Læsetid: 2 min.

Et irsk ja kan presse Løkke til EU-opgør

Efter måneder i glemsel bryder debatten om de danske EU-forbehold atter ud. Et irsk ja til Lissabon-traktaten kalder på handling, lyder kravet fra S, SF og R
2. oktober 2009

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan komme under et gevaldigt politisk pres, hvis den irske befolkning stemmer ja til EU's Lissabon-traktat.

Allerede inden de irske vælgere har været ved stemmeurnerne, efterlyser både politikere og en førende EU-ekspert, at der bliver udskrevet en folkeafstemning om det danske retsforbehold i løbet af denne valgperiode.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der ikke vil komme en afstemning. Især fordi Lissabon-traktaten meget hurtigt vil få konsekvenser for Danmark,« siger professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind.

De seneste meningsmålinger tyder på, at irerne fredag vil stemme ja til Lissabon-traktaten, og hvis Tjekkiet og Polen også underskriver traktaten, får EU et nyt traktatgrundlag. Det lægger et stort pres på den danske regering, da Lissabon-traktaten formentlig medfører, at Danmark på grund af vores retsforhold ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol.

»Vi kan risikere at blive smidt ud af Europol og kan i det hele taget ikke få de fordelagtige mellemstatlige aftaler, som vi hidtil har haft. Det kan få nogle ubehagelige konsekvenser for Danmark, « siger Marlene Wind.

Af samme grund mener De Radikales leder, Margrethe Vestager, at statsministeren straks må sætte dato på en folkeafstemning om de danske EU-forbehold, hvis irerne stemmer ja.

»Så er der ikke længere nogen barriere for statsministeren. Så må han melde helt klart ud, om vi kan få de afstemninger, vi har brug for, nu, eller om han ikke har mod på det, så det derfor ikke bliver i denne valgperiode,« siger hun.

Også SF, som regeringen traditionelt lytter til i afgørende EU-spørgsmål, kræver handling fra statsministeren.

»Når irerne har stemt, så har vi en ny traktat og et traktatgrundlag, og så er det på tide, at Lars Løkke melder ud, hvad han vil med forbeholdene,« siger SF's EU-ordfører, Anne Grete Holmsgaard.

Hos Socialdemokraterne mener EU-ordfører Kim Mortensen, at en afklaring bør udløse en afstemning om de danske EU-forbehold allerede i starten af 2010.

»Hvis den afklaring kommer, vil det være direkte skadeligt for Danmark, hvis ikke vi får mulighed for at genoverveje de danske forbehold og komme fuldt og helt med i EU samarbejdet,« siger Kim Mortensen.

Venstre vil ikke sætte dato for en dansk EU-afstemning om det retslige forbehold, men partiets EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen, anerkender, at Danmark kan få et problem med Europol-samarbejdet.

»Vi kan komme i en situation, hvor vi bliver nødt til at melde os ud af Europol, og det vil være den største skam overhovedet. For Europol er lige præcis det værktøj, vi har, til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og noget, som vi i Venstre gerne vil have udbygget,« siger han. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu