Baggrund
Læsetid: 4 min.

Mediestøtte: Alle mod Danmarks Radio

Danmarks Radios position på det danske mediemarked kommer til at være til stor debat i den kommende diskussion om mediestøtten. Ifølge Informations kilder vil der blive tale om at tage P3 fra DR for at bane vejen for kommerciel radio. Samtidigt presser flere på for, at DR skal begrænses på internettet
Mads og Monopolet er en af P3's store succeser. Men kanalen kan være på vej mod en kommercialisering.

Mads og Monopolet er en af P3's store succeser. Men kanalen kan være på vej mod en kommercialisering.

Sisse Stroyer

Indland
2. oktober 2009

Danmarks Radio går en svær tid i møde, når forhandlingerne om mediestøtten senere i dag skydes i gang med offentliggørelsen af en længe ventet rapport fra Rambøll Management. Ifølge en række kilder Information har talt med, vil flere af de scenarier som rapporten foreslår for fremtidens mediestøtte medføre kraftige beskæringer af DR.

I det ene af scenarierne mister DR endda sit flagskib på radioområdet P3 for at gøre plads til den kommercielle radio. At bane vejen for kommerciel radio har været et af kerneområderne i den borgerlige regeringens kulturpolitik, men indtil videre har alle forsøg slået fejl. Og med både Sky Radios, TV 2/Radios og senest Radio 100 FM's kollaps, spekuleres der i, at den eneste måde kommerciel radio kan lykkes er ved at tage P3 fra DR.

»Alle signaler jeg har hørt og set tyder på, at Danmarks Radio står overfor sit sværeste medieforlig nogensinde,« lyder vurderingen fra Lasse Jensen, vært på P1 Programmet Mennesker og Medier.

»Dagbladene vil kræve begrænsninger i DR's aktiviteter på internettet, mens der på radioområdet presses på for, at DR skal begrænses for at gøre plads til det kommercielle marked,« siger han.

Begræns DR

Truslerne mod DR på radioområdet kommer efter længere tid, hvor de uafhængige internetmedier og Danske Dagblades Forening har ført an i et angreb på DR's position på det danske mediemarked.

»Det er en kamp om marked. For hvor meget skal DR have lov at udbyde gratis for licenspengene, når det hver gang betyder, at en privat ikke kan lave det samme produkt,« siger Rasmus Nielsen, administrerende direktør for det politiske nyhedssite Altinget.dk.

Også direktør i Danske Dagblades Forening Ebbe Dal mener, at der er brug for et opgør med DR's dominerende position på internettet.

»DR breder sig med nogle tjenester på nettet og gør det vanskeligt for de private aktører at komme til. DR er meget store og har samtidigt en økonomi, der er upåvirket af konjunkturerne. Så i en tid mens vi andre vånder os under annoncenedgangen, så slår de til, så det basker på både internet og i andre sammenhænge,« siger Ebbe Dal.

Også Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby mener, at DR fylder for meget på nogle områder.

»Danmarks Radio skal ikke bruge licensmusklerne til at smadre andre aktører på markedet, og her må man sige, at DR flere steder har spillet en meget uhensigtsmæssig rolle«.

Ellen Trane Nørby vil dog ikke svare på, om der konkret er planer for omlægninger i støtteordningerne, før resultaterne af den store mediestøtteudredning kommer senere i dag.

DR skader ikke

At DR skulle skade det danske mediemarked ved at fylde for meget »er noget vås«, mener DR's generaldirektør Kenneth Plummer.

»Det ville være trist, hvis man begynder at vurdere, at DR har en problematisk størrelse. DR er jo ikke i en situation, hvor vi øger vores position på markedet. Det vil være de udenlandske medier, der bliver styrket af en svækkelse af DR, og det er borgerne i Danmark, der vil tabe,« siger han.

DR's generaldirektør hæfter sig ved, at en undersøgelse viser, at det er de udenlandske tjenester som Google og Facebook, som danskerne bruger deres tid på:

»DR skal være stærkt til stede på nettet, hvis public service skal give mening. Vi står kun for en procent af danskernes netforbrug, hvilket jeg på ingen måde kan se udgør nogen trussel mod andre. Det er de udenlandske aktører, der står for 60 procent af forbruget. Det er der, den reelle trussel er for dagbladene, og det tror jeg også godt selv, de ved,« siger Kenneth Plummer.

Heller ikke professor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, Frands Mortensen, mener at DR's tilstedeværelse på nettet er til skade for dagbladene:

»Problemet er ikke, at DR fylder for meget, men at der er alt for få kommercielle penge, og dem kommer der ikke flere af, selvom man lukker DR i morgen«, siger han.

Professor på Film og Medievidenskab på Københavns Universitet Stig Hjarvard afviser også at dagbladenes argumenter holder. Men han vurderer, at DR kan blive et problem for dagbladene i fremtiden.

»Som det ser ud nu, har jeg svært ved at se, at DR resulterer i at dagbladene taber penge. Men problemet for dem der leverer nyheder er, hvordan de skal finansiere det. Hvis dagbladene vil kræve betaling for nyheder på nettet kræver det, at alle aktører gør det, for ellers flytter brugerne bare derhen, hvor nyhederne er gratis. Og det er klart, at man kan ikke forestille sig, at DR vil gøre sine nyheder til noget, man skal betale for,« siger Stig Hjarvard og opfordrer dagbladene til at se indad.

»Dagbladene tænker lidt gammeldags, når de opfatter sig selv, som nogle der er entydigt private. Men ret beset modtager de jo over en milliard selv i form af momsfritagelse«.

Ifølge Stig Hjarvard kan forsøget på at begrænse Danmarks Radio få store konsekvenser for fremtidens public service.

»Hvis Danmarks Radio bliver begrænset i sine netaktiviteter, vil man få et langt mere amputeret public service system. Hvis public service skal være noget for den yngre generation, vil det være helt vitalt, at DR også er tilstede på nettet. Jeg har svært ved at se, at public service kan overleve i det lange løb uden at have internettet med.«

Læs også kronik side 16: 'Aviser uden nyheder'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har svært ved at se, hvorfor P3 skal være licensfinansieret. Kanaler med popmusik er de private udbydere udmærket i stand til at levere.

Rasmus Lund-Hansen

@Erik: P3 er den eneste kanal der giver plads til ny dansk musik. De kommercielle kanaler beskæftiger sig nærmest eksklusivt med etablerede kunstnere eller udenlandske navne.

Kunstnere som Nephew, Veto, Tue West, Dúné, Tina Dickow, Swan Lee, Mikael Simpson, Alphabeat, Raveonettes, Saybia, Tim Christensen, Outlandish, Peter Sommer, Mew, Magtens Korridorer, Oh No Ono, Choir of Young Believers og Lucy Love kan alle takke P3 for kickstarte deres karrierer, mens de næppe havde fået en chance på The Voice eller 100 FM.

De kommercielle radiokanaler skal tiltrække annoncekroner, og er derfor nødt til at spille "sikker" musik. Der er ikke plads til det skæve, nye eller uprøvede.

Point taken. Måske er jeg bare vrissen over, at 90% af, hvad der er i æteren, er popmusik.

Man burde snarere spørge, hvor få produkter DR skal have lov at udbyde for licenspengene. Folk er i dag tvunget til at betale for en vare, som de aldrig vil modtage. DR opkræver licens fra folk, der hverken ejer fjernsyn eller radio. Muligheden for at modtage DR over internettet er grund nok til skulle betale medielicens. Det kan derfor ikke komme på tale, at indskrænke Danmarks Radios netaktiviteter. Tværtimod bør man styrke DRs position på internettet, så flere licensbetalere får noget for deres penge.

Marietta Jeppe

Hvis politikkerne er så pokkers interesseret i, at der skal mere konkurrence på medie markedet, så kunne politikkerne jo fjerne medieskatte, eller licensen som den også kendes under. I stedet for kunne politikkerne lave DR om til det den er, en betalingskanal. Lige nu betaler vi 2.220 kr. om året i ekstra skat. For det, er politikerne i gang med at give den almindelige dansker en gang kulturelt hundeæde – kan jeg vælge, så er det ikke 2.220 kr. værd om året. Ergo er jeg ikke fremtidig kunde. Men det er jeg jo på den anden side ikke i forvejen. Jeg betaler bare 2.220 kr. om året i ekstra skat for min internetforbindelse.

Dorte Sørensen

Hvad er det regeringen og DF er så bange for ved DR. Er de bange for at DR kommer til at give en bedre og mere alsidig dækning af fx den politik som regeringen føre med DFs stemmer. Kan de ikke lide klassisk musik og kulturudsendelser siden kulturministeren har luftet tanker om at afskaffe P2.

Så indfør istedet brugerbetaling på internettet som tv2 sputnik gør det.

Eller finansier lortet over skatten. Licensmodellen vender den tunge ende nedad.

Marietta Jeppe

Amen!

Jimmi Thøgersen

Brian Mikkelsen har sørme ikke levet forgæves. 7 års kamp for privatisering lykkedes ikke (på kort sigt), men plan B, om at øge statens indflydelse, lykkedes fuldt ud.

Underminér budgettet, smadr den uafhængige redaktionelle linje, og du har åbnet for folkets kritik af, hvad de betaler for, til det punkt, hvor de vil have licensmodellen afskaffet, og ingen gider forsvare DR i et medieforlig. Dagbladene har lugtet lunten, og springer til fadet med fornyet appetit.

VKO, med Brian Mikkelsen som fortrop, har virkelig formået en effektiv nedbrydning af 75 års udvikling af public service - dermed er der heller ikke udsyn til at modellen kan omstilles endegyldigt til de nye medier.

Imponerende som blå stue forsöger at lade som de i virkeligheden vil af med deres "apolitiske" stöjsender.
Det er velkendt at DR kysser magthavernes rumpe, blå stue, Danmarks nuvärende regime.

Det bedste der kan ske for röd stue er, hvis blå stues statlige propagandastöjsender blev privatiseret. Så ved befolkningen i det mindste åbenlyst at kanalen er erhvervslivets, magthavernes, blå stue, regimets stöjsender.

Mon det er et princip vi vil set udbredt til andre områder.
Hvis er virksomhed er dygtige og konkurenterne er nogle tumper vil staten staks splitte nr. 1 og give støtte til nr. 2.
Er Brians store forbillede mon den lille romer?

Slettet Bruger

Privatiser også gerne for min skyld DR, men behold 1-2 kanaler og finansier dem over skatten. Minimum en til ligelig fordeling mellem folketingets partier, så huset fremover kan fungere i demokratiets interesse og alle partierne har muligheder for at komme til orde, producere deres egne ucensurerede versioner, stille kritiske spørgsmål, lave baggrund og dybdeborede journalistik, invitere andre i studer, debattere, ironisere etc. og altså de rene varer uden krav om venner og bekendte i mediebranchen og under beskyldninger for at være lejesvende etc. Og så eventuelt yderligere en kanal til nyheder og baggrund.

Det poppede kan fås i tilsvarende kvalitet og større mængder mange andre steder, ligesom at det smalle ikke kan dækkes bare nogenlunde over for den efterhånden stærkt varierede befolkning, og behovet her bedre kan tilfredsstilles via biblioteker, andre kanaler og ikke mindst på internettet, hvor "underlige" private special tv stationer formodentligt står for døren, hvis de ikke allerede eksisterer.

Lad og for "guds skyld" se at blive af med DR's licenskrav. Jeg ser så godt som aldrig deres kanaler, og kan sagtens helt undvære dem. Man tvinges til at betale for noget man ikke nødvendigvis nogen sinde får brug for, af gammel vanetænkning.

Hvorfor kan jeg ikke fravælge DR?

Ideen med at betale licens for sin internetforbindelse, fejler i udgangspunktet ikke noget. Problemet er bare, hvordan vi får resten af verden til at betale deres DR-licens.

Dorte Sørensen

Hans Hansen
En god grund til at have et liens/skattebetalt DR er, at du helst skulle få nogle politiske og kommercielle uafhængige informationer samt få nogle kultur og samfundsorienterende tilbud ingen kommercielle udbyder ikke ville bringe. Derudover har DR også en opgave til bevaring af det danske sprog og kultur, så DFérne skulle stå vagt om DR og kæmpe imod yderligere nedskæringer , hvis de mente noget med deres bevarelse af den danske kultur i almindelighed.

PS: Jeg betaler da også min skat til motorveje ol. selv om jeg kun bruger cykel og kollektivtrafik. Det er tilladt at tænke på fællesskabet og ikke kun på hvad JEG bruger og har brug for.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis licens-modellen skal fortsætte, og gælde for internet forbindelser også, bør internetudbyderne have lov til at tilbyde internetforbindelse, hvor adgang til DR og TV2 websites er blokeret, således at disse opkoblinger ikke belægges med afgifter.

Det er det indlysende og logiske valg, og tilmed en model der teknisk set er utroligt enkel at gennemføre.

Så hvorfor er det ikke blevet indført som en mulighed? Mit gæt, er for at undgå at skabe præcedens for den tankegang, at befolkningen begynder at anse de statsejede medier som noget overflødigt, der med sindsro kan fravælges. Det fine ved statspropagandasenderne er jo, at stort set hele befolkningen i praksis ikke kan undlade at opsende propagandamodtagere i deres hjem.

Det logiske ville være, hvis DR (og TV2 regionerne) blev financieret over skatten.

Dorte:
Problemet med licensen er, at den rammer skævt, det er en skat der vender den tunge ende nedad.

HVad angår sprog og især kultur, tror jeg ikke DR gør Danmark nogen tjeneste, og selv om journalisterne så skulle være uafhængige i partipolitisk forstand, så er de jo allesammen statsansatte og synger direkte eller indirekte magthavernes pris.

Hvis licens-modellen skal fortsætte, og gælde for internet forbindelser også, bør internetudbyderne have lov til at tilbyde internetforbindelse, hvor adgang til DR og TV2 websites er blokeret, således at disse opkoblinger ikke belægges med afgifter.

Det foreslog jeg min udbyder, og fortalte dem at for mig ville det være en service jeg godt ville betale for. De kunne godt se ideen, men der er ikke sket noget. Måske fordi de blev opkøbt af TDC.

Jeg tror din analyse er rigtig: hvis folk begynder at opfatte DR som noget der kan vælges til eller fra ville fanden være løs i Laksegade.

Heinrich R. Jørgensen

Erik,

det er politikerne, der har nægtet, at internetbrugere (med en vis hastighed) kan fritages fra at være licenspligtige, selv om internetbrugerne beviseligt var afskåret fra at have adgang til DR og TV2.

Dorte Sørensen

Erik Bramsen
Hvad mener du med at vende den tunge ende nedad. Hvis du mener at licensen mærkes tungere i en lavtlønsfamilies lommer så er det rigtigt, MEN har en lavtlønsfamilie så ikke større behov for en alsidig information og kulturtilbud, , Hvis økonomien skulle være truet af licensen – så har familien da slet ikke råd til andre kulturoplevelser.
Tak fordi du mindre om at DRs ledelse er afhængig af Folketingets velvilje og det er en meget uheldig tendens som er blevet stærkere under VOK.
Fx Ole Hyltofts held med at presse DRs generaldirektør til at give Pia Kjærsgaard en undskyldning for, at en gæst i et sprogprogram på P1 brugte et forkert dyr i et citat til at vise dyr brugt i sproget. Bare et eksempel.

Ja, det var jeg egentlig godt klar over, men det var mest fordi jeg godt ville have et stykke papir, jeg selvretfærdig og indigneret kunne vifte Licenslars om snuden med, hvis han skulle vise sit grimme fjæs her i nabolaget.

Dorte:
Hvis man opkrævede det over skatten ville udgiften til fjernsyn, lige som alle andre udgiver være gradueret efter indtægt. For en lavindkomstfamilie udgør licensen en større del af budgettet, end den gør længere oppe i samfundet.

"Hvis man opkrævede det over skatten ville udgiften til fjernsyn, lige som alle andre udgiver være gradueret efter indtægt. "

Det lyder vist ikke ganske krystaklart, men meningen burde fremgå af den anden sætning.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte,

næsten hele DR's sendetid, og al TV2's sendetid, er dedikeret til fordummelse og vildledning af befolkningen. I det meste af det der bliver sendt, er der jo ikke skyggen af vitaminer til at befolkningen kan hæve sig over den umyndiggørende rolle, medier beder dem om at indtage.

Der er stadig lidt spræl i DR2 og DR P1, men heller ikke der er der ligefrem nogen der ansporer til revolution. Programpunktet synes snarere at være, at servere en tilsyneladende kritisk tilgang til mangt og meget, indpakket i et format, hvor de mere begavede og oplyste borgere synes at der er tale om ægte kritik. Det er jo sjældent tilfældet. Radio og TV på de kanaler kan være oplysende og interessante, men det der sendes, antager aldrig nogensinde karakter af at være kritisk overfor system-Danmarks indretning.

Dorte Sørensen

Heinrich R. Jørgensen
Vi er helt enige om at der er for få vitaminer i DRs sendeflade. Det er netop dette problem politikkerne heller skulle gøre noget ved end at uhule DR yderligere.
I mine øjne er DR den bedste til at varetage og udbyde både bred og smalle kulturudbud og samfundsorientering

Dorte Sørensen

Erik Bramsen
Der er bare det problem , hvis DR kom direkte på finansloven med en skattebetaling så får politikkerne endnu mere råderum over DR end de har i dag.

Dorte.
God pointe, men helt personligt er jeg ligeglad. Statspropaganda er statspropaganda.

Og selv om det er rigtigt som Heinrich siger, at der stadig kan påvises livstegn fra P1, består en større og større del af sendefladen af samtaleprogrammer, hvor studieværten har en af sine venner inde for at gøre reklame for sin seneste bog.

Jimmi Thøgersen

Politikkernes råderum er reelt først og fremmest en psykologisk (u)begrænset størrelse i dag. Det "opdagede" Brian Mikkelsen netop i starten af hans ministerperiode. Der er en formel uafhængighed (via lovgivningen), men den hives nu om dage udelukkende frem, når VKO føler, at de bliver kritiseret. Hvilket nok også er årsagen til højrefolkets absurde tro på, at DR er "rød stue"-propaganda. Messerschmidt, Espersen og Jørgensen levede heller ikke forgæves.

Der er ikke, som det ser ud nu, nogen egentlig forskel på DRs uafhængighed som licensfinansieret virksomhed i forhold til at være skattefinansieret virksomhed.

Uafhængigheden bestod først og fremmest i, at der var en psykologisk opfattelse af, at DRs kunder var borgerne, hvor en skattemodel i højere grad vil gøre DRs kunder til staten. Især fordi betaling via skatten giver politikerne et glimrende påskud for at øremærke flere af - eller snarere alle - midlerne. DR for skattekroner vil i højere grad være et DR med specifikke formål bestemt af - netop nu, hvor vi har flertalsdiktatur - regeringen.

Det lykkedes ikke, at få licensmodellen droppet - der var, i 2003-4, trods alt kun ca. 25% af befolkningen, der ønskede det og skatteomlægningen var problematisk. Bl.a. pga. omstillingen fra husstand til enkeltperson, der ikke gjorde indbetalingen helt så gradueret som man umiddelbart troede - i ét forslag var det bl.a. folkepensionist-ægtepar, der viste sig at blive de store tabere. I de fleste forslag var det husstande på 3+ personer. Ikke regeringens foretrukne ofre på dét tidspunkt.

Men nu sket der så bare det, at Brian M. i mellemtiden opdagede, at man skam sagtens kunne styre DR på anden vis (bl.a. via magten over bestyrelsen). Og man kunne tilmed indføre en større grad af små virksomheder i virksomheden, som kunne sættes til at konkurrere og forhandle. Programudvikling og -afvikling ville så ske på noget, der mindede om markedsvilkår, hvilket i sidste ende ville føre til, at succeskriteriet, nøjagtig som hos en privatfinansieret medieudbyder, ville blive seertal.

Så har man pludselig noget, der er langt mere perfekt end en privatiseret kanal. Nemlig en kanal, der minder om en privatiseret, men samtidig kan detailstyres af staten.

Undertegnede har betalt DR-licens og nu medielicens i snart 10 år. I de seneste 5 år har jeg højest set ca. 80-100 timers TV - heraf nok 1/4 på DR og TV2. Jeg hører aldrig radio. Jeg har brugt DR's website måske i gennemsnit én gang om måneden - oftest på arbejdet.

Alligevel har jeg betalt. Men som regeringen har totalsmadret public service-vilkårene, gør jeg det ikke gladeligt længere. Så strategien er - også her - lykkedes.

Tak for redegørelsen, Jimmy. Solidt arbejde.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte Sørensen:
"Det er netop dette problem politikkerne heller skulle gøre noget ved end at uhule DR yderligere."

Politikerne skulle holde nallerne for sig selv, og erkende at DR's eksistensberettigelse er som bidrager til borgernes oplysning, dannelse og fornøjelse, ikke som magthavernes repressive propagandasender.

Det, der er brug for, er en kontrakt, hvor DR får en ægte public service forpligtelse, til at udfordre, forarge, oplyse og være kritiske, med udgangspunkt i et ideal om, at det er (burde være) folket der er suveræn i kongeriget, og derfor have mulighed for at være vidende og kritiske. DR skal ikke tale ned til borgerne, eller antage at de er dybt debile noksagter. Tværtimod. Til gengæld må de samtidigt gerne udfordre politikerne og magthaverne, ved at afvise at acceptere bortforklaringer, spin og nonsens.

Jimmi Thøgersen

Men et par fejl skal der snige sig ind:

Jørgensen = Jakobsen, naturligvis
"Men nu sket der så bare det" = "Men nu skete der så bare det"

I øvrigt er DR og TV2 ikke de eneste medier, der er på finansloven. Dagbladene får en milliard kroner om året fra os taknemmelige skatteydere.