Læsetid 1.92 min.

Offentlige sundhedsudgifter er eksploderet

De sidste otte år er udgifterne til operationer, læger og sygehuse eksploderet - og stigningen vil fortsætte. Oppositionen, regeringen og vismændene er dog ikke enige om, hvordan regningen skal betales
23. oktober 2009

Staten punger flere og flere penge ud på sygehuse, lægetjek og operationer.

De offentlige sundhedsudgifter er steget med 27 procent de sidste otte år. Det viser tal fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der er offentliggjort i Det Økonomiske Råds nye rapport.

I 2008 brugte samfundet næsten 125 milliarder på offentlige sundhedsydelser mod kun 99 milliarder i 2000. Det svarer til, at man i dag bruger næsten 5.000 kroner mere pr. dansker.

Ifølge sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut, Jakob Kjellberg er det en helt naturlig udvikling.

»Det er en konsekvens af, at vi er blevet rigere. Jo flere penge vi har, jo større en andel vil vi have skal gå til sundhed,« forklarer han og uddyber:

»Staten producerer flere sundhedsydelser, fordi befolkningen efterspørger dem. Der er efterhånden ikke mange skavanker, vi vil acceptere, at sundhedsvæsenet ikke tager sig af.«

Tal fra Det Økonomiske Råds rapport viser også, at Danmark nu bruger 9,6 procent af BNP, hvor man i 1980'erne og 1990'erne brugte mellem otte og ni procent.

Udgifter vil fortsat stige

Ifølge Det Økonomiske Råd vil »sundhedsudgifternes andel af BNP stige yderligere til 10 procent i 2050.«

Den udlægning er Jakob Kjellberg enig i.

»Der er ingen grund til at tro, at vi kan få udgifterne til at falde, fordi der vil fortsat være et ønske om bedre og mere behandling. Det store spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi styre væksten og gøre den økonomisk håndterbar?«

Men det spørgsmål er der ikke noget entydigt svar på, hvis man både skal lytte til Det Økonomiske Råd, oppositionen og regeringen.

Som hovedløsning foreslår Det Økonomiske Råd, at man skal indføre en såkaldt 'sundhedsskat', hvor man øremærker en del af skatten til sundhedsudgifter.

Skatten skal falde og stige i takt med sundhedsudgifterne.

Det forslag støtter Socialdemokraterne dog ikke.

»Det er ikke fornuftigt at have en skat, der bare stiger og stiger, jo flere midler man bruger. På den måde begrænser man ikke udgifterne,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Afgift på 'usunde vaner'

S og SF er i stedet for gået sammen om en række forslag, hvor ét af dem er, at sætte afgifterne på sukker, fedt og tobak i vejret. For eksempel skal en pakke cigaretter koste 10 kroner mere end nu. Indtægterne skal øremærkes til de øgede sundhedsudgifter.

»Vi vil lave et såkaldt sundhedskryds, hvor vi sætter afgifter på dét, der gør danskerne usunde, og bruger pengene til at gøre dem sunde,« siger Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil dog ikke hæve afgifterne så drastisk.

»Jeg er godt klar over, at oppositionen hele tiden pønser på nye skatter, men vi hæver kun afgifterne til et niveau, som overholder skattestoppet,« siger han.

Drop forsikringsfradrag

S og SF foreslår også, at skattefradraget på sundhedsforsikringer skal afskaffes.

»Det er en udgift for staten, der vil stige i de kommende år, fordi flere og flere vil have en privat sundhedsforsikring. Samtidig er det ikke bevist, at det offentlige får noget ud af det økonomisk, selvom staten faktisk finansierer det hele,« siger Sophie Hæstorp Andersen (S). Hun mener, man kan hente én milliard på at afskaffe fradraget.

Det Økonomiske Råd anbefaler også at fjerne fradraget, fordi »den nuværende skattefritagelse svarer til statsstøtte«, selvom »det er vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang det offentlige sparer penge på forsikringerne«.

Rådet peger også på, at forsikringer dækker en række ydelser, som det offentlige ikke ellers skulle have dækket. Men sundhedsministeren har ingen planer om at afskaffe fradraget.

»Sundhedsforsikringerne er en god måde at få virksomhederne til et engagere sig i deres medarbejderes helbred. Det kan mærkes på sygefraværet og derfor på bundlinjen for samfundet,« siger han.

Belønning

Sundhedsministeren foreslår i stedet at belønne sygehuse anderledes.

»De skal belønnes pr. færdigbehandlet patient i stedet for at belønne flere korte behandlingsforløb som nu,« siger han.

Kommunerne skal også belønnes.

»Kommunerne skal have en grund til at forebygge og undgå genindlæggelser ved, at de får lov til at beholde en del af de penge, de ellers betaler for at have borgere på sygehuse. I det hele taget er forebyggelse afgørende for fremtidens sundhedsvæsen,« siger han.

Udmeldingen glæder SF's sundhedsordfører Jonas Dahl :

»Hvis vi skal dæmpe det stigende pres, så skal vi satse på forebyggelse, og det område har regeringen indtil nu svigtet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Viser Vismændenes beregninger ikke, at regningen for Fogh Rasmussens og Løkke Rasmussen gennemtvungne 1 månedsbehandlingsgaranti på de behandlinger som de private sygehuse har ønsket at udbyde har været en for dyr løsning. Er tiden ikke kommet til kun at give 1 måneds behandlingsgaranti på livstruende sygdomme.
Løsningen med en sundhedsskat mener jeg ikke er løsningen, men en gennemgang i af de sundhedsbruger betalinger vi har i dag er tiltrængt. Fx hørte jeg i en udsendelse på DR1 for en uges tid siden at eldrevne invalideknallerter ol skulle ikke længer være et hjælpemiddel ,fordi de nu blev forhandlet i almindelige butikker Det virker helt grotesk hvis det er grundlaget for skilling af hjælpemidler, mon ikke det mere er et spareforsøg. .

Brugerbillede for Torben Munk Nielsen
Torben Munk Nielsen

Måske skulle vi gå en anden vej end den som har været fulgt indtil nu.

Mere alternativ behandling i det offentlige kunne spare samfundet for miliarder af kroner til sundhedsudgifter.

Jeg vil ikke komme med forslag. Jeg tror Visionspartiet har nogle af slagsen.

Desværre er interessen for forandringer ikke stor nok.

Brugerbillede for Ole Madsen

Lægevidenskaben er materialistisk, dvs. materien, stoffet eksisterer. Intet andet.

Heraf følger at mennesket kun består af stof. Mennesket er en maskine. Ganske vist en kompliceret maskine.

Enhver maskine kan gå i stykker, f.eks efter lang tids drift - og den skal derfor have udskiftet nogle reservedele - f.eks. nogle pakninger og slanger. Og så kan den lidt igen.

Det er sådan at vores ELITE, de danske læger tænker. (Skal vi ligge os fladt ned på gulvet og beundre genierne?)

Det lægerne ikke ved er, at mennesket også er et energivæsen. Mennesket har flere legemer. Udover det stoflige, så har mennesket flere energilegemer.

Det inderste er lidt større end det fysiske legeme og gennemtrænger dette, så stof og energi gensidigt påvirker hinanden. Når energilegemet påvirkes, så påvirkes stoffet også.

Dette har man vidst i østen i tusinder af år. Hele den kinesiske tradition bygger på at behandle mennesket ud fra en energimæssig synsvinkel.
Akupunktur, Qi gong (healingsteknik), pranic healing og Tai chi bygger på denne viden.

Rigtigt anvendt er det meget effektive metoder. Hvis vi brugte dem, kunne vi i mange tilfælde undgå at udskifte reservedele - idet behandlingerne sætter gang i kroppens egne helbredende kræfter.

5000 års erfaringer bør man ikke overse.

Studer det kinesiske sundhedsvæsen, så kan vi spare meget menneskelig lidelse og mange skattekroner!

Brugerbillede for Sven Karlsen

Så længe man stadig accepterer at det er medicinere der skal være økonomiske administratorer, så får vi ikke styr på den tunge del af sundhedssystemet: sygehusene.

Naturligvis er nutidens stadigt stigende krav til livsværdi også en del af årsagen til de øgede omkostninger, men det bør ikke blive et mål for besparelser.

Dog mener jeg nok at man kunne presse folk lidt bedre til at overholde aftaler på f.eks. hospitaler, hvis det kunne hjælpe på effektiviteten. Lad os f.eks. betale 200kr forud for et hospitalsbesøg, og lad dem så være tabt, hvis man udebliver uden rimeligt afbud.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Efterspørgslen er i princippet gående mod uendelig, hvilket betyder at det ikke nytter at øge budgetterne med skatter, folk vil ikke acceptere så voldsomme skattestigninger.

En mulig løsning er at definere hvilke basale opgaver det offentlige skal løse, og hvilke der skal købes som tillægsforsikring.
Ja, det vil skabe to hold, men give mulighed for at begge hold kan få behandling i overensstemmelse med forventningerne.

Forskning bringer os hele tiden nye behandlinger, men den økonomiske ramme er uændret. Det siger sig selv at den udvikling ikke kan fortsætte i al evighed, med mindre vi enten behandler færre eller sænker kvaliteten.

Med venlig hilsen
Lennart