Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mediestøtte: Reformer er på vej

Både Venstre og Socialdemokraterne melder nu ud, at der er reformer på vej af den danske mediestøtte. Det sker efter at en rapport fra Rambøll Management dokumenterer, at en fortsættelse af det nuværende system vil være skadeligt. Spørgsmålet er nu, hvor radikale reformerne bliver, i en tid hvor medierne er i krise
Skatteborgernes støttekroner og licensmidler skal gå til kvalitet ikke til medie-institutioner. Derfor skal de gamle medier have skåret i deres faste overførsel fra staten. I stedet skal alle medier uanset platform kæmpe om støttekroner til konkrete projekter og nytænkning. Sådan lyder det mest radikale af de scenarier for den fremtidige mediestøtte, som professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund præsenterer fredag.

Skatteborgernes støttekroner og licensmidler skal gå til kvalitet ikke til medie-institutioner. Derfor skal de gamle medier have skåret i deres faste overførsel fra staten. I stedet skal alle medier uanset platform kæmpe om støttekroner til konkrete projekter og nytænkning. Sådan lyder det mest radikale af de scenarier for den fremtidige mediestøtte, som professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund præsenterer fredag.

Mikkel Møller Jørgensen

Indland
3. oktober 2009

Der kommer en reform af mediestøtten. Den melding lyder fra både eksperter og politikere, efter at en længe ventet rapport om den danske mediestøtte udkom i går.

Mediestøtten, der primært gives til DR, TV2-regionerne og dagbladene, har ikke været reformeret siden Anden Verdenskrig og bliver vurderet til at være ude af trit med den teknologiske udvikling, da for eksempel internetmedier ikke kan få støtte.

Rapporten, der er udformet af professor på CBS, Anker Brink Lund, for Rambøll Management giver derfor sit bud på en alternativ fordeling af de 5,4 milliarder årlige støttekroner.

Det vil nu danne grundlag for de kommende forhandlinger om et medieforlig til januar 2010.

Rapporten kommer med tre scenarier, hvoraf det første bygger på at bevare støtten, som den er. Det advares der dog imod, da det på lang sigt vil være til skade for næsten alle parter på mediemarkedet.

Det andet scenarie tilbyder 13 konkrete forslag til omlægninger af støtten, hvoraf det mest kontroversielle er en kommercialisering af DR's P3, mens det tredje og mest radikale forslag bygger på en fuldstændig omlægning af alle midler, så de ikke længere pr. automatik gives til nogle bestemte medier, men derimod skal ansøges om løbende.

Som at tisse i bukserne

Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby hilser rapporten velkommen og erklærer sig enig i, at reformer er nødvendige:

»Bare at gøre ingenting er som at tisse i bukserne i snevejr, det virker varmt til at starte med, men det bliver hurtigt meget koldt,« siger hun.

Hun vil ikke svare på, hvilke af forslagene, hun finder særligt interessante, men siger, at der i første omgang hverken bliver tale om at lade stå til eller de helt radikale omlægninger.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, mener heller ikke, at de nuværende støtteordninger kan fortsætte.

»Rapporten dokumenterer, at der er problemer med den måde, mediestøtten er på i dag, og at der er behov for en reform,« siger han, men afviser samtidigt en fuldstændig omlægning af støtten på denne side af finanskrisen.

Fokus på DR

Da den samlede pengepulje ikke står til at blive større, går spekulationerne nu på, hvem der står til at miste penge i forbindelse med en reform.

Her vender blikket sig især mod Danmarks Radio, som både dagbladene og de uafhængige internetmedier ønsker begrænset.

»DR vil være en af de mest radikale ting, der kommer i spil ved næste forlig,« vurderer Mark Ørsten, lektor og studieleder på Journalistik på Roskilde Universitet. »Man vil kigge på DR af den simple grund, at det er så stort. Dagbladene er meget pressede og vil kun kunne tåle gradvise reformer,« siger han.

Det er chefredaktør på Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen enig i:

»Det er overhovedet ikke god timing at lave meget store forandringer på et tidspunkt, hvor stort set hele den kommercielle mediebranche, er hårdt ramt af finanskrisen,« siger hun. »Men der er nogle problemer i den nuværende mediestøtte. Derfor synes jeg specielt, man skal se på Danmarks Radios størrelse, og om de blokerer for kommercielle aktører på både radio og internet«.

Hos DR er man bekymret over rapportens store fokus på DR's størrelse, og specielt forslaget om at kommercialisere P3 vækker harme.

»Det er paradoksalt, at når en offentligt ejet organisation laver noget godt, så vil man ind og svække den. Det er grotesk og slet ikke i borgernes interesse at sænke DR's kvalitet,« siger generalsekretær Kenneth Plummer.

Ellen Trane Nørby vil ikke forholde sig til, om en kommercialisering af P3 indgår i forhandlingerne om det kommende medieforlig.

»Jeg har ikke noget behov for at forholde mig til det konkret i dag, men Venstre mener generelt, at der er behov for mere konkurrence og mangfoldighed på radiomarkedet«, siger hun.

S-ultimatum

Netop P3 kan være det springende punkt, der afgør, om det bliver et bredt eller smalt medieforlig.

»Jeg stiller aldrig ultimative krav før en forhandling. Men det er helt klart, at Socialdemokraterne ikke vil udlicitere P3. Man løser ikke krisen i den ene del af mediebilledet ved at ødelægge en anden del,« siger Mogens Jensen og advarer samtidig regeringen mod at holde oppositionen ude af et kommende medieforlig.

»Det er helt nødvendigt, at en omlægning af mediestøtten, bliver med et bredt politisk flertal. De ytringer, der har været fra kulturministeren om at lave et smalt medieforlig, er udtryk for en farlig tankegang. Der må hun og branchen forberede sig på, at hvis det sker, så er der ting, der bliver lavet om ved et regeringsskifte,« siger Mogens Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her