Baggrund
Læsetid: 4 min.

Folkeskolen skal videre end fabrikssamfundet

Tiden er løbet fra en undervisningsform, hvor det kun er eleven, der skal tilpasse sig skolen. Lærerne vil gerne følge med udviklingen i samfundet og give individuelt rettet læring, men folketingspolitikerne vil noget andet, siger Per Fibæk Laursen, professor i pædagogik
Folkeskolen minder om en fabrik, hvor eleverne skal præstere noget, selvom de ikke har lyst, mener professor Per Fibæk Laursen. arkiv

Folkeskolen minder om en fabrik, hvor eleverne skal præstere noget, selvom de ikke har lyst, mener professor Per Fibæk Laursen. arkiv

Kristine Kiilerich

Indland
21. oktober 2009

Folkeskolen fungerer i dag som en rest af tidligere tiders behov for en lydig arbejdsstyrke. Det skriver de to professorer fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen i bogen Når klokken ringer ud - opgør med industrisamfundets skole, der udkom i sidste måned.

»Folkeskolen minder om en fabrik, hvor eleverne skal præstere noget, selv om de ikke har lyst. Ligesom en flok industriarbejdere, der leverer et produkt uden at være interesseret i eller bekendt med fremstillingsprocessen. Og den går ikke i dag,« siger Per Fibæk Laursen.

Det kan der sagtens gøres noget ved, skal man tro professoren. Skolen skal indrette sig efter, hvordan moderne børn tænker og opfører sig. Og det vil rigtig mange lærere og skoleledere rundt omkring gerne, men fra landspolitisk side mødes de af modsatrettede krav.

Da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligt i sin første regeringsperiode gjorde op med rundkredspædagogikken, var det mere eller mindre et spøgelse han slog ihjel.

»Vi havde den såkaldte progressive pædagogik i 1970'erne, hvor det hed sig, at eleverne nok skulle lære at læse og skrive uden, at lærerne skulle presse dem til det. Men den pædagogik var næsten uddød, da Fogh kom til i 2001,« siger Per Fibæk Laursen.

Med den borgerlige regering kom en stram målsætning for indlæringen og skrappe procedurer for kontrol af, om eleverne nu lærte det, de skulle.

Men den slags skole hører industrisamfundet til, mener Per Fibæk Laursen.

Fri os for politikere

Hvad enten det skyldes adfærdsforstyrrende, hormonpåvirkende kemi i miljøet eller en generelt udbredt manglende autoritetstro, kan man ikke som tidligere kommandere børn til at sidde stille i længere tid af gangen.

»Uro er et stort problem. Klassisk disciplin fungerer simpelthen ikke i dag. Der er behov for nye arbejds- og ledelsesformer, der passer til nutidens elever,« siger Per Fibæk Laursen.

Mere varieret undervisning, flere motoriske udfordringer og mere individuelt rettet læring. Eleverne skal arbejde i eget tempo med mindre tavleundervisning.

Det giver umiddelbart mindelser om den forkætrede rundkredspædagogik, men det er forkert.

»Man har for længe siden indset, at børn ikke kan tage ansvaret for deres egen læring. Der er brug for læreren som en markant leder af klassen. Men det skal være for at inspirere, opmuntre og give eleverne anerkendelse til yderligere motivation,« siger Per Fibæk Laursen.

Og der skal holdes fast i de klassiske undervisningsdyder: dansk, sprog og matematik, samtidig med, at eleverne skal styrkes i deres kreative og innovative evner.

»Alt det er der tradition for i den danske folkeskole. Og lærerne har lyst til at udvikle den tradition, men de bremses af folketingspolitikere, der vil se resultater gennem nationale test og individuelle planer for eleven i hvert enkelt fag. Det tærer på lærernes kræfter og mindsker deres muligheder,« siger Per Fibæk Laursen.

De nuværende foranstaltninger i folkeskolen er krav til lærere og elever, der er præget af bureaukratisk og negativ tænkning, der hæmmer skolens muligheder og stjæler lærernes tid, mener han:

»Det bedste ville være, at folkeskolen fik en pause i politikernes indblanding.«

Det kommer næppe til at ske.

I sin åbningstale i Folketinget tidligere på måneden berørte statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), folkeskolen og kaldte den grundlaget for ny vækst og velstand. Men for at se, om alle skattekronerne virkelig bruges fornuftigt i folkeskolen, vil regeringen »igangsætte et 360 graders eftersyn af folkeskolen«.

De stærkes skole for livet

I en folkeskole, der lægger meget vægt på de boglige fag og desuden hele tiden tester elevernes kunnen, risikerer de svage at falde igennem.

»Der er for mange, der forlader skolen med en oplevelse af en lang række af nederlag. Derfor har de ikke lyst til at fortsætte en uddannelse efter folkeskolen,« siger Per Fibæk Laursen. De ikke-boglige elever skal tilbydes flere praktiske fag, værkstedsundervisning og erhvervspraktik - uden at der slækkes på indlæring af de grundlæggende færdigheder, mener han.

Historisk set har det vist sig ikke at være hensigtsmæssigt med en tidlig og endelig opdeling af elever. I stedet forestiller Per Fibæk Laursen sig, at skolerne - som man er begyndt på i Københavns kommune - får bedre mulighed for at profilere sig på eller specialisere sig i for eksempel idræt eller naturfag.

»Der er eksempler andre steder i landet på, at skoler med opbakning fra det kommunale styre vover sig ud i eksperimenter, der har vidensamfundet og det moderne menneske for øje. Hvor man mener, at mennesker er kreative, ansvarlige og kan tage initiativer uden en ydre ledelse. Men det er bestemt ikke initiativer, der bakkes op af regeringen, hvis man ser på de seneste års implementering af læseplaner og læringskontrol.«

Måske fornemmer regeringen, at opstramninger i folkeskolen er populære. Og måske er det også en del forældres ønske: De skal da lære at læse og regne i skolen.

»Selvfølgelig skal de kunne læse og regne. Men vi risikerer under de nuværende forhold at tabe unge mennesker på gulvet, fordi de kun har oplevet uddannelse som nederlag. Og vi risikerer, at resten ikke er tilstrækkeligt forberedt på et fleksibelt vidensamfund, fordi en stram indlæring har været i fokus. En vej ud lige nu er at give folkeskolerne lov til hver især at indrette sig efter lokale forhold og efter de elever, man modtager til undervisning«, siger professor Per Fibæk Laursen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Folkeskolen minder om en fabrik, hvor eleverne skal præstere noget, selv om de ikke har lyst. Ligesom en flok industriarbejdere, der leverer et produkt uden at være interesseret i eller bekendt med fremstillingsprocessen. Og den går ikke i dag,« siger Per Fibæk Laursen.

Du har misforstået noget. Folkeskolens opgave er at dressere folk til at præstere noget selv om de ikke har lyst. Og så i øvrigt vænne proletariatet til at deres præstationers værdi er noget, som eksterne instanser vurderer. Drillespørgsmål straffes, konformitet og ulønnet arbejdsiver belønnes.

»Folkeskolen minder om en fabrik, hvor eleverne skal præstere noget, selv om de ikke har lyst. Ligesom en flok industriarbejdere, der leverer et produkt uden at være interesseret i eller bekendt med fremstillingsprocessen. Og den går ikke i dag,« siger Per Fibæk Laursen.

Du har misforstået noget. Folkeskolens opgave er at dressere folk til at præstere noget selv om de ikke har lyst. Og så i øvrigt vænne proletariatet til at deres præstationers værdi er noget, som eksterne instanser vurderer. Drillespørgsmål straffes, konformitet og arbejdsiver belønnes.

Folkeskolens opgave er at producere mursten. Og man kan kun bygge katedraler, hvis murstenene er firkantede og identiske.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Drillespørgsmål straffes, konformitet og ulønnet arbejdsiver belønnes."

Folkeskolen i en nøddeskal. Desværre.

Da jeg engang i første eller anden klasse i ren kedsomhed havde tænkt lidt over de 29 bogstaver der hang på tavlen, og hvorfor bogstavet W konsekvent skulle springes over hver gang vi skulle synge/messe den åndsvage alfabetsang endnu en gang, kom jeg af mangel af forståelse for min rolle nederst i hierarkiet, til at spørge læreren hvordan det kunne være? Og om vi ikke i det mindste kunne synge "29 skal der stå" i stedet.

Jeg tror det var dengang, jeg fik en fornemmelse af, at der var noget helt galt med arrangementet. Naiv som jeg også var dengang, havde jeg jo troet, at skolegang handlede om at lære noget og træne færdigheder, og havde troet at lærerne var orakler, der havde sandfærdige svar på (næsten) alt.

Der er en udbredt hjemmeskolings-bevægelse i USA, desværre mest kristen, men også mange libertarianere agiterer for hjemmeskoling. Min datter var engang omkring syvende klasse havnet i et treugers limbo mellem skoleskift, så jeg tog hende med på arbejde og læste (med min tidligere chefs velsignelse) med hende to timer om dagen og lod hende læse på stoffet en time, før hun fik lov til at spille Counterstrike.

Vi nåede gennem næsten et halvt års pensum i matematik og naturfag, samt et par års pensum i engelsk: jeg gav hende en fantasy-roman og flipkort med alle de ord hun ikke forstod. Det tog hende ti dage at gå fra at læse korte skolebogstekster til at læse (amerikansk, godt nok) skønlitteratur for sjov.

Det kreperer mig altid at radikalere, når de skal give eksempler på, hvad vi kan lære af muslimerne, altid kommer op med shawarma.

Duh! Familieværdier, goddammit. Hjemmegående mødre m/k, der har tid til selv at sørge for, at møgungen lærer sin katekismus. Een af de væsentligste årsager til det moderne Danmarks sørgelige tilstand, er at vi overlader vores børns opdragelse og uddannelse til underbetalte offentlige ansatte.

Okay, selvfølgelig skal der være et uddannelsessystem, men indtil i hvert fald fjerde-femte klasse, ville hjemmeskoling være det eneste ansvarlige valg for en mor m/k.

Søren Rehhoff

Sikken en samlig klicheer om fabrikssamfund og folkeskole Per Fibæk Laursen og Steen Hildebrandt får fyret af. Det er godt at de ikke nævnte den med "tankpassermodellen" ellers havde det været det rene bullshit-bingo.
Hvordan forestiller de sig, at en så ukonkret og ideforladt analyse skal motivere kommende lærere. Også ærgeligt at de åbenbart baserer deres bog på ideen om det kommende videnssamfund, der er vist flere der er begyndt, at stille spørgsmålstegn ved, om det er nogen særlig god eller præcis beskrivelse.

Heinrich:
Jeg tror aldrig det gik op for mig hvad folkeskolen handlede om, ikke før længe efter. For mig var lærerne bare naturlige fjender, og sådan var det bare. Interesserede man sig for skolen, var man idiot.

Det var selvfølgelig ikke helt og aldeles lærernes skyld, det var tiden (slut-70'erne) men lærerne var heller ikke ligefrem pragteksemplarer. Det er blevet lidt bedre, synes jeg, men ikke meget.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Jeg tror aldrig det gik op for mig hvad folkeskolen handlede om, ikke før længe efter."

Næh, dengang kunne jeg heller ikke sætte ord på, hvad der var galt.

Jeg synes generelt, at lærere skulle have pligt til, at oplyse ungerne om at de ikke er sandhedsorakler, med blot fejlbarlige mennesker, der er ansat af staten til at forestå deres indoktrinering.

Lærerne burde bevidst og systematisk ved lejlighed fortæller ungerne noget der er decideret usandt, i håbet om at nogen unger har modet til at erkende og påpege det offentligt. Det vigtigste man kan lære børn, er at spotte en løgn, og give til selvtillid nok til at tro på egen dømmekraft.

Jeg tror problemet er det samme, som når ud efterlyser engagerede og idealistiske politikere. Sysemet modarbejder den gode sag.

AT være folkeskolelærer er kulirabejde. Danmarks Lærerforening har gennem de sidste tyve år forfulgt en overenskomstpolitik, hvor man prioriterede fritid fremfor lønforhøjelser.

I dag er seminariet (ligesom Kunstakademiet) en parkeringsplads for tabere, for folk der godt vil have såvel SU som pensum så let som muligt, så de har tidt il at arbejde på deres fingerspil eller skrive digte.

Heinrich R. Jørgensen

Nu jeg er i gang med anekdoterne, kom jeg for nyligt i tanke om en anden lærerig dag i folkeskolen. Det har været i 8. eller 9. klasse, hvor vores udmærkede lærer i samfundsorientering (hed det det?) havde arrangeret, at vi skulle overvære en retssag (byretten). Nu skulle være lære noget om virkeligheden, og her om det fremragende upartiske domstolssystem med høj retssikkerhed osv.

Den sag jeg overværede, handlede om en kvinde i pensionistalderen, der var blevet overfaldet, og havde havde fået frastjålet sin taske, og ødelagt sin frakke. Hvilket hun havde anmeldt til politiet, og sikkert også sit forsikringsselskab. Dog mente hendes modpart ikke det kunne være sandt, og vidner blev afhørt. Ingen havde dog set overfaldet, og det var alene kvinden selv der kunne beskrive overfaldet. Et par store teenagere, med læderbeklædning, og hvor den ene havde en læderhandske hvor nogle knivsblade stak ud. Med den havde han skræmt kvinden, snittet i hendes frakke og siden løbet med hendes taske.

Det oversteg dog dommerens fantasi, at nogen sådan handske med knivsblade kunne eksistere. Sådan én havde vedkommende aldrig set, eller hørt om. Følgelig måtte kvindens forklaring være løgn fra ende til anden, og alene noget hun selv havde orkestreret, for at gøre sig interessant hos veninderne. Følgelig blev kvinden idømt bøder som straf for sin falske anmeldelse.

Efter - eller under - domsafsigelsen ytrede kvinden frustreret og tydeligvis chokeret, at hun jo blot havde sagt sandheden. Hvorefter hun fik sig endnu en belæring af dommeren, om at han såmænd også havde mulighed for at dømme hende for foragt for retten, hvis hun ikke stoppede med sine piberier...

Men der var ingen tvivl om, at kvinden der var blevet dømt som løgner, havde fået sig et knæk af de helt store. Måske med rette - who knows. Om dommeren havde ret, aner jeg lige så lidt, som han.

Det må så have været den dag, jeg fandt ud af, at retssystemet ikke nødvendigvis har noget med retfærdighed at gøre. En værdifuld indsigt, der sneg sig ind under huden, på trods af lærerens ganske anderledes og artige intentioner om hvad der skulle læres...

Heinrich R. Jørgensen

* piperier

Inger Sundsvald

Heinrich R.
Jamen det kommer jo an på om du mener at pibe (”pive”) over noget, eller om det er fuglepipperi eller bare det rene pip du mener.

Skolen bør være et sted hvor der skal præsteres resultater. Kreavitet er en karakterstyrke der altid vil vise sig. Men med de færdigheder der kan læres i folkeskolen så den kreative person selv finde på og skabe fremtidens vindmøller og andre opfindelser.

Giv børnene noget viden og de kreative kan slet ikke lade være med at finde på. Og jo mere viden de lære - jo mere vidensindhold er der i de kreative ideer.

Hvis skolen igen i højere grad var et sted der var fokuseret på resultater så ville den også kunne være inspirator for alle de drenge såvel uanset hudfarve der flygter ud af uddannelsessystemer i disse år.

Giv dem mulighed for at konkurrere på færdigheder men også at vise respekt for hinanden. Så får vi et bedre samfund i fremtiden.

Heinrich R. Jørgensen

Du har ret, Inger. Det var vist "piverier", der skulle have stået.

Jeg synes debatten om man skal satse på viden eller kreativitet er et emne, vi har hørt om de sidste 20-30 år.
Det ser ikke ud til at ensidig fokusering på nogen af delene har båret særlig meget frugt. Mine forældres generation talte om "den sorte skole", hvor viden var i højsædet og kunne måles og vejes. Som i "kan du dit salmevers, har du gjort din pligt" Jeg har ikke hørt fra dem, at det skulle være specielt inspirerende, frugtbart eller resultere i mere oplyste innovationer.
Jeg er vokset op med gruppearbejde, hvor helt andre værdier var i højsædet, og der var mange gange, hvor jeg bare ønskede mig ro og orden til at lære.
Jeg hylder princippet "Hvis man ikke kan vælge, så tag begge dele"
Jeg forstår ikke, hvorfor vi stadig diskuterer viden kontra kreativt. Hvorfor kan vi ikke få begge dele?
Er det i virkeligheden ikke der, indlæring er optimal?

Det er nemlig rigtigt, jette.
Kreativitet, og indlæring, er den samme process. De er en symbiose.

Jeg tror at man skal være realistisk med at skolens former afvejes efter samfundets behov.
Der er en tendens i USA, danmark og et par af de andre værste vestlige samfund til at give fanden i sammenhængskraft og bevæge sig i retning af tredieverdenstilstande. for Danmarks vedkomende er der langt igen, men ikke desto mindre er det retningen.
Derfor er det helt i tråd med den samfundsmæssige målsætning at man arrangerer skolen til at være de stærkes skole for livet, når der nu alligevel ikke er brug for alt rakket længere. Ideen om at alle skal lære og udvikle sig er en bondeborgerlig grundtvigsk ide, som i efterkrigsårene fik fornyet kraft fra overflodssamfundet.
Overflodssamfundets dage er forbi, også selv om der stadig er meget overflod. Overfloden er ikke længere beregnet til alle samfundets grupper, og der er følgelig heller ikke noget belæg for at en brugelig skolegang skulle være det.
Fra USA har vi erfaring for, at folk kan fungere udmærket i selv relativt væsentlige stillinger f.eks i de mekaniske fag, med et 3. klasses læseniveau, og at fabriksarbejdere dårligt nok har behov for at kunne læse overhovedet.
Derfor bør man i disse nye sammenhænge omfavne den nye folkeskole som en sorteringscentral, hvor der ikke bliver spildt uddannelse på dem som ikke har den behov. Ethvert forsøg på at give alle en god uddannelse vil kun sabotere ovenstående formål, og hvad der er værre, vil have givet de i sidste ende frasorterede værktøj til at være utilfredse. Det sagde min mor også altid. Man skal være tilfreds.

Jo man skal være realistisk, eller også i hvert fald indse hele sammenhængen.

Det var dog et voldsomt provokerende indlæg, Bob. Jeg føler straks trang til at tilbagevise dine påstande, fordi det prikker til min barnetro på sammenholdet og demokratiet.

Jeg må dog modstræbende erkende, at der er et eller andet galt, for det peger tal og undersøgelser på.

Ugebrevet A4 lavede i 2006 en undersøgelse, der viste, at 8% elever gik ud af folkeskolen uden et eksamensbevis. Det betyder, at man fra skolens side har vurderet, at den unge ikke kan opnå et gennemsnit over 6 (på den gamle skala) og dermed ikke kan bestå. Undersøgelsen fortæller ikke om, hvor mange, der så har fået et snit lige over 6 og egentlig ikke er ret meget bedre stillet end dem uden eksamensbevis..
Skole og Samfund lavede i 2001/2002 en undersøgelse af specialundervisning, og dengang udgjorde specialundervisningen 20% af skolens samlede ressourcer.
De to ting hænger ikke sammen.
Jeg ved, at mange benytter sig af privat støtteundervisning med gode resultater, f.eks http://www.studiehuset.dk/index.php/d.8/Resultater
men det bør da være en samfundsopgave at få alle med. Hvor er demokratiet, hvis man ikke kan læse en stemmeseddel?

marianne rasmussen

heinrich r og erik bramsen: hvorfor sidder i og kommenterer på folkeskolen i dag med eksempler og anekdoter fra jeres egen ensomheds- og overlegenhedsfølelse fra da i var børn? ja, jeg forstår, at i har en masse indestængt vrede, i gerne vil af med, men helt ærligt, kom dog videre i jeres liv! i er vel voksne mennesker nu? og den dér historie med datteren med på arbejde: hvor sjovt havde hun det i de pågældende uger? - og ville hun ha det ligeså sjovt, hvis den pågældende ikke-skolegangs-kontorundervisning havde stået på i årevis? og kan du virkelig mene, at det er fint for børn at sidde derhjemme og lære helt for sig selv?
kommer de ikke til at mangle en hel masse andre færdigheder? er det dit alvor at børn skal være små voksne? skal vi afskaffe barndommen i læringens navn? ønsker du for dit barn, at hun skal føle sig ligeså ensom og udenfor fællesskabet som dig selv? pådutter du hende det ligefrem med dine holdninger? hvad er der galt med sammenhold, klassekammerater, sjov, diskussioner, at vise glæde og sympati - og at være i stand til at løse konflikter - i en given gruppe, følelesen af at høre til i et fællesskab? altsammen med jævnaldrende - ja, bare for at nævne enkelte eksempler...bortrset fra dét, har i fuldstændig ret i, at lærere er underbetalte og behandles som kului'er af de fleste i det danske samfund!

Marianne:
Tak for de mange gode spørgsmål.

Heinrich:
Under f.eks. 18-maj sagen og rigsretssagen blev det helt tydeligt at når man smider magthavere - dvs. folk, der vidste hvordan systemet fungerede - for en domstol, vælger de konsekvent den strategi bare at lyve groft og skamløst om alt det, der ikke kan bevises. "Det erindrer jeg ikke," lyder den magiske formular.

Det er rimeligt alarmerende: For det er - for at sige det mildt - ikke ligefrem et tegn på de unges kløgt hvis de vedvarende finder sig i undervisningssystemets svælgen i karakterer og eksaminer - i stedet for at de unge forener sig og
( som sådanne - som enhed ) overtager undervisningsystemet og samfundet's styring.

Inger Sundsvald

Jeg må lige ile med en påskønnelse af indlæggene fra jette larsen og marianne rasmussen. Der er både saft og kraft i dem. Go on! - Som man siger på nudansk ;-).

Jamen Jette, så kom dog med den tilbagevisning!

Pointen bliver sikkert, at vi er fuldstændig enige om hvordan det ville være rart hvis der var sådan som vi gerne ville ha det, og iøvrigt meget sandsynligt enige om hvad det ville bestå af. Det er ikke svært at være velmenende, men på en eller anden måde er den første forudsætning for at ændre noget som helst (dermed være så ikke sagt at det nødvendigvis kan lade sig gøre) vel sagtens at man glor den ækle sandhed lige i fjæset?

Hvis I ikke vil ha amerikanske tilstande er det sgu på tide i får fingeren ud af smørhullet (jeg er oversætter og det er en hobby at blande metaforer), der er ikke meget andet end grød tilbage, og det ku godt gå hen og blive småt med grøden inden længe. Det tar måske et amerikansk perspektiv for at se hvor skidt det faktisk står til der i smørhullet.

-fra Californien

Suk hvor det er rød snak. Der vil altid være vindere og tabere, kun Gud/Allah kan ændre på det, men ham/hende har vi alle tilsyneladende mistet troen på, med rette efter min mening.
Så stop med alt det klynk og hykleri som simpelthen driver af væggene i Danmark nu til dags. Sammenhængskraften i Danmark er sponsoreret af de som gider, og er konstant udfordret af tyngden fra De som ikke gider, orker, får "stress", mener alle kan reddes; for det kan alle ikke.
I jeres stræben efter dette, vil I først se hvilken mængde indoktrinering der vil blive nødvendig for at redde jer alle de tabte hjem.

"Det vigtigste man kan lære børn, er at spotte en løgn, og give til selvtillid nok til at tro på egen dømmekraft." (Heinrich R. Jørgensen)

Ja, heldigvis lærer tidens folkeskoler "at spotte en løgn, og give selvtillid nok til at tro på egen dømmekraft."
Bare at forestille sig hvilke vrangforestillinger det ville have ført med sig, hvis jeg tog alt det i skriver for gode varer.

Få øjnene væk fra billedbogen og den lille tabel og rejs jer som de voksne mennesker I (red. Heinrich og Erik) er, så vil I måske se at verden har ændret sig, ellers må i leve videre i fortiden, men så gør det for jer selv. Vi kan eller må rumme jer.

Heinrich R. Jørgensen

"rejs jer som de voksne mennesker I (red. Heinrich og Erik) er"

Tak for opfordringen.

leif rasmussen

"Demokrati er dialog" skrev Hal Koch. Ingen har endnu formuleret det klarere. Dialogen starter med moderen og varer det meste af barndommen. Derefter kommer virkeligheden og skolen og stopper det pjat. Herefter kan du klare dig med, at holde kæft og gøre hvad du får besked på!
Men du kan også lade være, og melde dig ind i et politisk parti, som giver plads til dialog(medlemsdebat) og ikke bare ekskluderer de uenige.

Hej Kristoffer, velkommen til og tillykke med dit første indlæg.

Ivar jørgensen

Den danske folkeskole er idag som tidligere modsætningen til livslang læring. I folkeskolen lærer barnet fra dag et, at indlæring handler om at sidde stille på sin plads og tage diktat fra autoriteten ved tavlen, hvilket selvfølgelig sagtens kan siges at være forbederende for den senere karriere på arbejdsmarkedet, men befordrende for indlæring på egen hånd er det næppe, idet indlæring således meget let bliver associeret med tvang, fravær af leg og ordre fra en stupid autoritet.

Børn der skælder læreren ud og laver ballade, er således ikke de enkelte egentlig sunde elementer som opponerer mod at få deres tid beslaglagt til sysler som ikke har nogen interesse, nej, de er derimod utilpassede (uha uha) og samspilsramte (endnu værre).

Konformitet belønnes. Selvstændighed straffes.

Der er ikke plads til personlig udfoldelse i indlæringsfabrikken, hvor børnene sidder side om side med op til tredive andre unger, mens man messer inholdet af katekismus.

At sand indlæring er at gå på opdagelse i verden på egen nysgerrig hånd, og ved egen observation af inspicere eksempelvis æggene i en fuglerede har vi forlængst slået en streg over. Det er ikke vigtigt hvad en bog man selv har valgt at læse udfra nysgerrighed handler om for en selv og en selv alene. Det vigtige er, hvad man i klassen kan nå frem til på bedste demokratiske vis, omkring indholdet i den bog, som læreren i sit alvid har bestemt der nu engang skal læses. Sikkert noget Bjarne Reuter, som kan bruges til at fortælle børnene lidt om rangorden og mobberi.

Produktet, for nu at sige det hårdt, er en flok kunstigt fremavlede mongolbørn som aldrig får lyst til at åbne en bog på egen hånd, da det simpelthen associeres med alt det men hadede ved skolen, og kun de enkelte sunde eksemplarer, der fra naturen er så anti-autoritært indstillede og intelligente nok til, at de fatter at lære på egen hånd i erkendelse af at skolen kun forsyner dem med et meget snævert arsenal af færdigheder, bliver fritænkere, som senere kan udfordre alle de bestående dogmer.

Og skulle man være i tvivl er alt ovenstående ganske bevidste spidsformuleringer, taget i brug for at illustrere hvorledes vi simpelthen ikke kan tilbyde vores børn og børnebørn, at tvinge dem til at indgå i ni stive år i Folkeskolens indlæringsfabrik.

Ivar jørgensen

Så hører vi at meget har ændret sig med tiden, og det er den sorte skole der opridses af Bramsen og Heinrich Jørgensen. Sikke noget ævl. Jeg havde personlig erfaring med folkeskolens indlæringsmiljø indtil midten af halvfemserne, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har meget svært ved at forestille mig, at alt er blevet fuldstændig revolutioneret under Bertel Haarder, og den udvikling der har gjort, at et job som folkeskolelærer ikke appellerer til langt størstedelen af befolkningen, grundet netop Haarders "alt skal måles og vejes" uddannelsespolitik.

Folkeskoleområdet var det eneste område af undervisningsministeriet som Haarder (med egne ord) "ikke fik skovlen under."

Ivar jørgensen

Sig det til de lærere i folkeskolen der bruger deres ferier på at skrive læreplaner.

Jeg burde måske have fortalt at citatet henviste til Schlüter-regeringen. Jeg skal ikke udelukke at Haarder har fået sin hævn sidenhen.

Dorte Sørensen

Det glæder mig at MIKKEL SCHOU fremhæver LØKKE RASMUSSENS bemærkninger fra sin Åbningstale - ”om alle skattekronerne virkelig bruges fornuftigt i folkeskolen, vil regeringen igangsætte et 360 graders eftersyn af folkeskolen”.
Den bemærkning fik det til at gibbe i mig og tænke hvornår får lærerne arbejdsro til at udføre deres arbejde med at dygtiggøre eleverne både fagligt og i at kunne samarbejde osv.

Derudover hvad med socialdemokraternes forslag om en heldagsskole herved kunne eleverne få nogle pusterum med idræt og anden kreativ indlæringsmetoder. Der er jo lavet flere undersøgelser , der viser at sund mad, idræt osv. styrker indlæringsevnen. Hvorfor ikke lave forsøg med heldagsskoler i flere kommuner . Hvis regeringen aligevel igen vil ændre i undervisningsformnen.

Heinrich R. Jørgensen

Ivar Jørgensen,

tak for moralsk opbakning, og indblik i, at de helt store ændringer i hvordan det opfattes at gå i skole ikke har ændret sig markant siden.

Jeg kender nogle børn der pt. går i folkeskolen, som jeg har meget stærkt indtryk af ville tilslutte sig beskrivelsen også gælder anno 2009. Dog vil jeg ikke være bekendt at spørge dem eksplicit - der er ingen grund til at gøre dem endnu mere nedtrykte over situationen, end de allerede er.

Ivar jørgensen

Et alternativ til folkeskolen kunne meget nemt være Maria Montessoris uddannelsesfilosofi. Læs op på den, det er ret interessant i min øjne.

jens peter hansen

Folkeskolen er noget lort. Sjovt nok ligner den sig selv. Gud ved hvordan undervisningen hos professor Fibæk Lausen foregår. Mon det ikke noget med at sidde på en stol. I gymnasiet er det noget med at sidde på en stol. På de højere uddannelser er det noget med at sidde på en stol osv osv. På det HF-kursus jeg i min høje alder går på, har over halvdelen af eleverne, undskyld de studerende, allerede fået den første advarsel om for meget fravær. SU er i fare. Gruppearbejde over to forskellige dage er umulig da fremmødet er sporadisk. Jeg synes undervisningen er god og emnerne er spændende og formen minder fuldstændig om folkeskolen. Samtale, gruppearbejde, fremlæggelse, hjemmeopgaver, film og en lille smule tavleundervisning. Selvfølgelig ville det være meget smartere at bosætte sig i et engelsktalende land, da det er engelsk det drejer sig om, og gå i skole der. Men mon ikke bagdelen og stolen i pågældende land ville være sammenvoksede som i DK.
Drømmen om Summer Hill skolen eksisterer endnu, men hvor mange har lige kræfterne til at engagere sig så meget ?? Som det fremgår af de fleste indlæg her, er man bedst til at fortælle at det hele går ad helvede til, mens det kniber slemt med at komme med alternativer.
»Der er for mange, der forlader skolen med en oplevelse af en lang række af nederlag. Derfor har de ikke lyst til at fortsætte en uddannelse efter folkeskolen,« siger Per Fibæk Laursen. De ikke-boglige elever skal tilbydes flere praktiske fag, værkstedsundervisning og erhvervspraktik - uden at der slækkes på indlæring af de grundlæggende færdigheder, mener han.
Hvis dette er hvad professoren kan komme på er der ved gud ikke meget nyt under solen. 95% starter på en ungdomsuddannelse og de praktiske uddannelser har nu det største frafald. Derefter kommer universiteterne. Hverken de såkaldt praktiske eller de boglige kan finde ud af det. Men det er naturligvis folkeskolens skyld.

Det skal ikke være sjovt at gå på arbejde - det skal gøre ondt. Lønnen er kompensation for svie og smerte.

Pres og smerte giver altid større produktivitet end nydelse. Det mest kreative og hurtigt gennemførte hi-tech projektet nogensinde var "Manhattan-projektet" - fremstillingen af den første atombombe i 1945.

Det skete under voldsomt pres fra Hitler, som selv var i gang.

Tænk på at selv nu - efter 64 års fortsat teknologisk udvikling formår de fleste lande stadig ikke at fremstille en atombombe.

Folk under pres løber stærkere, hopper højere, tænker dybere. Til gengæld dør de hurtigt af stress, men kan så bare udskiftes med andre (der er nok, der vil til fadet).

Et fritløbende darwinistisk system vil altid søge at maksimere lidelsen for samtlige deltagere (kan læses mellem linierne i Mein Kampf).

Biotoper under pres og smerte producerer evolution.

Man kan ikke skabe små oaser af kreativ nydelse i en konkurrence-situation. Det kræver beskyttede værksteder - og hvem skal betale for dem ?