Læsetid: 5 min.

Landets to største banker udkæmper en beskidt krig

Efter sit værste år nogensinde har Danske Bank mistet sin førerposition. Det har sendt banken i kamp med Nordea om at være den førende på markedet. En kamp hvor alle kneb gælder, og som nu også udspiller sig i verdens vigtigste finansavis
Danske Bank har haft en del uheldige sager i pressen som Stein Bagger og andre store tab, mens Nordea har store tab i Letland Nu kører de krig for at skade hinandens renommé.

Danske Bank har haft en del uheldige sager i pressen som Stein Bagger og andre store tab, mens Nordea har store tab i Letland Nu kører de krig for at skade hinandens renommé.

Søren Bidstrup

17. oktober 2009

På overfladen er alt ved det gamle i Danmarks to største banker Danske Bank og Nordea. Slipsene sidder naturligvis som de skal. Jakkesættene er mørke og tonen myndig.

Men kradser man bare en smule i lakken, krakelerer billedet, og det bliver klart, at de to højtestimerede banker lige nu udkæmper en benhård kamp. En af dem hvor alle kneb gælder - selv de ufine som at plante historier i pressen og offentligt miskreditere modparten - fordi det handler om positionen som Danmarks førende bank, lyder det fra flere iagttagere af den danske banksektor.

»Ingen tvivl om, at der bag linjerne foregår en krig mellem de to danske hovedkonkurrenter på markedet, og at den er blevet intensiveret fordi det i sidste ende handler om, at være Danmarks bank nummer et,« siger vært på TV 2's toneangivende 'Finansmagasinet', Ole Krohn.

Optrapning

Ifølge flere af de kilder Information har talt med, blev striden optrappet endnu en gang i starten af oktober, da Nordea i Financial Times, finansverdenens mest anerkendte avis, kunne læse en artikel med en Danske Bank-analyse som eneste kilde. Analysen indikerede, at Nordea risikerer at miste milliarder af kroner på et forslag fremsat af den lettiske premierminister, som går ud på at lade Letlands tusinder af konkurstruede boligejere slippe gratis ud af deres boliglån. Hvilket for Nordea vil være en katastrofe, fordi banken har udlån for mere end syv milliarder kroner på det lettiske boligmarked.

Set fra Nordeas hovedkontor blev omtalen i Financial Times opfattet som helt usædvanlig chikane. Og alene det at analysen nogensinde så dagens lys set som en voldsom overreaktion i betragtning af, at alle eksperter i lettisk politik vurderer, at forslaget er ren populistisk spil for galleriet, der aldrig bliver en realitet.

Ole Krohn mener, at episoden er et godt billede på en af de mange mindre konflikter i den store konflikt mellem de to banker. Nemlig om hvorvidt Nordea kan se frem til store tab på sine aktiviteter i Letland - i samme omfang som Danske Bank har tabt store summer på sine opkøb i Irland og Finland.

»Det er opsigtsvækkende, hvor stor forskel der er mellem de to bankers vurderinger af Letland i pressen. Danske Bank er sorte og pessimistiske, mens Nordea siger at landets økonomiske situation ikke er noget problem for dem. Blandt andet fordi mange af deres kunder i Letland er udenlandske,« siger han.

Andres ulykke

Iagttagere af den danske finanssektor peger på, at krigen mellem de to banker er historisk. I den forstand at man aldrig tidligere - før banken Lehman Brothers krakkede den 15. september 2008 og udløste den globale finanskrise - kunne have forestillet sig noget lignende.

Dengang eksisterede der en slags gentleman's agreement mellem de to banker om aldrig at gå i kødet hinanden. Nu er der bare pludselig så meget på spil, at de pæne manerer er blevet lagt på hylden.

»Danske Bank har jo haft en række uheldige episoder - Stein Bagger, forkerte investeringer osv. - og mistet sin førerposition i Danmark. Nu kæmper banken for at genvinde den position igen,« siger Kim Valentin, der er finansrådgiver og adm. direktør i Finanshuset Fredensborg.

Her kommer metoder som at plante historier, der miskrediterer den største konkurrent ind i billedet. Eller som Søren Kofoed, adm. direktør i den internationale kommunikationsvirksomhed Hill & Knowlton, siger det, så er andres ulykke i den situation aldrig at fornægte.

»Der er jo ingen tvivl om, at Nordea er kommet bedre igennem krisen, og Danske Bank så nok gerne, at der også kom mere opmærksomhed på dem. At Nordea på samme måde kom ud i tovene«.

Meget aggressive

Selv om den seneste eskalering af konflikten kom fra Danske Banks side, er Nordea på ingen måde uskyldigheden selv.

»Nordea har omvendt også pludselig en mulighed for at blive den førende bank, og de går offensivt efter at signalere, til især de store erhvervskunder, at kunderne ligeså godt kan bruge Nordea,« lyder det fra Kim Valentin.

Nogle kilder peger ligefrem på, at det var Nordea, der i oktober sidste år - da krisen rasede på sit højeste og Danmark endnu ikke havde vedtaget Bankpakke I som sikrede de danske bankers overlevelse - for alvor brød fredsaftalen ved igen og igen i offentlige sammenhænge at understrege, at den svenske stat er medejer af banken. Underforstået: Kære kunder kom over til os. Her risikerer I ikke krak, som i Danske Bank, for det vil den svenske stat aldrig tillade.

Andre kilder peger på, at Nordeas analytikere i forbindelse med offentliggørelsen af Danske Banks årsrapport i år var usædvanligt skarpe i deres vurderinger, og brugte et meget aggressive vendinger.

»De har givet hinanden nogle ordentlige punch, og retorikken og metoderne bliver hele tiden hårdere - fra begge sider,« siger en kilde med mange års erfaring fra finanssektoren, der ønsker at være anonym. Kilden peger på, at en anden konfliktlinje mellem de to banker handler om de såkaldte kollektive nedskrivninger og i den forbindelse om, hvorvidt Nordea underdriver deres forventede tab i deres regnskaber.

Risikabelt spil

Blandt eksperter i kommunikation vurderer man, at de to banker spiller et risikabelt spil med deres angreb.

»Danske Bank er lige nu i gang med at sige undskyld til offentligheden. Og en del af sådan en strategi kan godt gå ud på at sige 'ja, vi var slemme, men dem derovre var værre'. Problemet er bare at linjen mellem det aggressive og det hysteriske er hårfin. Og ender man med at se hysterisk ud, så forsvinder sympatien fuldstændig,« vurderer strategisk direktør i pr-virksomheden Dreyer & Kvetny, Peter Kvetny.

Hverken Danske Bank eller Nordea vil bekræfte, at de med deres eksterne kommunikation offensivt forsøger at skade modparten.

Pressechef i Nordea Claus Christensen understreger dog, at banken altid forsøger, at korrigere forkerte opfattelser, der af den ene eller anden grund måtte florere i offentligheden.

»Vi skal naturligvis også kunne forklare, hvor og hvordan vi efter vores opfattelse adskiller os fra markedet, når vi fortæller om vores finansielle situation,« siger han.

Om artiklen i Financial Times udtaler pressechef i Danske Bank, Anders Klinkby Madsen, at hverken han eller andre i Danske Bank aktivt har plantet analysen, som alene er udarbejdet til store investorer og virksomheder. Hvordan Financial Times så blev opmærksom på analysen få timer efter, at den blev offentliggjort, har han ingen yderligere kommentarer til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu