Læsetid: 5 min.

Statsministeren har ordet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal holde sin første ordinære åbningstale i Folketinget i morgen. Hvordan får han denne lejlighed til at komme i centrum? Og vil talen profilere en endnu ret profilløs statsminister?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal holde sin første ordinære åbningstale i Folketinget i morgen. Hvordan får han denne lejlighed til at komme i centrum?  Og vil talen profilere en endnu ret profilløs statsminister?
5. oktober 2009

Talen er 'stjålet' fra kongemagten.

I 1901 holdt kongen en trontale i Rigsdagen forfattet ved hoffet. Kongerne åbnede derefter Rigsdagen ved flere senere lejligheder. Kongen sad så med sit følge midt i salen på en forhøjning med baldakin foran formandssædet. Bag kongen stod en tronstol, hvorpå kroningskåben lå.

Kongen fremstod som regeringens leder. Det blev der ændret på efter påskekrisen i 1920. Fra 1921 åbnedes Rigsdagen hvert år af statsministeren i 'kongens navn' efter brev fra kongen herom.

Men fra 1925 holdt statsminister Stauning på regeringens vegne tillige en tale med et politisk program. Stauning skabte hermed en ny tradition. Præsident Woodrow Wilson i USA kan have inspireret. Han havde fra 1913 gjort præsidentens årlige 'state of union'-tale til en tradition.

I 1947 og 1948 holdt den nye konge Frederik IX dog en egentlig politisk trontale, der blev overrakt ham i salen af statsministeren, så man så, hvor indholdet kom fra. Det var et symbolsk udtryk for tilnærmelsen mellem kongehuset og 'Det Kongelige Danske Socialdemokrati'. Men så forsvandt kongen fra åbningen - måske fordi Frederik ikke ville være marionetdukke. I 1949-1952 åbnede statsministrene Rigsdagen 'i kongens navn'.

I 1953 blev trontalen endeligt grundlovsfæstet som en åbningstale, 'en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger'. Ikke på kongens vegne, kongefamilien var slet ikke til stede ved åbningen i de første år efter 1953.

I 1967 fik den adgang, men på folkesocialisten Aksel Larsens ønske blev den placeret uden for salen, oppe i en loge, som udtryk for at regenten politisk er på sidelinjen og allerhøjest er linjevogter.

Nyrups enegang

Indtil 1993 var talen regeringens, og statsministrene kunne drøfte den i flere dage med ministrene. Men Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) var berømt og berygtet for at arbejde med talen helt frem til deadline. Der blev ikke tid til at forberede den i fællesskab i et ministermøde. Det skyldtes måske ikke kun Nyrups springende arbejdsstil, fremgangsmåden formindskede også koalitionspartiernes indflydelse på talen.

Der kommer fortsat bidrag fra fagministerierne til åbningstalen, men den udformes i højere grad i Statsministeriet. Hvor de første udkast tidligere blev udarbejdet af en enkelt embedsmand i Statsministeriet, forberedes den nu fra august af et helt hold embedsmænd med departementschefen i spidsen.

Den særlige rådgiver (spindoktoren) deltager også. Lederen af koalitionspartier inddrages tæt. De øvrige ministre får den først forelagt på et ministermøde samme dag, som den skal holdes. Det giver kun mulighed for at rette kommaer. Politikken fremstår nu ikke længere så opdelt på enkelte ministre, mere som statsministerens totalpolitik.

Hvis der midt i et folketingsår sker et statsministerskift, behøver den nye statsminister ikke at holde en ny åbningstale. Alligevel valgte Lars Løkke Rasmussen at markere sig som spritny statsminister med en åbningstale den 14. april 2009. Til trods for at åbningstalen af kommentatorer og oppositionen ikke uventet blev kaldt kedelig, så vendte meningsmålingerne sig på dette tidspunkt til den ny statsministers fordel. Åbningstalen markedsfører og profilerer statsministeren.

Talens indhold og stil

Åbningstalen har ændret sig fra at være en redegørelse hen mod en salgstale. Talen har fået et mere personligt præg. Der er ikke meget tilbage af statens særlige sprog, af kancellisproget. Metaforer og sprog hentet fra den merkantile verden har koloniseret statens sprog.

Talen forsøges ikke længere brugt som et samlingspunkt for nationen og det samarbejdende folkestyre. Talen bruges mere og mere til at profilere regeringen med statsministeren i spidsen på oppositionens bekostning, hvilket korresponderer med tendens væk fra det samarbejdende folkestyres ideal, hen mod blokpolitik.

Nyt sprog med Krag

Forandringen begyndte så småt med Jens Otto Krag (1962-68 og 1971-72). Sproget var endnu tørt, teknisk, passivt og upersonligt og præget af højtidelighed. Der forekom overhovedet ikke metaforer. Staten talte igennem statsministeren, som den før havde talt gennem kongen. Alle handlinger blev beskrevet i passivformer som en 'hændelse', ingen kan tage æren for. Det passede til den datidige forestilling om et samarbejdende folkestyre. Hos Jens Otto Krag anedes dog små tilløb til at markere statsministeren personligt. Han brugte som den første i 1972 tilmed en metafor, og han brugte af og til det lille ord 'jeg'.

Anker gik nye veje

Statsminister Anker Jørgensens (1972-73 og 1975-1982) brød nye veje for åbningstalen, som fra nu langt mere også blev rettet ud af Christiansborg til borgerne via medierne. Han talte stærkt personligt, så længe emnerne var menneskeværd, solidaritet, frihed, lighed og retfærdighed og sociale spørgsmål.

Ordene 'social' og 'lige' holdt Anker meget af. Han udtrykte sig som en del af folket. Og ingen brugte så ofte som Anker et inkluderende 'vi' om både regeringen og om folket som fællesskab.

'Vi' inkluderede dog ikke kommunister og Mogens Glistrups Fremskridtsparti. Det var noget nyt, at talen i den grad markerede nationale politiske modsætninger. Talen var ved at stige ned fra den statslige piedestal . Men når det gjaldt svære økonomiske og politiske valg, krøb Anker mere om bag det lidt tørre embedssprog med passivformer, som hans taleskriver leverede.

Schlüter latterliggør

Poul Schlüter (1982-1993) forsøgte at ramme Ankers folkelig tone. Men han øgede polariseringen. Han latterliggjorde som den første politiske modstandere. Fortællingen om, at Socialdemokratiet havde været tæt på at køre Danmark økonomisk i baggrunden, brugtes som et skræmmebillede.

Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) brugte et levende sprog fyldt med metaforer. Engagementet i de svages og ikke mindst de sindslidendes forhold var stort. Men Ankers lighedsbegreb blev erstattet af 'sammenhængskraft'. Nyrup hamrede budskaber om 'nødvendig' politik fast med mange gentagelser. Han fortalte gerne, at han som en mand af folket kendte 'det virkelige liv'. Men han kunne nu virke belærende, bedrevidende, moraliserende og polemiserende.

Foghs reklamesprog

Med Anders Fogh Rasmussens åbningstaler (2001-2009) kom vi endnu længere fra Staunings landsfaderlige taler byggende på det nationale skæbnefællesskab. Fogh definerede endnu mere udtalt end Schlüter sin regering i modsætning til tidligere tiders socialdemokratiske regeringer.

Intet stod til diskussion, uanset at åbningstalen altid efterfølges af en folketingsdebat. Sproget lignede mere og mere om reklamesprog med korte sloganagtige sætninger: 'Farvel til den politiske korrektheds kvæler tag' (2003), 'Noget for noget' (2003). 'Mere kvalitet for pengene' (2004). 'Mennesket frem for systemet' (2006).

Der blev brugt punktopstillinger og gentagelser, som suger tilhørerne med. Sammenhængskraften drejede sig især om integration af indvandrere, og solidaritet fik en ny betydning. De svage uden for arbejdsmarkedet skulle gennem flere økonomiske incitamenter til at arbejde og gøres solidariske med resten af befolkningen. Solidaritet var nemlig nu - måtte man forstå - at gøre forretningen Danmark konkurrencekraftig i den globale økonomi.

Hvis Løkke fortsætter tendensen, får vi en blokpolitisk og polariserende tale om blandt andet økonomisk genopretning og vækst. Behovet herfor skyldes udefra kommende ulykker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" Det er svært for at skjule, at det går ufatteligt godt i Danmark ... og regeringen håndfaste og prompte afklaring af det lille problem i Forsvaret, viser, at vi har fuld fart fremad ... ".

Sådan noget.

Lars Løkke er manden som er kvalifiseret til at styre Danmark gennen finanskrisen, hvilket er det vigtigste for landet.

Selvfølgeligt har regeringen problemer. Det er dog kun småtterier, som ikke har særlig betydning. En dum forsvarschef + medarbejdere, nogle udviste Irakere, en glemsom præst, mv. alt det hører hjemme i småtingsafdelingen.

Selvklart forsøger de røde at nedgøre regeringen på småtingene, det er deres ret. Men overordnet? er der er der ikke noget som kan røre blå stue. Heller kan roligt fortsætte sin Thornerosesøvn indtil frø Villy igen kysser hende. Mette Frederiksen er gået på bariaderne. Nul varm sex til klima deltagere.

Det bliver joikke så lidt interessant at høre hvordan Løkke selv synes det går med hans forvarsministers troværdighed. Eller kan ske at det er et emne han helt vil undgå at nævne i sin tale?

Dorte Sørensen

Alfred Larsen
Godt forsøg at sløre regeringens og DFs uduelighed på.
Hvor længe mener du, at regeringen og DF skal blive ved med at køre Danmark udover afgrundens kant med løgn , spin og talmagi?

@ Dorte Sørensen

Alfred Larsen, mon det ikke er en af de dér tidligere bekendte, har da ret. Rasmussen (III) er den rigtige ... for folket - et flertal, er jo enige om det.

Rasmussen (III) regimet kan kører løs udover alle afgrunde, og i fuld fart, med løgn, spin, "strimmelregneri", manipulation og alle de andre ufine tricks ... ganske som vi er vant til.

Lige indtil folket - et flertal siger stop, og det gør folket næppe foreløbig. Det er jo ikke længe siden, at det valgte Rasmussen (II) for tredie gang ;-(

Alfred Larsen
"Selvfølgeligt har regeringen problemer. Det er dog kun småtterier, som ikke har særlig betydning. En dum forsvarschef + medarbejdere, nogle udviste Irakere, en glemsom præst, mv. alt det hører hjemme i småtingsafdelingen."

Jeg har virkelig svært ved at udstå mennesker som stigmatiserer vigtigheden af troværdigheden i et land, hvor vi gerne skulle være et åbent og velfungerende demokrati.

Og jeg kan så også forstå på dig på at anbefalinger fra FN, det at man sender folk tilbage til potentiel livsfare, åbenlyst ikke er af en karakter det skal tages videre seriøst.

Nogle gange er det rart at vide, hvorfor man egentlig er venstreorienterede(også selvom venstrefløjen smider rundt med sine idealer) Men folk som dig er trods alt stadig en mangelvare og godt for det.

Inger Sundsvald

Ja, ja, Danmark er et yndigt land, og befolkningen er flittig og kreativ og ansvarlig, siger statsministeren - lige bortset fra de satans 14-årige og deres forældre. De skal straffes.

Desværre er dem som skal lede landet nogle uansvarlige platugler.

Det lader til at Venstre mener, at 14-årige ikke skal kunne straffes bare en gang - som voksne - ved at man sænker den kriminelle lavalder - men mange gange for hør bare her:

Bertel Haarder har allerede givet skolelederne magt til at bortvise elever fra skolerne som en slags selvtægt for diverse forseelser uden ankemulighed til andre end ombudsmanden.

Nu vil Venstre så at sådanne elever, som ikke går i skole eller arbejder og er 15-17 år, får frataget børnefamilieydelsen.

Derved fratages fx den enlige mor eller far en væsentlig del af forsørgelsesgrundlaget, som gør at hun kan betale husleje. Hun kan altså risikere økonomisk ruin, hvis hendes barn ikke følger en uddannelse, fx fordi barnet nægtes dette af skolen!

Inger Sundsvald

Nanna

Det er jo ikke let at vide hvad ministrene har tænkt sig. Måske går de ud fra, at barnet sidder i fængsel, og derfor ikke koster forælderen noget.

Gad vide hvor mange enlige forældre OG familier der fortsat tror, at regeringslederne fra DF arbejder til deres fordel?

Hvad skal befolkningen egentlig gøre ved så megen uforstand?
”Lægge hovedet lidt på skrå og se bekymret ud”?

Karin Bennedsen

Endnu engang er det kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten man vil ramme økonomisk ved at tage fjerne børnefamilieydelsen og erstatte den med en ungdomsydelse, som kun kommer til udbetaling, hvis den unge mellem 15 og 17 år er i beskæftigelse eller under en eller anden form for uddannelse.

Det er unge fra sådanne økonomisk svage familier, der i forvejen har svært ved at klare kravene på uddannelsesområdet eller arbejdsmarkedet. Og typisk er mange af sådanne unge fra familier med anden etnisk baggrund. DF's straffende hånd overfor muslimske familier og unge lader sig ikke skjule.

Hvis man gerne vil ungdomsbanderne og anden ungdomskriminalitet til livs, nytter det da ikke at marginalisere nogle unge yderligere, der måske allerede er så dårligt stillet, at kriminalitet er mere tiltrækkende end det, samfundet har at byde på.

Inger Sundsvald

Mon ikke folketingsmedlemmerne har set for meget amerikansk fjernsyn?

En ”ungdomsdomstol” og ”tilsyn” med kommunerne, for at kontrollere at de gør det godt nok (!?!).

@ Karen Bennedsen m.fl.

Jamen du tror da vel ikke, at det er VKO politik at lade de rige betale ?

Solidaritet er erstattet af skatteyderfinansieret hjælp til at fremme vilkårene for de, der i forvejen har for meget.

Inger Sundsvald

I går stod Løkke Rasmussen i tv og påstod, at det absolut ikke kun var de lavere sociale lag der skulkede fra skole eller ikke foretog sig noget fornuftigt.
Der var skam også forældre i hans egen lønklasse, der ikke sørgede for at holde ungerne i ørerne.

Jamen så skal det da nok hjælpe at fratage disse forældre børneydelsen.

Inger

Det indslag så jeg også. Løkke Rasmussen mangler tydeligvis social forståelse.

De forældre i hans egen lønklasse stiller næppe til samtaler med kommunen for at få ca. 10.000 kr årligt - så undværer de nok hellere pengene...

Om børnefamilieydelsen:

Forældre med børn fik tidligere et skattefradrag, fordi de har nogle ekstra udgifter sammenlignet med folk uden børn. Det valgt man så at lave om til det, der i dag hedder børnefamilieydelsen, som udbetales til forældrenes forsørgerpligt ophører når barnet fylder 18.

Herefter regnes barnet for at være voksen. Men en 15 årig er ikke voksen og kan ikke pålægges ansvaret at forsørge sig selv.

Derfor er det absurd at true med at fjerne ydelsen fra de formentlig svageste og mest udsatte. Det gavner i hvert fald ikke børnene, hvilket Børns Vilkår og hele oppositionen med DF og LA som eneste undtagelser da også er enige om.

Se mit blogindlæg om dette:

http://blog.tv2.dk/nannagersov/entry338875.html#comment2192589

Inger Sundsvald

Nanna
Jeg er helt enig ;-)
....
Det er så fortvivlende at være vide til den kynisme og inkompetence der råder.

Man er jo ved at kaste op, når man hører statsministeren tale om ”frihed under ansvar”. I snart 8 år har man indført det ene påbud og regelsæt efter det andet, som skal styre og kontrollere befolkningen med straf og konsekvenser, hvis den ikke makker ret.

”Frihed under ansvar” er, så vidt jeg kan se, fine ord som bruges ved festlige lejligheder. Surt nok virker det ikke helt, hverken for politi, Forsvar eller regeringen selv. Her kommer der ekstrabevillinger på million efter million, når det viser sig at der ikke har været helt styr på økonomien, og så undersøger man hinanden og sig selv og siger, at nu må befolkningen sørme se at få sin tillid til systemet tilbage.

Anderledes forholder det sig udenfor de bonede gulve. Her er nedskæringer og effektiviseringer, konsekvenser og straf midlet. Helt kan man jo ikke stole på at den slags forstår det der med ”frihed under ansvar”.

Jeg bliver ikke spor forbavset, hvis regeringen mener, at de 900 mio. der skal flyttes rundt på i uddannelsessystemet ryger lige i statskassens store sorte hul - evt. med tanke på yderligere skattelettelser til gavn for ”væksten” - med den begrundelse, at nu da lærerne f.eks. ikke længere behøver at lave læreplaner, så behøver de jo ikke at få de samme penge – selv om de ikke fik flere da reglerne blev indført.

Befolkningens tillid og flid er nøgleord, som skal redde landet. Den grimme misundelse over fadbamser m.v. og mistillid til systemets himmelråbende håndtering er kriserne, skal pakkes væk. Så skal systemet nok sørge for at hammeren falder over arbejdsløse snyltere på systemet, 14-årige der rapser og modemesser der ikke har orden i kassebonerne.

Inger

Det er så fortvivlende at være vide til den kynisme og inkompetence der råder.

Ja og når statsministeren synes at bære hovedet under armen er det en stor uLØKKE!
;-)

Inger Sundsvald

Det er jo sådan, at også mænd uden børn får f.eks. folkepension, ligesom mennesker uden bil også betaler til veje og infrastruktur. Er man så heldig at gå i graven uden at have været syg og belastet sundhedsvæsenet, så er det bare ærgerligt - eller hvad?

Rolf Rasmussen

Er man så heldig at gå i graven uden at have været syg og belastet sundhedsvæsenet, så er det bare ærgerligt - eller hvad?

Er det Jens Vejmand, der fixede infrastrukturen, du tænker på ?