Læsetid: 6 min.

Vi kan ikke redde kloden ved at skifte en pære

Mens videnskaben advarer om klimakatastrofer, skifter vi til sparepærer derhjemme, men fortsætter ellers med at leve som hidtil. De voldsomme advarsler er svære at omsætte til praksis i hverdagen. Så hvad skal der egentlig til for, at et menneske ændrer sit liv så radikalt, som klimaforandringerne kræver?
Indland
20. oktober 2009

»Vi har mindre end ti år til at stoppe de stigende udledninger af drivhusgasser, hvis vi skal undgå katastrofale konsekvenser for mennesker og for planeten. Det er simpelthen den største kollektive udfordring for den menneskelige familie.«

Sådan sagde FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, for nylig. Af det følger, at det må være temmelig vigtigt at vide, hvordan den menneskelige familie faktisk forholder sig til udfordringen. Og at forstå hvad der bestemmer menneskers reaktioner og handlinger - eller mangel på samme - i lyset af klimatruslen. Muligvis et mere påtrængende forskningsfelt end selve den naturvidenskabelige klimaforskning, der i dag har ret god fod på problemets karakter og kun overraskes af, hvor hurtigt det udvikler sig.

Derfor er det måske ikke helt hensigtsmæssigt, at der i de fleste lande bruges ganske begrænsede forskningsmidler på at undersøge adfærdsspørgsmål. Som i USA, hvor 98 pct. af de statslige forskningsmidler vedrørende klimaændringer går til naturvidenskabelige og tekniske projekter og kun to pct. til socialvidenskabelige.

Som psykologiprofessor Elke Weber, Columbia University, siger i artiklen Why isn't the brain green?:

»Hvis (klimaændringerne) forårsages af menneskelig adfærd, så ligger løsningen nok også i at ændre den menneskelige adfærd.«

Adfærd og indsigt

Der er en sammenhæng mellem adfærd på den ene side og indsigt og holdninger på den anden, og begge dele varierer fra land til land i spørgsmålet om klimaændringer. I USA viste en undersøgelse fra Pew Research Center tidligere i år, at de adspurgte amerikanere betragter økonomien og beskæftigelsen som de mest presserende emner for samfundet. Længere nede ad listen følger terrorrisikoen, betalingsbalanceunderskuddet og 'det moralske forfald'. Nederst - som nr. 20 - kommer klimaændringerne.

En smallere undersøgelse fra forskningscentret Public Agenda om blot klima- og energispørgsmål fortæller, at amerikanerne er mærkbart mere bekymrede for benzinprisen og for afhængigheden af fremmed olie end for den globale opvarmning. 32 pct. er dog 'meget bekymrede' og 39 pct. 'noget bekymrede' over klimaændringerne.

I Europa synes indsigten og det formulerede ønske om handling mere markant. En Eurobarometer-undersøgelse viste sidste år, at 62 pct. af de adspurgte EU-borgere anser klimaændringer for »det mest alvorlige problem i verden på nuværende tidspunkt«.

Størstedelen af europæerne mener dertil, at hverken industri, regeringer, borgere eller EU gør nok for at bekæmpe den globale opvarmning. To ud af tre mener, at borgerne selv ikke gør nok. I Danmark ser en meget stor andel af befolkningen ud til at have taget budskabet fra autoriteter som Ban Ki-moon til sig. 92 pct. af danskerne mener ifølge EU-undersøgelsen, at klimaændringerne er et alvorligt eller meget alvorligt problem. Og 68 pct. mener, at de selv gør noget for sagen. En nyere meningsmåling gennemført i år af Rambøll/Analyse fortæller, at hele 82 procent af danskerne melder sig parat til at ændre livsstil af hensyn til klimaet.

Alligevel er det svært at påstå, at vi - mennesker i Danmark, EU og USA - gør så meget, som der formentlig skal til for at klare »den største kollektive udfordring for den menneskelige familie«, som FN-generalsekretæren udtrykker det. Herhjemme mener da også 75 pct. i følge Eurobarometer, at vi danskere gør for lidt for at bremse klimaproblemet.

Og statistik fra Energistyrelsen bekræfter det. Ser man bort fra den formodede øjebliksvirkning af den økonomiske krise, kører vi stadig mere i bil, energi- og elforbrug til såkaldt personlig service stiger fortsat støt, energiforbruget i detailhandlen stiger, og elforbruget til apparater i vore boliger kravler vedvarende opad.

Vi ved ifølge opinionsundersøgelserne godt, at der er et problem. Mange vil gerne gøre noget og forsøger også at gøre det, siger målingerne. Men de fleste er samtidig formentlig klar over, at det næppe er nok. Fornemmer, at de ikke gør det, de egentlig gerne ville eller burde. Der er langt mellem daglig adfærd og statschefernes storladne taler om, at vi skal gennemføre en historisk, grøn revolution.

Hvorfor er det så vanskeligt? Hvad bremser os? Hvad skal der på det personlige plan til for at ændre tilværelsen så radikalt, som udfordringen lægger op til?

Dækstolene på Titanic

De fleste gør noget - fokuserer på det, der er til at overskue. Vi skifter til sparepærer og slukker på kontakten.

»Det svarer til, at vi flytter dækstole på Titanic. De små ting giver os en god samvittighed, og så kan vi simulere kollektiv handling. Men det er ikke bæredygtig udvikling«, siger Jeppe Læssøe, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, DPU, og formand for Connie Hedegaards rådgivende panel om borgerinvolvering.

Adfærdspsykologer og sociologer kan sige en del om, hvorfor vi træffer beslutninger og handler, som vi gør. Hvorfor vi nøjes med at skifte pærerne eller slet intet gør.

»Vi er ikke altid så dygtige til at tænke langsigtet,« påpeger Jon Gertner, der for New York Times og New York Times Magazine gransker disse emner sammen med adfærdsforskere.

»Forsøg har vist en hyppig ulyst til fordele, der kommer med forsinkelse, og det gør, at vi tilkender lovede gevinster i fremtiden for ringe værdi.«

Med andre ord: Handlinger, der i en relativ fjern fremtid vil virke til gunst for klimaet og vore børns levevilkår, har svært ved at vinde prioritet i forhold til handlinger, der giver fordele på kort sigt. Tilfredsstillelsen ved at køre bil i dag fylder typisk mere end glæden ved at skåne atmosfæren for en smule opvarmning, når børnene er blevet voksne.

Formuleret på en anden måde er det formentlig klimaspørgsmålets største dilemma: Vi skal handle nu for at undgå katastrofer i fremtiden, men det er svært for os at handle, før vi oplever klimaforandringernes konsekvenser tæt på.

En anden hindring er ifølge Columbia Universitys Elke Weber, at vi har vanskeligt ved at rumme mere end én bekymring ad gangen. Uroen over den globale opvarmning kan fylde én, men når en økonomisk eller personlig krise banker på, så viger den med stor sandsynlighed, selv om truslen fra opvarmningen ikke er blevet mindre. Tilsvarende søger vi tit at håndtere den bekymring, der fylder, med én aktion. Vi skifter elpærerne og oplever at have bragt problemets ubehag på afstand.

Public Agenda-instituttet peger på en række andre barrierer, der gør det vanskeligt at skride fra gryende bevidsthed om klimaudfordringen til aktiv handling. Barrierer, der kan være eksterne eller interne, reale eller psykologiske. Såsom tvivl om kendsgerningerne, bevidst misinformation, mistillid til myndigheder, mangel på synlige løsninger og handlemuligheder, fornemmelsen af at stå alene, modstand mod forandring og oplevelsen af ydre tvang.

Det fælles bedste

Overvindelsen af mange af disse barrierer handler om dels at gøre udfordringen til et fælles anliggende, så man ikke bremses af tvivl og isolation, dels om at gøre udfordringen til et projekt om skabelse af noget nyt og bedre, snarere end en forsvarskamp mod noget truende og angstfremkaldende.

Det er synspunktet hos ledelsesguruen Otto Scharmer, økonom og lektor ved Massachusetts Institute of Technology, MIT. Scharmer taler om udvikling af kollektiv intelligens, og kobler direkte klimaforandringerne til kapitalismens nuværende udviklingsstade. Han finder det nytteløst at forsøge at skræmme folk med videnskabens katastrofescenarier.

»Så længe du prøver at gøre folk bange for fremtiden, så vil dit forehavende mislykkes, det virker ikke,« siger Scharmer.

I stedet arbejder han på at fremme menneskers evne til at arbejde sammen for et højere mål og dermed også udvikle egeninteressen til at handle om hele systemet og det fælles bedste.

»Det handler grundlæggende om at gå fra mig til vi. Det er nemt at sige, men svært at gøre«, siger Otto Scharmer.

Men udviklingen er i gang, mener Kirsten Hastrup, professor på Institut for Antropologi, præsident for Videnskabernes Selskab og leder af det klima-antropologiske forskningsprojekt Waterworlds.

»Vi kan se, hvordan mennesker mange steder er ved at udvikle en højere grad af noget, man kunne kalde planetær bevidsthed,« siger Kirsten Hastrup.

»Vi forstår, at livet på kloden hænger sammen. Vi er afhængige af hinanden. Klimaforandringerne er den optik, hvori vi genopdager planeten som et sammenhængende hele.«

Det store spørgsmål er, om den proces forløber hurtigt nok i forhold til temperaturens stigning. Samt hvad der fremmer processen, og hvad der bremser den?

Serie: Den største udfordring

Læs også de andre artikler i serien 'Den største udfordring':

Vi kan ikke redde kloden ved at skifte en pære
'Vi flytter dækstole på Titanic'
En ny oplysningstid er på vej
Begær kan man ikke tale til rette
Hvem har lovet, det skulle være let at løse klimaproblemet?
Enden på en velkendt verden
'Vi mennesker skal nok klare den'
'Det handler om at gå fra mig til vi'

Serie

Den største udfordring

Seneste artikler

  • 'Vi mennesker skal nok klare den'

    16. november 2009
    Hun har tillid til, at det nok skal lykkes menneskeheden at bremse klimaforandringerne. Måske er det hendes praktiske arbejde, der giver Natasha Carstens en optimisme, som kan være svær at spore blandt folk, der beskæftiger sig mere abstrakt og teoretisk med problemerne
  • Begær kan man ikke tale til rette

    31. oktober 2009
    Klimasagen kommer ikke til at engagere danskerne, før katastroferne banker på døren. Med mindre spørgsmålet forinden kan drejes væk fra, hvad vi skal give afkald på, til i stedet at handle om begejstring, sex og karriere, mener filosoffen Ole Thyssen
  • En ny oplysningstid er på vej

    28. oktober 2009
    Den store udfordring ved klimaforandringerne er, at vi er nødt til at handle, før vi oplever de egentlige konsekvenser på egen krop. Det kræver en ny form for global opmærksomhed, som er på vej frem, mener professor Kirsten Hastrup
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Johan Juhl-Nielsen

Tak for endnu et fint bidrag i Information. Det er jo rigtigt som Otto Scharmer udtaler i artiklen, at vi må gå fra "mig" til "vi", hvis vi skal tumle klimaforandringerne.
Men det er værd at erindre om, at det sociale alene udgør et subsystem, at vi altså må samtænke det sociale med det økologiske i forhold til naturen, hvis der skal tænkes helhedsorienteret og bæredygtigt.
Og det er vel det nye. Og udfordrende. Ikke mindst efter 2. Verdenskrig har hele systemet af internationale institutioner (IMF, Verdensbanken, mv.) været baseret på materiel vækst, hvor selv ulykker og katastrofer har vægtet positivt som måleenheder for vækst (BNP).
Derfor er den største krise idag også krisen i vores tænkning. Der skal tænkes fra en andet udgangspunkt. Som global bæredygtig ansvarlighed. Det er det, der sker i Transition Towns (søg på web) med "positive visionaring". Også i Danmark arbejdes der på at gå søsat Transition Town initiativer, se http://www.netvibes.com/TTiDK#TT_i_DK

Aksel Gasbjerg

Hvad skal jeg gøre når finansministeren opfordrer til art lade dankortet gløde?
Hvad skal jeg gøre når det de sidste 10 år er blevet dyrere at køre kollektivt end privat?
Hvad skal jeg gøre når en togbillet til Paris koster 2500 kr, mens en flybillet koster 600 kr?
Hvad skal jeg gøre når min konkurstruede autohandler-nabo opfordrer mig til at købe en bil?
Hvad skal jeg gøre når merforbrug af olie gavner BNP, mens besparelse af olie sænker BNP?
Hvad skal jeg gøre når Kina bygger to kulkraftværker om ugen?
Hvad skal jeg gøre når Danmark kun kan overholde Kyoto ved prokuratorkneb (køb af CO2-kvoter)?
Hvad skal jeg gøre når befolkningstilvæksten er 3 mia frem til 2100?
Jeg tror jeg går ind og slår i min dyne.

Nej, vi redder ikke så meget som en guldfisk ved at skifte pærer, for det betyder bare at den CO2 vi sparer bliver solgt af vores elselskab og brugt et andet sted på kloden. CO2-besparelsen er nul-komma-nul-komma-numsehul.

Thomas Meinert Larsen

Tak for en fantastisk - og meget nødvendig artikel.

Hvis vi på nærmest rekord-tid skal omstile vores fossilt-drevne samfund til et fremtids-sikret bæredygtigt samfund, så betyder det nødvendigvis et opgør med det enormt materialistiske - brug og smid væk - samfund som vi har bygget op.

Denne opgave er ikke let. Vi - i den vestlige verden - må nødvendigvis give slip på nogle af vores - hidtil grundlovsfæstede - ret til at ødsle med naturens ressourcer uden hensyntagen til natur og kommende generationer.

Hvad enten omlægningen sker ved en massiv øgning i CO2-afgifter, eller ved lovgivning som forbyder fx. indenrigsflyvning, formel 1 racerløb eller krydstogt-sejlads, ja så kræver en sådan omlægning at man overfor befolkningen får præsenteret denne omstilling/opgave som et kollektivt projekt som vil generere "noget nyt og bedre",

Thomas Meinert Larsen, Talsperson, Klimabevægelsen i Danmark

Lennart Kampmann

Det er fint at vende sig bort fra de fossile brændstoffer, og der er sikkert en god forretningskultur gemt i det et sted.

Det vigtigste problem er ikke klimaet først, men befolkningstilvæksten. Hvis man ignorerer befolkningsvæksten er det først som at flytte dækstolene på Titanic.

Prioriteringen bør vel være:
Stabiliser Jordens befolkning
Reducer den fossile forbrænding
verdensfred og fredelig sameksistens.

med venlig hilsen
Lennart

Mads Kjærgård

Tja hvem fanden kan tage det med miljø alvorligt, når regeringen helt åbenlyst er p.... ligeglad. Klimatopmødet er ikke for klimaets skyld, men bare for at placere Danmark på landkortet så vi kan sælge noget mere af alting. Og Hedegaard og Løkke kan få deres fem minutter i det internationale rampelys.

Bortset fra det, så har jeg skiftet til alm. pærer, var ikke opmærksom på at lyset fra sparepærer var så ualmindeligt dårligt. Så wow man kan se igen, noget godt kommer der da ud af debatten.

Men Aksel det er squ lige præcis som jeg selv kunne udtrykke det, kravene til borgerne i dette land er så modsatrettede at man ikke længere kan finde ud af det.

Jeg vil vove den banale påstand, at det simpelthen ikke er sexet at passe på kloden, selvom sex netop er den fornøjelige aktivitet, der skaber de væsener, børnene, der skal bebo selvsamme. Nej, storforbrug er sexet. Det udstråler nemlig fysisk magt, der er nødvendigt for umiddelbart at beskytte afkom.

Det biologiske setup er så grimt, at det nærmest er komisk. Men i det mindste kan man finde en smule logisk-filosofisk trøst i, at grimheden er selvkonsistent: Aggressive væsener skaber og opdrager aggressive væsener til at slås i en verden, der på grund af aggressive væsener kræver aggressive væsener.

Og med "aggressiv" mener jeg naturligvis ikke kun den banale fysiske form for aggression: vold.

Nej, aggression er også at spekulere i aktier, brokke sig i banken over for ringe afkast, overflødigt at skifte et køkken ud, fordi farven på køleskabet ikke matcher ditto på skabene, etc. - alt sammen aktiviteter, der (unødvendigt) eroderer andre levende væseners livsgrundlag, fordi man rager til sig i en materiel begrænset verden.

martin sørensen

Samsø et fyrtårn for Danmark og Verden.

Kan Samsø gøre det så kan vi alle. ja så enkelt er det faktisk, kan man på bare 10 år blive defakto co2 neutrale på samsø (minus privat transport) ja så kan vi alle nå samme stadie på ja næsten samme tidsperiode, for den gamle Svenn Auken hade helt ret, det handler om fyrtårn der oplyser vejen for resten af verden.

http://www.energiakademiet.dk/flashkort.asp

derfor mener jeg at vi skal starte med at udpeje hele områder der kopiere samsøs model, der er en sund kompination af borgernes engesement og erhvergslivets intresse i at kunne lave en fornuftig foreretning,

hvorfor ikke starte lidt mere ambisiøst, ved at udpeje eksembelvist region nord og sige i skal i løbet af de næste 10 år kopiere samsø og de øvrige regioner de følger med i jeres fodspor med midt der er 1-2 år forsikret efter region nord, region syd, region sjælland og bornholm 1-2 år efter region midt region , region hovedstaden der kommer med tilsidst byggende på nu 2/3 dele af landets erfaringer og nu i løbet af max 20 år der er danmark selvforsynet og drevet totalt af VE på varme siden og el siden. løbende der tager vi transport området med. i samarbejde med dong og projekt betterplace, DSB, ariva mm

Danmark kan blive fyrtårn for hele EU.
der oplyser vejen for større lande for igen kan samsø så kan region Nord, Midt, Syd, sjælland og hovedstaden samt bornholm ja hele danmark og kan danmark så kan norden, midt europa, sydeuropa ja hele eu.

vi skal gøre det ikke for at frelse verden nej for at hjælpe os selv i fremtiden hverken mere eller mindre, probemet med klima debatten den er enkel vi har gjort det alt for højt flyvene, og glemt vores danske filosof . kirkegaard, i deres hovmod af bedre klima videnhed. Den danske filosof Søren kirkegaard skrev,

” At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”.

Klima kampen ligger meget langt væk fra dagligdagens almindelige problemer. For den normale dansker, virker det usansyneligt, at vores daglige brug af forsil energi,skulle påvirke klodes klima. Klimaet har jo altid været i forading siger klima skeptikerne med rette og for 1000 år siden på grønland mm. Spørgsmålet om 2 grader mere, eller mindre 20 centimer eller en halvmeter hav stignig. Virker for mange som noget højt løftet studenter hue/professor vrøvl.

Samsø har husket kirkegaard. og begynde precist der hvor folk var og ikke med højt flyende studenter hue professor snak om at kloden og livet var på spil. nej ved at gøre det til en sag der vedrørte alle, herved gjore samsø sagen vedørende for alle der bor på samsø. det er faktisk meget enkelt.

så nej helt enig lavenergi pære kan ikke rede verden men, vi kan alle rede veden hvis vi begynder at samarbjede og fælles løsninger og begynder at være ansvarlige medborgere og ikke kunder i en butik, derfor er det vigtigt at vi har politikere der ikke lyver overfor os som man med rette kan sige at det regerende flertal nu faktisk gør,

kære VKO kan danmark overleve økonomisk med det nuværnde velfærds nivue, hvis vi om få år bliver afhængelige af importereet energi ? ´nej vel svaret på dette enkele legale spørgsmål er nej nej og atter nej derfor handler klima kampen ligeså meget om vores vilie til fremtidens velfærd for vores børn, Danskere vi skal gøre det fordi ellers så har vi ikke råd til nær så meget velfærd i fremtiden og ikke for at rede veden nej i reder jer selv hvis vi gør som samsø det er ikke særligt højt flyvende eller studenter hue kompliceret. danmark har ikke råd til at importere energi hvis vi ønsker et velfærds samfund i fremtiden så enkelt er det.

Det er bekræftende at læse en artikel som denne og ikke mindst kommentarerne. Man føler ofte man står alene med synspunkter omkring klimaet.

Jeg tror jeg er kommet til den tragiske slutning at mennesket er her på lånt tid, uret tikker og det egentlig er OK.

Jeg tror ikke mennesket har kapacitet og nok eksistentielt overblik nok til at håndtere dette problem og udfaldet bliver derfor op til naturen. Dvs. ultimativt vil sygdom og krig følge i kølvandet på de katastofer som den globale opvarmning vil medføre.

Desværre for min to børn, men så må man overleve på de præmisser. Jeg har det fint med at mærke konsekvensen af mine egne handlinger. For vi har alle været nogle svin og er det stadig.

Jeg er parat til stenalder.

Stanley Opmann

@Jørgen Lykke

Skal vi flette vort pilekogger sammen?

Ej, det bliver vist ikke til noget alligevel. Når Uncle Sam finder ud af at korthuset braser sammen og han ikke kan blive ved med at spise doughnuts på toppen af den altseende pyramide og fyre missiler i røven på negrene og araberne, - mon så ikke han vil blive ultimativt fornærmet og detonere hele kloden i nuklear milkshake, - for hvis han ikke kan bestemme hvad er så det hele værd alligevel?

martin sørensen

nej jeg er ikke enig vi kan gøre noget der er en løsning og vi har vilje til at gøre det.

selv om det ser sort ud så skal vi glædes over de fyrtårne som ex samsø der oplyser vejen op af mt bæredygtigs tinde, ja det er en iset tinde med smelte vand der risler ned af vejen som der gør det tilsyneladede næsten umuligt at bestige bjerget.

men de har jo ret de gode samsinger. problemet starter ved hvad kan vi gøre du og jeg, hvordan kan vi udskifte vores energi forsyning med vedvarnde energi hvordan kan vi lave vores mad uden at det belaster naturen ja det er muligt også uden at vi kravler tilbage til stenalderen.

nej nej nej jeg giver ikke op. I min tro på fremtiden,

Selv om vi lever midt i the age off stupid. og jeg selv er forbilidet af den samme ubæredygtige dumhed, i mine daglige gøremål ja så tror jeg på at der er en gylden bæredygtig fremtid der ude, og vejen der til ja den kommer mere til at hande om valg end om teknologiske suber løsninger,

Faktum er ret enkel danmark anno 1980 vi skal ikke længere end de ca 30 år tilbage før vi hade et danmark der var næsten lokaliserede i vores fødevare forsyning, hvor vi selv om at vi også brugte pesticider og kunstgødning faktisk var langt nærmere en bæredygtighed end vi er idag trods økologi og andre ligende ideer. så vejen frem den starter med et lille skridt tibage. tilbage til det danmark hvor vi hade et mejeri i hver by et danmark hvor den lokale gartner levedede de lokale grøntsager som,vi spiste, nej vi skal ikke længere væk end år 1980 for at finde det Danmark hvor vi hade et slagteri mejeri og et gartneri i alle byer. Et Danmark hvor vores mad ikke blev fragtet længere end max 500 km fra jord til bord. idag 30 år senere ja der fragter vi vores mad ca 2000-3000 km fra jord til bord klima løsningen er primært et opgør med globalisering, vi skal igen venne os til at ikke og kunne få visse fødevare uden for sesonen og vi skal i højere grad leve af de fødevare som vi selv kan dyrke her lokalt i nærheden af hvor vi bor. men er det stenalder nej bestemt ikke det er blot et opgør med en utopi om at vi fragte alt til alt over hele verden,

usa kommer enten frivilligt til at reformere sin afhængelighed af jordens resurser eller også så vil det land usa næppe i fremtiden kunne få bare lidt de lån som der idag financere hovedparten af den såkante amrikanske økonomi, usa har intet valg enten går uncle sam den grønne vej eller også så vil landet opleve en verden der vender den daværnde subermagt ryggen, for usa er faktisk mere afhlængelig af verden end verden er afhængelig af usa. dette faktum glemmer amrikanerne ofte, hvorfor skulle verden financere det amrikanske underskud når den samme amrkaner forbruger 10 litter olie pr usa borger mens en kineser forbruger 1 litter olie, En inder forbruger ca 5 dl, og en europæer eller japaner forbruger ca 4-5 litter olie, til sammenligning nej tiden med petro dollaren den er snart over og hvad vil usa gøre, det er veden der har valgt at unlade med at bruge deres valutta til alle handler,

Thomas Meinert Larsen

At folketingspolitikerne vælger IKKE at melde ud, at vi bliver nødt til at ændre levevaner må siges at være misforstået godhed overfor befolkningen. Jo længere vi udskyder omstilling, jo mere dramatisk vil den nødvendigvis blive.

Den britiske Klimabevægelse "Campaign against Climate Change www.campaigncc.org går anderledes håndfast til vaflerne. De går nu til demonstration i London den 5. December under parolerne:
*10% cuts by end 2010
* A million Green Jobs by end 2010
* Ban domestic flights
* 55 mph speed limit - scrap the roads programme
* End Agrofuel use

I Danmark må vi fra regeringens side formodentlig afvente den nedsatte Klimakommissions anbefalinger, som forventes færdige engang i sommeren 2010: Klimakommissionens opgave er at analysere konkrete nationale og internationale forslag til markante reduktioner af drivhusgasserne. Klimakommissionen skal i sit arbejde tage udgangspunkt i EU’s ambition om mellem 60 og 80 procents reduktion af de samlede europæiske udledninger af drivhusgas i 2050. Den skal se på, hvilke nye og offensive strategier, der kan sættes i værk for at reducere udledningerne i blandt andet transportsektoren. Samtidig skal den komme med et bud på, hvordan andelen af vedvarende energi kan øges, energieffektiviteten kan højnes og konkurrencen på energimarkedet fremmes.

Klimakommissionen skal i 2010 fremlægge en rapport, og skal undervejs medvirke til at stimulere en bred, offentlig debat om fremtidens klimapolitik, energiforbrug og -forsyning i Danmark. Katherine Richardson, prodekan ved det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er formand for klimakommissionen.

/ Thomas Meinert Larsen, Talsperson, Klimabevægelsen i Danmark

Man føler ofte man står alene med synspunkter omkring klimaet.

Ja, der er jo ikke mange stemmer i den offentlige debat, der taler klimaets sag...

Rasmus Vincentz

Jeg takker også for en meget spændende artikel, som er et godt bidrag til en vigtig debat.

Vi kan fortsætte debatten til det kommende arrangement d 4. november kl. 19.30 - 22.00 i Vesterbro Kulturhus.

Aftenens emne vil være Motivation; hvordan finder man motivationen til at gøre noget ved klimaforandringerne.
Det er arrangeret af Københavns Debatforum, og vil have deltagelse af Danmarks Naturfredning og Klimabevægelsen (undertegnede)

Alle er velkomne.
Glæder mig,
VH Rasmus Vincentz

Rasmus:
Hvis du vil reklamere, kan du så ikke købe et Google-banner?

Rasmus Vincentz:
Tak for informationen...

Mon ikke du kan få mødet med i "Læserne kalender" her på sitet?

Rasmus:
Du kan faktisk selv lægge informationen ind...

http://luftskibet.information.dk/node/add/content_begivenhed

Jesper Frimann Ljungberg

Det er jo cool business det her.
Læg mærke til at regeringen kom på andre tanker mht. vindmøller efter at DONG kom up to speed på det område.
Tilskud til solvarme forsvandt i 2002.

Problemet for folketinget og industrien er den antikvrede måde man anskuer tingene på.
Mindre forbrug betyder:

Mindre omsætning til virksomhederne
Mindre skatteintægter
etc etc.

Problemet er bare, at hvis du ikke er med så er du historie.
Se på den amerikanske bilindustri, som nok kun overlever pga. massive økonomiske tilskud.

Og der må jeg sige at den siddende regering har sovet i timen.

Kan man gøre noget som privat person ?

Man kan i det mindste opdrage sine børn (og sig selv til at tænke miljø rigtigt)
Og som barn af Olie krisen så sidder ting som:

Sluk lyset
Luk døren for varmen
Brug eftervarmen på blusset og ovnen.
Sluk på kontakten for fjernsyn og radio når du ikke bruger det.

i mig. Og en af de vigtigste opgaver for vores generation er at opdrage næste generation.

De små ting:

Når du laver mad brug eftervarmen.

http://www.lokalenergi.dk/Viden_om/Vidste_du/Energirigtig_madlavning.aspx

Når du kører bil så kør miljø rigtigt

http://www.erhvervsbladet.dk/transport-logistik/stor-besparelse-ved-oeko...
og
http://www.jv.dk/artikel/433543

Spring elsparer pærerne over og gå direkte på LED.

Tag cyklen når nu du bare skal til bageren eller lignende.
Eller tag toget hvis du har muligheden.

Køb økologiske lokalt producerede varer.

Lad være med at købe kunst gødning til haven, lav en kompost. Hent kompost på genbrugs stationen.

Lav en regnvands opsamler til vanding i haven.

Investerings tingene:

Smid den gamle olie hoster i kælderen ud og erstat den med noget Solvarme/Jordvarme ....
(Personlig har jeg en Solvarme/gas kombination (hvor selve solfangerne ikke er monteret endnu) med computer styring. Og selv om jeg kun kører på gas delen lige nu så er mine varme udgifter halveret.
Isoler og skift vinduer i dit gamle hus.

Jeg regner med at skifte vinduer her når økonomien tillader det. De gamle skal så bruges til et drivhus......

ja...

// Jesper

For at prøve at sige det så enkelt som muligt:

1. Knaphed
Hvis der er mangel på, eller kamp om, de tilgængelige ressourcer, vil der altid, uden undtagelse, forekomme følgende:

- Krig
- Korruption
- Konkurrence
- Forskelsbehandling
- Ulighed
- Division
- Jalousi
- Had
- Egoisme
- Nationalisme (territorial konflikt)
- Racisme
- Mobning
- Nedladenhed
- Konspiration
- Uærlighed
- Uretfærdighed
- Overproduktion
- Overforbrug

og... klimamisbrug

(find selv på flere).

Alle disse forhold er DIREKTE relateret til begrænset adgang til de nødvendige ressourcer for livets ophold (rent vand, luft og næring).

Grunden til, at der gennem tiderne har forekommet alle disse forhold er, at der har været en eller anden for for mangel på ressourcer til livets ophold; nogen har haft mere/bedre adgang til ressourcerne, end andre. Da stenaldermanden vandrede rundt, var der ikke mange mennesker og masser af mad = overflod. Først med opfindelsen af landbruget, opstod der:

a) Begrænsning af ressourcer (satsning på optimering af enkelte afgrøder)
b) Behov for systematiseret arbejdskraft (kultivering, såning, høst, osv.)
c) Behov for administration og fordeling (politik)

Før "opfindelsen" af landbruget, altså for ca 10.000 år siden, eksisterede disse problemer ikke. Politik, penge/bytte og hieraki eksisterede ikke. Det har vi uomtvistelige beviser på.

For ca. 5000 år siden opstod begrebet "religion", i og med at folkets mytologi bliver POLITISERET. Det, der tidligere var en fælles dyrkelse af guder, på baggrund af de gaver Jorden gav menneskene i form af sollys,vand, mad og luft, blev af POLITIKERE (Faraoer, mm) systematiseret til kontrol af folket: "Hvis du ikke overholder disse love, kommer du i helvede". I tilfældet kristendommen, skete dette i de første århundreder efter Kristus, da romerne benyttede den spirende kristendom til politisk fordel. De udnyttede med andre ord budskabet.

Alle de store religioner i dag er "poltificerede", med det ene formål, at slavebinde og kontrollere folk. Ingen af dem har noget som helst med Gud at gøre, hvis der er en sådan.

2. Teknologi
Den teknologiske udvikling har, for FØRSTE gang i klodens historie, gjort det MULIGT for os, at måle præcis hvilke ressourcer vi råder over. Dvs, for første gang nogensinde, har vi muligheden for, at optimere produktionen og distributionen af de basale nødvendigheder (rent vand, luft og mad) til alle klodens beboere, og dermed UDRADERE knaphed.

Vi har med andre ord ressourcerne til at skabe en verden af basal og lige tilgængelighed til ressourcerne for alle, og der er rigeligt af dem.

Når alle har, hvad de har brug for (og mere til), forsvinder 95% af ovennævnte negative faktorer i løbet af én enkelt generation. Det er set selv i dyreriget, som ellers tilskrives 100% instinktive handlingsmønstre. Hvis chimpanser kan lære det, kan vi også.

Start med at udfase brugen af kulkraft og omstille bilismen til el og brint og slutteligt: spis mindre (eller slet ingen) kød.

Se, dét er noget der batter for nedbringelse af CO2-udslippet! :)

glemmer sent at Hedegård rejste rundt på folkeskoler og opfordrede til sparepærer og slukke for vandet når man børster tænder!
Altimens det i medier blev afsløret at Hedegård i sit nationale klimaregnskab havde "glemt" Dk's ikke ubetydelige flåde og rederier.

Klima er desværre signalpolitik og karrierestige.
Der er ingen reel information og ingen betydelige beslutninger.

Sparepærerne er pt af meget ringe kvalitet.
De giver utroligt ringe lys og det varer flere sekunder før de tænder.
Desuden er selve tændingen af en sparepære meget dyr så det oftest anbefales bare at have lyset stående konstant.

Det konstant brug af sparepærer og mange forbrugeres skift til feks halogen pærer for at få lys af god kvalitet til læsning osv tror jeg ikke giver nogen besparelse i den sidste ende.

PS.

mon nogen har undersøgt hvad den faktiske besparelse ved glødetrådsforbudet er?
Urealistisk hvis man har regnet med alle skiftede til sparepærer.

Peter:
Helt enig. Og som jeg skrev længere oppe, sparer man ikke eet eneste gram CO2 ved at skifte til neonrør, som sparepærer jo er.

Og så har jeg læst flere steder, at Mærsk udleder ligeså meget CO2 som resten af DAnmarks bilister tilsammen.

Men han kan være ligeglad, for store virksomheder får refunderet deres CO2-afgift.

Ikke fordi der er CO2-afgift på skibs- og flytrafik, of course.

Og apropos hr. Møller, så sætter han heller ikke partikelfiltre i sine skibe. Hr. Møller er den gammeldags type: en femogtyveøre sparet er en femogtyveøre tjent. Elefantordnen, bonkammerat med dronningen, priviligeret adgang til statsministeren, Danmarks førsteborger.

Joh, lad os spare lidt på strømmen.

Selvfølgelig kan vi ikke redde hverken kloden eller klimaet ved at udskifte pæren eller ved andre teknologiske fiksfakserier. Jo, måske ved at udskifte den menneskelige pære, så den kan forstå, hvad realiteterne er, men hvor finder vi en erstatning?
Så det er katten om den varme grød - lidt CO-besparelser hist, lidt biobrændsel her, lidt brintbil der og videre i den dur. Intet rigtigt alvorligt og ingen handlinger, der kan løse de problemer, menneskeheden står i. Lidt mainstream TV og medieopmærksomhed op til klimamødet, men mon ikke det går i sig selv igen, når klimamødet er ovre - godt hjulpet af hele det ideologiske vækstpræsteskab.
Det hænger selvfølgelig sammen med, at problemerne - efter min opfattelse - ikke defineres og beskrives rigtigt. Dermed bliver løsningerne løsrevne og usammenhængende tekniske foranstaltninger indeholdende en betydelig risiko for, at tingene forværres. De rigtige krav bliver ikke stillet og alle går rundt med en fornemmelse af, at vores sektoraliserede tekniske fiks kan garantere BAU (business as usual).
Det kan godt være, at der er nedsat en Klimakommission , men alene det viser, hvor galt i byen, man kan gå. Måske finder man aldrig hjem igen. Som jeg tidligere har påpeget, indebærer den løsrivelse og opsplitning, som en klimakommssion er et udtryk for, en risiko for, at helheden tabes af syne. Hvor mange sektoraliserede kommissioner skal vi nu nedsætte for at redde (den samlede) bæredygtigheden? Vi har ikke brug for en klimakommission eller en kommission til sikring af biobrændsler til biler eller andre kommissioner, men vi har brug for en kommission (eller whatever), der på en korrekt og realiabetonet måde kan beskrive de problemer (herunder klimaet), vi står i - og på en sober, optimistisk og fremadrettet måde kan pege på, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes, hvis vi skal undgå en økologisk katastrofe og/eller en katastrofal mangel på basale ressourcer - fornyelige som ikke-fornyelige.
Det bliver ikke nemt at gøre det på en optimistisk måde, men det er nok nødvendigt, at man i sin markedsføring, hvis jeg må bruge dette udtryk, anstrenger sig lidt her, for der vil blive stillet krav, som ikke har været stillet til befolkningen i en vækstøkonomi siden liberalismens fremkomst - og det kræver et tilgrundliggende opgør med vækstøkonomien (herunder befolkningstilvæksten) og den ideologi, der andetsteds beskrives som 'The Culture of Maximal Damage' (fra Time's up) i sin evige jagt og rovdrift på naturressourcer for at opnå kortsigtet profit og stadigt voksende materielt forbrug.
Mange af de forslag, der har været nævnt i denne tråd vil blive aktuelle i de foranstaltninger, man bliver nødt til at gennemføre, hvis et kollaps skal undgås, men de vil givetvis blive meget stærkere end de, der allerede er nævnt.
Man bliver nødt til at sige, at det frie valg i denne sammenhæng er lig med indsigt i, hvad kloden kan bære. Den er endelig, ressourcerne er endelige og vi kan ikke agere, som om det ikke var tilfældet. Det frie valg indeholer altså ikke muligheden for fortsat rovdrift på naturressourcer og fortsat vækst og materielt stigende forbrug. Jo, måske i en kort periode endnu, men det ændrer ikke ved de grundlæggende kendsgerninger og konsekvenserne vil være, at vi som art ved at nedbryde vores eget biofysiske fundament truer vores egen eksistens.
I den forstand er kampen for at sikre bæredygtigheden mere end en politisk kamp. Det er en eksistenskamp, så om man kan køre 55 km i timen eller ej er jo ikke så helvedes relevant, så længe man fortsat trækker på klodens ressourcer for at bevæge sig rundt på denne måde.

Kære Erik Bramsen,

at handel med CO2 bliver brugt til momssvindel, er vel næppe et argument imod CO2-kvoter ... så skulle man jo forbyde byggeri, fordi det er basis for sort arbejde ;-)

CO2-kvoter er ikke en tom rokering af forureningsret. Kvoterne koster penge, og fungerer dermed som en afgift på f.eks. CO2-tung produktion.

Pt. kan vi mig bekendt kun handle med kvoterne indenfor EU, men det betyder altså stadigvæk at CO2-begrænsning er en konkurrenceparameter, eftersom den der er nødt til at købe ekstra kvoter, får en ekstra omkostning.

Derudover er det en usikker forretning at spekulere i ikke at begrænse sin CO2-udledning, og blot købe kvoter, eftersom prisdannelsen på kvoterne er fri (de handles som aktier).

Hvad sparepæren angår, så behøver man såmænd ikke at spekulere så meget i klimaproblemet for at vælge dem, eftersom prisforskellen i energiforbruget i forhold til glødepæren er ret stor.

Og hvis ens æstetiske sans er så forfinet at man det ændrede farvespektrum virker for generende, så kan man vælge at skifte til LED-pærer istedet.

Leif Petersson

Uanset det store energiregnskab, bør man om muligt forsøge at nedbringe sit energiforbrug og bidrage med miljøvenlige tiltag i sit hjem og på arbejdspladsen.
Vaner er svære at ændre, men vi må gøre vor bedste............

Hvordan har din hverdag formet sig?

Selv har jeg siddet helt stille hele dagen, intet indtaget andet vand, og tørt brød. Tændt en sparepære, og min selvbyggede PC. Bader en gang om månd, bruger ikke samfundet økonomisk, på nogen måde.

Undgår alt der kan undgåes.

Sch, stille, sch helt stille.

*måneden

Sjovt så stille der bliver, når folk skal yde.

Leif Petersson

Det bliver mest til at spare lidt på lys og varme. Affaldssortering er jeg da også blevet bedre til.
Kuren med tørt brød og vand, samt sjælden badning er jeg ikke nået til.......Endnu! :D

@Erik Rolfsen Nissen: Tak for et meget vidende indlæg, som sædvanlig, med mange fornuftige argumenter.

Jeg er dog i den senere tid kommet til den opfattelse, at det er nytteløst at appellere til menneskets fornuft. Det forekommer mig nemlig, at det hverken er fornuft eller kærlighed (hvilke for mig er stort set synonyme), der driver verden, men derimod 1.) den biologiske liderlighed (altså forplantningstrangen, udødeliggørelsen) og 2.) den for mennesket som dyreart så specifikke eksistentielle angst - og det for begges vedkommende tilsyneladende uundgåeligt forbundne materielle storforbrug.

Hverken liderlighed eller eksistentiel angst kan man nævneværdigt ændre ved at appellere til fornuften. Derfor, forekommer det mig, er vores kurs allerede udstukket: Fortsættelse som sædvanlig indtil det fysiske grundlag herfor i stigende grad bryder sammen med deraf (historisk set ganske sædvanligt) følgende stigende fysisk vold og aggression, interventioner, krige med mere.

Lennart Kampmann

Besparelserne er ligegyldige, hvis vi ikke stabiliserer befolkningsudviklingen.

Hver gang en ny borger bliver født, skal de resterende reducere forbruget endnu mere.

Naturligvis er det fornuftigt og økonomisk sundt at forbruge sine ressourcer på en effektiv måde, med så lidt spild som muligt, men hvis ressourcerne er endelige siger det sig selv at jo flere mennesker der skal dele dem, jo færre er der til den enkelte. Et simpelt faktum.

Klimaforandringer er også menneskeskabte. Agerbrug kan medføre tørke, det behøver ikke at være co2'ens skyld hver gang....

Med venlig hilsen
Lennart

"Besparelserne er ligegyldige, hvis vi ikke stabiliserer befolkningsudviklingen. "

Der gør Dk med sit lave fødselstal en hel del.
Det er andre lande som skal rykke sig på det område.

voterne koster penge, og fungerer dermed som en afgift på f.eks. CO2-tung produktion.

Kvoter koster penge for dig og mig, men elselskaberne får dem jo gratis, ligesom større virksomheder får refunderet deres CO-2 afgift af staten. Hver gang du sparere en kilowattime, sælger dit elselskab den videre, penge lige ned i foret. Det er derfor vi skal skifte til lysstofsrør: ikke for at spare CO2, men for at give elselskaberne en ekstraindtægt.

Vi kan ikke redde kloden ved at skifte en pære

Hvis den pære vi skifter er vores idépære, så måske...

Forslag til alternative ideer

Belysning : Ildfluer.
Mad : Hjemmegående insekter.
Affald : Nedbrydes af insekter.
Strøm : Statisk elektrisitet via syntetisk gulvtæppe.
Transport : Gas ud af bagdelen, omformet.

Inger Sundsvald

Vi kan jo også bare flytte dækstolene.

titanic har sat kursen, nyd da orkesteret og udsigten !

'Vi kan jo også bare flytte dækstolene'

Ja ud på de forbidrivende isflager - nåh nej, de er jo smeltet.

nu står man jo overfor køb af sparepærer.
For at få overblik kikker jeg på taenk.dk's tests:
http://www.taenk.dk/test/elsparepaerer/taenk-anbefaler/

Taenk har testet 42 sparepære modeller men finder ingen pærer der bare lever op til opstillede krav for en hæderlig pære!

Nå, men så må jeg jo købe halogen.
Men halogen giver nærmest ingen strømbesparelse iforhold til de gamle glødetråde.

Hvorfor er der ingen interesse overfor den formålsløse klimapolitik vi ofte ser.

Klimaindsatsen kan anskues lidt som når man skal tabe nogle kilo:
- man kan motionere, men det sætter appetiten op...
- man kan spise sundt, men det sænker mæthedsfølelsen, og man riskere at spise sig tyk i det sunde...
- man kan også halvere portionerne - det hjælper - men det er ikke så sjovt...