Læsetid: 4 min.

'Kriminalforsorg er ikke et spørgsmål om tro'

Som chef for den canadiske kriminalforsorg skabte Ole Ingstrup i 1990'erne enestående resultater med at få fanger væk fra kriminalitet . Han håber, at de danske politikere endelig vil tage ved lære
Ole Tingstrup har haft stor succes med rehabilitering af fanger i Canada.

Ole Tingstrup har haft stor succes med rehabilitering af fanger i Canada.

Martin Bubandt

2. oktober 2009

Der er ikke mange, der kender til ham i Danmark - men danskeren Ole Ingstrups tanker og enestående resultater som chef for den canadiske kriminalforsorg i 90'erne er kendt blandt fængselsvæsener over hele verden. På ti år lykkes det for Ingstrup og hans 15.000 medarbejdere at halvere antallet af dømte kriminelle, der faldt tilbage til kriminalitet efter løsladelsen. Netop de tanker, der lå bag succesen, bliver nu også taget op af ellers hårdhændede danske retspolitikere.

»I Canada troede man politisk på, at vi har en forpligtelse til se på, hvad vi kan gøre i fængslerne for at reducere kriminaliteten. At det nytter noget at foretage sig noget med de indsatte, når de nu alligevel sidder i fængsel. Det er umådeligt lykkeligt, at politikere i Danmark nu endelig er begyndt at pege på de muligheder også,« siger Ole Ingstrup.

I forgårs foreslog de ellers erklærede 'strammere' i Socialdemokraterne at 'revolutionere måden, vi tænker straf på'. De foreslår en omfattende indsats for at få nedbragt det såkaldte recidiv - altså andelen af indsatte, der ender i kriminalitet igen. Og justitsminister Brian Mikkelsen (K) er positiv.

For Ole Ingstrup kommer de nye toner som en lettelse.

»Jeg har været overrasket over, hvor langvarigt og relativt ensidigt fokus i Danmark i næsten ti år har været på alene at lave straffene længere og gøre livet mere besværligt og ubehageligt for fangerne. Man skulle tro, at vi nu - efter alle disse år - burde befinde os i paradisets forgård uden kriminalitet. Men det er jo ikke lige, hvad vi går og føler, eller hvad tallene viser. Så måske er det på tide at begynde at gøre noget andet,« siger han.

Forskning og den videnbaserede indsats var hjørnestenen i Ole Ingstrups reform i Canada. Igennem et omfattende udviklingsarbejde gennemførte det canadiske fængselsvæsen en lang række målrettede behandlings-, undervisnings-, afvænnings- og psykolog-programmer, der fra dag ét af afsoningen havde som mål at få de dømte ud af kriminaliteten. Og hovedoverskriften for hele arbejdet var »what works« - hvad virker?

»Det er sådanne programmer, der øger de indsattes evne, vilje og forståelse for at leve som lovlydige borgere, der fører til, at kriminaliteten falder,« siger han.

Hvis de danske politikere virkelig mener, at de vil have nedbragt recidivet, så kræver det ifølge Ole Ingstrup, at de sluger nogle kameler. Først og fremmest, at behandling både under afsoningen og efter prøveløsladelsen ikke er det samme som blødsødenhed.

»Jeg har aldrig syntes, at det var synd for de kriminelle. Det, det har handlet om for mig, er at sørge for, at der bliver så få ofre for kriminelle i det her samfund som muligt. Derfor vil jeg ikke bruge et middel, bare fordi det ser barsk ud, hvis ikke midlet har den virkning, at færre mennesker bliver ramt af kriminalitet.«

Falsk modstilling

At 'behandle' dømte kriminelle bliver i retsdebatten ofte stillet op som en modsætning til at straffe dem. Men dét er en falsk modsætning, mener Ole Ingstrup.

»Når man taler om en fængselsstraf, så ligger straffen jo ikke i, hvordan behandlingen er i fængslet - men alene i det, at man bliver frihedsberøvet. Og tro mig: Det er i sig selv også ganske traumatisk,« siger han.

Han understreger, at fængselsstraffe virker afskrækkende. Men allermest første gang.

»Når man først har brugt den store hammer én gang, så slår den altså ikke lige så hårdt anden gang. Derfor gælder det om at vente med at bruge den, indtil alt andet har været prøvet først. Det er derfor, at jeg er så glad for, at Ungdomskommissionen fraråder at nedsætte den kriminelle lavalder. Det betyder ikke, at man skal tage det hundealvorligt, hvad de unge går og laver - men har man først brugt fængselsstraffen første gang, har samfundet spillet sig et af sine vigtigste magtmidler af hænde,« siger han.

- I England talte man tidligere om 'the short sharp shock'. Kan en kortvarig fængselsstraf ikke være det chok, der bringer en ung på rette spor igen?

»Det har ingen effekt. Der er ingen, der har været i stand til at påvise, at den form for indsatser har nogen form for positiv effekt. Tværtimod.«

- Sådanne argumenter hører vi tit fra fagfolk som du. Går I i virkeligheden ikke et politisk ærinde?

»Vi politiserer ikke. Det må være fagfolks opgave at pege på, hvad der rent faktisk virker og ikke virker. Det er heller ikke et spørgsmål om at tro eller ikke at tro på hårde straffe. Når en læge vælger operation frem for kemoterapi i en kræftbehandling, så er det heller ikke et spørgsmål om tro. Det er fordi, at han ved noget om, hvad der virker. Når vi har peget på det, så er det klart politikernes opgave at beslutte, hvad de vil. Men de skal vide, hvad konsekvenserne er,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Kristensen

Håber snart vi kan få respekten tilbage overfor fagfolk der ved hvad de taler om, så der ikke blot føres politik efter overskrifter og meningsmålinger.

Støt kampen mod nedsættelse af den kriminelle lavalder, som alle fagfolk advarer i mod, også regeringens egen Kommission vedrørende ungdomskriminalitet, på Facebook: http://www.facebook.com/group.php?gid=142205707163

Michael Skaarup

Nedsæt den kriminelle lavalder, og døm forbryderne til at uddanne sig, imens de afsoner i fængsel.
Ift. de unge under 18. døm dem til at lære at læse, skrive, og regne. døm dem til at gennemføre 9 kl. og tage en folkeskolen afslutningsprøve.

Døm dem for alt i verden,. til en bedre fremtid og til bedre jobmuligheder..

Alle ved jo, at det eneste der hjælp erimod gentagende kriminalitet, er hvis den kriminelle har muligheden for at skaffe sig til dagen og vejen, vha. konventionelle midler som f.eks. lønmodtager.

Heinrich R. Jørgensen

Michael Skaarup,

de er nok brug for en langt mere omfattende indsats, end blot at bede dem om at forsøge at lære noget. Det har de af forskellige grunde tydeligvis svært ved. Den hjælp og støtte de skal have, til at bryde deres mønstre, er i mange tilfælde nok temmelig omfattende.

Det er dog ikke noget fornuftigt alternativ, til at forsøge. Hvis de ikke har de fornødne færdigheder til at kunne klare sig i det civile samfund, når de lukkes ud igen, er det jo den rene idioti, at lukke dem ud.

Hvis de ikke har de fornødne færdigheder til at kunne klare sig i det civile samfund, når de lukkes ud igen, er det jo den rene idioti, at lukke dem ud.

Jeg har kendt en del kriminelle, og adskillige. som har været i systemet i mange år, og er sådan lidt oppe i årene,som er blevet lukket ud, og har sagt: "Hvis jeg ikke snart finder et job, er der sgu ikke andet at gøre end at foretage mig et eller andet kriminelt, så de vil lukke mig ind i fængslet igen. Der kan jeg i hvert fald begå mig".
Hvilket, her i USA koster ca. 100 000$ om året pr. fange i de 'rigtige' fængsler. Man skulle tro der var en bedre måde at bruge 100 000 på.

Torben Munk Nielsen

Desværre tror jeg ikke at vi har lært noget som helst.
Det udspil som Brian M kommer med tyder ikke ligefrem på et godt menneskesyn. Der er stadig mange som tror på at vi kan straffe os ud af problemerne.

Start dog i skolen med at lære børnene om værdier i samfundet, indfør mere undervisning for unge om hvordan man bliver gode forældre, gør det hype at være gode forældre. Mange bruger en opdragelses metode som de selv var udsat for da de var børn.

Den sidste pointe vil være at indføre personlig udvikling og uddanne fangerne som healere, så begynder der at ske noget-

Jeg har planer i den retning, så hvis du har ideer eller lyst til at deltage i projeket så kontakt mig.