Læsetid: 6 min.

'Vi vader i kanyler og afføring i vores skolegård'

På Rysensteen Gymnasium på Vesterbro i København flyder det med brugte kanyler, blod og fixende narkomaner. Det er konsekvensen af, at kommunen har placeret et sundhedsrum og en café for stofmisbrugere tæt på gymnasiet og flere børnekulturinstitutioner. Lokalområdet råber nu på hjælp
Eleverne på Rysensteen Gymnasium på Vesterbro i København skal kigge sig godt for, når de har frikvarter, for siden Københavns Kommune opførte en sundhedsrum for stofmisbrugere lige op ad gymnasiet har det flydt med brugte kanyler, afføring, blod og fixende narkomaner

Eleverne på Rysensteen Gymnasium på Vesterbro i København skal kigge sig godt for, når de har frikvarter, for siden Københavns Kommune opførte en sundhedsrum for stofmisbrugere lige op ad gymnasiet har det flydt med brugte kanyler, afføring, blod og fixende narkomaner

Kristine Kiilerich

22. oktober 2009

På Vesterbro i København går eleverne fra Rysensteen Gymnasium i sko med tykke såler. Og om sommeren bruger de slet ikke sandaler. Chancen for at træde i en inficeret kanyle eller en klump frisk afføring er for stor.

»Jeg har konstant paranoia, og jeg kigger hele tiden ned i jorden, når jeg går rundt i skolegården. Tænk, hvis jeg overså noget og kom til at træde i det?«

Sofie Steen Bagger går i 3c. Hun ser stofmisbrugere, der fixer foran klasselokalerne hver dag. Det samme gør skolekammeraten Anne Kirstine Winding:

»De sidder og skyder sig i låret med bukserne nede. Ellers sidder de og skider eller tisser lige der, hvor vi skal stiller vores cykler og holder frikvarter,« forklarer hun.

Begge piger har i det seneste år oplevet, hvordan der er kommet flere og flere stofmisbrugere ved deres skole.

»Der er kommet så mange, at man ikke kan undgå dem. De sætter fuldstændigt dagsordenen i området,« siger Sofie Steen Bagger.

8-12.000 kanyler om ugen

I 2008 vedtog borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, at der klods op ad Rysensteen Gymnasium og flere børnekulturinstitutioner skulle ligge et sundhedsrum for stofmisbrugere med en tilhørende café - Café Dugnad. Siden december har stofmisbrugere kunne komme og få rene nåle, sprit til at rense huden med og et gratis måltid mad. Det har betydet, at der kommer mange flere narkomaner og pushere i området.

»Vi har 80-120 brugere hver dag i tidsrummet 12-21, hvor vi har åbent. Caféen er det eneste sted, som har et toilet, stofmisbrugerne må benytte. Det tiltrækker mange, så koncentrationen af misbrugere er blevet enorm,« forklarer Michael Lodberg, der er leder af Café Dugnad.

Inden klokken er blevet 12 har flere stofmisbrugere allerede banket på caféens vinduer. De skal tisse. De vil låne noget sølvpapir, så de kan ryge deres medbragte heroin. De er sultne.

En mørk pige med et hvidt fleecetæppe viklet omkring sig bliver lukket ind før tid. Hun sætter sig rystende ved et bord og venter utålmodigt på, at varmen skal omfavne hendes spinkle krop.

Hun må nøjes med varmen, fordi stofmisbrugerne hverken må fixe i sundhedsrummet eller i caféen. De er tvunget til at gøre det på gaden. I området samler man derfor 8-12.000 brugte kanyler sammen hver uge.

Tre bloddråber

En stor del af kanylerne bliver samlet op foran Rysensteen Gymnasiums naturvidenskabslokaler, hvis gård kun er adskilt fra sundhedsrummet og Café Dugnad af et stakitlignende hegn med en åben port i midten. Klokken 13 vælter eleverne fra 2.c ud af de mørkeblå trædøre for at få en tiltrængt pause fra fysik. I hjørnerne ligger der brugte kanyler. Der er tre bloddråber ved siden af den ene. Få centimeter derfra ligger afføring forsøgt skjult af servietter.

Få meter derfra ligger en kvinde på jorden. En anden kvinde stikker hende i halsen.

»Det er dét, 620 elever ser hver dag. Når jeg taler med rektorer fra andre gymnasier, så nægter de simpelthen at tro det. De nægter at tro, at kommunen kunne komme af sted med at lægge det ved siden af os,« forklarer Gitte Transbøl, der er rektor på Rysensteen Gymnasium.

Hendes kolleger rundt omkring i landet ruller øjne, når de hører, at eleverne skal bede om en nøgle for at komme på toilettet på skolen. Ledelsen bliver nødt til at låse dem af, for at stofmisbrugerne ikke fixer der.

»Det virker heller ikke som om, politikerne tror os. Er det billeder, de vil se, før de gør noget,« spørger Gitte Transbøl.

Trafikkontrol

Lige over for sundhedsrummet og Café Dugnad bor Jens Nielsen. For ham er det også uforståeligt, at der ikke bliver gjort mere. Ud af hans vindue kan man se to politimænd stoppe en mand på en rød knallert. Han får en fartbøde. Blot en halv meter derfra, på den anden side af en mørkstenet mur, står tre pushere og handler med et par narkomaner.

»Det er svært at blive ved med at tro, at politiet og kommunen gør, hvad de kan. Beboerne her i opgangen ringer ofte til politiet, når de observerer stofhandel, men de kommer mange gange ikke. Det er forstemmende, at politikerne bare kan tage en beslutning og så vende ryggen til og efterlade regningen til lokalområdet,« siger Jens Nielsen, der har boet i sin lejlighed i 30 år og har været medlem af følgegruppen, der skulle evaluere projektet.

»Udviklingen har været eksplosiv. Handlen er meget voldsom. To af mine underboere flytter nu på grund af det hele,« forklarer han.

Gitte Ballesheim, der er leder af børnekulturinstitutionen Teaterbutikken tæt ved sundhedsrummet og caféen, mener også, at politikerne mangler at sige b, efter de har sagt a.

»Politikerne har truffet den knap så smarte beslutning at placere det her midt mellem børn og unge, og så må de tage ansvar og løse de problemer, der følger med. Det gør de bare ikke,« siger hun.

Afgrund

Sundhedsrummet og caféen blev oprettet som en treårig forsøgsordning. Det var et forsøg på at begrænse de 250 narkorelaterede dødsfald, der sker i Danmark hvert år. I den statistik er Danmark kun overgået af Estland og Luxembourg.

Det tog dog de københavnske politikerne flere år at beslutte, hvor sundhedsrummet og caféen skulle ligge. Undervejs advarede beboere, institutioner og erhvervsdrivende om at lægge det i Den Brune Kødby, hvor det ligger nu. Men advarslerne blev overhørt, og nu må lokalområdet leve med konsekvenserne.

»Beslutningen om at placere det her har sendt området ud ved afgrunden. En afgrund, de har efterladt os på, fordi de bare har ladet stå til, siden projektet kom op at køre. Nu er grænsen nået,« siger Gitte Transbøl og tilføjer:

»Der har altid været problemer med stoffer på Vesterbro, og dem forsøger politikerne så at løse med en 70 kvadratmeter stor café og noget plaster. Det kan jeg kun tage som et tegn på, at man ikke finder det vigtigt nok at løse det her.«

Hun vil gerne have, at man finder nogle større lokaler til cafeen med ordentlige toiletforhold, som i fremtiden også skal kunne rumme et fixerum.

Fixerum

Michael Lodberg mener heller ikke, at politikerne kan være deres indsats bekendt.

»Stofmisbrugerne har jo værre forhold end burhøns. Enten skal indsatsen decentraliseres, sådan at de får flere steder at opholde sig, ellers skal vi have mere plads. I sidste ende håber vi jo alle sammen på, at der kan blive etableret et fixerum, hvor misbrugerne kan gå ind og tage stofferne, så vi kan få dem og kanylerne væk fra gaden,« siger han.

Fixerum er dog ulovligt i Danmark, selv om man i mange europæiske lande har indført fixerum med færre dødsfald blandt misbrugere til følge.

I Frankfurt faldt antallet af døde fra 150 til 30 i løbet af de første fire år, efter der blev etableret fixerum. Eksperter anslår, at man kunne nedbringe antallet af døde med 50 personer, hvis man indførte fixerum i Danmark.

SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne og Radikale Venstre foreslog i marts, at man indfører fixerum, men regeringen og DF spærrer for det, til trods for at en undersøgelse fra Altinget viser, at 72 procent af befolkningen går ind for fixerum.

»Vi ved, at det virker, men det bliver bremset politisk. Det er som om, man ikke vil acceptere, at misbrug er en del af vores samfund, selv om vi ser det gennem vores vindue hver dag,« siger Michael Lodberg.

Coke?

Gennem vinduet fra lejlighederne over for kan man se, at brostenene foran gymnasiet er løse. Flere af dem er endda gravet helt op. Narkomanerne og pusherne gemmer stofferne nedenunder. Gymnasieeleverne har ofte fået tilbudt heroin og coke. Derfor hænger narkopolitiets telefonnummer synligt fremme på skolen.

»Det er en ydmygende situation for stofmisbrugerne. Vores opråb er ikke en kamp mod narkomanerne, men en kamp med politikerne. Det ender jo netop med, at man kommer til at hade stofmisbrugerne, selv om det er dem, det er synd for,« fortæller Sofie Steen Bagger.

Hendes rektor stemmer i.

»Det er svært at blive ved med at være socialt bevidst og tilgivende,« siger Gitte Tronsbøl.

Men en form for social bevidsthed får eleverne ifølge Gitte Transbøl med sig.

»Jeg tror ikke, der er nogen af de afgående elever fra Rysensteens Gymnasium, der bliver narkomaner i deres liv. De er simpelthen blevet vaccineret imod det, med det de oplever her hver dag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det et jo trist, at det skal gå ud over beboerne i området, eleverne på Rysensteen Gymnasium og børnene i området også, at der ikke er fixerum i f.eks. Café Dugnad.

For det er jo det, som er problemet her, bestemt ikke, at der findes narkomaner.

Må jeg ikke anbefale eleverne på gymnasiet at foretage et interview med narkomanerne i f.eks. samfundsfag eller dansk? så kan de måske få større empati for dem. I stedet for bare at ville have dem væk; selv hvis man får dem væk fra denne plads, så flytter problemet jo bare et andet sted hen.

Mht. den sociale bevidsthed er det jo nemt nok at være social bevidst, når man ej har problemerne tæt på; langt sværere er det jo, når narkomanerne står der, lige ved siden af en. Og ser forhutlede ud.

Og man kunne have visse politikere mistænkt for at ville skabe den holdning hos borgerne, at narkomaner skal bare væk - her fra vores kvarter.

Hvor er det der sted henne ? Vesterbro i København ? Den dér by i Danmark ?

Nå, men kan de der elever så ikke bare flytte til Hellerup, Charlottenlund eller der omkring ?

Det passer ikke at beslutningen om sundhedsrummet blev truffet uden debat, eller at advarslerne bare overhørt. Jeg var selv med til en offentlig høring om emnet, inden det blev afgjort.

Man skal have noget mere lokal geografi på banen for at forstå det: Mange bakkede op om belsutningen, også jeg selv, fordi det blandt andet handlede om at få nogle narkomaner til at flytte sig ca 50 meter henover Istedgade og væk fra Abel Cathrines gade og Viktoriagade. Hvor jeg selv på det tidspunkt afleverede min datter i vuggestue, og vi måtte køre spidsrod mellem junkier og agressive pushere. Hvor beboerne bor døgnet rundt helt tæt på narkomanerne, med masser af grimme episoder til følge. I modsætning til Rysensteens elever, som dog kan lægge Gomorra bag sig og tage hjem til narkomanfrie omgivelser hver eftermiddag.

Der skal selvfølgelig følges mere op - et fixerum er den eneste rigtige, oplyste, fremadrettede løsning. Men det var ikke en halsløs beslutning.

mvh Jeppe, Absalonsgade, Vesterbro

Der var også et forslag på banen om at placere det ved indkørslen til Kødbyen i Skelbækgade.

Men, fandt politikerne ud af, det ville ikke være så smart, for der kørte jo lastbiler ud og ind hele dagen og det gik ikke an på den måde at obstruere det frie næringsliv. Lastbilen kunne jo køre på en kanyle og punktere, eller truckerne kunne blive chikaneret i deres arbejde af junkier. I kid thee not!

Et tredje forslag var at lægge fixerummet på legepladsen til en vuggestue.

Typisk eksempel på en manipuleret beslutningsproces, forslagene er designet til at man efter en grundig 'debat' om sagen, kan ende på et 'kompromis.'

Christen Sørensen

Kunne den rystede rektor dog ikke se muligheder i stedet for begrænsninger?

Det er jo en enestående mulighed for i det mindste at forsøge, at give gymnasiets overklasseunge blot et snært af social bevidsthed inden de triller hjem til 2*00 happiness.

Lars Peter Simonsen

Så etabler dog for hylan det fixerum! Men VK & O er menneskefjendske og politisk tonedøve, hvilket også vil medføre deres fald! Deres holdbarhedsdato er langt overskredet, og der kan ikke fifles mere med datomærkningen...

Genierne tog altså fejl, - og jeg taler ikke om dem der planlagde sundhedsrummet, men om dem der planlagde byfornyelsen.

Man troede at man kunne udrydde samfundets tabere, ved at lave de gamle slumkvarterer om til rigmandslejligheder, og bygge nogle ghettoer nede ad kysten mod Køge Bugt.

Men København er en storby og en hovedstad, og vil altid - som andre byer med samme status - være en magnet for samfundets udstødte.

Sundhedsrum, fixerum, mere politi mod pusherne, osv. er kun symptombehandling, for den hårde narkomani (sprøjter, rygeheroin, osv.) er endestationen. Der er ikke stor forskel på narkomaner og kriminelle (og her ser jeg bort fra narkomaners påtvungne kriminalitet), for de harså godt som alle en historie om at være blevet marginaliseret allerede i den tidlige pubertet.

Så istedet for at se narkomanerne som en øjebæ i bybilledet, burde beboere og politikere se dem som en konstant påmindelse om, at der er brug for en bedre indsats på det socialpolitiske område, for at hjælpe de unge før de uigenkaldeligt lander på samfundets skyggeside.

Jeg husker at Tage Foss engang påpegede, at tog man arkivet over narko fanger i Vesterfængsel, og byttede om på navnene ville ingen bemærke det – fordi de alle havde den samme livshistorie, om omsorgs svigt, dårlig skolegang, og ustabile forældre. Narkomanerne i Danmark er et skævt samfunds produkt, og derfor også et problem som samfundet må og skal løse. Jeg har for nylig læst James Mills dokumentariske roman: ” Panik i nåleparken” om livet som narkoman i New York, men det kunne ligeså godt være København. Det er barsk læsning og jeg vil gerne anbefale denne bog!

Selv er jeg elev på Rysensteen og har gået der i snart tre år nu. Den generelle stemning blandt eleverne er, så vidt jeg har forstået, at vi langt fra støtter op omkring de som ønsker at få flyttet sundhedsrummet til et nyt sted, men at vi i stedet håber på at regeringen kommer til fornuft og lovliggør fixerum (og ja, vi vil gerne være naboer til det). Det har jo ikke været tilfældet at vi ser flere narkomaner, der fixer og skider i krogene efter at sundhedsrummet er kommet til – nej, antallet er derimod rimelig konstant. Derfor er min pointe, at et fixerum vil gavne både narkomaner og vesterbroere.

Kære Anna Minor,
tak for dit indlæg, - det er altid rart at få en melding direkte fra de involverede parter, og som forventet er I unge mennesker ikke så skræmte som jeres undervisere pg forældre.

PS: nu må I ikke gøre for meget grin med jeres rektor over hendes naive udtalelse »Jeg tror ikke, der er nogen af de afgående elever fra Rysensteens Gymnasium, der bliver narkomaner i deres liv. De er simpelthen blevet vaccineret imod det, med det de oplever her hver dag.« ;-)

Så tag dog for pokker konsekvensen og indfør tvangsafvænning for narkomaner og dødstraf for pusherne som koldt og kynisk dræber misbrugerne med deres gift.

Jakob Bjerregaard

God artikel. Det er på tide, at der bliver skrevet om det.

Men.. Kan det virkelig passe, at der bliver samlet "8-12.000 brugte kanyler sammen hver uge"?

Det lyder i mine ører vanvittigt højt i forhold til antallet af narkomaner og i forhold til mit indtryk af omfanget.

Er der nogen, der ved, hvor det tal kommer fra? Jeg er godt klar over, at der er massive problemer i området, men hvis der er mere end 1.000 brugte kanyler om dagen, er der i hvert fald sket en hel del, siden sidst jeg var der.

Christian Olesen

Der er een løsning, flyt hjem i parcelhuset igen!
Vesterbro er narkomanernes hjem, de har første ret til at være der, I kan få lov hvis i opfører jeg ordentlig!

Ligesom Anna er jeg også elev på Rysensteen. Jeg er elevrådsformand og var interview-offer for artiklen. Det kan ærgre mig utroligt, at blandt andre Karsten Aaen og Per Jongberg ikke tager sig tid til at læse artiklen, inden de slynger deres fordomme ud.

*Karsten Aaen: Som Anna skriver, ønsker eleverne overhovedet ikke "bare at få dem væk". Det har du jo plukket ud af den blå luft? Selvom journalisten godt nok vælger at fejlcitere og vinkle vores udtalelser således, at det hele kommer til at fremstå som brokkeri, så handlede det meste af interviewet om vores opråb til politikerne om at støtte den kæmpesucces, som Café Dugnad er med større eller flere lokaler og faciliteter. At det slet ikke handler om en kamp mod narkomanerne, men "med" politikerne, lader journalisten mig dog også få frem til allersidst i interviewet, hvis du har læst så langt. Og hvor vover du at antyde, at Rysensteens elever ikke har empati over for narkomanerne? Når man vader rundt og ser den forarmelse, som de mennesker er overladt til, så tror jeg sådan set ikke, at der nogen udefrakommende, der har større empati med misbrugerne end Vesterbros borgere og brugere.

Per Jongberg: Samme besked til dig, selvom det må siges at være et patetisk indlæg i debatten, du kan bidrage med.

Kære Sofie Bagger,

journaliisten citerer dig for en udtalelse: »Jeg har konstant paranoia, og jeg kigger hele tiden ned i jorden, når jeg går rundt i skolegården. Tænk, hvis jeg overså noget og kom til at træde i det?«

Den udtalelse må en person med daglig gang i området (som f.eks. jeg,sagde hunden), jo tolke som et udtryk for at du i det hele taget føler dig skræmt ved at bevæge dig på den del af Vesterbro ... jeg håber da ikke at du er nødt til at tage toget, så du ligefrem er tvunget til at bevæge dig op ad Rewentlowsgade til Hovedbanegården? ;-)

På den baggrund virker det altså lidt som en gang trækken i land, når du fremhæver din "empati med" (mener du egentlig "sympati med"?) narkomanerne.

Hvis du ville noget seriøst med dit indlæg, kunne du jo f.eks .bekræfte at gymnasiets gård i tilknytning til Dugnad, er en parkeringsplads som i langt overvejende grad kun beyttes til gennemgang af gymnasieeleverne, og altså ikke er en egentlig "skolegård", som den jo nærmest fremstilles i artiklen.

Anyhow: alle ved hvordan journalister tager røven på interviewofrene, men nu har du altså muligheden for at vælge: var det den første ellerden sidste af dine udtalelser, som du vil foretrække at lade stå som udtryk for din stilling i sagen?

Det må skyldes misforståelser. Som jeg kender både Jongberg og Aaren her fra information, er de ofte både nuancerede, og med empati for andre.