Baggrund
Læsetid: 3 min.

Krig om offentliggørelse af videnskabelige artikler

Bibliotekerne arbejder målrettet på at gøre videnskabelige artikler frit tilgængelige på nettet - og hævder at samfundet få en gevinst på 300 millioner kroner på en sådan model. Men det passer ikke, mener tidsskriftsredaktørerne, som frygter for mangfoldigheden af artikler
Indland
12. oktober 2009

Forskning til folket og en årlig gevinst på 300 millioner kroner til samfundet. Det er ifølge Biblioteksstyrelsen resultatet, hvis videnskabelige artikler fremover lægges frit ud på universitetsbibliotekernes hjemmesider:

»Det er et problem, at mange ikke har adgang til forskernes publikationer. Dels er der forskningsmiljøer, der har svært ved at få adgang, men problemet er især stort for virksomheder og offentlige organisationer, der har brug for det mere viden,« >siger Jakob Heide Petersen, der er kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Sludder

Han mener, at den frie adgang til de videnskabelige artikler, bør være en naturlig del af det fremtidige vidensamfund:

»Det er noget, der trænger sig mere og mere på i takt med, at vi går over til et videnssamfund. Universitetsloven omtaler netop, hvor vigtigt det er, at forskerne er i dialog med samfundet. Og så er det problematisk, at man skal betale for viden,« siger han og tilføjer, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at skifte til open access. Ifølge en rapport, som Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, som hører under Styrelsen for Bibliotek og Medier har bestilt hos den australske økonom, John Houghton, drejer det sig om i alt 300 millioner kroner årligt.

Men det er det rene sludder, mener Jørgen Burchardt, som er formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører:

»Tværtimod er der en stor risiko for, at det modsatte bliver tilfældet - at det vil koste samfundet op mod 800 millioner kroner årligt. Houghtons beregning er lavet ud fra, at mængden og kvaliteten af artikler vil være uændret. Men vi har adskillige eksempler på, hvordan open access får tidsskrifter og dermed forskningsmiljøer til at dø,« siger Jørgen Burchardt, som mener, at mængden af artikler vil falde - og at den kvalitetssikring, som finder sted i et peer review tidsskrift, vil gå tabt. Jørgen Burchardt er selv redaktør på Tidsskriftet for Arbejdsliv, der i 2001 som et af de første, overgik til open access:

»Da vi lagde tidsskriftet om til open access mistede vi 65 af vores 500 abonnenter. Det er kun de mest trofaste, der bliver. Og et sådant fald i abonnenterne er der mange tidsskrifter, der ikke kan klare,« siger Jørgen Burchardt. Han ser rapporten som udtryk for en del af bibliotekernes lobbyvirksomhed, fordi der er store penge at spare for bibliotekerne, hvis de kan slippe for at abonnere på en stor del af tidsskrifterne. Den anklage afviser Jakob Heide Petersen:

»Det har intet på sig. Det her handler om videnssamfundet og folkets adgang til videnskab,« siger han.

Fremtid

Open access breder sig hastigt på det akademiske område. Mange tidsskrifter forsøger sig med open acces-modeller, og EU har i 2007 officielt meldt ud, at medlemslandene skal arbejde i retning af mere open access. I Danmark har Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet indført en politik om, at forskernes artikler skal være frit tilgængelige på nettet.

»Det er sund fornuft,« siger Jakob Heide Petersen og tilføjer:

»Der er som regel tale om offentligt finansieret forskning. Over skatten har vi betalt for forskningen, og for at forskerne skriver artiklerne. Men når de så har skrevet artiklerne overdrager vi alle rettigheder til et kommercielt forlag, som vi skal købe adgang hos. Det er ikke en god forretning for det offentlige,« siger Jakob Heide Petersen, som med John Houghtons rapport i hånden mener, at »de økonomiske fakta taler for open access

Partisk

Jørgen Burchardt kalder imidlertid rapporten for 'propaganda forklædt som videnskab':

»Rapporten har intet med videnskab at gøre. John Houghton har end ikke refereret til de mange forskere, som mener, at open access fører til færre og dårligere artikler. Desuden er resultatet af undersøgelsen forudsigeligt, for han har lavet de samme rapporter for Holland og England,« siger Jørgen Burchardt og tilføjer:

»Når Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek vælger ham, så er det ikke fordi, man vil have en neutral undersøgelse af, hvordan virkeligheden ser ud. Så er det fordi, man vil have noget, man kan gå til politikerne med, så man kan få sin politik gennemført,« siger Jørgen Burchardt.

Igen afviser Jakob Heide Petersen kritikken:

»Vi har ikke den slags motiver. Man kunne lige så vel argumentere for, at bibliotekerne har økonomisk interesse i at bevare tingene, som de er. For hvis alt er gratis, hvad skal man så med biblioteker?« spørger han.

Jørgen Burchardt mener under alle omstændigheder, at bibliotekerne har fået for meget magt:

»Jeg er ikke modstander af open access. Men vi forskere vil gerne drages ind i processen, så vi kan sikre, at vi kommer frem til en løsning, der er fornuftig. Lige nu er det bibliotekarer, der sidder og dikterer en vigtig del af forskningspolitikken hen over hovedet på forskerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her