Læsetid: 4 min.

Hvem er egentlig skurken i jagten på flere penge?

Finanskrisen har sendt millioner af amerikanere ud i ledighed og på tvangsauktion. Nu er jagten på de ansvarlige gået ind. Men spørgsmålet er, om det er muligt at sætte ansigt på skurken? Eller om der er en lille skurk i os alle?
19. oktober 2009

NEW YORK - Forbrydelsen fandt sted for adskillige år siden. Den har millioner af ofre kloden over. Men endnu er ingen forbryder havnet bag tremmer.

Finanskrisen har ikke sluppet sit greb endnu, mange steder jorden rundt kan recessionen fortsat mærkes hver dag. Når den en dag klinger af, har denne krise formentlig kostet flere penge og skabt mere ulykke end de fleste andre nedture i historien. Så det er ikke så underligt, at jagten på skurkene er gået ind - forleden med begyndelsen på retssagen mod to ledende medarbejdere i den nu hedengangne amerikanske investeringsbank Bear Stearns.

Rammen er en retssal i Brooklyn, New York, og substansen er en klassisk, menneskelig reaktion: at ville udpege en skyldig, klynge en skurk op, få ham til angre og smide ham i fængsel. Men hvis skyld var finanskrisen? Hvem var forbryderen? Spørgsmålet er, om vi nogensinde bliver enige om et klart svar på det.

I USA har krisen drevet en solid kile ind mellem Wall Street og det såkaldte Main Street, hvor Hr. og Fru Amerika bor.

Nogle vil kalde denne sondring mellem de hårdtarbejdende skatteydere og de drevne spekulanter eller såkaldte fat cats i finansverdenen for ren populisme - og mene at denne sondring ikke holder i praksis, for vi har alle brug for et sundt, solidt bankvæsen for at skabe et samfund med vækst og velstand.

Andre vil tale om en naturlig splittelse og skepsis, efter at skatteyderne måtte træde til og frelse de rige og grådige spekulanter, da det gik galt.

Virkeligheden er som altid mere kompleks end sort/-hvid. Wall Streets banker og risikovillige finansfolk har deres åbenlyse del af ansvaret. Men der var også en regering og en stribe myndigheder, som forsømte at regulere og holde opsyn, da festen var på sit højeste. Der var centralbanker, som måske/måske ikke holdt renten for lav for længe. Der var de såkaldte rating agencies (kreditvurderingsselskaber), som blåstemplede højrisikable værdipapirer baseret på usikre boliglån. Og endelig var Hr. og Fru Amerika selv på ivrig indkøbstur efter varer og huse, de ikke havde råd til; Eller på vej ned i banken efter komplekse værdipapirer og kreative lån, de ikke kunne hverken forstå eller magte at indfri.

De skabte ikke boblen

Bear Stearns-direktørerne Cioffi og Tannin blev hentet og lagt i håndjern og fremvist på tv.

De er ikke anklaget for at have skabt boligboblen eller kreditkrisen, men for at have ageret kriminelt, da boblen brast. Har de overtrådt loven, må de selvfølgelig tage straffen. Sagen i Brooklyn er vigtig for storbanken JP Morgan Chase, som overtog resterne af Bear Stearns og nu kæmper med adskillige sagsanlæg i milliardklassen i dollar. Men eksperterne er uenige om, hvorvidt den også er vigtig for andre sager - eller om den er for unik til at danne præcedens.

Ken Springer, tidligere FBI-agent og nu privat konsulent siger til CNN, at »regeringen trækker en streg i sandet« med sagen mod Cioffi og Tannin:

»Jeg tror, de forsøger at statuere et eksempel.«

Ken Rubinstein, advokat, mener derimod, at anklagemyndigheden har en solid men helt unik sag:

»Det er de eneste to anklagede, vi har set, fordi det er de eneste to sager, hvor de faktuelle oplysninger taler klart nok til regeringens fordel,« siger han.

Kan det ske igen?

Vigtigere end den umiddelbare trang til at udpege skurken er formentlig spørgsmålet: Hvordan undgår vi, at det sker igen? Og her kan svaret vise sig at være enkelt - og snusfornuftigt som et gammelt husmandsråd: Vi må huske på det ansvar, vi selv har, og på vores egen lille skurk, som i mange tilfælde også hoppede med på opturen og pustede lidt til boblen med et billigt friværdilån, et lidt for ekstravagant forbrug, et risikabelt boligkøb eller aggressive investeringer. Vi må selv tænke os om, når vi får stillet uhørt billige lån eller solide afkast i udsigt.

Har borgerne på Main Street ikke lært andet, så har de forhåbentlig lært, at man aldrig skal stole blindt på en enkelt rådgiver, altid spørge flere, sprede risikoen, bruge sin fornuft.

»Det er klart, at der har været bedrageri i systemet,« siger analytiker Dick Bove:

»Men det er et system med mange lag, og på hvert niveau er der folk, som ikke har taget deres forholdsregler. Overalt var der excesser og måske ligger de største hos regeringen selv, fordi den havde til opgave at forhindre bedrageriet.«

Andre peger på, at der findes forbrydelser og også kriser, hvor vi må leve med, at vi ikke finder skurken til sidst.

»Jeg tror, forsvaret vil argumentere for, at selv ikke de skarpeste hjerner kunne forudse recessionen, så hvordan kan netop disse to mænd blive draget til ansvar?« spørger en advokat hos CNN.

Og kunderne og investorerne har også selv et ansvar, siger David Wyss, cheføkonom:

»Ingen truede dem med en pistol til at investere i subprime-lån. Der var en blanding af dumhed og overdreven optimisme, og desværre var begge nationale epidemier.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu