Læsetid: 8 min.

Den skuffede borgers skraldespand

Borgerne vender tommelfingeren nedad, når de bedømmer kommunalreformen. Men dommen er ikke rimelig. Utilfredsheden skyldes i ligeså høj grad skattestop, udligningsreform, nye krav og tårnhøje forventninger, fastslår eksperter
Den utilfredse borger. Ken Poulsen er sikker på, at den manglende trafiksikring af Osvej i Jyllinge hænger sammen med kommunalreformen, der gjorde hans by til et udkantsområde i den nye storkommune Roskilde.

Den utilfredse borger. Ken Poulsen er sikker på, at den manglende trafiksikring af Osvej i Jyllinge hænger sammen med kommunalreformen, der gjorde hans by til et udkantsområde i den nye storkommune Roskilde.

31. oktober 2009

Kommunalreformen forringer den offentlige service ... Kommunalreformen giver kvinder stress ... Kommunalreform truer folkeligheden ... Kommunalreformen svigter de svage ...

Kritikken er haglet ned over kommunalreformen, fra den blev ført ud i livet 1. januar 2007. Borgere, eksperter og medier har stået i kø for at benytte reformen som skraldespand for deres utilfredshed over alverdens problemer.

Men kritikken er ikke berettiget, for verden har ikke stået stille, imens reformen blev gennemført. I hvert fald har reformen kun på meget få områder haft direkte indflydelse på den kommunale service og de ændringer, borgerne ellers har oplevet, påpeger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen.

»Folk gengiver, hvad medierne skriver og bygger deres vurderinger på forestillinger. Det bliver en gratis fest at sige, at alting er blevet dårligere siden kommunesammenlægningen,« siger professoren, der bl.a. har skrevet bogen Den utænkelige reform.

Forskelsbehandling

En af de mange borgere, der er godt utilfreds med det nye danmarkskort er Ken Poulsen, 48. Umiddelbart burde han være en tilfreds mand. Han har kone, to børn, gravhund og et næsten nyt parcelhus med kæmpe fladskærm og malerier af børnene på væggen. Varmen fra kaminen fylder stuen, og duften af aftensmaden strømmer ud fra det lyse køkken. Familieidyllen er til at få øje på. Alligevel er alt ikke fryd og gammen. Der er et skår i glæden - et skår, der kaldes kommunalreformen.

Families hus ligger nemlig i Jyllinge, der før var den største by i Gundsø kommune, men nu er underlagt den nye Roskilde kommune. Og det har skabt et problem, der gør Ken Poulsen både bitter og vred.

Han og familien bor i et gammelt sommerhuskvarter, hvor infrastrukturen halter gevaldigt efter resten af Roskilde kommune. Hele 5.000 gennemkørsler er der hver dag på den seks meter brede Osvej, der i en kommunal skrivelse erklæres 'meget utryg', fordi den hverken har cykel- eller gangsti. Derfor blev halvdelen af en kombineret cykel/gangsti opført på vejen i 2006. Den anden halvdel skulle stå færdig året efter, men som følge af kommunalreformen blev opførslen sat på standby. Nu lyder svaret, at stien først kommer til at se dagslys tidligst 2012, måske 2017. Det irriterer Ken Poulsen noget så grusomt, for ikke alene er vejen direkte farlig - det ville heller »aldrig være sket i Roskilde by«.

»Går man en tur i Roskilde, kan man se, hvor smukt og vedligeholdt alting er,« siger Ken Poulsen, der tydeligt husker, hvor let politikerne fandt 100.000 kroner fra kommunens vedligeholdelseskonto til det prestigefyldte cykelløbs enkeltstart i Roskilde, mens borgerne i Jyllinge altså ikke engang kan få en sikker vej.

»Der røg for 100.000 kroner huller, som vi kunne have fået lavet,« siger Ken Poulsen og græmmes ved tanken om fotografiet af en storsmilende borgmester i avisen dagen efter cykelløbet.

Ken Poulsen har været imod sammenlægningen fra starten, fordi han netop frygtede, at initiativet ville gå ud over Jyllinge. Nu kan han ikke lade være med triumferende at spørge: »Hvad sagde jeg?«

Reform = ulempe

Siden 275 danske kommuner blev til 98 såkaldte superkommuner, og 14 amter blev til fem regioner ved kommunalreformen 1. januar 2007, har borgernes kritik været nådesløs. Så sent som i starten af denne uge offentliggjorde Ugebrevet A4 endnu en undersøgelse, hvor vælgerne dumper reformen.

Således mener hver anden borger i de sammenlagte kommuner, at reformen har været en decideret ulempe for borgerne, mens mindre end hver 10. borger kalder reformen en fordel.

Men de ellers bedrøvelige tal behøver ikke være udtryk for, at det er kommunalreformen, den er gal med. Der kan ligeså godt være tale om elendige målemetoder med diffuse spørgsmål, pointerer Peter Munk Christiansen. Når borgerne på helt generelt plan spørges, om de mener reformen har været en fordel eller ulempe, svarer de muligvis ulempe, fordi de har bemærket, at ikke alt går, som det engang gik. Men det behøver reformen ikke at være skyld i:

»Det er blevet meget besværligere at være socialklient end tidligere, men det har ikke noget med reformen at gøre, men om de skrappere krav, der stilles fra regeringens side,« siger Peter Munk Christiansen. Desuden har folk en tendens til at være mere utilfredse, når spørgsmålet er bredt og diffust formuleret, påpeger han.

Udover de skærpede krav fra regeringens side, ændres borgernes hverdag af finanskrise, skattestop, stramme aftaler mellem stat og kommuner og udligningsreform, der flytter penge fra landets østlige til landets vestlige kommuner. Forandringer, der let medfører utilfredshed blandt borgerne, hvis forventninger oven i købet er skruet i top af politiske løfter på velfærdsområdet.

»Udviklingen i den kommunale økonomi er kun i begrænset omgang et resultat af reformen. Og man skal huske på, at folk ofte gerne vil have mere af det meste og sjældent mindre af ret meget. Samtidig er ulykken ved at miste større end lykken ved at få. På den måde overvurderer borgerne ofte de negative konsekvenser,« forklarer Peter Munk Christiansen. Hvis borgerne føler, de er blevet frataget noget, giver de derfor gerne kommunalreformen skylden, hvis det er den, der spørges ind til, selv om de i virkeligheden ikke aner, om deres modgang overhovedet kan kobles sammen med den. Samtidig er medierne med til at skabe folks holdninger, siger Peter Munk Christiansen:

»Kommunalreformen bliver en forfaldshistorie, det er nemt at dyrke uden omkostninger.«

Tendens til borgerbrok

Professor i statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær, der ligeledes har skrevet flere bøger om emnet, er enig. Der er en klar tendens til borgerbrok, og kommunerne kan derfor tage de forskellige undersøgelser nogenlunde roligt, mener han.

Ulrik Kjær konstaterer, at reformen slet ikke var tænkt som nogen folkelig sællert. Formålet var bl.a. at forbedre servicen for helt særlige grupper. Det glemmer folk, når de vurderer reformen.

»Det ville være mere underligt, hvis folk syntes, servicen generelt var blevet meget bedre, for det var ikke meningen med reformen,« siger Ulrik Kjær og peger på reformens andet formål - at effektivisere den offentlige sektor.

»Hvis der er kommet mere effektivitet bag skranken, eller kommunen er blevet mere professionel på indkøbsområdet, er det ikke noget borgeren kan se.«

Problemet for kommunerne er, at de ikke har været gode nok til at fremhæve reformens fordele for borgerne, mener Ulrik Kjær og efterlyser, at kommunerne bliver bedre til at kommunikere, hvad det egentlig er, borgerne har fået ud af reformen. Han anerkender dog, at det rent kommunikationsmæssigt er vanskeligt at fortælle borgerne, at juristerne i kommunen har fået bedre arbejdsforhold under den nye reform. Politikerne skal dog også passe på med at skabe et for højt forventningspres op til valgene, mens borgerne ikke skal have urealistiske høje forventninger.

Bordtennis for sikkerhed

Midt på en mørk landevej på Sjælland står et blåt kommuneskilt, der bærer navnet Roskilde. Klos op ad står Jyllinges byskilt. Det skriger til himlen om, at Jyllinge er en by helt i udkanten af Roskilde kommune. Derfor bliver Jyllinge så ofte glemt, når der skal deles penge ud i den nye, store kommune, mener borgeren Ken Poulsen:

»Jo længere ude byen ligger, des mindre tænker politikerne på beboerne,« lyder kritikken.

Han synes, det er »utrolig ringe«, at politikerne ikke har gjort noget ved den dårlige asfaltbelægning på den farlige Osvej, når Roskilde kommune godt kan få råd til at indkøbe dyrere bordtennisspillere.

«Vi taler trods alt om sikkerhed. Men vi får evig og altid at vide, at der ikke er penge,« forklarer Ken Poulsen, der slet ikke forstår, kommunens prioritering om at afholde dyre sportsarrangementer, så længe der tilsyneladende ikke er penge til at gøre den farlige vej mere sikker.

Egentlig så han helst, at Jyllinge var blevet lagt sammen med Stenløse og Ølstykke:

»Så kunne Jyllinge have været smørhullet ud til fjorden. Det er lidt egoistisk tænkt, men det må man også godt.«

Ken Poulsen erkender, at hans kritik er »indkapslet i egne behov«. Han stræber efter at straffe politikerne, hvis de ikke holder det, de lover, og takker dem ikke nødvendigvis for deres gode gerninger, hvis det er forventeligt.

»Men som borger skal man også være realist. Politikerne overbyder hinanden gang på gang, så jeg dividerer med to og trækker halvdelen fra. Jeg sætter sgu aldrig min næse for højt,« pointerer Ken Poulsen.

Folk sondrer ikke

Og det nok en meget snu ide. I hvert fald er der et spænd mellem det, folketingspolitikerne foregiver, kommunerne kan gøre - og de rammer selv samme politikere giver kommunerne at handle indenfor, konstaterer professor på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen, der var medlem af Strukturkommissionen, som havde til opgave at opveje fordele og ulemper ved at reducere antallet af kommuner og amter.

Også han understreger, at folk umuligt er i stand til at sondre mellem, hvad der skyldes reformen, og hvad der skyldes andre ændringer i samfundet.

Men det er ikke overraskende, at borgerne er utilfredse med reformen. Det var de også, da Bornholm gennemførte deres lille kommunesammenlægning i 2003, og det sker altså typisk efter et par år, påpeger Poul Erik Mouritzen.

»Folk hæfter sig ved det, der bliver taget fra dem og ikke det, de får. De straffer politikerne tre gange hårdere, end de belønner dem,« siger han og tilføjer, at mediernes evige negative skriverier, smitter af på borgerne.

»Det vil næsten pr. definition medføre, at folk oplever det, som om servicen bliver dårligere, og på den måde bliver de utilfredse.«

Selv om det, ifølge Poul Erik Mouritzen, næppe var nogen god idé at nedlægge amterne, som var de konservatives og Dansk Folkepartis uofficielle formål med reformen, er der alligevel kommet en større faglig bæredygtighed i de nye storkommuner, mener han:

»Vi har fået en mere professionel sagsbehandling og betjening og generelt mere faglige miljøer.«

Ken Poulsen fra Jyllinge vedstår, at han ikke har oplevet nogen form for forringelser i servicen, som han dog kun sjældent gør brug af.

Alligevel er han godt irriteret. Sidste år steg skatteprocenten i kommunen med en lille procent, og »vi får ikke en skid ud af det,« siger han.

På Osvej er det blevet helt mørkt. Et par løbere har iført sig gule veste og vovet sig ud på vejen. Der er ikke noget fortov, så de løber langs kanten på den befærdede vej.

»Du kan se, de er svære at få øje på. Men der er ikke nogen, der kan sætte sig ind i vores situation. I mine øjne er det helt sikkert kommunalreformens skyld. Politikerne er blevet sværere at banke op. Det er lidt at pisse på folk,« siger Ken Poulsen.

En af mange utilfredse borgere i Danmark.

Serie

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu