Nyhed
Læsetid: 3 min.

Folketingets åbningsgudstjeneste skaber debat

Tre politikere arrangerer debatmøde om religion og politik som direkte alternativ til Folketingets årlige åbningsgudstjeneste. Tidligere biskop tror ikke, det vil betyde noget særligt, hvis gudstjenesten blev fjernet
Indland
5. oktober 2009

Når Folketinget i morgen begynder arbejdsåret, er det første punkt på programmet den årlige åbningsgudstjeneste. Det er en forkert sammenblanding af politik og religion, mener tre folketingspolitikere, der er gået sammen på tværs af partiskel og arrangeret et debatmøde i morgen om politik og religion som alternativ til gudstjenesten.

»Det hører sig ikke til, at man på demokratiets dag, hvor man fejrer parlamentets åbning, indleder med at gå i kirke. Det er fint nok, hvis folk vil gå i kirke. Men så må de gøre det i privat regi,« siger Kamal Qureshi (SF).

Han er sammen med Anne Marie Geisler Andersen (B) og Simon Emil Ammitzbøl (I) initiativtager til debatmødet.

For Anne Marie Geisler Andersen er det ikke bare et spørgsmål om den ene gudstjeneste.

»Vi trænger til en grundlovsrevision. Staten skal ikke favorisere en religion over andre. Det er ikke rimeligt, at en kirke kan få midler via kirkeskatten, mens andre trossamfund skal ud og reklamere for sig selv,« siger Anne Marie Geisler Andersen.

Men det undrer Britta Schall Holberg (V). Hun deltager altid i åbningsgudstjenesten og nyder at begynde arbejdsåret i kirken.

»Det er en underlig demonstration at lave på netop den dag. Det er demokratiets fineste dag, når Folketinget træder sammen, og det har man i årevis fejret med en gudstjeneste. Det er blevet en del af festligholdelsen. For min skyld må de diskutere stat og kirke lige så meget de vil, men jeg forstår ikke, de gør det på den dag,« siger Britta Schall Holberg.

Hun kan ikke se, hvordan gudstjenesten skulle blande religion og politik sammen.

»Der synes jeg, kæden hopper af. Det er helt frivilligt at deltage i gudstjenesten, og hvis man ikke har lyst, kan man jo bare blive væk,« siger Britta Schall Holberg.

Bestemt samfundsorden

Gudstjenesten bliver holdt i Christiansborgs Slotskirke, hvor regeringen og alle folketingsmedlemmer er inviteret sammen med ledsagere. Normalt fylder forsamlingen omkring 80 pladser. Resten af pladserne i kirken er åbne for offentligheden.

Brian Arly Jacobsen, ph.d. i religionssociologi, forklarer, at det sender et klart signal om forholdet mellem kirke og stat, når Folketinget selv arrangerer en gudstjeneste.

»Åbningsgudstjenesten bliver et symbol på en bestemt samfundsorden, hvor kirken er med til at legitimere den politiske magt,« siger Brian Arly Jacobsen.

Traditionen går 160 år tilbage til den første grundlovsgivende forsamling, hvor man åbnede med en gudstjeneste. Og det har man fortsat med lige siden. I lang tid har traditionen været relativ usynlig i de flestes øjne, men i løbet af de seneste år er der flere gange blevet rejst kritik af den.

Alligevel vurderer Brian Arly Jacobsen ikke, at det står lige for døren, at traditionen bliver sløjfet.

»Regeringen har ikke ytret planer om, at de vil ændre den. Budskabet er derimod, at det er en tradition, de holder af. Men det kan selvfølgelig ændre sig hurtigt. Især de yngre politikere i Folketinget på tværs af partiskel virker til at være mere opmærksomme på at gøre kirkens tilknytning til staten mindre,« siger Brian Arly Jacobsen.

Betyder ikke noget

Tidligere biskop Jan Lindhardt skyder på, at åbningsgudstjenesten vil kunne fortsætte i en overskuelig tid endnu - muligvis en generation.

Selv om han synes, det er en god tradition, tror han ikke, det vil betyde noget særligt, hvis den bliver fjernet.

»Den markerer, at kirke og stat hører tæt sammen. Men det er én ud af mange markeringer på, at der er et tilhørsforhold,« siger Jan Lindhardt.

Brian Arly Jacobsen er ikke enig i, at man bare kan feje det af banen og sige, den ikke har nogen større betydning.

»Gudstjenesten er en meget klar symbolsk markering. Hvis det ikke var fordi, den netop betyder noget vigtigt, havde man afskaffet den for lang tid siden,« siger Brian Arly Jacobsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her