Læsetid: 10 min.

For venlig til at ville magten

Søren Gade gjorde kometkarriere i dansk politik og er en populær forsvarsminister. Men nu kæmper han for at få sit politiske liv på rette spor igen
Bestemmer selv. Det er ikke kun de politiske konjunkturer, der afgør Gades politiske fremtid - han har selv tilbagevendene rejst tvivl om, hvorvidt han vil være politiker resten af livet.

Bestemmer selv. Det er ikke kun de politiske konjunkturer, der afgør Gades politiske fremtid - han har selv tilbagevendene rejst tvivl om, hvorvidt han vil være politiker resten af livet.

Valdemar Jørgensen

24. oktober 2009

Forsvarsminister Søren Gade er et paradoks. Som minister har han indtil Jæger-bog-skandalen næsten kun haft succes. Det overraskede alle, da Gade blev forsvarsminister - et job, han siden har røgtet gennem fem svære år uden at skabe sig politiske fjender. For nylig røg Gade imidlertid ud i sit politiske livs største krise. Men hvem er han egentlig?

Søren Gade er født i 1963 i Holstebro, hvor han efter eget udsagn voksede op i et almindeligt borgerligt hjem. Men faderen forlader familien til fordel for en anden kvinde, så moderen, sygeplejerske Anna Gade Jørgensen, herefter står alene med Søren og hans bror.

Moderen, der døde for 12 år siden, var troende kristen og havde det svært som fraskilt i 70'ernes jyske bibelbælte. Der var økonomisk smalhals i familien, og Gade følte sig sårbar, sagde han til Information i 2007.

Senere finder moren en ny mand, og familieforholdene 'normaliseres'. Efter studentereksamen fra Holstebro Gymnasium i 1982 uddanner han sig i hæren og hjemsendes efter tre års tjeneste som løjtnant af reserven.

Netværkeren

I gymnasiet bliver Gade Venstremand, men hans politiske engagement begynder for alvor på Århus Universitet i slutningen af 80'erne i den borgerlige studenterorganisation Moderate Studenter.

En ven fra den tid beskriver Gade som en udpræget netværkstype med en eminent evne til at skabe god stemning omkring sig selv.

»Søren var politisk aktiv, havde klare holdninger, men var ikke en, der gav indtryk af, at han havde en politiker i maven.« I bekendtskabskredsen indgik i øvrigt også en anden ung studerende - Lene Espersen.

Efter cand.oecon.-eksamen i 1990 er Gade i en kort periode FN-observatør i Mellemøsten og får i 1991 job som markedsanalytiker i Cheminova A/S og i 1995 som driftsøkonom i Holstebros store industrivirksomhed, Færch Plast A/S.

I midt-90'erne skal Venstre i Holstebrokredsen finde en ny folketingskandidat. Tre dengang ukendte kandidater stiller op: Fra Viborg den unge radiojournalist Jens Rohde, fra Herning den kun 24-årige VU'er Kristian Jensen og så den lokale 32-årige Søren Gade, som kredsen foretrækker. Men vælgerne vil det anderledes. Ved Folketingsvalget i 1998 vælges Rohde og Jensen, men ikke Gade.

Skuffet overvejer Gade sin fremtid som folketingskandidat. Det bliver dog ved overvejelserne, og i 2001 bliver han valgt til Folketinget.

På Jensbys anbefaling

Han gør en god figur som en aktiv næstformand for forsvarsudvalget og som loyal støtte for forsvarsminister Svend Aage Jensby.

Gade er agtet i folketingsgruppen, men ses ikke som en konkurrent. Derfor kommer hans pludselige opstigning som en stor overraskelse for Christiansborg. Forhandlingerne om et forsvarsforlig er gået i hårdknude, og der er en sur stemning omkring Jensby på grund af hans elendige håndtering af en stribe dårlige sager. Han indser nu, at han er kørt fast politisk og personligt, og da han en fredag i april 2004 ringer til Anders Fogh Rasmussen og meddeler, at han går af, opfordrer han Fogh til at udpege Gade som ny forsvarsminister. Det gør Fogh samme dag. Udnævnelsen bunder også i dokumenteret faglig indsigt. Gade er major af reserven, og i folketingsgruppen kender man ham som en, der kan sine sager.

Hurtigt løfter stemningen i kredsen af forsvarsordførere sig op fra forgængerens bundniveau, for i modsætning til ham har den nye minister politisk tæft. På ingen tid skruer han et bredt forsvarsforlig sammen.

Før Jæger-sagen er Gade kun trængt i få sager. Hans politiske fingerspidsfornemmelse glippede dog, da han i 2005 under et besøg hos de danske soldater i Afghanistan gik rundt i lejren med en pistol i bæltet, som var blevet udleveret til ham. Der blev rejst kritik af episoden, ministeren sagde undskyld, og sagen døde.

På et tidspunkt investerede Gade penge i bistandsminister Ulla Tørnæs' mands svineproduktion i Polen og Ukraine. Efter en kritisk tv-udsendelse om bl.a. miljøgenerne solgte Gade - kraftigt tilrådet af statsministeren - sine aktier i selskabet.

I tiden derefter har Gade været manden, som roligt og inderligt forklarer vigtigheden af Danmarks engagement i Irak og Afghanistan. Han deltager i faldne soldaters begravelser. Gang på gang gentager han, at indsatsen - og tabene af danske liv - ikke har været forgæves. Uanset ståsted i denne sag viser alle målinger respekt for Gade som en ærlig og oprigtigt medfølende politiker med en enestående evne til at ramme lige det, som befolkningen føler og tænker. Derfor er der stor sympati for den følsomme vestjyde.

Gade lægger stor vægt på at møde op til alle soldaterbegravelser, men det er dog ikke alle, der lader sig formilde heraf. Det måtte han sande, da en far, der havde mistet sin søn i Irak, ved begravelsen nægtede at trykke ham i hånden. Efter sin syvende soldaterbegravelse i 2007, sagde Gade til Information:

»Men jeg kan ikke hykle, for det er mig, der skal hen og snakke med den soldat, der har mistet et ben, eller moren, der har mistet en søn. Hvis jeg inderst inde ikke troede på det, kunne jeg ikke holde mig selv ud.«

De pårørende får hver gang et tilbud om, at ministeren deltager i begravelsen og om en begravelsestale, som han selv skriver. Gade er dybt berørt hver gang.

Forsvarsministeren rammes også selv af en personlig tragedie. Hans kone, Helle taber i januar 2008 sin mangeårige kamp mod kræft. Dybt sørgende fortæller han kort efter i et interview åbent om den sorg, der har ramt ham og hans store teenagedøtre. Her taler Gade om savnet og om at stå alene med ansvaret for pigerne. En bølge af folkelig sympati skyller ind over Gade og bidrager til hans i forvejen store popularitet.

Gade begraver sig i arbejde og har heldigvis et legendarisk lavt søvnbehov. Han deltager i konferencer, besøger tropperne i Afghanistan og har på et år 35 udlandsrejser. Gade forlanger meget af sine omgivelser og tolerer ikke sjusk. Selvom han er vellidt i ministeriet, slår han gerne i bordet og er ikke bleg for at skælde ud, f.eks. hvis et taleudkast ikke er i orden.

Magtdeling

Efter valget i 2007 er der tiltagende rygter om, at Anders Fogh Rasmussen overvejer en fremtid uden for dansk politik. Da Lars Løkke Rasmussen kritiseres for bilagsrod, udråber pressen Gade som formandsemne. Reelt er der intet om snakken, for Gade bakker tidligt og helhjertet op bag Løkke som ny formand og forholder sig også bemærkelsesværdigt passivt, mens skatteminister Kristian Jensen sikrer sig opbakning som ny næstformand. Reelt føler Jensen sig aldrig udfordret, selvom Gade klart er mere populær. Ved valget i 2007 ryger Gade med 24.000 personlige stemmer ind på top ti-listen over mest populære folketingspolitikere, og i Venstre overgås han kun af Fogh. Efter Foghs afgang enes man i partiet om en magtdeling, hvor Gade overtager partiets ledige plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Ideologisk ligger Gade til højre. Han har rod i det klassiske Venstre, hvor man er skeptisk over for højere skatter, regler og regulering - især af landbruget.

I folketingsgruppen er Gade fortsat en populær skikkelse med ry for at være god til at vurdere folkestemninger og se situationer, hvor Venstre står svagt.

Imidlertid falder forsvarsministerens popularitet adskillige grader hos borgerlige politikere, da han i juni - imod den netop tiltrådte statsministers Lars Løkke Rasmussens udtrykkelige ordre - indgår et bredt forsvarsforlig med SF.

V og DF ser SF's optagelse i forsvarsforligskredsen som en unødvendig blåstempling af Villy Søvndal og hans flok. Det gør det sværere at dæmme op for SF's fremmarch i meningsmålingerne.

Efter Gades vurdering var et forlig med S og R ikke muligt uden SF. Forsvarsministeren ser nemlig den bredest mulige politiske opbakning bag forsvaret som den eneste måde for regeringen at sikre bredest mulig folkelig opbakning bag indsatsen i Afghanistan.

Nogle Venstrefolk og DF synes derimod, at det er et svaghedstegn at lukke SF ind, og at ministeren er mere optaget af sin personlige popularitet end at sikre et genvalg for regeringen. DF oplever, at Gade trækker store veksler på partiets loyalitet. Ingen - heller ikke Løkke - tør dog underkende Gade, da man formentlig indser, at intet kan vindes ved det. Dertil er forsvarsministeren alt for populær, sagen for lille, og det er svært at forklare vælgerne, hvorfor SF, der repræsenterer omkring en femtedel af vælgerne, ikke må være med i forsvarsforliget. Netop i det øjeblik er Søren Gades politiske magt i Zenith.

Komiske Ali

I september løber Jæger-bogskandalen løbsk, og Gade inddrages i sagen. I DR-programmet Ugen med Clement udtaler forsvarsministeren, at han sidder yderst på planken, hvis det viser sig, at Forsvarskommandoen selv har fabrikeret den arabiske oversættelse af bogen

Den 1. oktober afsløres sagens rette sammenhæng, og den største politiske skandale herhjemme siden Tamil-sagen er en realitet.

Kritikken hagler ned over Gade for hans skråsikre udtalelser, og seerne bombarderes med tv-billeder af en fløjtende Søren Gade, der lader forstå, at det er »far hér«, der har ansvaret. Han er »direktøren for det hele« - og et citat fra den amerikanske præsident Harry S. Truman: »The Buck Stops Here« (Sorteper ender her).

»Gade kunne jo ikke vide, hvad der var på vej, men det ændrer ikke ved, at der ikke er meget format over manden i situationen.«

»Det har været noget teflonagtigt over Gade, hvor han i en periode nærmest kunne gå på vandet. Det er slut nu. Reelt er dette første gang, at Gade oplever strid politisk modvind,« lyder analysen hos Venstrekilder tæt på regeringen.

Gade selv er efterfølgende ikke imponeret over sin optræden hos Clement. For rullende kamera sammenligner han sig selv med en »klaphat og med Saddam Husseins informationsminister, Komiske Ali.

Oppositionen udstiller Gade som en minister, der ikke har styr på sit ministerium. Hans held er, at oppositionen er i vildrede om konsekvensen. Socialdemokraternes ordfører falder først fra. Gade trækker herefter så hårdt i silkesnoren, at forsvarschefen indgiver sin afskedsbegæring. Alligevel mener 63 procent af danskerne ifølge en Gallupmåling i Berlingske Tidende, at han bør blive på posten. I ugen efter skandalen modtager ministeriet ca. 200 emails fra almindelige danskere, herunder udsendte soldater og deres pårørende, som udtrykker sympati for ham.

Også SF trækker deres støtte, hvorimod de radikale ikke lader sig rive med i kalkunjagten på forsvarsministeren. Gade må nu sande, at det reelt er DF's mandater, der politisk set holder hans bukser oppe.

Både i Venstre og DF mener man, at Gades begrænsning som politiker ligger i hans konfliktskyhed og naive idé om, at man skal være venner med oppositionen og for enhver pris i befolkningen fremstå som rar.

»Der var, som om at Gade regnede med, at hvis bare han lavede et bredt forlig med SF, så var han på den grønne gren, hvis han en dag skulle komme i vanskeligheder, men sådan spiller klaveret altså ikke,« siger en Venstremand og fortsætter: »Det virker som om Gade ikke er tilstrækkelig meget magtmenneske til at nå tinderne. For det kræver, at man indimellem må tage upopulære beslutninger, som ud fra en kynisk betragtning er nødvendige, hvis regeringen skal overleve næste valg«.

I Gade-lejren deler man ikke denne opfattelse, men betoner, at »Gade er, som han er, og altid forsøger at være ærlig og oprigtig helt uden underliggende dagsordener.«

Siden Jæger-bogsskandalen har især Ekstra Bladet vendt hver en sten i Søren Gades embedsførelse. Foreløbig har avisen fundet ud af, at afregnede bilag for en række restaurantbesøg, hvor udenlandske delegationer er blevet beværtet for i alt 21.000 kr., er bortkommet i ministeriets bogholderi. Også Gades jagtinteresse er blevet genstand for avisens opmærksomhed. Og måske derfor aflyste Gade sin deltagelse i et prominent jagtselskab i Skotland. Jægeren er selv blevet jaget.

Fremtiden

Hvad betyder Jæger-bogskandalen for Gades fremtidsmuligheder i regeringen, hvis man forudsætter, at han ikke inddrages yderligere i sagen?

Målinger har indtil videre vist, at Gades høje status i befolkningen er nogenlunde uændret, men spørger man i Venstre, så er hans stjerne internt i regeringen ikke så funklende som før.

Alligevel går de fleste bud på, at Lars Løkke lader Gade fortsætte som minister. Før skandalen stod Gade til forfremmelse enten til finans- eller udenrigsminister efter den forventede store regeringsrokade til nytår. Men nu går buddene på, at Gade få lov at fortsætte som forsvarsminister, hvor den store test bliver, om han kan rydde op i Forsvarskommandoen. Gade vil næppe se det som en straf eller degradering, for han elsker at være forsvarsminister.

Flere venstrekilder afskriver Gade som en mulig finansminister. Ikke kun på grund af skandalen, men også fordi han endnu har til gode at bevise, at han kan lede et tungt økonomisk ministerium - for slet ikke at nævne finanslovsforhandlinger.

Løkke har dog ikke frit spil med hensyn til placering af Gade. Der er ministerjob, som ikke vil have Gades interesse, og som han vil afvise.

Det er ikke helt gået op for omgivelserne, om Søren Gade brænder for andet end forsvarspolitik. Mange sætter også spørgsmålstegn ved, om han er offensiv nok. Vil han egne sig til at være oppositionspolitiker, hvor dagligdagen går ud på at angribe regeringen? Ingen kan se ham i den rolle.

Gade selv har ved flere lejligheder åbent tvivlet på, om resten af hans liv skal være politik.

Om Gade fortsætter eller måske selv afslutter sin politiske karriere, ja, det kan kun fremtiden vise.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget fint portræt, Hr. Jarl Cordua:

Uanset din egen politiske observans, så takker jeg for at minde undertegnede(en venstrefløjsmand) om at der(selvfølgelig) findes borgerlige politikere med hjertet på det rette sted.

Gad vide om ikke hele sagen om Jæger-bogen mm. er en slags 'tak for sidst' fra Lars Løkke til netop Søren Gade? som jo indgik forsvarsforlig med SF - på trods af statsministerens udtrykkelige ordre? (også selvom manden jo har ret! - Gade altså, ikke Løkke....)

Det er nemlig vigtigt at der er bred opbakning til forsvaret, også blandt SF's vælgere, hvis Danmark fortsat skal blive i Afghanistan. På den måde er Gade faktisk en strategisk politiker, hvor Lars Løkke nok snarere er en taktisk politiker, der kun ser frem til næste valg - desværre...

Mht. om Gade er magt-menneske eller ej; nu er der altså nogen mennesker, som er tilfredse med at være der, hvor de er. Om som ikke drømmer om at nå højere end det...

Mona Blenstrup

NÅ det er derfor artiklen fremkommer når man søger landbrug i søgefeltet.

Han skal have landbrugsstøtte for al det jord, han har i hovedet.

Eller er det ørkensand?

Jarl Cordua:

."Om Gade fortsætter eller måske selv afslutter sin politiske karriere, ja, det kan kun fremtiden vise."

Det er eddermame godt set!

leif rasmussen

V. Nikolajev: "Det er unægtelig sådan, at man altid kan gøre en lille fejl om til en uhyrlig og grov, hvis man fremturer med fejlen, uddyber den, søger at begrunde den og fører den ud i sin konsekvens".
Angrebet på Irak og Afghanistan kan vel ikke karakteriseres som en "lille" fejl?

Jarl Cordua:

."Også Gades jagtinteresse er blevet genstand for avisens opmærksomhed. Og måske derfor aflyste Gade sin deltagelse i et prominent jagtselskab i Skotland. Jægeren er selv blevet jaget."

Hopla den slap her Cordua da rigtig nok let og elegant uden om.

Cordua glemte da vist helt at nævne, at hans partikammerat tilsyneladende er lige så god som Bendt Bendtsen til at rage gratis jagtudflugter og andet fryns til sig.

Når Cordua ikke nævner det, skyldes det nok en forgelmmelse?

Dorte Sørensen

Er det med vilje at Gades regeringsredegørelse helt er glemt i omtalen. Denne frifindelse af regeringens kendskab til Busck-regeringens ændrede fangebehandling mener jeg ellers er en alvorlig SORT plet på regeringens og Gades omdømme

Chris Peedersen

Er der en eller anden tilknyttet Information, der kan forklare mig, hvorfor I deltager i Søren Gades forsøg på rehabilitering ved at bringe denne "artikel"?

Følg partisoldaten Jarl Corduas såkaldte uafhængige blog over et par dage, og bemærk hvordan alle kommentarer der kan opfattes som regeringskritiske med hård hånd slettes.

Hans uklædelige og usmagelige optræden under Jægerkrisen ... "Far her, direktøren for det hele", Far her, der alligevel dukkede sig da det galt, har for altid kvalificeret ham til et arbejde langt uden for den politiske verden.

Farvel Gade og ha' det godt.