Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsvarsordførere kræver svar: Hvad koster krigen i Afghanistan?

Prisen for Danmarks krigsindsats er fordoblet på tre år, viser tal fra Forsvaret. Men ifølge Rigsrevisionen er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, og det får flere partiers forsvarsordførere til at efterlyse mere præcise opgørelser
Indland
13. oktober 2009

Hvad koster det, når en dansk militærlastbil ødelægges af en vejsidebombe? Hvor store er omkostningerne ved helikoptertransport i Afghanistan? Og hvor stor en del af Forsvarets udgifter i Afghanistan går til ammunition?

Som opgørelserne fra Forsvaret ser ud nu, er det ikke muligt at få et klart svar på, hvad krigsindsatsen koster, og hvordan omkostningerne fordeler sig. Ifølge Forsvaret er udgifterne steget fra 1,2 mia. kr. i 2005 til 2,4 mia. i 2008.

Men Rigsrevisionen noterer i en beretning fra den 28. september, at opgørelsen er behæftet med usikkerhed.

»Det, Rigsrevisionen reelt siger, er, at de faktiske omkostninger ved disse operationer er højere end det tal på 2,4 mia. kr., der gives i henhold til den nuværende omkostningsmodel,« siger Esben Salling Larsen, militæranalytiker ved Dansk Institut for Militære Studier (DIMS).

Rigsrevisionen stiller i sin beretning spørgsmål til, hvor meget af stigningen, der kan tilskrives øget aktivitetsniveau, og hvor meget, der skyldes ændrede måder at opgøre regnskabet på.

Åbenhed et mål i sig selv

Statsrevisorerne, et udvalg af politikere udpeget af Folketingets partier, kritiserer på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at opgørelsen ikke er præcis omkring ressourceforbruget.

Flere forsvarsordførere savner mere præcise opgørelser. John Dyrby Paulsen, forsvarsordfører for Socialdemokraterne, er enig med statsrevisorerne i, at man burde kunne opgøre mere præcist, hvad der bruges på de internationale operationer.

»Det må være et mål i sig selv at være så åbne som muligt i Forsvaret. Selvfølgelig skal de blive bedre,« siger John Dyrby Paulsen og tilføjer, at Forsvaret allerede er blevet meget mere præcise i sine regnskaber, men at det må være muligt at komme endnu længere.

Forsvarsordfører for De Konservative Helge Adam Møller er enig.

»Det ville for eksempel være rart at vide, hvad der er gået til ammunition, til ødelagte køretøjer, og hvor meget, der er gået til ekstra lønninger til de udsendte i Afghanistan,« siger han.

Helge Adam Møller mener, at mere detaljerede regnskaber vil være en fordel for Forsvaret.

»Hvis de selv mere nøjagtigt kan gøre op, hvad pengene bliver brugt til, kan de sort på hvidt bevise, hvis det beløb, der er afsat til internationale operationer, ikke slår til,« siger han.

Forsvarsordfører Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti har samme ønske.

»Vi har tidligere efterlyst præcise tal. Det er vigtigt at vide, hvad vores engagement koster,« siger han.

Ifølge Esben Salling Larsen (DIMS) går Rigsrevisionens kritik på, at Forsvaret endnu ikke har indført et ordentligt omkostningsbaseret regnskab, som det bør i sin egenskab af statslig myndighed.

»Det svarer til, hvis du sendte en eller anden afsted med en indkøbsseddel og sagde, at de havde 100 kroner til at handle ind for. Når de kom tilbage, kunne de godt vise dig, at de havde brugt for 100 kroner, men de kunne ikke vise, hvad de præcis havde brugt dem til,« siger han.

»Det er ikke nogen katastrofe, men det fremmer altid den demokratiske proces, hvis man ved, hvad den enkelte politiske beslutning koster,« siger Esben Salling Larsen.

Svært at skelne

Stigningen i omkostningerne skyldes ifølge Forsvaret, at tallet tidligere har været sat for lavt, fordi man tilbage i 2005 ikke registrerede omkostningerne korrekt. Niels Gotfredsen, økonomidirektør i Forsvaret forklarer:

»Det er jo offentlig kendt, at vi har haft nogle problemer med at lave regnskab, og vi har fået kritik fra Rigsrevisionen i 2005 og 2006 af vores regnskaber. Så en af grundene til stigningen er, at vi er blevet bedre til at registrere omkostningerne«.

Forsvaret mener desuden, at usikkerheden i opgørelsen kommer af, at det er svært at skelne mellem nationale og internationale omkostninger.

»Man kan altid diskutere, hvor den skillelinje skal ligge. Det er vanskeligt præcist at udrede, hvad vi gør, fordi vi har en international operation, og hvad vi gør som en del af vores opgaver, som det almindelige forsvar. Hvad forbruger vi, fordi vi er en hær, og hvad forbruger vi, fordi vi er i Afghanistan?« siger Niels Gotfredsen.

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her