Mens politologer ikke er et øjeblik i tvivl om, at det vil få store konsekvenser for USA, hvis dollaren må vige pladsen til fordel for en vifte af andre valutaer i oliehandlen, tager økonomerne det mere roligt.
»Det vil betyde en langsom nedbrydning af dollaren som den store internationale valutareserve. Det har selvfølgelig nogle politiske implikationer, som jeg ikke skal gøre mig klog på, men den regulære økonomiske omkostning vil være meget lille,« siger Henrik Jensen, professor på Københavns Universitets økonomiske institut.
Det, USA vil gå glip af rent økonomisk, er den såkaldte møntningsgevinst, det vil sige den indtægt, man får, når man udsteder penge, som andre gerne vil ligge inde med. Møntningsgevinsten bruges til at finansiere offentlige udgifter.
»I USA snakker vi en møntningsgevinst på mindre end én procent af de offentlige udgifter, så det er altså ikke en stor sum,« pointerer Henrik Jensen.
Boost til økonomien
Det, der vil ske, hvis olien handles i andre valutaer end dollaren, er, at de store dollarreserver, som mange lande ligger inde med, vil blive afhændet.
»Det er klart, at det vil lægge et pres på dollaren, som vil falde, når der kommer mange ud på markedet, men i den situation, USA står i lige nu, er det i virkeligheden godt, for det vil gøre den amerikanske økonomi mere konkurrencedygtig,« siger Jørgen Birk Mortensen, lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
For når dollaren falder, vil USA eksportere mere. Samtidig vil det blive dyrere at importere, så der vil blive importeret mindre. Resultatet er en forbedret handel med omverdenen og et reduceret handelsbalanceunderskud.
»Det vil give et boost til den indenlandske økonomi, fordi man vil substituere udenlandske varer med amerikanske varer. Det er derfor, der altid er en interesse i at devaluere,« forklarer Jørgen Birk Mortensen.
Ingen effekt på oliepris
Om olien handles i dollar, Yen, Yuan, Euro eller guld eller noget helt sjette har derimod ingen betydning for prisen på varen.
»Hvad man citerer prisen i, er jo bare et måleredskab, og det er i princippet fuldstændigt ligegyldigt, så det er ikke noget, man vil mærke noget til her i Danmark eller andre steder, hvor man importerer,« siger Henrik Jensen.
Der, hvor det vil gøre en forskel, er hos dem, der sælger olien.
»For Saudi-Arabien er det måske lidt irriterende at få dollars, hvis de bruger mange fødevarer produceret i EU. For når de skal til at veksle om, kan svingningerne i valutakursen mellem euro og dollars være til deres ulempe. Specielt i de her tider, hvor dollaren bliver mindre og mindre værd,« siger Henrik Jensen.
Jørgen Birk Mortensen er enig:
»Derfor er det en fordel at gå over til en vifte af andre valutaer, for så fordeler man risikoen. Hver valuta kan svinge, men gennemsnittet af dem vil ikke svinge særlig meget. Dermed vil det være mere stabilt at modtage betaling udregnet på baggrund af sådan en vifte,« siger Jørgen Birk Mortensen, som derfor mener, det er meget logisk, at de olieproducerende lande overvejer at handle i andet end dollar.
»Det her er kun kontroversielt, fordi der er tale om olie, som er et enormt vigtigt og et politisk betændt marked, og de politiske overtoner bliver værre, fordi der er tale om dollar. Men der er ikke noget økonomisk i det. Havde der været tale om handlen med ventilatorer, var der ingen, der ville gide skrive om det,« mener Henrik Jensen.
USA's økonomi er, hvis jeg ikke er helt i skoven her, afhængig af at kunne importere billig olie. Hvis oliepriser fastsættes i fx Yuan, Yen, Euro eller guld vil det medføre et betydeligt pres på dollaren, som i forvejen er presset af andre årsager. En faldende dollarkurs vil medføre, at det bliver dyrere for USA at importere olie, hvis prisen for denne ikke længere fastsættes i dollar. På denne baggrund forstår jeg ikke, at de to økonomer, som udtaler sig i ovenstående artikel, konkluderer, at det i princippet er ligegyldigt, hvilken valuta olien handles i, og at det ikke vil få betydning for olieimporterende lande (herunder USA).