Læsetid: 5 min.

Grønlands nye selvstyre vil gøre op med bygderne

En tredjedel af det grønlandske statsbudget går til subsidier. Selvstyrets nye finansminister vil nu gøre op med finansieringen af livet i de små bygder og samle grønlænderne i byerne: 'Afvikling er en del af udvikling,' siger han. Men en ledende forsker påpeger, at bygderne ikke er så problematiske endda
Det er på tide at gøre op med tabuet fra den danske koncentrationspolitik, mener selvstyrets finansminister Palle Christiansen.

Det er på tide at gøre op med tabuet fra den danske koncentrationspolitik, mener selvstyrets finansminister Palle Christiansen.

Casper Dalhoff

14. oktober 2009

Bygden Moriusaq i Nordgrønland har en far og en søn som de eneste indbyggere. Sønnen passer det lokale selvstyreejede kraftværk, der leverer strøm til deres huse. Indtil for nylig boede hans bror, der arbejdede på byens forsyningsdepot, også i bygden, men han blev skudt i nødværge i en familiefejde. Nu er der altså kun to indbyggere tilbage, hvoraf den ene - faren - har erklæret, at han aldrig vil flytte. Det koster hvert år det grønlandske selvstyre to millioner kroner at holde liv i bygden.

Moriusaq er et skrækeksempel på Grønlands mislykkede bygdepolitik, mener Demokraternes Palle Christiansen. Han vakte stor debat under den grønlandske valgkamp, da han foreslog, at det for alle bygder med under 100 indbyggere skal vurderes, om de har en fremtid.

Nu er Palle Christensen blevet finansminister og har iværksat et større projekt for at reformere Grønlands bosætningspolitik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Det har aldrig været nogen succes at stuve folk sammen i bunkers.

Hidtil har det slet ikke været en solstrålehistorie i Grøndland, at folk blev bosat i lejligheder,når de heller ikke havde noget at foretage sig.

Der har været flere tv udsendelser om emnet gennem de seneste år.

Det er jo heller ikke nogen succes at holde dem fastlåst i et fangersamfund med subsidier. Det svarer til, at man holdt Danmark fast i et samfund fra før mageskifterne.

Men nu hvor Fogh har kastet Grønland i grams for Big Oil, er det jo bare et spørgsmål om, at man sælger råvarekoncessionerne i een samlet pakke for en rund million kroner per grønlænder pro anno, det er halvtreds milliarder om året for eet af verdens største uudnyttede råstofsdepoter.

Alle er glade, Big Oil får råstofferne til foræringspris, folk har råd til at blive boende i bygderne og vi slipper for at høre mere grief om, hvordan Danmark har spoleret Grønlands oprindelige stenalderkultur.

Indianerne i Nordamerika jagede bison ved at jage en flok ud over en klippe. Så skar de så meget kød fri, som de kunne bære, og så lå der et bjerg af bison og rådnede.

Naturfolk har ikke 'respekt' for naturen, de anser naturen for en uudtømmelig kilde, et overflødighedshorn. Forestillingen om, at naturen er noget vi skal passe på, er opstået i hovederne på intellektuelle byboere.

Ikke at det i sig selv gør den forkert - intellektuelle kan jo også finde et korn engang imellem - eller at indianernes indstilling til naturen var forkert, men vi har ikke længere råd til at leve som jægere og samlere, hvad grønlandske bygdeboere er, når man altså ser bort fra subsidierne.

Grønlænderne er notorisk ligeglade med alt hvad der hedder naturbeskyttelse. De jager truede fuglearter, skyder isbjørne, hvalrosser og slagter babysæler, de dræber hvaler. For et par år siden hørte jeg en reportage fra Grønland, hvor en hel fjord var forurenet af døde sælkroppe. LAndsstyret gav 50 kr. i støtte per skind, og kroppen var der ikke brug for, den blev smidt i havnen.

Skindene? Well, fabrikken kørte ikke så godt, oprindelige folk er lidt for glade for deres frihed til at udgøre gode arbejdsmyrer, så skindene lå og rådnede på kajen.

Og jeg har altid synes det var dybt racistisk at støtte bygdepolitikken. Skal Grønland være et frilandsmuseum? Det gælder sgu' da om at få de unge mennesker ind på universiteterne, ikke om at give statsstøtte til trommedans.

Stanley Opmann

Hører så lige med til historien at det er alle andre end grønlænderne der har forårsaget at ovennævnte dyr er truede..

Jamen, inuitterne udgør en større trussel per næse end noget andet folk på jorden. For at hive et tal ud af luften, så lad os antage at en rigtig, oprindelige fanger, dræber fem tusind sæler, tyve hvaler og fem isbjørne i løbet af sit liv, plus, med sit kinesiske haglgevær, tredive tusind fugle, mange fra truede arter.

En moderne bybo, uanset hvor meget han ellers putter glødelamper i fatningerne, forårsager ikke een procent af dette blodbad. Okay, der ryger nogle køer og nogle grise, men det er jo en fornybar ressource. Inuitterne jager vilde dyr, den mest ekstensive måde at udnytte naturen på. Hvor mange mennesker tror du, der kunne leve i Danmark, hvis vi allesammen skulle leve af jagt?

Jeg tror det var Motzfeldt, der i et interview indigneret afviste, at Grønland skulle have et CO2-problem. Når man målte på arealet, udledte de jo faktisk mindre end Danmark...

ole schächter

Antallet af fangere er ca. 1100 fultidsfangere i Grønland, babysæler bliver der ikke skudt på Grønland, da den eneste "fastboende sæl er netsiden". Fjorden fyldt af sæler er overdrevet, støtten per sæskind er højere. Prærieindianere slagtede ikke bisoner på den måde, se på antallet af bison okser i 1800 tallet. Lidt saglig omgang med tal, vil gøre debatten lidt mere jordnær.

Som sagt var anekdoten med sælerne nogle år gammel; jeg bemærker mig at du ikke anfægter selve historien , eller det forhold at en fanger slider langt mere på naturkapitalen end en bybo. Gudskelov, kan man sige, at der ikke er flere fangere.

Og nåh, ja, så var der den med indianerne:

The typical hunting method was to drive a herd off of a cliff, and butcher them after they died at the bottom of the cliff. Similar methods were used in ancient Europe.

http://en.wikipedia.org/wiki/Blackfoot_religion

Det er muligt, og det er jeg glad for at høre, men jeg læser stadig, at han vil gøre op med bygderne.

Godt for ham, godt for Grønland, for det er bagstræberisk natur-romanticisme at bibeholde bygdestrukturen, og den eneste grund til at Danmark gjorde det var, at så havde man en legitim grund til hævde overhøjhed over hele Grønlands territorium, man kunne hævde at hele Grønland var beboet og ikke terra nullius.

Men det var jo i gamle dag, dengang Grønland stadig var en del af kongeriget . Nu, hvor der er (langsigtet) udsigt til at Grønland selv skal betale for bygderne, er det klart at der opstår en vis eftertanke i det grønlandske establishment.

Her er nogle kommentarer til Erik Bramsen eskapader. For det første generalisere han således, at vi får: Indianeren og Grønlænderen per se – og det med stort I & G. Lad mig minde om at alene i Canada findes der mere end 700 indianske grupper med forskellige livs værdier, forskellige kulturer og sprog. I grønland er der også stor forskel på folk og det er meningsløst og racistisk at hævde at grønlændere gør sådan og sådan! Sidste år udspillede der sig en lystig episode i Nanortalik, da der blev ser nogle isbjørne der var fanget i storisen. De lokale fangere styrtede af sted med noget sælkød som de fodrede isbjørnene med for til sidst, at fotografere dyrene til minde om denne dags oplevelser! Det havde Knud Rasmussen aldrig gjort! Pointen er at folk er forskellige til forskellige tider og på forskellige steder! Grønland er et heterogent samfund ligesom vores eget – glem ikke det! Bramsen udtagelser om jagtmetoder i forhistorisk Amerika kan have noget på sig i nogle tilfælde, men vi ved intet om at der skulle have ligget bjærge af kød og rådnet, som han påstår. Derimod ved vi at de to store bison flokke der migrerede omkring på de amerikanske stepper var på omkring 40.000.000 stykker år 1800. I forsøget på at ødelægge grundlæget for indianernes økonomi, udrydde man på nogle få årtier hovedparten af disse flokke. Da myrderierne tog slut var der nogle få tusinde dyr tilbage af de oprindelige 40.000.000! (I samme periode blev der udryddet mindst 2. millioner indianer. Det er hvad kongressen har vedtaget som historisk sandhed, men indianske forskere mener, at antallet er over det dobbelte!).

Hvis et sælskind skal indhandles skal det være intakt, for at det kan være det salter nogle dem ned, men det korte ved det lange er, at transporten til opkøberen er så lang og besværligt at det er formålsløst for de fleste, at forsøge at afsætte sælskind. At få afsat sælskind afhænger altså af hvor i Grønland man bor. Man skal huske på at Grønland har en kystlinie så lang som fra Oslo til Rom.

Hvis et sælskind skal indhandles skal det være intakt, for at det kan være det salter nogle dem ned, men det korte ved det lange er, at transporten til opkøberen er så lang og besværligt at det er formålsløst for de fleste, at forsøge at afsætte sælskind.

Just my point. Man slagter sælen, smider kroppen i fjorden og lader skindet rådne. Danske skatteydere betaler for denne beskæftigelsesterapi for Grønlands symbol-indianere.

I Grønland er der folk nok til at befolke een (1) provinsby. Selv om alle grønlændere flyttede til Nuuk, ville de ikke have en urban klasse, der var stor nok til at drive en dansk kommune, endsige en selvstændig nation. Et grønlandsk universitet? Fuhgettaboutit!

Grønland er kastet i grams for Big Oil, et nyt amerikansk territorium 1880-style. Og Danmark betaler for såvel forsvar (dvs. fiskeriinspektion) som de geologiske undersøgelser, der skal understøtte Grønlands territorialkrav og hjælpe amerikanerne til at finde de gode olielommer.

Og nåhja. Den satans bison:

What is not disputed is that before the introduction of horses, bison were herded into large chutes made of rocks and willow branches and then stampeded over cliffs. These Buffalo jumps are found in several places in the U.S. and Canada, such as Head-Smashed-In Buffalo Jump. Large groups of people would herd the bison for several miles, forcing them into a stampede that would ultimately drive many animals over a cliff.

http://en.wikipedia.org/wiki/American_Bison#Hunting

Og så har jeg i øvrigt selv levet i et hvalfangersamfund, der var sgu' ikke meget økologisk bevidsthed, de unge knægte drømte hede drømme om den dag, hvor en Greenpeace-aktivist ville vise sit blege fjæs i bygden. Dette skete naturligvis aldrig, Greenpeace-folk bevæger sig kun ud af caféen, hvis der er kameraer i farvandet.

Paul Watson kom forbi engang, han havde lige været i Island, hvor han havde bombet nogle hvalfangere, og nu havde han så udset sig næste mikroskopiske offer: Færøerne. Han forsøgte at sejle et par småbåde ned, og flåden, Gud velsigne dem, jagede ham ud og truede med at han ville få en torpedo, hvis han bevægede sig så meget som en millimeter ind i dansk territorialfarvand.

Well, Watson holdt sig udenfor demarkationslinien, men han sendte et hold ind med en speedbåd, hvis opgave det var at sprænge et eller andet i luften.

De glade amerikanere havde knap sat fødderne på færøsk grund før, duh! - nogen opdagede at de var amerikanere og lagde to og to sammen. Politiet måtte redde dem.

@Erik Bramsen. du skriver: Just my point. Man slagter sælen, smider kroppen i fjorden og lader skindet rådne.
Svare til at jeg går på Indkøb bruger en masse penge på daglig vare, og på vejen hjem smider jeg det hele i skrallebøtten. Selv en jubel torsk, kan da regne ud at sådan er der ingen der gør. Når en fanger eller fritidsfanger skyder en sæl ( som der er alt for mange af) så er det for at få et udbytte. Dette udbytte er enten i kød eller skind eller måske i begge dele. Kan fangeren ikke indhandle skindet bliver det smidt ud igen i naturen hvor andre dyr spiser det og det indgår således i fødekæden. Jeg kender masser af familier i Grønland der spiser sæl hver dag, og jeg spiser gerne selv sæl suppe, sæl steg og tørrede sælkød – alt sammen noget man kan købe på brættet, og i forretningerne i Grønland. Hvis der er rigtigt, at kødet ligger og rådner, så kan det ikke på samme tid ligge til salg i køledisken i butikkerne!

Jeg forstår ikke hvorfra du har det indgroede had til de indianske kulturer og jeg er også pisse ligeglad, for dine argumenter bygger på fordomme og misinformation. I USA skal du vide er der en hel industri der fabrikere løgne om indianerne hver dag. Løgne der skal dulme den dårlige samvittighed og løgne der skal legitimere den undertrykkelsens politik som man nu har ført i 500 år. Jeg har arbejdet med indianske anliggender, gennem det meste af mit liv og jeg kan garantere dig for at forholdene ikke er så sort – hvide som du fremstiller dem!

Svare til at jeg går på Indkøb bruger en masse penge på daglig vare, og på vejen hjem smider jeg det hele i skrallebøtten. Selv en jubel torsk, kan da regne ud at sådan er der ingen der gør.

Hvis jeg fik en halvtredser, hver gang jeg købte for fyrre kroner i supermarkedet, ville min skraldebøtte hurtigt blive fyldt.

Pointen er at statsstøtten medfører at der fanges flere sæler end der spises, samtidig med at skindene ligger og rådner, fordi der enten mangler efterspørgsel eller et fungerende produktionsapparat for sælskind.

Jeg er desværre ikke noget gennem alt det ævl, du har skrevet i din profil, men hvis du har beskæftiget dig med indianske anliggender det meste af dit liv, ved du sikkert også hvem Meriwether Lewis var. Han beskriver en bøffeljagt:

"one of the most active and fleet young men is selected and disguised in a robe of buffalo skin... he places himself at a distance between a herd of buffalo and a precipice proper for the purpose; the other Indians now surround the herd on the back and flanks and at a signal agreed on all show themselves at the same time moving forward towards the buffalo; the disguised Indian or decoy has taken care to place himself sufficiently near the buffalo to be noticed by them when they take to flight and running before them they follow him in full speed to the precipice; the Indian (decoy) in the mean time has taken care to secure himself in some cranny in the cliff... the part of the decoy I am informed is extremely dangerous."

Inger Sundsvald

Jamen hvad er det dog også for noget satans djævelskab med de der naturfolk. Det må være dem der er skyld i, at jeg ikke kan forbruge som jeg vil og har penge til, uden at blive klandret for overforbrug.

Som jeg vist fik nævnt, stoler jeg ikke meget på dine påstande. Her er hvad Michael Rosing mener om sagen.

Sælskind er en af hjørnestenene i tilskudserhvervene. Hjemmestyret bruger penge og kræfter på at holde sælskindsproduktionen i gang selvom det bliver sværere og sværere at sælge dem på det internaionale marked. Vi kan ikke engang konkurere med de canadiske skind. De har en bedre kvalitet, er væsentligt billigere, og drabsmetoden er langt mere human (uanset hvad europæerne ellers går og bilder sig ind). Så hvorfor bliver vi ved?

Det tog mig ti sekunder. Surt med Google, hva'?

Inger:
Min pointe er at naturfolks levemåde ikke er bæredygtig. Hvis vi alle skulle leve som naturfolk, ville jorden maksimalt have plads til en halv millard mennesker, for nu at hive et tal op af hatten.

Problemet er, at de har adgang til geværer, motorbåde og statsstøtte: hvis de holdt sig til kajakker og harpuner, var der sikkert ikke noget problem.

Og, nåjah, Claus, her er et lille citat fra dit egen (ældgamle) artikel:

Det skal nævnes at der findes en del tilskudsordninger f.eks. tilskud til fangsrejser, tilskud til indhandling af sælskind, tilskud til produktionsanlæg i bygder.

@ Erik Bramsen. Jeg tror at selv med et middel mål af forstand, må det være begribeligt at der kun bliver givet subsidier til skind der indhandles d.v.s. skind der har en bestemt kvalitet. De skind du taler om som smides ud af fangerne, går lige så stille op i naturens store kredsløb, og ingen i hele verden betaler en krone til dem! Kødet derimod lander på familiens middagsbord – hvad er der galt med det?
PS: Du skal ikke skamme dig over, at dine skattekroner er blevet brugt til at uddanne mig, for det har sat Danmark på verdens kortet mange gange, gennem de adskillig internationale konferencer og høringer samt netværk jeg gennem årende har sat op!

Er du masochist eller hvad?

Jeg gen-citerer lige dig selv:

Det skal nævnes at der findes en del tilskudsordninger f.eks. tilskud til fangsrejser, tilskud til indhandling af sælskind, tilskud til produktionsanlæg i bygder.

Desuden:

Sælkød kasseres i meget stort omfang i Grønland – særligt i Sydgrønland, som er udenfor hundeslædedistriktet. Herom kunne man fx læse på KNR i april 2008 hvor mere end 2000 sælkroppe var kasseret på 14 dage i Paamiut. (...) Der er ingen direkte kobling mellem indhandlingen af sælskind og eksporten – hjemmestyret har gennem årtier opkøbt sælskind uanset om de kunne eksporteres eller ej. Enorme mængder af skind er kasseret på dumpen i Qorqortoq gennem mange år. Den dag tilskuddet forsvandt, ville skindindhandlingen også uddø. Den er en social støtteordning, hvilket også blev indrømmet af ledende grønlandske politikere i efteråret 2008.

('Dumpen' er nordatlantisk for 'lossepladsen.')

Og en lille dessert:

De grønlandske sælfangstmetoder endnu mere problematiske end de canadiske. Dette er et udsagn fra det grønlandske hjemmestyres ledende dyrlæge, da Great Greenland i 2006 blev afsløret i af handle med canadiske sælungeskind: I Grønland skyder man, som du ved, sæler med rifler, eller drukner dem i garn. Det er uendeligt få af de 350.000 sæler i Grønland, der fanges på traditionel manér – dvs med harpun. Mht riffelfangsten er tabene ved fangsten meget høj – 25-32% af sælerne synker jf hjemmestyrets egen undersøgelse af sælfangsten. En undersøgelse, der blev fremlagt på et NAMMCO møde i København i 2006. Dvs der er meget store tab i Grønland under denne form for fangst. I Canada er tabene noget nær 0%, da alle ungsæler der slås ned med hakapik, flænses. Endvidere medfører anskydning i Grønland store lidelser for de ramte dyr. Tilsvarende anskydningsprocenter går igen i den grønlandske fangst af fx småhvaler og hvalros. Mht fangsten i sælgarn, foregår der en bevidst drukning af sælerne (tilsvarende fangstmetode bruges også på hvidhvaler i Grønland). Denne form for fangst er direkte undtaget fra den grønlandske dyreværnslov, mens man i resten af verden (herunder Danmark) gør sig store anstrengelser for at undgå at fx marsvin drukner i fiskernes garn.

Og

(...)narhvaler nedlægges og kun spækket og tænderne tages med, mens kødet efterlades på øde strande. En sådan sag blev senest omtalt i bl.a. danske medier i 2008.

http://blog.ecoadvise.dk/#home

Jeg tror du skal holde dig til at studere trommedans, Claus.

Google er een af årsagerne til, at man ikke ser så mange fagfolk kommentere steder som her. I humaniora og samfundsfag beror 'eksperternes' ekspertise på, at de har priviligeret adgang til information, og en god samfundsforsker er een, der i årevis har opbygget et stort bibliotek med et systematisk og omfattende noteapparat, som sætter ham i stand til altid at hive et relevant citat op af hatten.

Men i dag hvor man har Google og Wikipedia, er denne kapital kraftigt devalueret, og samfundsforskere foretrækker derfor at kloge sig i offline-sammenhænge, hvor man kan slippe af sted med at komme med udsagn, der kun er underbygget af en henvisning til titlen på ens visitkort.

Claus Oreskov demonstrere på bedste vis rød-racismen: han romantiserer små brune menneskers 'oprindelige kultur' på en måde, han aldrig ville gøre hvis sagen drejede sig om f.eks. blegdanskere, der skamskød rådyr eller kun skød dem for skindets skyld.

Jeg gentager for god ordens skyld mit aksiomatiske udgangspunkt:

Skal Grønland være et frilandsmuseum? Det gælder sgu’ da om at få de unge mennesker ind på universiteterne, ikke om at give statsstøtte til trommedans.

Eller sælfangst, kunne man tilføje.

Og fordi jeg er sådan en led satan, poster jeg lige teksten fra Claus' profil:

Født 1947 - og i min alder er ens biografi, lige så langt som ens synderegister, og tro mig det er langt. Jeg skal imidlertid gøre det kort. Mit tvetydige liv begyndte i 1947 hvor jeg kom til verden i en ateistisk proletar familie. Jeg er født i byen og opvokset på landet og vendte tilbage som 9 årig, til et sted midt mellem by og land, i Bamudatrekanten mellem Løjdegårdsvej, Kongelundsvej og Englandsvej på Amager. Dengang var der grøfter og folk boede i bræddehytter og gamle togvogne. Flakkede ledt omkring gik i 8. forskellige skoler, inden jeg forlod skolen som 14.årig og arbejdede på forskellige fabrikker indtil jeg blev 15. hvor jeg tog ud og sejle. Da jeg var omkring 19. år var jeg godt træt af livet ombord, og gik i land for at leve som hippi ved det store stygge Storkespringvand. Arbejde som ufaglært indenfor snart alt og eksperimenterede samtidig med, at skrive i diverse undergrundsblade bl.a. Superlove, hvor jeg redigerede ”Det indre trip” en side om overtro og trolddom, som jeg i parentes troede på dengang. Blev under en rejse i Indien bekendt med problemerne for de tibetanske flygtninge, og indsamlede penge til dem i årende derefter. Levede en del år som hippie, stenbros vagabond og kultursnob. Hang ud sammen med provoer, bumser, adelige, kommunister, nudister, buddhister, højkirkelige, russiske emigranter og grønlandske studenter samtidig med, at jeg læste og studerede alt og intet på egen hånd. Indså håbløsheden i den autodidakte flagrende omkring, og sætte mig på skolebænken for, at begynde forfra igen som voksen. Ind imellem opdrog jeg børn, og havde forskellige familier, kærester, elskerinder, synderinder og andre ubestemmelige bekendtskaber. Tog 9 & 10 klasse, derefter HF og læste antropologi på Københavns Universitet i en fandens masse år. Læste Eskimologi som støttefag, og arbejde med internationale menneskerettigheder for urfolk gennem halvdelen af mit liv. Blev magister i antropologi og arbejder i dag med urfolks spørgsmål i Rusland. Opgav kultur snobberiet, blev genfødt marxist, meldte mig ind i Socialdemokratiet. Redigere Socialdemokratiets blad i Helsingør: AiDag, har stadig mange personlige venner i Grønland, men er for det meste i Rusland. Habitus: Læser stædig min ungdoms ynglings digtere: Arthur Rimbaud; Allen Ginsberg; Edit Södergran; William Blake: Jevtusjenko supplerede med bl.a. Charles Bukowski; Nils Ferlin;Ho Chi Minh samt arbejder digterne Rudolf Nielsen og Carl Scharnberg. Læser sjældent Johannes Jørgensen og symbolisterne. Skøn litteratur læser jeg ligeså spredt som altid, og er landet midtvejs mellem socialrealisme f.eks. Ivar Lo-Johansson og super symbolister så som Venedikt Jerofejev. Med filosofferne er det gået ligeså idet jeg fortrækker: Karl Marx; Lenin; Stalin og når jeg skal flygte fra virkeligheden: Martin Heidegger. Sang og musik er ligeledes en blandet fornøjelse. Jeg nynner gerne med på: ”Jeg gik mig ud en sommerdag” (Grundtvig); Bellmans epistler; Cornelis Vreeswijk sange og alle de gamle revyviser min mor lærte mig. Jeg får udlængsel når jeg hører ” Unter fremden Sternen” med Freddy Quinn og ”Fiskerpigens Sang”, men bilder mig ind at jeg meget bedre kan lide russisk avantgarde Jazz f.eks. Vladimir Tarasov; Slava Ganelin; Vladimir Volkov og Sergei Kuriokhin. Falder dog først til ro når jeg få sat Dixter Gordom på, og ender gerne med Sonny rollins eller Bob Dylan. Om morgnen lytter jeg helst til klassisk: Robert Schumann; Beethoven; Tjakovski og russisk kirkemusik (jeg sang 7 år i et russisk kirkekor). Om natten hører jeg gerne noget mere heftigt: Knud Åge Riisager (som jeg har skrevet en artikel om) og så masser af Sjostakovitjs så drømmer jeg mig tilbage til den russiske revolution, og jeg ser den store Lenin ankomme i trumf til Petrograd, hvor han springer op på en kampvogn og taler revolutionens sag for folket. Arktiske folk og kulturer er min professionelle etnografiske interesse; ligesom det er mit politiske prioritets område, og jeg har til stadighed kontakt med forskellige grønlandske og samiske aktivister. Jeg elsker også grønlandsk musik og mad (Sæl og hval suaussat). Af grønlandsk musik fortrækker jeg særligt Rasmus Lybert, Sume, Zikaza, Tupaareq og Karina Møller. Ligesom jeg elsker samisk kultur og samisk musik. Samisk joik når den er bedst er med Ande Somby, Ailo Gaup eller nu afdøde Niels-Aslak Valkeapaa som var uovertruffen f.eks. sammen med den finske jazz musiker Baron Seppo Paakkunainen som de kan høres på CDéren ”Sapmi Lottazan”. Skal jeg se film ser jeg helst noget af: Akira Kurosawa, Andrei Tarkovskij eller Werner Herzog. Elsker ligeledes film med Ib Schønberg og sjove danske film fra 60´erne og 70´erne ( det sidste skyldes påvirkning fra min søn). Spiser ikke kun grønlandsk og eksotisk mad men lige så godt: dansk, norsk og svensk husmandskost – og selvfølgelig russisk borsch med pinjekærne vodka (Det grønne Mærke) til. Ser også gamle sovjetiske film så som ”Seberiade” og ”Kommisæren”. Af nye instruktører kan jeg godt lide: Zacharias Kunuk, Nikita Mikhalkov og Jean-Jacques Annaud også selvom hans film ”Enemy of The Gates” er grumme anti sovjetisk. Midt på dagen lytter jeg til rock musik eller klezmer, når der er tid til at hører musik. Jiddisch kultur og historie betyder meget for os, og vi har en stor samling af klezmer. Ligesom Isaac Bashevis Singer, I.J. Singer og Scholem Aleichem fylder godt i vores reoler. Af danske forfattere er der efter min mening ingen der overgår Aksel Sandemose og ”Varulven” skal man som dansker læse mindst et par gange i livet!Arkitektur begejstring omfatter dansk bondegårds idyl, byhuse med bindingsværk, stalintidens monumentalisme, svenskerhuse og inuits igloer. Og nu vi er ved kultursnobberiet, så er min fortrukne isme: suprematisme. Ligesom jeg begejstres, af grønlandsk og samisk kunst og kunsthåndværk. En børnetegning, forsiden af en avis, et bogomslag, kan for mig være ligeså storslået et kunstværk som, et hvilket som helst maleri, af en Chagall, Ilja Repin eller Carl-Henning Pedersens. At etnografiens klassikere er der, for mig, ingen der overgår Knud Rasmussen, Bronislaw Malinowski og Franz Boas samt Radcliff-Brown. Af nyere antropologer og etnografer fortrækker jeg:Jonathan Friedman; Marshall Sahlins; Piers Vitebsky og Vladislava Vladimirova. Den bedste nyere bog om etnografien og antropologiens evige etiske problemstillinger er: Patrick Tierney: ”Darknees in El Dorado – How Scientists And Journalists Devastated The Amazon”. Jeg er medlem af: Knud Rasmussen Selskabet, Det Grønlandske Selskab, Socialdemokratiet og INFONOR. Er formand for INFONOR og arbejder på flekstid, hvilket gør det muligt at skrive skæve og provokerende debatindlæg på Informations blok. Vores hjemmeside som jeg har forfattet det meste af er: www.infonor.dk PS: billede er af mig hvor, jeg dagen derpå, hviler ud på den Røde Plads i Moskva – i bagruden anes en anden kendis.

Du skriver: ” Det skal nævnes at der findes en del tilskudsordninger f.eks. tilskud til fangsrejser, tilskud til indhandling af sælskind, tilskud til produktionsanlæg i bygder” Jamen det er da kun dig der har ondt i røven over det. Jeg kan simpelthen ikke se problemet! Det andet du skriver er jo ikke andet end påstande som du så forsøger, at bevise ved at henvise til et andet læserbrev, du også selv har skrevet på en anden blok – det bliver dine påstande altså ikke mere sande af. Hvis du vil have andre mennesker til, at tage dig alvorligt skal du underbygge dine påstande med empiri d.v.s. med dokumenterede eksempler fra virkeligheden, og helst mere end 1. eksempel når det som i dit tilfælles drejer sig om generaliseringer. Forstå du man kan ikke generalisere ud fra et enkelt eksempel på dårlig fanger moral – at så er alle fanger sådan som den pågældende i denne situation! I Arktis gælder andre regler p.g.a. de ekstreme vejr forhold og de store afstande. Det som fra et europæisk eller dansk synspunkt, kan tage sig ud som besynderlige beslutninger, og mærkværdig adfærd, har ofte en forklaring som i en lokal kontekst er både rational og fornuftig. Jeg kender godt historien fra Østgrønland fra forrige år hvor nogle miljøaktivister fandt noget råddent hvalkød, men jeg ved også at fangerne ikke kunne nå tilbage, efter det sidste kød, fordi det blæste op til storm, og det ville have været livsfarligt at sejle ud i de små joller.

@ Erik Bramsen. Angående din bastante tyrker tro, på Google så er vi da stædig nogle stykker, der ved at internettet nærmest svømmer over med misinformationer og fejlagtige meddelelser!

At modarbejde eksploitering at urfolkene, at beskytte dem imod overgreb, og stedvise folkemord (som f.eks. i Amazones, Burma og Chittagong Hill Tracts ) er på ingen måde romantik Erik Bramsen. Tværdigmod den slagt arbejde er alt andet end romantisk – kan jeg garantere.
Hvorfor du lægger min levneds beskrivelse ud på blokken i stedet for, at skrive en selv, om dig selv må forblive en gåde. Blokken er til at diskutere på, og jeg ville aldrig selv promovere mig selv på det sted, men jeg mærker nok at du har en patalogisk trang til, at gøre debatten personlig!

Læser du overhovedet hvad jeg skriver?

Det 'læserbrev' jeg henviser til, refererer gentagne gange til, hvad grønlandske politikere selv har udtalt, i modsætning til din egen lille, hjemmefabrikerede tryksag, der ikke henviser til andet end dig selv.

Og forfatteren har en rigtig uddannelse, han er biolog, master of science, som det hedder på nydansk. I modsætning til dig, hvis profil ikke dokumenterer andet, end at du har deltaget i nogle klappe-kage-kurser, røget en masse pot og aldrig haft et rigtigt arbejde.

Og hvad angår f.eks. Wikipedia er der det enestående ved Wikipedia, at man kan gå ind og se diskussionen omkring emnet, man kan altså læse hvad dissidenter mener om sagen. Og ser man hvad Wikipedia skriver om f.eks. bøffeljagt, er der ikke EEN ENESTE kommentar der anfægter at indianerne skulle have jaget, som jeg beskriver det.

Forstå du man kan ikke generalisere ud fra et enkelt eksempel på dårlig fanger moral

Er du ordblind? Der stod 2.000 sæler smidt på lossepladsen PÅ EN UGE.

Jeg ved ikke hvad dit raseri og had til grønlandsk kultur og samfund bunder og derfor er det også ledt svært at svare på dine indlæg. Imidlertid er det meste du skriver så forstyrret at en eller anden må tage til genmæle.
Så skriver du: ” Det ‘læserbrev’ jeg henviser til, refererer gentagne gange til, hvad grønlandske politikere selv har udtalt, i modsætning til din egen lille, hjemmefabrikerede tryksag, der ikke henviser til andet end dig selv”.
Til din orientering stod min ”egen lille hjemmefabrikerede tryksag” altså i Tidsskriftet Grønland og den blev fulgt op af flere andre artikler. Disse artikler om grønlandsk fangst og jagt er desuden publicerede i det engelsk sproget ”Indigenous Affairs” og det spansk sproget ”Asuntos Indígenas” så ærlig talt… ”hjemmefabrikerede tryksag” er noget misvisende.
Skal man have ”rigtig uddannelse” som du kalder det for at kunne snakke med dig? Er en magistergrad i antropologi godt nok for ellers må jeg melde pas (normalt er det ikke noget jeg selv går op i, men du forlanger jo at jeg legitimere mig! Knud Rasmussen der i min optik, er den største dansk/grønlandske antropolog, der nogensinde har levet var autodidakt.)

Min ”egen lille hjemmefabrikerede tryksag” byggede, på de faglige resultater fra et seminar i Ilulissat, hvor fangere fra hele Grønland var forsamlet for, at diskutere fangererhvervets fremtid sammen med biologer og politikere. Aldrig før eller siden har der på et sted i Arktisk været samlet så stor en gruppe af eksperter i lige fangerfaget. Jeg kan forstå du intet ved om vildt pleje, og hvor mange dyr der årligt skydes, og smides væk rundt omkring i verden. Jeg har i samarbejde med indianske, og grønlandske fanger og fangerorganisationer, beskæftiget mig med fangst og jagt problematikken i Arktis gennem mange år, og der er intet af det der forgår som kan chokere mig eller komme bag på mig, så du kan spare dig dine følelses udbrud!
En ting har du imidlertid ret i – jeg er ordblind, men som du ser klare jeg mig endda!

@Erik Bramsen . Du skriver om mig at: ” han romantiserer små brune menneskers ‘oprindelige kultur’”. Det skulle vel ikke være sådan, at du selv romantisere små mænd i brune skjorter og deres kultur.

Imidlertid er det meste du skriver så forstyrret at en eller anden må tage til genmæle.

Men du tager jo ikke til genmæle! Du benægter bare blankt alt hvad jeg fremfører, uanset hvilke kilder jeg giver dig, samtidig med at du ikke har givet én eneste kilde, der ikke stammer fra dig selv.

Du benægter at sælskind bliver subsidieret, du benægter at sælkød smides væk, du benægter at indianerne jagede bisonokser ud over klipper. Du trækker i land, javel, men det er sgu’ som at trække tænder ud, først siger du at jo, måske er der alligevel subsidier på sælskind, men kun indhandlingstilskud. Så henviser jeg til din egen artikel, og så beskylder du mig for at have ondt i røven.

Og måske bliver der alligevel kasseret lidt sælkød her og der, men nu er det så mig, der ikke fatter noget om fangeres forhold.

Jeg har henvist til Wikipedia, jeg har henvist til Micael Rosing, til en biolog med et væsentligt mere imponerende CV end dit, KNR, DR, NAAMCO og hjemmestyret. Du henviser bare til dig selv, kalder mig fascist og hævder, at jeg nærer ’raseri og had’ til grønlændere.

Nej. Jeg kritiserer den grønlandske bygdepolitik for at slide på naturen, for naturfolk slider mere på naturkapitalen end moderne mennesker, fordi vilde dyr simpelthen kræver mere plads end husdyr. Heldet er, som jeg skrev tidligere, at der ikke findes flere fangere end der gør, og at Grønland er så kolonormt stort.

Hvis du ville tage til genmæle, burde du forholde dig til det, i stedet for stædigt at benægte fakta indtil jeg har revet dig dem i næsen ti gange. Hvis du synes min kritik er illegitim, kan du bare skrive det, og (ikke mindst) forklare hvorfor du mener det, men som udgangspunkt har jeg sgu’ ret til at kritisere grønlandsk kultur og politik, så længe jeg baserer denne kritik på fakta, hvilket jeg, indtil du kan demonstrere andet, har gjort.

Og undskyld den med ordblindhed.