Læsetid: 4 min.

Kvindelige soldater oplever stadig sexchikane

Forsvaret hævder at have fået styr på såkaldt kønskrænkende adfærd over for kvinder, men det afviser Hærens Konstabel- og Korporalforening. De mener, at sexchikane stadig er et meget stort problem i det danske forsvar
30. oktober 2009

Under ti. Det er det antal sager om såkaldt kønskrænkende adfærd, som forsvaret registrerer i løbet af et år. Problemet er stort set udryddet, konstaterer specialkonsulent Karen Dons Blædel fra Forsvarets Personeltjeneste, der siden 2004 har været ansvarlig for forsvarets indsats mod mobning, herunder sexchikane.

I 2003 viste en omfattende undersøgelse at ni ud af ti kvinder i forsvaret havde oplevet en eller anden form for sexchikane og hele 18 procent havde oplevet at blive presset eller tvunget til sex.

»Men det er fortid nu,« siger Karen Blædel.

»I dag har vi kun ti sager om såkaldt kønskrænkende adfærd, og de handler alle om udtalelser eller berøring uden på tøjet, så der er sket store fremskridt,« siger hun.

I Hærens Konstabel og Korporalforening, HKKF, kan man imidlertid ikke genkende succesen. Under de pæne tal gennem der sig en underskov af chikanetilfælde, som aldrig bliver registreret som sager.

»Sexchikane er stadig et meget stort problem i det danske forsvar,« siger HKKF's ligestillingsmedarbejder Åse Lindman. Under de pæne tal gemmer er sig ifølge HKKF en underskov af chikane, som aldrig bliver til deciderede sager. Enten fordi konflikterne løses lokalt, eller fordi de kvindelige soldater vælger at finde sig i chikanen eller bare siger op.

Trækker det tilbage

Undersøgelsen fra 2003 viste, at kun ganske få af de kvinder, der følte sig chikaneret, valgte at indberette chikanen, og halvdelen af dem, der gjorde det, blev opfordret til at trække deres indberetning tilbage.

Karen Blædel mener også den del af problemet er et overstået kapitel.

»Vores mål er, at de fleste uoverensstemmelser løses i mindelighed og på lavest mulige niveau. Der er derfor mange sager, som ikke når frem til auditøren eller til en chef. Målet er at få problemerne løst hurtigst muligt, så de ikke eskalerer. Det er i det lys, men skal forstå de ti årlige sager,« siger hun.

»Der er moderne konfliktmægling, og vi har ikke nogen særlig straffende indstilling. Vores mål er i stedet, at de involverede lærer af de konflikter, der opstår, så problemerne ikke gentager sig.«

Efter den chokerende undersøgelse i 2003 iværksatte forsvaret en omfattende oplysningskampagne og har bl.a. uddannet mere end 50 såkaldte KA-rådgivere, som de ansatte kan henvende sig til, hvis de oplever krænkende adfærd af den ene eller anden art.

Alligevel konstaterer Åse Lindman fra HKKF, at hendes medlemmer ikke aner, hvor de skal gå hen i for at få hjælp, hvis de bliver krænket.

»Min indtryk er bestemt ikke, at systemet med KA-rådgiverne er en succes,« siger hun og mener, det skyldes den omfattende omstrukturering, som forsvaret har været igennem de senere år.

Efterlyser undersøgelse

Karen Blædel kan ikke forstå kritikken:

»Jeg har 56 KA-rådgivere, hvoraf 30 er uddannet til at mægle i den slags sager, og de desuden har forsvaret.dk - en internetportal, hvor de ansatte kan finde kontaktinformationer til alle former for rådgivning, både KA-rådgivere, psykologer osv.« siger hun.

At problemerne med sexchikane fortsat eksisterer, bekræfter specialkonsulent Berit Christensen Forsvarets Personeltjeneste.

»Selv om der bliver gjort meget for at forhindre den slags, eksisterer problemet selvfølgelig stadig i et vist omfang,« siger hun.

Det bekræftes også af oberst Lars Møller, der har skrevet bogen Kvinder i kamp.

»Der er stadig en del sager,« siger han.

Hvor stort det reelle omfang af sexchikane er i forsvaret i dag, findes der ingen konkrete oplysninger om. De fleste er enige om, at undersøgelsen fra 2003 ikke giver et retvisende billede af forholdene i dag, men siden 2003 er de ansatte ikke blevet spurgt om, hvordan de oplever problemet.

I HKKF mener man, at det er på tide at få klarhed over, hvordan forsvarets indsats mod kønskrænkende adfærd har virket.

»Der er helt klart behov for at følge op på udviklingen. Hvis forsvaret mener, problemer er løst, kan de da også kun være interesseret i at få det dokumenteret,« mener Åse Lindman.

Udsendte i farezonen

Hun peger på, at især udsendte soldater er i farezonen, både når det gælder kønskrænkelser og andre former for mobning.

»Når man er udsendt er man sammen med en eventuel krænker 24/7, og det er der en del, der ikke kan holde til. Vi har oplevet mange konstabler, som er blevet sendt hjem før tid på grund af 'samarbejdsvanskeligheder', en formulering, der ofte dækker over chikanesager,« siger Åse Lindman. I 2007 viste en mindre undersøgelse, gennemført af Forsvarsakademiet, at otte procent af de udsendte oplever mobning, mens 36 procent oplever, at andre blive mobbet.

Åse Lindman understreger, at kun en mindre del af sagerne handler om kønskrænkelser, men opfordrer til, at også de udsendte får en KA-rådgiver med. Det har de ikke i dag.

»I dag løses konflikter af chefen eller eventuelt af feltpræsten, men det er ligeså ofte, at problemerne ikke bliver løst, og folk i stedet bliver sent hjem i utide, mens dem, der eventuelt har krænket, bliver ude og ender med at blive dekoreret,« siger hun.

Karen Blædel erkender, at de udsendte kan have særlig behov for KA-rådgivere.

»Indtil nu har det ikke været en del af vores ansvarsområde, men det er da noget, jeg mener, vi må se på,« siger hun. På længere sigt mener hun, at forsvaret bør have et konfliktråd, en slags elitekorps, der kan rykke ud, når der opstår uoverensstemmelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nåee, er der kun tale om "… berøring uden på tøjet". Deri ser hun, at der " ... er sket store fremskridt."

Det må have været "spændende" før de der store fremskridt på Søren Gades arbejdsplads.

Wauw ... og det koster os kun små 25 milliarder kroner om året.