Læsetid: 2 min.

Lykketoft: I Danmark eksisterer nu to socialdemokratier

De europæiske nedture for S skyldes først og fremmest lokale omstændigheder, mener Mogens Lykketoft. Men vejen frem for alle er troværdige alliancer på venstrefløjen lige som i Norge - og lige som man prøver i Danmark, siger han
5. oktober 2009

For den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft er det et paradoks, at socialdemokratierne i Europas største lande klarer sig så dårligt midt i en økonomisk krise, der blev udløst af finansmarkedernes løben løbsk.

»Man kan godt undre sig over, hvorfor socialdemokratierne ikke vinder på, at kapitalismen i den grad har skejet ud. Jeg tror faktisk på, at det vil ende med at blive reaktionen i Skandinavien - mens der er nogle nationale forklaringer på, hvorfor udviklingen er, som den er, andre steder,« siger Lykketoft.

Han peger som eksempel på Labours premierminister Gordon Brown i England.

»Han havde jo en kortvarig optur, da krisen tog til - men metaltrætheden efter at have siddet ved magten i 13 år har overtrumfet det. Samtidig er den britiske regering stadig tynget af Tony Blairs monomentale fejltagelse, da han kastede sig så ukritisk ind i Irak-krigen og bragte sig i modsætning til de britiske vælgere.«

Og i både Frankrig og Tyskland har henholdsvis Socialistpartiet og SPD været præget af intern uenighed og ikke mindst stærk splittelse i forhold til resten af oppositionen.

»I Tyskland betragter man jo venstrepartiet Die Linke lidt på samme måde, som vi i Danmark betragtede SF i 60'erne, nemlig som nogle kryptokommunister. Desuden har man det personlige had til forræderen Oskar Lafontaine (Die Linkes formand, der tidligere var socialdemokrat, red.). Og Frankrig har jo længe været præget af en monumental splittelse på venstrefløjen.«

For Mogens Lykketoft er det store lyspunkt at finde i Norge, hvor Arbeiderpartiets Jens Stoltenberg netop har genvundet regeringsmagten i sin alliance med Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet.

»Den norske lærdom er, at den side, der har de mest gennemarbejdede og sammenhængende alternativer, er dem, der vinder. Derfor er socialdemokratiernes opgave nu er i meget høj grad at få lavet sammenhængende regeringsalternativer også med andre partier, som vi forsøger i Danmark. Men også at formulere moderne svar på den økonomiske krise, vi har været udsat for.«

- Hvad er din forklaring på, at S her i Danmark ikke er gået frem, selv om vi står midt i den økonomiske krise? Tror vælgerne mere på de borgerlige, når det kommer til krisestyring?

»Vi har jo ikke haft noget valg i Danmark, siden den økonomiske krise brød ud. Men vi kan se nogle meningsmålinger, der for de flestes vedkommende flytter flertallet.«

- Men fremgangen i meningsmålingerne går jo uden om Socialdemokraterne. Hvad, tror du, er forklaringen på det?

»Det lokale fænomen i Danmark er jo, at det aldrig har været sværere end nu at se forskel på Socialdemokraterne og SF. Det paradoksale er, at SF indtil nu har scoret mest på et tættere samarbejde - selv om det er dem, der på alle væsentlige politikpunkter har bevæget sig over på vores platform. Gåden om, hvorfor det hænger sådan sammen, har jeg ikke løst endnu. Men jeg tror, at i vælgernes oplevelse eksisterer der i Danmark nu to socialdemokratier,« siger Mogens Lykketoft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Lykketoft:

."Man kan godt undre sig over, hvorfor socialdemokratierne ikke vinder på, at kapitalismen i den grad har skejet ud."

Hvorfor dog det? Siden Tony Bliar og Anthony GIddens i 1990érne inspirerede de fleste europæiske partier til ay blive populistiske neoliberalistiske partier, har socialdemokraterne ikke været noget troværdigt alternativ til at "kapitalismen i den grad har skejet ud".

Socialdemokraternere er overflødige, fordi det i forvejen vrimler med småborgerlige midterpartier.

se deadline 2den sektion heltberg og Hyltoft.
Der er rigtig god analyse af socialdemokratiet og hvornår det gik galt for SD.

Dorte Sørensen

Per Thomsen
Jeg vil ikke være med til at lægge det oprindelige socialdemokrati i graven . Jeg vil nu heller have den ægte vare i stedet for alle mulige afarter på deres opbyggede velfærdsstat.
Men du har ret socialdemokraterne skal tilbage til deres linje før Nyrup Rasmussen. Håber at det lykkes for dem – dvs. Sass Larsen og Dam Christensen m.fl. skal sætte ud på et sidespor.

Inger Sundsvald

I Grækenland er det dog lykkedes at smide de konservative ud. Om Socialistpartiet PASOK også vil vise sig at være neoliberal vil vise sig. I hvert fald har George Papandreou vundet valget, men det er jo ikke så interessant her i landet.

@Dorte Sørensen
Helt enig. Socialdemokraterne i Europa bør tage ved lære af det der sker i Tyskland lige nu, hvor SPD er ved at sparke neoliberalisterne ud af partiets ledelse...

Søren Rehhoff

Mogens Lykketoft siger:

"Samtidig er den britiske regering stadig tynget af Tony Blairs monomentale fejltagelse, da han kastede sig så ukritisk ind i Irak-krigen og bragte sig i modsætning til de britiske vælgere"

Såvidt jeg husker var Socialdemokraterne også temmeligt uldne i deres kritik af Irakkrigen, ligesom de accepterede terrorlovgivningen med det skred i retssikkerheden, det har medført. Der var SF langt mere klare

»Den norske lærdom er, at den side, der har de mest gennemarbejdede og sammenhængende alternativer, er dem, der vinder. Derfor er socialdemokratiernes opgave nu er i meget høj grad at få lavet sammenhængende regeringsalternativer også med andre partier, som vi forsøger i Danmark."

Folk har jo råbt og skreget på en mere sammenhængende politik fra Socialdemokraternes side i de sidste 8 år, men det er da opmuntrende, hvis de på baggrund af Norges eksempel er rede til at tage så dristigt et skridt. Typisk forøvrigt at det altid er Lykketoft, der køres i stiling når der skal kommenteres på de store linier, det burde vel sådan set være Thorning Schmidt som er Socialdemokraternes formand.

Dorte Sørensen

Søren Rehhoff
Ret skal være ret - socialdemokraterne har hele tiden været imod Irak krigen imod FNs godkendelse. Så da Fogh Rasmussen havde fået danske soldater med og FN gik med for at undgå de væste krigsskader gik S også med. Derefter foreslog Lykketoft at der skulle sættes en dato til tilbagetrækningen, dengang fik han læst og påtalt af regeringen og DF at en sådan dato var at gå terroristernes ærinde . Men så indgik Fogh Rasmussen senere selv en dato, nu var det bare ikke længere at gå terroristernes ærinde og pressen var ikke særlig gode til at minde Fogh Rasmussen om sin egen skræmme kampagne mod Lykketofts forslag.

Søren Rehhoff

@ Dorte Sørensen

"Søren Rehhoff
Ret skal være ret - socialdemokraterne har hele tiden været imod Irak krigen imod FNs godkendelse. Så da Fogh Rasmussen havde fået danske soldater med og FN gik med for at undgå de væste krigsskader gik S også med. Derefter foreslog Lykketoft at der skulle sættes en dato til tilbagetrækningen, dengang fik han læst og påtalt af regeringen og DF at en sådan dato var at gå terroristernes ærinde . Men så indgik Fogh Rasmussen senere selv en dato, nu var det bare ikke længere at gå terroristernes ærinde og pressen var ikke særlig gode til at minde Fogh Rasmussen om sin egen skræmme kampagne mod Lykketofts forslag."

Ja okay, måske er jeg blevet vildledt af dårlig pressedækning. Det forekommer mig bare, at Socialdemokraterne har været temmeligt ukritiske overfor hele ideen om krig mod terror, med hvad der deraf fulgte af krig og terrorlovgivning. Sikkert fordi de ikke turde udfordre den almindelige folkestemning. At de baserede deres modstand mod Irak-krigen på manglende FN godkendelse er også lidt vagt efter min mening. Der var alle mulige andre argumenter man kunne have kørt i stilling. Men selvfølgelig hele beslutningen om at gå i krig mod Irak og indføre demokrati o.s.v. var lige nøjagtig så sindssyg, at det måske kunne have lykkedes og så havde Socialdemokraterne stået med håret i postkassen.

Mogens Lykketoft er sikkert en flink fyr. Hans holdninger til Irak-krigen var nu lidt for positive efter min smag, men han var da god til at flytte rundt på pengeposerne dengang han var finansminister.

Men han var også en af hovedkræfterne, da Nyrup kuppede Svend Auken, så hvis han mangler nogen at pålægge ansvaret for en tilbagegang for S, så kan han starte med sig selv.

Og så nævner han selv Norge, men kan åbenbart ikke se at der skyldes Arbejderpartiets succes at de ikke lod sig lokke til overbudspolitik i kampen med Norges Fremskridtsparti, men holdt fast i gamle humanistiske principper - hvilket iøvrigt er et af de områder hvor vi andre godt kan se forskel på S & SF, selvom Mogens Lykketoft åbenbart ikke kan.

Og den seneste melding om, at hvis der kommer regeringsskifte til en S-SF-R regering, så vil en eventuel sænkelse af den kriminelle lavalder blive rullet tilbage, den melding kommer med SF som initiativtager, og S & R i slipvinden.

Men Helle T., Sass-Larsen og Mette Frederiksen styrer vist løbet for tiden, så det har nok lange udsigter med en tilbagevenden til "Socialdemokrati Classic" - desværre!

Marie Spliid Clausen:

."Årh. Mette Frederiksen er da en gæv kone!"

Gæv sådan lige som Asterix og Obelix og de andre gæve Gallere?

Mig bekendt var det Mette Frederiksen, der for nyligt foreslog at indvandrere, der ikke vil lade deres børn gå i vuggestue og børnehave, skal have tvangsfjernet børnene.

Det tyder jo ikke ligefrem på at Frederiksen faldt i gryden som lille…

Heinrich R. Jørgensen

Marie Spliid Clausen:
"Mette Frederiksen er da en gæv kone!"

Hun går ind for kontrolstat og formynderstat, og er modstander af personlig selvbestemmelse og frihed. Hvad der er gævt ved det, forstår jeg ikke.

Dorte Sørensen

Heinrich R. Jørgensen og Per Thomsen
I betragtning af regeringens og DFs indførte kontrol og styring, så er Mette Frederiksens forslag mht. til krav om vuggestueplads i småtings afdelingen. Hvis det er ønsket om at kriminaliser sex kunden , så er det vel ikke værre end sex sælgeren har været kriminel i mange år. Kunden har vel i højere grad et frit valg om denne vil gøre sig til kriminel ved at købe sex end sælgeren har, da de ofte er misbrugere eller anden elendighed der tvinger vedkommende til at sælge sex.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte,

du har fuldstændigt ret i, at de fascistoide tendenser også er meget stærkt fremherskende hos ganske mange repræsentanter for DF, K og V.

Dorte Sørensen:

."I betragtning af regeringens og DFs indførte kontrol og styring, så er Mette Frederiksens forslag mht. til krav om vuggestueplads i småtings afdelingen."

Sådan vil de forældre der får tvangsfjernet deres børn på grund af en bagatel nok ikke se på det...

Dorte Sørensen

"Kunden har vel i højere grad et frit valg om denne vil gøre sig til kriminel ved at købe sex end sælgeren har, da de ofte er misbrugere eller anden elendighed der tvinger vedkommende til at sælge sex."

Forekommer umiddelbart indlysende - men tænk lige efter, hvorledes afhjælper man sociale problemer ved hjælp af straf?

Mette Frederiksen er en ung og slagfærdig udgave af Helle Thorning Schmidt, Henrik Sass Larsen og Henrik Dam Kristensen. Hun er ikke et alternativ men derimod mere af det samme.

Mette Frederiksen står for præcis den samme populisme og symbolpolitik som den nuværende ledelse.