Baggrund
Læsetid: 4 min.

Massive stramninger mod uromagere op til klimatopmøde

Regeringen præsenterer i dag en serie stramninger, der skal forhindre uroligheder til klimatopmødet. Men de kan også ramme fredelige demonstranter, frygter forsvarsadvokater
Regeringen præsenterer i dag en serie stramninger, der skal forhindre uroligheder til klimatopmødet. Men de kan også ramme fredelige demonstranter, frygter forsvarsadvokater
Indland
19. oktober 2009

Fængselsstraffe til folk, der lægger hindringer i vejen for politiet. En femdobling af bødestraffen for forstyrrelse af den offentlige orden. En markant skærpelse af straffen for hærværk i forbindelse med demonstrationer. En fordobling af den tid, politiet kan tilbageholde demonstranter administrativt på.

Det vil være blandt forslagene, når regeringen i dag vil præsentere en »uroeller lømmelpakke« af stramninger, der skal forhindre uroligheder ved klimatopmødet i København i december. Det bekræfter Venstres retsordfører Kim Andersen over for Information.

»Vi står foran et topmøde, hvor vi ved, at der vil komme hardcore professionelle ballademagere, der kun vil have som formål at lave uro og hærværk. Vi vil ikke have, at topmødet går op i krudt og kugler. Det giver vi nu politiet en række værktøjer til at undgå,« siger han. Et markant element af forslaget, som justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil præsentere i dag, er en skærpelse af straffen for at forhindre politiet og redningsfolk i at komme frem.

Der skal nu vanke en fængselsstraf også i førstegangstilfælde, mener regeringen.

»Vi vil ikke have, at demonstranterne sætter sig over vejen i en kæde og for eksempel forhindrer, at politiet kan komme frem til Bella Centret,« siger Kim Andersen, der understreger, at betjente og brandfolk er myndighedspersoner, »der er med til at sikre den offentlige sikkerhed«.

Regeringen vil desuden at skærpe straffen for hærværk i forbindelse med demonstrationer. Samtidig vil man fordoble den tid, som politiet i dag administrativt kan frihedsberøve potentielle ballademagere - fra seks til 12 timer.

Og så vil man femdoble bøderammen for at forstyrre den offentlige orden i forbindelse med demonstrationer - fra i dag 1.000 til 5.000 kroner.

»Vi skal have ramt medløberne til de her uroligheder. Dem, som ikke vil efterkomme politiets og myndighedernes krav og medvirker til ulovlige demonstrationer. I stedet for et beløb, som de fleste griner af, så vil lømlerne nu få én over næsen, der virkelig kan mærkes,« siger Kim Andersen, der understreger, at elementerne i uropakken bl.a. baserer sig på erfaringerne fra EU-topmødet i København i 2002.

- Men sammenlignet med, hvad der for eksempel var af uroligheder i Göteborg og Genova den gang, så var der da ganske fredeligt i København i 2002?

»Det er jeg nu ikke helt enig i. Forslagene er blevet til i samråd med politiet - blandt andet baseret på deres erfaringer fra 2002. Og samtidig har vi også siden set en udvikling, hvor demonstranter er blevet mere rå,« siger Kim Andersen. Han tilføjer, at lovændringerne også skal være gældende efter topmødet.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på mere rå aktivister, siger lektor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, der forsket i mediernes dækning af EU-topmødet i 2002.

»Dengang var der også stor frygt for udenlandske ballademagere. Men der kom ikke hobevis af tyske autonome, og de, der kom, lavede ikke nogen særlig ballade,« siger Mark Ørsten, der tilføjer, at der ikke er nogen særlig grund til at frygte optøjer til klimatopmødet heller.

»Sidste gang, der var store demonstrationer internationalt, var imod Irak-krigen i 2004, hvor hundredtusindvis af mennesker gik på gaderne over hele verden. Det skete uden nogen ballade. Man har ingen overvældende dokumentation for, at der vil blive uro, bare fordi, at der kommer en masse mennesker,« siger han.

Mark Ørsten mener, at den megen fokus på potentiel ballade og på de forholdsvis få aktivister, der er voldelige, er med til at undergrave alle helt almindelige, fredelige borgeres muligheder for at demonstrere og blive hørt.

»Som værtsland til noget så afgørende som et klimatopmøde, er borgernes ret til at komme til orde ellers netop noget, regeringen burde gå foran og arbejde for,« siger han.

Rammer de fredelige

Henrik Stagetorn, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, mener, at regeringen bruger klimatopmødet som påskud til at få nogle markante stramninger af lovgivningen til at glide nemmere ned.

»Det er meget uheldigt - især fordi, at der ikke er noget som helst, der indikerer, at sådanne hårdere straffe vil afholde folk fra at lave ballade. Jeg tror ikke, at der er nogen dem, der satte sig ned foran Brorson-kirken (da politiet fjernede de irakiske asylansøgere i august, red.), der ville have rejst sig op af den grund,« siger Henrik Stagetorn.

Han tror, at stramningerne vil ende med at ramme mange flere, end de hårdkogte typer, som regeringen har i tankerne.

»Man kører alle, der gerne vil demonstrere, over én kam på denne måde - og det er dér noget grundlæggende forkert i. Jeg frygter at også almindelige, fredelige demonstranter bliver ramt af det her,« siger Henrik Stagetorn.

Hos Socialdemokraterne understreger retsordfører Karen Hækkerup, at hun ingen sarte følelser har i forhold til at komme efter »voldsturister«, der kommer til Danmark bare for at lave uroligheder - eller ballademagere, der forhindrer brandfolk og politi i at komme frem. Men Folketinget har netop skærpet straffene for at forhindre politiet i at arbejde, påpeger hun.

»Jeg er i tvivl om, om vi overhovedet har set én eneste sag, efter at de nye regler trådte i kraft. Endnu en gang viser regeringen, at det eneste svar, den kan komme med, er strengere straffe. Det er ikke forslag som det her, der får unge mennesker i Kalundborg til at holde op med at kaste sten efter politiet,« siger Karen Hækkerup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

...og undskyld jeg hele tiden kalder dig Jimmy. Det ligger i fingrene.

Jeg er ikke meget for at forsvare demokratiet, men der ER faktisk en snert af demokrati involveret, for man har muligheden for at stemme dem ud som det, Gud ske tak og lov, skete for Kristeligheden.

Hvilket altid, apropos, giver mig en varm, patriotisk følelse i maven at fortælle mine udenlandske bekendte: "Krist-demokrater? Joh, vi havde vist nogen en overgang..."

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"der ER faktisk en snert af demokrati involveret, for man har muligheden for at stemme dem ud"

Desværre er det jo mange gange, de mere fornuftige og nuancerede, der smides på historiens mødding.

VS, f.eks. Retsforbundet, som vistnok ikke var helt tåbelige. Ny Alliance, som havde konturerne til noget stort, men som sikkert ryger ved næste valg. Det oprindelige skattenægter-Z, som der (i lighed med NA/LA) gik landsbytosseri i, og også permuterede til ukendelighed. EL, demokratiets og retssikkerhedens vagthund, som er nær 2% grænsen, på trods af deres vigtige funktion.

Hvis derimod S og V forsvandt fra det politiske spektrum, ville jeg ikke savne dem. Forsvandt de, og dermed den dyne de lægger ud over de realpolitiske muligheder, ville deres afgang måske revitalisere det politiske miljø?

Jimmi Thøgersen

Ja, men det handler ikke så meget om DF’s partiprogram, som om hvorfor folk stemmer på DF, det er to forskellige ting.

Det er det så sandelig - for alle partier. Men i 97-98 var der meget lidt andet at tage udgangspunkt i - DF havde trods alt ikke nogen ført politik. Så er det svært at argumentere imod at DF tog vælgerne alvorligt. Og argumenteres skulle der saftsuseme - på et niveau for "almindelige mennesker" - for DF-vælgerne dengang (som nu?) vidste godt når de hørte øregas - det var jo netop hvad en stor del af dem stemte imod.

Men min pointe var mest, at da muligheden for at komme med reel argumentation på vælgernes præmisser viste sig - da DF havde en ført politik - valgte man åbenbart at stoppe den reelle samtale med deres vælgere og i stedet tale ned. Lige i DFs kram.

Anyway, DF er ikke emnet. Aktivisme mod DF, måske. Så tilbage til aktivismen, hvor, ja, de fleste af bevægelserne døde i starten af årtusindet, og det er reduceret til gadefester. Men trods alt gadefester, der har potentiale til på sigt at skabe nye bevægelser. Vi skal bare have aflivet neo-yuppie-generationen. Inden for de politiske partier har demokratiet intet råderum, så den demokratiske ånd kan ikke udleves ad dén vej. Uanset at det er den hurtigste vej til indflydelse for den heldige med albuerne.

…og undskyld jeg hele tiden kalder dig Jimmy. Det ligger i fingrene.

Jeg skal ikke benægte, at det skærer i øjnene og har det med at sende blodet til mine næver, men jeg hader pedanteri i debatter, så jeg bider det i mig ;-)

Ja, jeg sagde også bare at man havde muligheden, ikke at folk var i stand til at bruge den. Og selv om vi fik smidt S og V på porten, ville de partier der så overtog magten, per omgående transmogriffe sig og blive nye S'er og V'er.

Enevælde! Nu! Kong Henrik, pleeease red os!

Jimmi:
Jeg tror folk har det for godt til, at de gider tage aktivisme alvorligt. Vi er allesammen neo-yuppier, selv min tudsegamle mor, der altid har stemt SF. Eller middelklasse er nok et bedre ord en yuppier, vi er blevet en nation af burgøjsere.

Og netop fordi vi allesammen er middelklasse, eller i hvert fald 70-80% af os, er partistyret centralt for magthaverne, fordi når der ikke er nogen klasseforskelle, er der kun een modsætning der tæller: modsætningen mellem kapitalister og lønslaver.

Og middelklasse er heller ikke det rigtige ord: vi er et forgyldt proletariat.

Og netop fordi vi allesammen er middelklasse, eller i hvert fald 70-80% af os, er partistyret centralt for magthaverne, fordi når der ikke er nogen klasseforskelle, er der kun een modsætning der tæller: modsætningen mellem kapitalister og lønslaver.

Ups! Glemte pointen: Og når vi allesammen er lønslaver, er faren at vi rotter os sammen mod kapitalisterne, og derfor er partistyret nødvendigt: folket skal splittes.

Og når vi allesammen er lønslaver, er faren at vi rotter os sammen mod kapitalisterne, har vi samme grundlæggende interesserog derfor er partistyret nødvendigt: folket skal splittes.

Sorry! Min chef render rundt og kigger folk over skulderen, pissestressende.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Sorry! Min chef render rundt og kigger folk over skulderen, pissestressende."

Din chef har muligvis en fornemmelse af, at du er illoyal overfor ejerkredsen? ;-)

Ved nærmere reflektion har du fuldstændigt ret i, at partistyret er en nødvendighed for at skabe tilstrækkelig megen splittelse til, at et egentligt oprør bliver en realitet.

Surrogatokrati.

Din chef har muligvis en fornemmelse af, at du er illoyal overfor ejerkredsen? ;-)

Ikke utænkeligt. Manden er rallende paranoid, han tror folk sidder og surfer ligeså snart han vender ryggen til. Jeg tror han ryger crack.

Jimmi Thøgersen

Jeg tror folk har det for godt til, at de gider tage aktivisme alvorligt.

Njah, i det store og hele. Undertegnede blev politisk desillusioneret og apatisk efter valget i 2001. At hive mig ud af apatien, når jeg netop reelt har det for godt, burde kræve en del. Der er nok af folk, der ikke sidder helt lige så højt på indkomststigen eller har andre gode grunde til at være utilfredse med mere og andet end sådanne abstrakte sager som demokratiets falliterklæring og ensretningen af samfund og gadebillede.

Hvis en udlandsrejse, et par henkastede ikke-politiske bemærkninger fra "ungdommen" på et kulturforum og et par enkeltsager i løbet af efteråret kunne vække mig igen, så burde samfundstilstanden og de stigende opråb kunne vække andre. Det skal jeg tro på. Jeg er trods alt stadig pænt for ung til at være sur og bitter hele tiden.

Vi er allesammen neo-yuppier, selv min tudsegamle mor, der altid har stemt SF.

Nah, min yuppie-definition er snævrere end din og indeholder et utal af parametre inden for alt fra musik- og anden kultursmag over meningsdannelse og politisk engagement (som sagtens kan være blot at vide hvad der foregår) til præferencer når folk går i byen og indstilling til anderledes tænkende.

Med lidt god vilje gætter jeg på at ca. 85-90% af ungdommen mellem 15 og 25 falder ind under betegnelsen i min definition, hvilket selv 90'ernes næsten lige så forkælede ungdom (som jeg selv var del af) trods alt var for heterogen til at gøre. Der er absolut nul modkultur af betydning.

At vi er et forgyldt proletariat er der ingen tvivl om, men selv et forgyldt proletariat kan ende med at få nok af magthaverne (om ikke andet fordi de vil være platinbelagt). Selv om det er en sej kamp opad, når - som du selv er inde på - parti-modellen sørger for splittelse og partierne selv underbygger splittelsen ved værdikamp og højres anti-venstrefløjs-retorik - på trods af at de to fløje er så ens som aldrig før. Spil for galleriet.

Erik Bramsen:
Partistyret nødvendigt for at skabe splittelse?
Endnu en konspirationsteori!
For det første kan jeg ikke se hvem de fordækte magthavere er som åbenbart kan diktere os noget sådan
Partierne er vel opstået af praktisk/pragmatiske grunde
desuden ville en opløsning af parterne vel ikke nødvendigvis føre til mindre splittelse (men nærmere kaos) og endelig er de folkevalgt utrykkeligt kun bundet af deres overbevisning - grundloven nævner intet om partier
så løsningen må vel være at man stemmer på personer frem for partier?

Jeg er trods alt stadig pænt for ung til at være sur og bitter hele tiden.

Du skal ikke fortvivle, det kommer, det kommer.

For det første kan jeg ikke se hvem de fordækte magthavere er som åbenbart kan diktere os noget sådan

Nej, det kan man ikke. Det er det, der er problemet.

så løsningen må vel være at man stemmer på personer frem for partier?

Løsningen er vel så meget sagt, men det er et fremskridt.

Heinrich R. Jørgensen

Ole Falstoft:
"så løsningen må vel være at man stemmer på personer frem for partier?"

Hvis der var folketingskandidater, der på forhånd erklærede, at de ikke på nogen måde ville indordne sig partidiktatur i nogen form, og heller ikke ville indordne sig folketingsgruppernes koncensusbeslutninger, der har til hensigt at diktere hvad alle i gruppen mener, var det nok værd at tage hatten af for vedkommende.

Sådanne personer findes, eller fandtes. Nogle personer med stor personlig integritet, man kunne stole på altid ville sige sin mening, og stemme efter alene sin overbevisning. Navnligt V og K har haft sådanne personager i tidens løb.

Erfaringen er dog, at sådanne personer ingen karriere muligheder har i det (parti)politiske system. Enten opgiver de, og forlader politik før de bliver alt for nedbrudte af de stadige modgang og idioti, eller også lader de sig korrumpere og opsluge.

Så en holdbar løsning er det næppe.

Jimmi Thøgersen

Partierne er vel opstået af praktisk/pragmatiske grunde

Er jeg ganske enig i, og at tale om skjulte overmægtige beslutningstagere finder jeg ikke nødvendigt for at forklare hvorfor partier bevæger sig i den retning, de gør.

desuden ville en opløsning af parterne vel ikke nødvendigvis føre til mindre splittelse (men nærmere kaos)

Det er ikke altid, at 2 store grupper er bedre til at forliges end 100 små. Det er faktisk sjældent.

og endelig er de folkevalgt utrykkeligt kun bundet af deres overbevisning - grundloven nævner intet om partier

Grundloven er arkaisk. Dens ord har efterhånden ingen relevans - det har kun den praksis der har udviklet sig fra ordene. Og praksis for de folkevalgte er som bekendt, at de fleste ikke en gang selv vælger, hvorvidt de overhovedet skal stemme på en given sag. For slet ikke at tale om hvad de stemmer. At de er bundet af deres egen overbevisning er en formalitet, der nu til dags kun tjener til at partiet som helhed kan fralægge sig ethvert reelt ansvar, uanset at det er partiet, der bestemmer, ikke den enkelte.

Heinrich R. Jørgensen

Problemet med de politiske partier ville blive markant mindre, hvis det ikke var Folketinget der besluttede, hvem der skulle danne regering, med tilhørende tætte sammenblanding af lovgivende og udøvende magt.

Hvis man havde direkte valg af landets statsminister med tilhørende regeringsgrundlag, kunne denne person vælge sig sine ministre vedkommende ville, uden hensyntagen til deres (parti)politiske observans. Samtidigt kunne statsministeren være hele landets statsminister, og ikke blot stråmand for et eller andet flertal i Folketinget.

Derved kunne Folketinget også koncentrere sig om deres egentlige opgave - at forestå lovgivningsarbejdet, og at føre kontrol med regeringens ekskapader. Alt det nuværende strategiske nonsens med at lovgiverne bruger tid på at støtte hhv. drille regeringen, tjener jo intet fornuftigt formål.

Heinrich:
Jeg kan godt forstå at du ikke kalder en spade for en spade og anvender termen for en direkte valgt statsleder. Folk er blevet blacklisted for mindre.

Heinrich R. Jørgensen

Erik, "vi" har jo allerede en statsleder. Hun hedder Margrethe ;-)

Nå, ja, statsoverhovede, er vist den korrekte betegnelse...

Statsministeren er monarkens førsteminister. Det er vist ikke længere majestætsfornærmelse at nævne, at monarkens udpegning af førsteminister, længe har været en formalitet? ;-)

Tjah, mit forslag ligner naturligvis den model en republik har. Hvilket dog ikke skal tages som ud udtryk, for at jeg er overbevist tilhænger af republikkens indførelse.

Henrich: Du går ind for den amerikanske model kan jeg forstå?
Problemet med den er bl.a. at regeringslederen ofte ikke kan komme igennem parlamentet med den nødvendige lovgivning som skal støtte hans/hendes politik fordi det er et flertal mod regeringen i parlamentet. Se bare Obamas aktuelle problemer med sundhedsreformen

Heinrich R. Jørgensen

Ole Falstoft:
"Problemet med den er bl.a. at regeringslederen ofte ikke kan komme igennem parlamentet med den nødvendige lovgivning som skal støtte hans/hendes politik fordi det er et flertal mod regeringen i parlamentet."

Selvfølgelig skal et lands regering sørge for, at den politik de vil føre, er hjemlet. Hvis de ikke kan lovgiverne til at godkende regeringens lovforslag, må regeringen jo føre en anden politik, der er hjemmel for.

En regering der har carte blanche til at gøre hvad de vil, hører hjemme i et diktatur, ikke et folkestyre.

Det du kalder et problem, er det modsatte. Det er essencen af en magtdeling, mellem en lovgivende og en udøvende magt. Pointen med magtens deling er, at de forskellige dele skal samarbejde, med hver deres ansvarsområder, og at alle parter er afhængige af, at samarbejdet forløber godt.

Kun hvis samarbejdet ikke forløber godt, f.eks. ved en part bliver vred over at en part ikke følger spilleregler, burde der opstå situationer, hvor nogen stikker kæppe i hjulet for andre.

Jeg advokerer ikke for den amerikanske model. Den er en fejltolkning at tro det. Men tre positive ting bør dog nævnes i denne sammenhæng, og det er jo netop, at regeringen ikke kan blive så magtfuldkommen, at den blot kan få gennemført de love den ønsker sig, næsten per automatik. Den anden positive ting er, at lovgiverne ikke har nogen indflydelse på regeringens handlinger. Og for det tredje, at lovbehandlinger potentielt kan ske mere nøgternt og sagligt, da denne er lovgivernes ansvar - lovgiverne har et eget formål, end blot at skulle legitimere regeringens politik.

I skarp kontast står den danske model, hvor regeringen kan bestemme hvad som helst, blot de har 86-90 loyale stemmebots på Borgen. Den danske model, med en tæt sammenkædning af folketing(sflertal) og regering, har vist sig at betyde en afvikling af det samarbejde folkestyre.

Jimmi Thøgersen

For lige at tage et sidespring til artiklens emne... ;-)

Med udgangspunkt i et par indlæg på side 1 vil jeg godt opfordre Brian Mikkelsen til - ud over ændringen fra 6 til 12 timer - at ændre ordlyden i §5, 8 og 9 i politiloven fra "afværge" til "forebygge". Bare for ligesom at afspejle den reelle praksis. Og så se om den slipper gennem juristernes tjek for grundlovsbrud...

Ups, nevermind... Love bliver jo ikke tjekket for grundlovsbrud nu om dage. Æv, der skød jeg mig selv i foden...

Karsten Johansen

Slike toppmøtedemonstrasjoner er forlengst degenerert til ritualer som inngår i mediaturets selvreklame og faste inventar i dets totalitære propaganda for klimakatastrofe i humanismens navn og politistat i den globale krig mot fornuftens siste rester.

"Aktiv lydighet er total. Passiv motstand er uovervinnelig." (B. Gracian, 1653).

"Øye for øye gjør alle blinde" (Gandhi).

Stanley Opmann

Selvstændigt Nørrebro og selvstændigt Jylland. Bare send os jeres muslimer, hvis I ikke kan få ind i jeres hoveder at de bare er mennesker ligesom jer; herovre kommer vi fint ud af det med hinanden. Så kan I få politiet, folketinget og rockerne den anden vej. Så får vi se om I stadig vil strømme herover og af hvilken grund..

Sider