Læsetid: 3 min.

Kommunale ombudsmænd skal rette op på skrantende lokaldemokrati

Seks kommuner har inden for de seneste to år fået deres egne ombudsmænd . Ifølge flere eksperter er det kommunernes forsøg på at lappe det hullede lokaldemokrati, der fulgte med sammenlægningerne af de danske kommuner
Seks kommuner har inden for de seneste to år fået deres egne ombudsmænd . Ifølge flere eksperter er det kommunernes forsøg på at lappe det hullede lokaldemokrati, der fulgte med sammenlægningerne af de danske kommuner
15. oktober 2009

Først fik København én. Så Høje-Taastrup. Og nu har Guldborgsund også én.

En såkaldt 'borgerrådgiver', der bedst kan beskrives som en kommunal ombudsmand.

I alt har seks kommuner i løbet af de sidste to år fået deres egen ombudsmand, der uafhængigt af forvaltningen skal tage sig af borgernes klager og tage sager op af egen drift.

Ifølge flere kommunaleksperter er det kommunernes forsøg på at forbedre de demokratiske forringelser, der fulgte med strukturreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev til 90.

»Borgerne oplever, at det kommunale styre er blevet mere fjernt, og hvor færre borgere kender deres borgmester personligt. Så ombudsmændene er klart et forsøg på at reparere på de demokratiske skavanker og for at signalere, at demokratiet stadig fungerer,« siger Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er ikke i tvivl om, at det vil brede sig til mange flere kommuner fremover.

Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet er enig.

»Der er ingen tvivl om, at politikerne med de nye ombudsmænd vil vise, at de stadig lytter til den enkelte, selvom afstanden til politikerne er blevet større,« siger han.

Brug for mere kontrol

Ulrik Kjær er heller ikke i tvivl om, at der er brug for den øgede kontrol, som de kommunale ombudsmænd er udtryk for.

»Kommunerne er blevet så store, og det har gjort, at flere borgere er utilfredse med den service, de får. Derfor er der brug for en 'lynafleder', som uafhængigt af systemet kan sige, om systemet har handlet rigtigt,« forklarer han.

Roger Buch påpeger dog, at folketingets ombudsmand kan tage kommunale sager op, og at der derfor formelt ikke er grund til de kommunale ombudsmænd.

»Funktionen findes allerede, men problemet med folketingets ombudsmand er, at han virker fjern. Som borger er det mere sandsynligt, at man går ned på det lokale rådhus, og på den måde kan de kommunale embedsmænd gøre en forskel,« siger han.

For kort tid siden udtalte den kommunale 'ombudsmand' i Næstved Kommune stor kritik af kommunens forvaltning, der ifølge kritikken havde begået grove fejl i sagsbehandlingen om en pensionssag.

Kommunen blev pålagt af beskæftigelsesankenævnet at omstøde afgørelsen.

Obligatorisk?

Laila Lund, der er borgerrådgiver i Høje-Taastrup Kommune oplyser, at hun i 2008 havde 210 klagehenvendelser fra borgere.

»Der er nok at lave, og jeg oplever, at borgerne er meget ivrige,« siger hun.

Kaj Jensen (S), der er borgmester i Guldborgsund Kommune, hvor man har en såkaldt borgerrådgiver, forklarer, at funktionen netop blev oprettet for at få flere folk op af stolene.

»Der skal meget til, at folk går til folketingets ombudsmand. På den her måde får vi mere nærhed i systemet, og borgerne kan prøve en sag af lokalt, før de behøver at gå hele vejen,« siger han og understreger:

»Nu vi er blevet så stor en kommune, så det er vigtigt, at vi giver borgeren et indtryk af, at de bliver behandlet på den bedst mulige måde efter de gældende regler.«

På grund af de store kommunesammenlægninger, mener Ulrik Kjær, at man i forbindelse med reformen skulle have overvejet om en kommunal ombudsmand skulle være obligatorisk for kommunerne.

»Man forsømte den mulighed for at debattere, om alle kommuner skulle have sådan en funktion. Nu er der så nogle kommuner, der går foran, og det vil brede sig, men man spilder nogle år på at skulle lade det foregå naturligt,« siger han.

Kommunernes Landsforening (KL) oplyser, at organisationen bakker op om de kommunale ombudsmænd, men KL vil ikke opfordre kommunerne til noget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu