Læsetid: 6 min.

'Sjovere end dét med ham soldaten'

Informations klimafremtidsavis dumpede tirsdag den 6. oktober ind på Christiansborg, Københavns Rådhus, Ballerups Teknisk Gymnasium og i hænderne på uskyldige forbipasserende på Højbro Plads. Informations nutidsredaktion tog på tur med fremtiden
Klimaminister Connie Hedegaard mener, at Informations sorte fremtidsscenarium er lige lovligt 'katastrofistisk'.

Klimaminister Connie Hedegaard mener, at Informations sorte fremtidsscenarium er lige lovligt 'katastrofistisk'.

Kristine Kiilerich

7. oktober 2009

De kan godt lide visioner i Connie Hedegaards Klima- og Energiministerium. I forkontoret ligger en større stabel af Informations fremtidsavis dateret 6. oktober 2059. Og ministeren - konstant omkringfarende i disse måneder - har faktisk nået at læse sin morgenavis.

»Det her er en øjenåbner,« siger hun.

»Det er en smuk illustration af, at vi har et valg at træffe. Skal verden se ud på den ene måde eller den anden måde? Det valg har vi lige nu, men det har vi ikke, når vi når længere frem.«

Connie Hedegaard synes vidst bedst om det grønne fremtidsscenarium, hvor samarbejdet fungerer, og klimapolitikken lykkes.

Det sorte scenarium er for »katastrofistisk«, mener ministeren, der ikke køber den præmis, at verden ikke når at handle inden for de næste 50 år. »En ting er, hvis man ikke når, hvad man bør nå i København. Når man det ikke de næste 50 år, så kan man roligt sige, at verden har et problem - ikke blot et worst-case scenarie, men et worst-worst-case scenarie.«

Nok en blanding

I den anden ende af byen sidder nogle af dem, der er oppegående om 50 år. Informations fremtidsavis er del af et undervisningsforløb rettet mod gymnasieuddannelserne. 1a på Ballerup Tekniske Gymnasium skal undervises med udgangspunkt i avisen. Gymnasieelev Reneé Brown Frandsen synes, at begge scenarier er noget overdrevne.

»Den ene er rigtig god, og den anden er virkelig slem. Avisen skærer det ud i pap, men det er måske det, der skal til for, at folk får øjnene op for, hvad der sker med klimaet«

- Hvilken af to fremtider vil du helst leve i?

»Jeg ville helst leve i den positive fremtid. Der er København verdens første CO2 -neutrale hovedstad, og det er godt. På den anden side er der også nogle aspekter, der er lidt underlige. Der står jo, at man ikke spiser kød mere. Det gør mig lidt i tvivl om, om det bliver for kedeligt. «

Hendes klassekammerat Marcel Trabolt tror, at virkeligheden bliver en blanding af den gode og den dårlige. »Vi gør noget for klimaet i vor tid, men det er jo ikke, fordi vi laver de helt store gennembrud og helt laver om på de vaner, vi har«.

- Men der er jo også ting, man skal begrænse? Kød og andet forbrug eksempelvis?

»Det ville da være godt, men jeg tror ikke, man ville gøre det, for så ville man afskære en masse mennesker fra noget, der ligger så dybt i os, at man ikke ville kunne få det gennemført«

Kan De lide østers?

Fremtidsredaktionen har primært brugt fiktive personer, men to nulevende yngre politikere blev efter nøje overvejelse udvalgt som politisk langtidsholdbare: Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I 2059 har sidstnævnte forarget ved at fejre sit 50-års jubilæum med et flæskegilde. Messerschmidt ønsker tillykke med avisen. »Den viser jo klimafanatikernes småfascistiske tendenser. Klimadebatten illustrerer jo fantastisk, hvordan socialismen altid vil have autoritære tilbøjeligheder og ikke kan styre lysten til at regulere folk helt ind i det mest private,« siger Messerschmidt, der glæder sig over, at han stadig kan spise flæskesteg om 50 år. »Men lige på det punkt er jeres scenarie nok lidt urealistisk, da socialisterne nok skal finde en måde at forbyde det,« mener Morten Messerschmidt. Han vil dog godt love at skære lidt ned på kødforbruget. »Jeg er nemlig blevet vældig glad for østers, så jeg vil gerne udvide min gastronomiske palette. Det er jo en god gammel dansk spise, der går tilbage Ertebøllekulturen,« forsikrer Messerschmidt.

God timing

Johanne Schmidt-Nielsen er da glad for at høre, at der er fremtidsbegejstring hos kollegaen. »Jeg har aldrig forstået DF's romantiske forhold til fortiden. At noget foregik i gamle dage, gør det jo ikke nødvendigvis rigtigt. Vi slog jo vores børn og havde enevælde.« Hun vil godt love den nye østersspiser, at han også i fremtiden kan supplere med en svinekotelet.

»Men selvfølgelig skal vi stille så høje krav til bæredygtig produktion og dyrevelfærd, at det simpelthen ikke bliver muligt i fremtiden at opretholde en så gigantisk kødproduktion, som vi har i dag,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun blev i et opdigtet læserbrev i fremtidsavisen taget til indtægt for at have udvist støtte til den bevægelse, der har omdannet Californien til et økodiktatur. Hun erkender, at spørgsmålet om individuel frihed dukker op, når der tales regulering i klimaets navn.

»Vi kan med al mulig rimelighed kræve af virksomhederne, at de ikke sviner til skade for fællesskabet og de fremtidige generationer. Men der er intet, der legitimerer, at demokrati og individuelle frihedsrettigheder skubbes til side.« Hun mener, at fremtidsgrebet er interessant - om end til tider 'lidt plat' - og timingen er god.

»Vi så jo, hvor lidt statsministeren åbenbart mente, at dagen skulle handle om klima. Det eneste, han gjorde i sin åbningstale, var at fralægge sig ansvaret, hvis det går galt ved klimamødet. Det er eddermame en uambitiøs vært for et af historiens vigtigste møder,« siger hun.

Giv et ring, Bondam

På forsiden til den grønne fremtid åbenbarede en billedmanipulation en grøn Rådhusplads, hvor byens indbyggere fejrede, at København havde fået prisen som verden første CO2-neutrale hovedstad. Det var skabt af tegnestuen Birknielsen Sweco Architects a/s. Og de gør den gerne til virkelighed. »Klaus Bondam kan bare ringe. Så skal vi nok give ham en grøn park på Rådhuspladsen og en masse andre grønne byrum,« lyder opfordringen fra arkitekt Signe Frederiksen.

Klaus Bondam synes, at billedet er enormt flot, men mener, at det er en bedre ide at lægge de grønne oaser derud, hvor folk bor.

- Og København som verdens første CO2-neutrale hovedstad?

»Nogle vil måske tro, at det er et langt ude fremtidsscenarium, men det København, der bliver beskrevet, er det, som vi gerne vil bevæge os mod. Det er netop nu, vi har muligheden for at præge byens udvikling og ændre den fremtid, der ser noget dyster ud, medmindre vi virkelig skrider til handling,« siger Bondam.

- Ifølge jeres plan skal det jo allerede ske i 2025. Vi har valgt at lægge nogle årtier oveni. Hånden på hjertet: Er det ikke mere realistisk?

»2025 er bestemt et realistisk mål. Men det kræver benhård politisk prioritering.«

'Plidder-pladder'

Science fiction er noget de unge kan lide, så Informations ivrige sælgere brugte lejligheden til at dele aviser ud på Højbro Plads. På en bænk sidder 19-årige Anna Ladas med den grønne Rådhusplads i skødet. »Aj hvor sjovt, jeg sad lige og læste op for min mor i telefonen. Hun havde heller ikke hørt om, at København var blevet CO2-neutral,« griner Anna, der synes, at det er fedt, når klima formidles anderledes.

»Det hele bliver let lidt kedelig og 'uha, vi dør alle sammen om lidt'.«

Længere nede sidder Maria Skov, folkepensionist på 77 år med avisen. Synes hun, at klima er kedeligt?

»Kedeligt og kedeligt. Det er da sjovere, end det dér med ham soldaten med bogen,« siger folkepensionisten, der gerne ser Rådhuspladsen grøn. »Vi har så mange gode anlægsgartnere. Nu mangler det bare, at politikeren bruger fantasien.« Ikke alle var dog i går begejstrede for fremtidsavisen. Abonnent Morten Svenningsen oplyste, at han ikke står op lidt i halv seks for at læse 'barnligt plidder-pladder'. »Heldigvis abonnerer jeg også på Politiken, så jeg kunne kyle den stort set ulæste Information direkte i papirkurven.«

Se video med Connie Hedegaard og fremtidsavisen på klima.dk

Serie

Seneste artikler

  • Mit København

    10. december 2009
    København er blevet kendt. Kendt for det grønne, det smukke og det intelligente. Kendt for visionerne, som har gjort København til en metropol med hensyn til fremtid; her tages fremtiden alvorligt. Mest af alt er København kendt for duften – duften af København. En duft, som gør dig glad og afhængig, en duft, som du vil tilbage til. Det er duften af noget nyt, noget grønt og noget rart
  • Glæden er trukket ud af menneskeheden

    10. december 2009
    Den før så farvestrålende verden kan kun opleves gennem musikken og gennem tankernes vildfarelse. Nu er det blot København og de få provinsbyer gemt væk bag de enorme dæmninger, som for en tid holder vandet fra fysisk at suge menneskeheden ned i dybet
  • Amalantis?

    10. december 2009
    Bliver Amager det nye Atlantis? Hvis verdens ledere under den første klimakonference for 50 år siden havde vidst, at over halvdelen af Amager – inklusive hovedbygningen for begivenheden Bella Center i dag står under vand grundet klimaforandringer, så havde de måske tænkt sig om en ekstra gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

" »Jeg er nemlig blevet vældig glad for østers, så jeg vil gerne udvide min gastronomiske palette. Det er jo en god gammel dansk spise, der går tilbage Ertebøllekulturen,« forsikrer Messerschmidt."

Man ser det for sig. DF segmenter, der sværger til østers fremfor alt andet, da østers bare er en mere dansk spise end noget andet.

Nå, men det er da dejligt for Morten, at der i Bruxelles tilsyneladende er mange restauranter, der serverer traditionel dansk mad. Noget, der utvivlsomt måtte have bekymret en nationalromantiker.

Heinrich R. Jørgensen

"Dagens avis" er et fremragende koncept. Læselysten hos de jeg kender IRL, der har set dagens avisen, har været stor. Tydeligvis er det lykkedes avisen at ramme rigtigt, med denne særprægede udgave.

Den avis bliver i hvert fald gemt ligesom andre lignende "fremtidsaviser", Information har lavet gennem de 40 år, jeg har holdt avisen.
I øvrigt var det ikke svært at gætte forfatterne, hvis man kender lidt til anagrammer.

Dorte Sørensen

Jeg vil også rose Information for deres fremtidsavis. Håber at den kan bruges i den politiske debat.
I går i Folketingets åbningstale fra lag Løkke Rasmussen sig ansvaret, hvis Klimatopmødet i København ikke når frem til et resultat. Det lover ikke godt i mine øjne.

Nis Jørgensen

Jeg kommer til at savne Elise Tejn Grønnesen.

Og så glæder det mig at niveauet af korrekturlæsning ikke vil blive yderligere forværret.