Udsatte unge overses i ny reform

Efterværnsindsatsen for tidligere anbragte unge bliver ikke forbedret med Barnets Reform, der blev vedtaget af alle partier bortset fra Enhedslisten i torsdags.

Det mener flere af de involverede organisationer.

»På efterværnsområdet er det her en ikke-reform. Man skriver lidt om det, men man gør simpelthen ingenting,« siger Peter Albæk, der er formand for Børns Vilkår.

Kirsten Nissen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund er enig.

»Jeg synes, det er direkte flovt, at man ikke har kunnet finde ud af at blive enige om noget på så vigtigt et område, hvor det er dokumenteret, at der er problemer,« siger hun.

Mange anbragte unge oplever netop at stå alene, når de kommer ud af anbringelsen. Tidligere har Information dokumenteret, at 75 pct. af de unge ikke får nogen opfølgende hjælp fra kommunen, og det kan ifølge eksperter i sidste ende betyde, at indsatsen med dyre anbringelser og støtte er spildt. S, SF og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) lagde efterfølgende op til en kraftig forbedring af efterværnet med vedtagelsen af Barnets Reform, men det er ifølge organisationerne ikke sket.

»Formuleringerne i aftalen på efterværnsområdet er for flyvske til, at det vil forbedre indsatsen. Det bliver nødt til at blive udmøntet på konkrete initiativer,« siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Uden finansiering

Barnets Reform lægger kun op til, at lovgivningen om efterværn skal have et eftersyn, hvilket undrer organisationerne.

»Man har udskiftet alle 'skal' med 'kan' i den reform,« lyder kritikken fra Peter Albæk. Ifølge ham er problemet, at uden konkrete finansierede tiltag spærrer kommunernes økonomiske rammer ofte for indsatsen.

»Vi ser desværre ofte, at selvom der bliver sendt klare signaler fra Christiansborg, så bliver det ikke implementeret i kommunerne, når der ikke følger penge med,« understreger han.

Bettina Post når frem til samme konklusion:

»Man kan ikke lave så mange forandringer og så ikke sætte ordentlige økonomiske ressourcer bag.«

I den rigtige retning

Selv er aftaleparterne S og SF ikke helt tilfredse med reformens indhold, men partierne indgik aftalen for at få ind- flydelse på indholdet.

»Reformen er et lille skridt i den rigtige retning, men hvis efterværnet skal være så godt, som vi vil have det til at være, så kommer det til at koste det hvide ud af øjnene, og det kan ikke gøres fra det ene øjeblik til det andet,« siger socialordfører for Socialdemokraterne Mette Frederiksen.

Hun understreger, at Barnets Reform kun er nummer ét i rækken af reformer på området.

Özlem Sara Cekic, der er socialordfører for SF, forklarer, at oppositionspartierne kun skrev under på aftalen, fordi det blev tilføjet, at der skulle komme flere reformer på området.

»Der var bare ikke flertal for at indføre obligatorisk efterværn, fordi VKO var imod,« siger hun og forklarer, at VKO heller ikke havde interesse i at ændre på finansieringen af området.

Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, står stadig fast på, at der ikke er brug for at ændre noget.

»Der bliver brugt 14 milliarder kroner på området. Jeg mener, at det må være nok til at sikre både tidlig indsats og efterværn,« siger hun og uddyber:

»Det handler i bund og grund om prioriteringer. Når kommunerne bruger så mange penge på anbringelser, er det vigtigt at følge de mennesker, man har brugt pengene på, ordentligt til dørs.«

Hun henviser desuden til, at regeringen afventer en planlagt evaluering af efterværn, der skulle ligge færdig næste år.