Læsetid: 3 min.

Krisen sender kortuddannede på skolebænken

Stadig flere voksne danskere bruger krisetiden til at uddanne og opkvalificere sig, viser nye tal fra SU-Styrelsen. Så er spørgsmålet bare, om regeringen finder midler til at betale for uddannelsesboomet
28. oktober 2009

Hos AMU Nordjylland har de travlt. Alt imens dansk erhvervsliv er gået i stå, og arbejdsløshedskurverne kravler opad dag for dag, vælter det nemlig ind med borgere, der vil på kursus.

»Vi oplever en kæmpe efterspørgsel her under krisen,« fortæller direktør Lars Bo Breddam fra AMU Nordjylland, der udbyder kurser i alt fra tre dage om 'Brug af PC på arbejdspladsen' til forløb om 'Indretning og vedligeholdelse af legepladser'.

Og AMU Nordjylland er langtfra den eneste kursus- udbyder, der kan mærke, at krisen får arbejdsgivere og ansatte til at tænke i uddannelse, opkvalificering og omskoling. Mens der i juli 2007 var 3.630 personer, der søgte om støtte til et af de særlige erhvervsrettede efteruddannelsesforløb, var der i juli i år 6.492, der gjorde det samme. Samlet benyttede 41.500 i 2007 ordningen, mens der frem til juli i år allerede er givet grønt lys til 36.400 personer.

Og det er ikke kun de korte efteruddannelseskurser, som AMU udbyder, der er rift om. Interessen er også eksploderet, når det gælder søgningen til de traditionelle alment og videregående uddannelser, som for eksempel HF, 10. klasse eller en diplomuddannelse.

I første halvår af 2009 har der allerede været flere ansøgninger til de ordninger end i hele 2007.

Interessen for de længere uddannelsesforløb er først indtruffet senere, mens AMU »har kunnet mærke en stigning allerede siden august sidste år, da krisen startede,« som Lars Bo Breddam siger.

Deles om arbejdet

Når efterspørgslen på de korte kurser kom så hurtigt, skyldes det sandsynligvis, at ordningen ikke kun bruges til at gøre de ansatte klogere, men også til blot at holde dem i virksomheden.

Hellere sende sin murersvend på kursus end at fyre ham, lyder logikken, hvis man spørger SU-Styrelsen:

»Hvis der er ordre- nedgang, eller man afventer, så er det en mulighed at sende folk på noget uddannelse, man mener, de har brug for, frem for at afskedige dem. Vi ser også, at nogle arbejdsgivere, der er trængte, indgår aftaler om arbejdsfordeling mellem medarbejderne. Så kan folk skiftes til at gå på kursus de dage, hvor de ikke skal på arbejde,« fortæller Gerd Kelstrup, der er kontorchef på SU-Styrelsens kontor for voksenuddannelse.

Lars Bo Breddam kalder også uddannelsestilbuddene for et »arbejdsmarkedspolitisk redskab« og oplever ligeledes, at netop særligt tilrettelagte forløb bruges som en måde at undgå fyringer på.

Men uddannelsestilbuddene handler ikke kun om, at tre dages kursus i it kan være alternativet til en fyreseddel. Der er et højere formål med at tage på kursus eller ved at tage en 10. klasses-eksamen, mener LO. De har tidligere været nervøse for, hvornår det ville gå op for både arbejdsgivere og ansatte, hvor vigtigt det er at komme i gang med bøgerne nu, mens tiden er til det.

»Der var jo stor bekymring tidligere, fordi der ikke var søgning nok. Men nu virker det da heldigvis, som om det er gået op for flere, at mange af de jobs, der forsvinder, aldrig kommer igen, og at kravet om uddannelse derfor hele tiden bliver større,« fortæller LO's sekretær på området, Ejner K. Holst.

Koster knaster

Men uddannelse er jo ikke gratis. Selv om de kortere voksen- og efteruddannelseskurser delvist er finansierede af arbejdsgiverne, så kan regeringen se frem til en ekstraregning næste år, hvis udviklingen fortsætter, vurderer Ejner K. Holst.

»Der er formodentlig ikke afsat midler nok. Hvis stigningen fortsætter som hidtil, kommer der også til at mangle penge,« fortæller han.

Spørgsmålet om, hvordan uddannelsesboomet skal finansieres, blev også for nylig diskuteret på et treparts- møde, hvor regeringen lagde op til, at midlerne til de mange flere danskere, der skal have godtgørelser, skulle findes inden for rammen af midler, som den allerede har afsat til drift af systemet. Men parterne modsatte sig den idé og sætter nu deres lid til, at politikerne finder nogle nye penge andetsteds.

»Staten har også interesse i, at der tilføres de fornødne penge. Alt andet ville være at tisse i bukserne for at holde varmen, for så kommer vi bare til at mangle pengene et andet sted,« siger Ejner K. Holst, der opfordrer forligspartierne bag ordningen til at finde de fornødne midler hurtigst muligt, da »det er en krisesituation, vi står i«.

LO spår også, at finansieringen af uddannelser og kurser meget vel kan blive et hedt tema for mange forbund i de kommende overenskomstforhandlinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu