Læsetid: 3 min.

Frit valg af hjemmehjælp koster kommuner dyrt

Flere ældre vælger privat hjemmehjælp, men det frie valg koster kommunerne dyrt. Kritikere kalder ordningen for erhvervsstøtte og borgerlig ideologi, fordi det frie valg reelt betyder, at der er råd til færre timers hjemmepleje til de ældre
14. oktober 2009

Det frie valg mellem offentlig og privat hjemmepleje har gjort det langt dyrere for kommunerne at give de ældre hjælp til rengøring, personlig pleje og indkøb. Kommunerne er nemlig ifølge reglerne nødt til at betale mere for den private hjemmepleje.

»Det skriger til himlen, at vi skal betale overpris for den samme ydelse hos de private aktører. De penge kunne vi bruge på mere hjemmehjælp. Personligt har jeg ikke noget imod konkurrence. Men det her giver hverken konkurrence på pris eller kvalitet,« siger Simon Pihl Sørensen (S), der er viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune i Nordsjælland.

Kommunens beregninger viser, at en times privat hjemmepleje i gennemsnit koster 30 kroner mere end den samme ydelse koster i kommunen. Problemet er bare, at kommunerne skal tilbyde de ældre enten frit valg mellem offentlig og privat hjemmepleje eller sende hjemmeplejen i udbud, hvilket kun en enkelt kommune i landet har gjort.

Fritvalgs-ordningen blev indført i 2003, og siden er kommunerne blevet pålagt at beregne, hvad en offentlig hjemmehjælpstime koster. Oven i prisen for en times offentlig hjemmehjælp skal kommunerne beregne udgifter til f.eks. lokaler, biler og administration, som normalt står gratis til rådighed i kommunerne. Det svarer til den merpris eller overhead, som kommunerne skal betale de private aktører, og som i Lyngby-Taarbæk Kommune svarer til 30 kroner i timen.

Ifølge Kommunernes Landsforenings ældreafdeling ligger beløbet dog flere steder på 40-45 kroner ekstra i timen. Og selv om beløbet ikke lyder af meget, så kan det have store konsekvenser for kommunernes økonomi, forklarer Simon Pihl Sørensen:

»I øjeblikket er det kun 15 procent af de ældre i kommunen, der har valgt privat hjemmehjælp, men hvis det antal stiger et procentpoint, så det koster os 100.000 kroner mere.«

Eigil Boll Hansen, der er docent på Anvendt Kommunalforskning med speciale i ældre, bekræfter, at hjemmehjælp er blevet langt dyrere, efter at frit valgs-ordningen er blevet indført, primært på grund af ekstra udgifter til administration, vurdering og kontrol af de private firmaer:

»Men jeg troede ikke, det var blevet så dyrt for kommunerne. Til gengæld er der ikke den store forskel på brugernes tilfredshed fra privat til offentlig hjemmepleje, så man kan jo altid diskutere, om det er pengene værd.«

Erhvervsstøtte

Dennis Kristensen, der er formand for sosuassistenterne i FOA, mener, at fritvalgsordningen giver dårligere hjemmehjælp:

»Når de ældre ikke får en bedre ydelse, og ordningen oven i købet koster kommunen flere penge, så er det i mine øjne ren erhvervsstøtte. Hvis vi som samfund mener, det er nødvendigt, er det i orden, men de penge går altså fra den ydelse, som ellers ville være kommet de ældre til gode.«

Næstformand i social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Kaare Graversen (DF), finder det urimeligt, at kommunerne skal betale mere for en hjemmehjælpstime efter fritvalgsordningen er blevet indført.

»Hvis hovedformålet var at skabe et alternativ til det offentlige og måske et billigere tilbud, så har jeg svært ved at se, at det er lykkedes. Det er jo absolut undergravende for hjemmehjælpen i det offentlige, hvis kommunerne skal betale ekstra for ydelserne i det private,« siger Kaare Graversen.

Benhård ideologi

Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, mener, at fritvalgsordningen er udtryk for en benhård ideologisk kurs fra den borgerlige regerings side.

»Argumentet for fritvalgsordningen lød, at vi ikke skulle snyde de ældre for en bedre service, men når kommunerne er tvunget til at betale de private en merpris, så bliver vi alle sammen snydt, for det betyder en skævvridning, der ikke bare er dyrere, men også dårligere,« siger Rasmus Prehn med henvisning til, at en del af de private aktører ikke er stabile og erfarne nok, og hvis de går konkurs, så er det igen kommunen, der står med opgaven.

Rasmus Prehn nævner et andet eksempel på ulige vilkår mellem den offentlige og private hjemmepleje: Hvis en ældre vil have støvsuget en ekstra gang, også kaldet en tilkøbsydelse, så er det kun de private, der kan tilbyde den.

»Her er der så reelt ikke noget frit valg,« mener Rasmus Prehn.

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, mener, at fritvalgsordningen er god nok:

»Uanset om det er privat eller kommunal hjemmepleje, så skal det koste det samme, bortset fra det overhead, som er ren bogholderiteknik. Derfor undrer det mig, at Lyngby-Taarbæk Kommune betaler mere for privat hjemmehjælp, og det er selvfølgelig noget, vi må undersøge nærmere, hvis det er rigtigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at bringe dette problem op.
Det har længe undret mig at denne sag ikke var oppe i den offentlige debat allerede da Strukturreformen blev vedtaget. Under Folketingsdebatterne var der allerede frygt for at ordningen med den tvungne frit valgs ordning ville blive dyre for kommunerne og dermed færre hjemmehjælps timer til den ældre. Alene vedtagelsen af loven om forbud mod at den kommunale hjemmepleje måtte udbyde ekstraydelser - som et ekstra bad, en ekstra støvsugning ol. end der var visiteret med brugerbetaling - ,viste regeringen og DF ikke ønskede en reel fri konkurrence og et reelt frit valg til den enkelte ældre.