Læsetid: 3 min.

Reptilfossiler løser mysterium, som har plaget forskere

Fossiler af et medlem af pterosaurus-familien, som er opkaldt efter Darwin, har givet beviser for en kontroversiel evolutionsteori. Fysiske træk udvikler sig ikke enkeltvis, men i moduler
19. oktober 2009

En spektakulær flyveøgle, der levede for omkring 160 millioner år siden, har udfyldt et hul i rækken af kendte fossiler, som har frustreret forskere siden Charles Darwins tid. De fossilerede rester af mere en 20 pterosauruser, et flyvende reptil, blev gravet op i Kina tidligere på året.

Kulstofprøver har vist, at deres alder befinder midt imellem 220 millioner og 65 millioner år, hvor pterosaurusen udviklede sig fra en langhalet til en mere avanceret korthalet form. Det seneste medlem af pterosaurus-familien, som blev kaldt darwinopterus modularis (Darwins vinge) til ære for evolutionsforskningens fader, har givet klare beviser for en kontroversiel og usædvanlig evolutionsteori, som går ud på, at fysiske træk udvikler sig i 'moduler' - eller spring - snarere end som enkelttræk.

Pterosauruser, der også kendes som pterodaktyler, var de første dyr med rygrad, der gik i luften med stor flyvedygtighed, længe inden de første fugle dukkede op. De havde lange fingre, som blev brugt til at slå på blafrende hudfolder langs benene. De dominerede luftrummet, mens dinosaurerne dominerede landjorden. I løbet af en periode på omkring 155 millioner år udviklede pterosaurerne sig fra en langhalet art til en art med kort hale, men man havde indtil nu ikke fundet fossiler fra overgangsperioden.

De kinesiske forskere, der fandt og analyserede darwinopterus-fossilerne, samarbejdede med den britiske pterosaurus-ekspert David Unwin fra Leicester University i undersøgelsen af, hvordan denne art adskilte sig fra sine forgængere og efterfølgere. De konkluderede, at fossilerne viste tegn på modulær udvikling: Hoved og nakke havde udviklet sig til at ligne de senere arter, mens den lange hale stammer fra de tidligere og mere primitive pterosauruser.

Store ændringer

»Darwinopterusen kom som lidt af et chok for os,« siger David Unwin.

»Vi havde altid forestillet os det manglede led i rækken med typisk mellemliggende træk, f.eks. en mellemlang hale. Men det mærkelige ved darwinopterusen er, at den har et hoved og en hals ligesom på en mere udviklet pterosaurus, mens resten af skelettet, bl.a. en meget lang hale, er ligesom på de mere primitive former.«

Nogle af de senere pterosaurus-arter, bl.a. den frygtindgydende quetzalcoatlus, udviklede sig til en gigantisk størrelse for flyvende dyr, på højde med nogle af de største nulevende fugle. Darwinopterus var derimod på størrelse med en krage, og dens skarpe tænder tyder på, at den har fanget sit bytte i luften.

»Darwinopterus' geologiske alder og dens bizarre sammensætning af udviklede og primitive træk afslører en hel del om den udviklede pterosaurus' evolutionshistorie,« siger David Unwin og tilføjer, at darwinopterus' udvikling tilsyneladende gik stærkt med flere store ændringer i løbet af relativt kort tid: »Hoved og nakke udviklede sig først, og derefter kroppen, halen, vingerne og benene. Det tyder på, at den naturlige udvælgelse ændrede hele moduler og ikke, som vi normalt antager, enkelttræk,« siger David Unwin.

Pterosaurusen uddøde samtidig med dinosaurusen, for omkring 65 millioner siden, hvor hele dyrearter gik tabt i en global masseudryddelse. Men pterosaurusen og dinosaurusens forsvinden åbnede mulighed for fremkomsten af pattedyr og fugle, som udfyldte de ledige pladser på landjorden og i luften.

»Disse begivenheder, som er skyld i meget af den diversitet af liv, vi ser omkring os, er frustrerende nok sjældent registret i fossilerne. Darwin var meget bevidst om dette, hvilket fremgår af Om arternes oprindelse, og han udtrykte håb om, at fund af fossiler en dag ville kunne fylde hullerne i vores viden ud. Darwinopterus er et vigtigt skridt i den retning,« siger David Unwin.

© The Independent og Information Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu