Baggrund
Læsetid: 2 min.

Universiteterne svigtes i VK-plan om afbureaukratisering

Universiteterne har i årevis klaget over stigende bureaukratisering, men der er ikke et ord om de højere uddannelser på regeringens liste over initiativer til afbureaukratisering. Det undrer studerende, ansatte og rektorer, men Videnskabsministeriet lover regelsanering
Indland
19. oktober 2009
Regeringen er nu efter at have centraliseret og kontrolleret i årevis kommet med over 100 forslag til afskaf-felse af unødvendige love og regler i det offentlige. Men selv om rektorer, studerende og ansatte i årevis har klaget over alt for mange nye regler og tiltag, så er universiteterne ikke nævnt med et ord.

Regeringen er nu efter at have centraliseret og kontrolleret i årevis kommet med over 100 forslag til afskaf-felse af unødvendige love og regler i det offentlige. Men selv om rektorer, studerende og ansatte i årevis har klaget over alt for mange nye regler og tiltag, så er universiteterne ikke nævnt med et ord.

'Mere tid til velfærd' hedder regeringens katalog med over 100 forslag til afskaffelse af unødvendige love og regler i det offentlige. Men selvom rektorer, studerende og ansatte i årevis har klaget over alt for mange nye regler og tiltag, så er universiteterne ikke nævnt med et ord.

En rapport bestilt af Videnskabsministeriet viser ellers, at knap en tredjedel af de 20 milliarder, som universiteterne råder over, bruges på administration.

Det er omtrent dobbelt så meget, som en række større internationale private virksomheder bruger, konkluderede konsulentfirmaet McKinsey, der stod bag rapporten fra i sommer.

Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening, kalder det »fuldstændig besynderligt«, at regeringen ikke har indtænkt universiteterne i afbureaukratiseringen. »Bureaukratiet er vokset voldsomt, og der er stor frustration blandt vores medlemmer over de mange nye kontrolredskaber fra statens side, fordi det betyder et øget tidsforbrug på aktiviteter, som ikke har noget forskning og uddannelse at gøre. Når de universitetsansatte generelt er så utilfredse med ledelsen, så hænger det jo også sammen med, at de bliver påført utroligt mange regler fra centralt hold,« siger Ingrid Stage, der håber på, at den kommende evaluering af universitetsloven vil gøre det af med et par af de mest unødvendige regler.

Rektor Jens Oddershede, der som formand for Danske Universiteter, har været med til at regelsanere , så universiteterne blandt andet fik mulighed for selv at oprette professorsttillinger, mener stadig, der er behov for færre regler på universiteterne. Hans yndlingsaversion er de mange eksamensregler.

»Regler om reeksamen, eksamen, tilmelding til specialet og hvornår man skal have vejledning betyder en utrolig masse arbejde og besvær, som suger utrolig meget tid fra forskning og uddannelse. Vores regler på uddannelsesområdet er langt mere besværlige end i mange andre lande,« siger Jens Oddershede.

At alle danske uddannelser skal godkendes - eller akkrediteres som det hedder - er en anden bureaukratisk foranstaltning, der fylder meget på universiteterne. Og de mange akkrediteringsregler kan både rektorformanden og de studerende blive enige om at luge ud i.

Papirmaskiner

Levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Nils Wiese, mener generelt, at der er en tendens til at bruge mere tid på at udforme og leve op til alle mulige kontrakter og besvare evalueringer. Udviklingskontrakterne, hvor universiteterne sætter en række mål for fremtiden sammen med Videnskabsministeriet, er for Nils Wiese den største bureaukratiske svøbe.

»Her er overstyringen kammet helt over, fordi reglerne på området betyder, at der laves mini-udviklingskontrakter helt ned på institutniveau. Det er blevet en papirmaskine, hvor der bliver brugt masser af tid på at vurdere, om et institut nu lever op til en række tilfældigt valgte mål, og det stjæler en masse tid fra forskning og uddannelse,« siger Nils Wiese.

En af grundene til, at universiteterne ikke er med i regeringens nye afbureaukratiseringsprojekt, er ifølge kontorchef i Universitets- og Bygningsstyrelsen, Birgit Kjølby, at universiteterne med universitetsloven fra 2003 faktisk fik færre regler:

»Den nye universitetslov gav forskellige frihedsgrader, der betød, at vi fik ryddet op i nogle regler på bekendtgørelsessiden.«

Videnskabsministeriet kører desuden sin egen afbureaukratiseringsproces, som sidste år betød flere frihedsgrader til især ledelsen på universiteterne. Den betyder også, at der i løbet af vinteren vil blive fremlagt en lang række forslag til regelsanering uddannelse, oplyser Birgit Kjølby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her