De unge skal i gang - også med tvang

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) præsenterede i går ungepakke II, der er rettet mod de 15-17-årige, som hverken er i arbejde eller under uddannelse. Ifølge tal fra Danmarks Statistik drejer det sig om cirka 10.000 unge eller godt fem procent af en årgang.

Ud over bedre muligheder for at tage kurser, bedre vejledning om uddannelse, rummer den nye ungepakke også mulighed for at sende de mest skoletrætte 15-17-årige i arbejde eller aktivering. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der sat otte millioner af til det formål næste år, mens der de efterfølgende tre år vil tilflyde godt 20 millioner pr. år til aktivering af unge under 18 år.

Finn Lambek, der er formand for Ungdommens Uddannelsescentre i Danmark, mener dog, at beløbet er alt for lavt.

»Det forslår ingenting. Det er vigtigt, vi har fokus på de helt unge, fordi det ofte er her, det går galt. Helt op til 15-20 procent af de unge har ondt i bøgerne, derfor er det en god ide, at fokusere mere på praktiske veje. Men hvis de otte millioner isoleret set skal betale for indsatsen, så rækker det ikke langt,« mener Finn Lambek.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post undrer sig også over beløbets størrelse:

»Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt virksomhederne vil elske, at få 15-årige ud i praktik eller arbejde. Og det er en helt ny opgave for jobcentrene, som de skal have ressourcer til, for unge, der aldrig har haft et arbejde, er en helt anden slags opgave end voksne. Derfor lyder otte millioner på et år overhovedet ikke af noget,« siger Bettina Post.

I alt er der dog sat 470 millioner af på beskæftigelsesområdet til at fremme initiativer for de 15-17-årige over de næste fire år. På undervisningsområdet er sat knap en milliard - primært til at skaffe 5.000 praktikpladser.

Formand for LO-Storkøbenhavn og Beskæftigelsesregion Hovedstaden, Peter Kay Mortensen har dog svært ved at få aktivering af 15-17-årige til at hænge sammen med situationen på arbejdsmarkedet:

»Virksomhederne har svært nok ved at få økonomien til at hænge sammen, hvorfor skulle de så også tage unge i aktivering? Det virker mere som en tvangsforanstaltning, når man samtidig truer med at tage en del af forsørgelsesgrundlaget væk, hvis de unge ikke gør, som vi vil, og det er ikke den bedste motivationsfaktor for svage unge.«

Børnecheck ryger

Forældre til unge, der ikke er i gang med arbejde, uddannelse eller andre aktiviteter, risikerer nemlig at miste børnechecken på 2.500 kroner om måneden som følge af ungepakken. Undervisningsminister Bertel Haarder mener dog ikke, at tiltaget vil gå ud over de svageste:

»Hvis de unge er på stoffer eller syge, så kunne vi ikke drømme om at tage ungeydelsen fra den familie. Det er de, som kan, men ikke vil, vi har en mulig sanktion overfor. Og det her handler jo især om de 17-årige. Året efter så forsvinder den ydelse jo alligevel, så det er ikke, fordi vi skaber en social massegrav, siger Bertel Haarder.

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er uenig:

»Det kan godt være, at det ikke bliver en social massegrav, men hvad skal det til for? Jeg har ikke hørt et overbevisende argument for, at færre penge skulle få forældrene til at hjælpe deres børn med at komme i gang. Den eneste betydning, det vil få, er, at dem som i forvejen har masser af problemer og få penge, vil miste 2.500 kroner om måneden,« siger Bettina Post.

Finn Lambek er enig i, at truslen om fratage familierne børnechecken ingen effekt vil have.

»Det vil ramme dem, der i forvejen har det svært med systemet, og jeg kan godt frygte, at det vil gøre ondt værre, fordi det vil skabe en utryghed blandt de her unge og deres familier, hvis de, der skal hjælpe, også skal ind og straffe. Det, som mange af de svageste unge har brug for, er bedre tilbud i psykiatrien og bedre misbrugsbehandling og ikke økonomisk pisk,« siger Finn Lambek.