæredygtige økologiske huse.

I det bæredygtige samfund er det f. eks slut med at spise gris - dels fordi det er topmålet af al usundhed men også fordi det er dårlig økonomi at hælde god mad på svin.

Turistrejser kan fremover kun foregå med hestevogn eller elektrisk tog - skib eller cykel og på gå-ben.

Alt dette her beskrevne fremtidige liv vil naturligvis give en høj livsglæde og sundhed tilbage til befolkningen.
Ændres menneskelivet til disse forhold som beskrevet her, kan størstedelen af den civiliserede menneskehed måske / formentlig overleve og endda forsætte i en begrænset men særdeles fornuftig teknologisk udvikling.

Taberne i udviklingsspillet bliver de overbefolkede U- lande - kun disse lande stærkeste mennesker overlever når den hidtil begrænsede hjælp fra de rige lande ophører.

Vi skal muligvis også have fundet opfinderen Nicolas Teslas "Magnifyring Transmitter" frem igen til en nærmere vurdering.
Som læseren sikkert husker det opfandt Rumæneren Tesla denne 'Magifyring Transmitter' som kunne hive GRATIS elektricitet ud af atmosfæren som tilmed trådløst kunne sendes til elektriske pærer og motorer.
Som læseren givet husker det blev patentet købt (eller "tyvstjålet") af de store olieselskaber / bilfabrikker.

Som både Churchill og Stauning kunne have sagt det om de havde levet i 2009 - - "To change life or die" - - - "Forandring eller døden" !

Kloden bliver ikke bedre af nyreligiøsitet eller moralsk oprustning, af præsterne kaldet demokrati.

Det rådgivende organ fremlægger nu en plan for, hvordan vækstideologerne kan bortforklare, at uanset et resultat på det kommende klimamøde, vil verden ikke få det bedre.
Man forbigår de grundlæggende forudsætninger, de finansielle og sociale uligheder, taler om at spare på energi, men de hensynsløse storforbrugere ændrer blot deres individualistisk begrundede forbrugsmønstret og tilkæmper sig endnu større indflydelse i en verden, der løser demokrati med krig.

Nu starter det store brandudsalg: de første oliekoncessioner udbydes på Grønland.

http://epn.dk/brancher/energi/olie/article1860606.ece

Et held Grønland lige nåede at få råderet over undergrunden, så olieselskaberne har nogle forhandlingspartnere der er til at snakke med.

Der er mange år til at olien kan udvindes, og derfor vil den blive solgt til en slik. Grunden til at Grønland ikke venter til der er kommet pålidelige efterforskningsresultater er, at så vil et nyt hold parasitter jo sidde i Landsstyret og så er det jo dem, der scorer kagen. Hellere een fugl i hånden end ti fugle i en anden parasits hånd.

Og undskyld jeg poster dette ligegyldige stykke petitstof her, der er ikke så meget som et telegram om sagen på Informations hjemmeside.

Grunden til at Grønland ikke venter til der er kommet pålidelige efterforskningsresultater og dermed opnår en langt højere pris for varen er...

Niels-Simon Larsen

Hvordan undgår man, at befolkningen går i panik? Jeg er selv ved at gøre det. Det grøndlandske grundfjeld har hævet sig tre cm., har jeg lige hørt. Den sibiriske permafrost er under optøning. Smelter indlandsisen er grønlandspumpen øst for Grøndland i fare og dermed havstrømmene.
Kan vi undgå et økodiktatur, når der skal handles hurtigt, nu? Tænk, hvilket ramaskrig fra danske struber, der ville lyde, hvis man forbød fremstilling af sodavand. Hvad er vi egentlig i stand til? Vi er jo ikke rigtig kloge, og hvilken politiker tør sige det. Det er jo rigtigt, at vi skal ændre både os selv og samfundet. Vores egoisme, alle religioners fjende, er det ikke i hele vores udvikling lykkedes at få bugt med, så her har vi en ur-gestalt at tage kampen op imod, og ting tager tid. Vi har ti år kun.

Bente Simonsen

Selv om man ikke kan tage den globale opvarmning (eller dens eventuelle årsag) alvorligt, så burde et besøg i og omkring vore større byer være nok til at forstå, der bør gøres noget for vort eget velbefindende skyld.

Eller tænk på at vor overforbrug skaber CO2 udslip noget andet sted fx i Kina. Det er vort forbrug, som gør at snart enhver kineser kan skaffe sig en egen bil, som ...

Kineserne begynder nu at outsource sin produktion til fx de afrikanske lande med billigere arbejdskraft, og olieforbruget øger der, det samme gør CO2'en. Og hvorfor skal ikke afrikanerne ikke ha' mulighed for at få strøm til sit tv, udenlandsk junkfood og egen bil? som ....

I teorien kan vi sikkert forstå, men hvorfor skal vi ...

Der skal måske et globalt kolaps til, jorden er overbefolket. Når vi ser på naturen, så hænder disse kolaps, hvor store dyregrupper dør af fx virusangreb og ud fra de få individer som overlever vokser nye og stærkere pupulationer frem.

Er problemet, at mennesket ikke kan lære af historien, af sine dårlige erfaringer? Ser vi ikke de samme fejl gentage sig med 2-3 generationers mellemrum? - I min livstid har jeg set mange tåbeligheder gentage sig. Det ligesom aldrig slutter.

Niels-Simon Larsen

Ser man på dagens avis, spørger jeg mig selv, om vi er kommet et eneste skridt i den rigtige retning – ud over at snakke om det. Under ”I dag” står der, at temperaturen i løbet af 90 år kan stige 4 grader. Bagsidelederen handler om Anders Samuelsens hjemmebagte boller. Hvor er vi henne?

Hvo som kan svømme, svøm, for Leviatans skyld!
I skolen kunne vi have lært, at logisk set har enhver handling konsekvenser, også den vi ikke udførte, men kunne have udført. Og dog, uden undtagelse ser vi konsekvenserne af en klimakrise, der erstatter en finanskriser, som erstatter en krigskatastrofe, men vil alligevel ikke se den. Først midt under verdenskrigen forstod vi, at virkeligheden var næsten mere end virkelig og kunne da ikke længere afværge, at nogen kom og fortalte, hvad vi skulle have gjort.

Et tiltag, der måske kan etableres og realiseres kan eksempelvis være et dagligt klimaprogram, i de tidlige aftentimer, via DR eller TV2, eksempelvis, hvor der kan deles viden, løsningsforslag, muligheder for lokal handling, i en global konstekst, såkalt glokal handling og dette kan videreføresud af og fra dette initiativ http://klimatv.ning.com/ .

Et forslag til det omtalte idékatalog, men under fanebladet 'Realiseringsprojekter' og 'mange bække små'.