Baggrund
Læsetid: 3 min.

Vismænd kritiserer regeringen for manglende investeringsplan

Dansk økonomi risikerer at tage alvorligt skade uden offentlige investeringer for milliarder. Men selv hvis regeringen finder pengene frem, risikerer de at gå tabt i et slagsmål om prioriteringer, lyder kritikken fra vismændene, der efterlyser en national investeringsplan
Med overvismand Peter Birch Sørensen i front præsenterede vismændene i går deres efterårsrapport. Det blev til en slagside mod regeringens krisepolitik.

Med overvismand Peter Birch Sørensen i front præsenterede vismændene i går deres efterårsrapport. Det blev til en slagside mod regeringens krisepolitik.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
23. oktober 2009

Dansk økonomi er helt til rotterne, og det bliver kun værre medmindre regeringen snarest sender en redningskrans ud i form af en vækstpakke på 10 milliarder kroner, lyder dommen fra de økonomiske vismænd, der samtidig kritiserer regeringen for at mangle en national investeringsplan.

På få måneder er forventningerne til den danske økonomi således faldet drastisk. Da vismændene i slutningen af maj udsendte årets første vismandsrapport lød vurderingen, at bruttonationalproduktet (BNP) i år ville falde med tre procent. Men da vismændene i går præsenterede deres nye rapport, lød prognosen, at BNP falder med næsten fem procent i 2009. Konsekvens: Arbejdsløsheden risikerer at runde de 170.000 personer, og Danmark kan først forvente at være ude af krisen langt inde i 2012.

De dystre udsigter får nu vismændene til at opfordre regeringen til at fremrykke offentlige investeringer til en værdi af 10 milliarder.

Danmark slipper under ingen omstændigheder uskadt igennem, men sådan en midlertidig satsning af offentlige investeringer kan skærme mod den økonomiske krises værste slag.

Undrende minister

»En lempelse i det omfang vil ikke forhindre ledigheden i at stige mærkbart, men omvendt kan det være direkte skadeligt ikke at lempe yderligere,« som vismændene skriver i deres nye rapport med en, for de altid påpasselige økonomiske eksperter, usædvanlig skarp vending.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var umiddelbart afvisende overfor vismændenes anbefaling.

»Jeg undrer mig over, at vismændene fastholder så stort et tal, når finanspolitikken i forvejen er mere lempelig end i de fleste andre lande,« lød Claus Hjort Frederiksens svar.

Men selv hvis finansministeren beslutter sig for at følge anbefalingen, kan mangel på rettidig omhu i regeringen vise sig at blokere for den fulde effekt af de offentlige investeringerne.

Problemet er, ifølge vismændene, at Danmark mangler en national plan for offentlige investeringer. En plan der sætter dato på, hvornår investeringerne præcist skal gennemføres, og hvilke områder der skal prioriteres øverst. Uden sådan en national plan skal politikerne først til at diskutere om de fremrykkede investeringer eksempelvis skal gå til nye veje, forbedringer på landets sygehuse, isolering af kommunale bygninger eller noget helt fjerde.

Politisk slagsmål

På et tidspunkt hvor krisen kradser mere end nogensinde, og reaktionen ikke kan komme hurtigt nok, risikerer fremrykninger af offentlige investeringer derfor nemt at ende med at blive blokeret af et politisk slagsmål mellem stat, regioner og kommuner om prioriteringer.

Vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener på den baggrund, at det i dag ville have været en stor fordel, hvis der lå sådan en plan et sted i finansministeriet.

»Som det er nu, foretages der ikke en systematisk prioritering af de offentlige investeringer. I lyset af krisen ville det ellers have været hensigtsmæssigt at have et bord med en samlet plan. For det ville betyde, at investeringerne virkede hurtigere og mere effektivt,« vurderer Whitta-Jacobsen.

Professor i økonomi og offentlig forvaltning på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, peger på, at den manglende nationale plan for offentlige investeringer dybest set fortæller historien om manglende mod blandt de ansvarlige politikere.

»Det havde været utrolig bekvemt med en plan for de offentlige investeringer, men grunden til, at den ikke findes, er, at en vigtig del af sådan en plan handler om at nedprioritere og helt at bortprioritere. Og det er politikerne ikke meget for - hverken dem i regeringen eller for den sags skyld dem i oppositionen,« siger Per Nikolaj Bukh.

Ideen om en national plan for offentlige investeringer er hverken ny eller uproblematisk. Både igennem 1960'ernes velfærdsboom og under 1970'ernes økonomiske krise udviklede Finansministeriet langsigtede investeringsplaner. Med tiden gik ministeriet væk fra den langsigtede planlægning og over til mere pragmatiske investeringsmodeller, fordi de blev opfattet som mere fleksible.

»I modsætning til lande som Norge og Holland, har Danmark siden 1970'erne været tilbageholdende med de langsigtede nationale planer for offentlige investeringer, fordi de kræver stort opsatte apparater og bliver bindende - selvom det måske viser sig at andre prioriteringer ville være mere fornuftige,« siger professor i offentlig administration på Københavns Universitet, Torben Bech Jørgensen.

Som vismændene mener han dog også, at den økonomiske krise kan forstærke behovet for igen at udarbejde nationale investeringsplaner.

»Fordelen ved planlægningen er jo omvendt, at det bliver nemmere at udpege de områder, hvor man skal sætte ind med investeringerne,« lyder det fra Torben Bech Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Når en finansminister må ud i argumenter som det ovenfor citerede, må han virkelig være i knibe, sagligt set.
"Vismændene" taler om det, som det er nødvendigt at gøre.
Finansministeren siger: Jamen andre gør det ringere end vi.
Det kan da godt være; men er det et godt argument for ikke at gøre det nødvendige?
Iøvrigt er det vel bl.a. den vildt skæve indkomstfordeling, der skal gøres noget ved, hvis denne befolkning skal bringes til at hænge sammen.

martin sørensen

ja det råber til himlen det som der ikke sker,
om bare 5-7 år der går danmark (hvis ikke der sker en fundemental ændring af den nuværnde politik) fra at være olie/naturgas exportør til at blive netto energi importør.

VKO fik ansvaret for et Danmark, i 2001. der målrettet udskitede olie kul og naturgas med vedvarndede energi. både for at løse klima krisen og for at samtidigt og bevare dansk energi uafhængelighed, datidens danmark afdragede både på gæld, mens vi samtidigt invistendede ambisiøst i fremtiden, trods meget lavere energi priser og lavere energi produktion, var dette muligt

.http://buttonwood.economist.com/content/gdc

Nu 8 år senere, der vokser gæld sætningen igen men med en stor forskel, fremtidens danskere har ikke den store nordsø olie reserve til at kunne afdrage gæld bidrage til økonomien og VKO uviste ikke rettidig omhug ved at bruge ikke energi overskudet til ombytte forsil energi med vedvarndende energi mens priserne var i top nej overskudet blev sollet væk på ufianseret skattestop og skattelettelser, der følge vismændende nu faktisk bære årsagen til at Dansk økonomi faktisk er i buden af europa ja hele OECD området,

man kogte katoflerne over, mens man øgede varmen på kogepladen. kedlen i dansk øknomi sprang i luften, med skattelettelserne.

Jeg brækker mig. Vismændene sagde jo også at Foghs opsving (i lighed md opsvinget i hele den vestlige verden) er skabt på kredit med sikkerhed i en boligbobbel som Fogh vel at mærke, aktivt og helt bevidst var md til at pumpe op for at sminke regnskabsbøgerne. Enhver der har set sin andelsværdi stige med 10.000% på tre år, burde have vidst at der var ugler i mosen. Men dengang Fogh begyndte at manipulere med prisen på ejerboliger gennem lempede regler for finansiering og skatterabat til husejere, sagde vismændene ikke så meget. (Og mon ikke de har fået solgt i tide?)

Nu står bartenderen der med regningen, og NU kommer de så og vifter med slipsene, to-tre postgange for sent. Flot, tøser.

martin sørensen

Det giver stof til eftertanke når den borgerlige presse, ikke kaster sig over den borgerlige regering nu kun 2 år efter at vi kunne "købe hele verden". der har vi et gigant hul i kassen på hele 86 milliarder kr, hvor er den kritiske borgerlige røst overfor de borgerlige resultater ?

JA den er svær at se, nærmest umulig for den borgerlige presse står bare på side linjen som et ekko af den borgerlige regering, det kom udefra vi bære ingen skyld vi var de dygtigste i hele verden se på os, ingen kunne afdrage gæld bedre end os lyder de forsate hule løgne forsat, fra den borgerlige side,

sandheden er ikke længere til at skjule, den offenlige gældsætning er nu enorm krisen forsætter og forsætter i langdrag skattestoppet, ja det bære hovedskylden for man fra lage sig det enste politiske værktøj som politikere har til at køle økonomien men denne erkendese at det er nødventigt at styre økonomien ja det er hovedforsklen på den røde side og den blå side af folketinget,

De borgerlige blå slap rattet på skibet helt, og lod båden selv styre hvor den vil hen, de bad kedel mesten fylde kedlen op alle sikkerheds ventiler blev blokeret eller helt fjernet fra økonomien, "underligt" nok så sprang kedlen kort efter vi sejlede ind i isbjerget for fuld kraft. Nu vi har nu et gigantisk arbejde med at gendane dansk økonomi fra bunden igen ,

Mens vi socialister vi tør godt tage fat i rattet og styre båden der hen hvor det har den beste fordel for samfundet. vi tør godt justere trykket på kedelen når den nærmer sig det faretruende høje tryk.
i 2007 var dansk økonomi overophedet men trods dette faktum så gennemførte VKO skattelettelser der ikke var råd til, vi røde advarndede under valgkampen i 2007 om at det var en farlig vej man hade valgt, den borgerge presse udråbte os som værnde økonomisk uansvarlige mens den borgerlige regering holde kursen direke mod isbjerget med forhøjet tryk i kedlen. efterået 2008 der rame vi og verden isbjerget for fuld kraft, forået 2009 der sprag kedlen i dansk økonomi, mens arbedsløsheden expolderende,

Hvor er den borgerlige kritik af den førte politik ?

ja man må konsatere tørt at økonomisk ansvarligehed det er rød socialistisk politik der godt tør øgeskatten selv om det er upobulær politik, og ikke blå borgerlig skattestop der medf'øre at kedlen igen vil springe når vi har med politisk gaffa tape, nød reparerert kedlen der driver dansk økonomi med bank pakke 1.2 vækst pakker mm.

Der vil økonomien igen køre af sporet, næremst ligeså hurtigt som den er kommet op på sporet igen, vi så det i 1988-1993 de borgerlige sidst sprag kedlen i dansk økonomi, resultat 350.000 arbedsløse. og et gigantisk nyt hul i gældsætningen ja rigtigt nok så var der et par år hvor den borgerlige regering i 1980ne afdragende gæld. men enden af den borgerlige regering der bidrog den med mere gæld end der belv afdraget på grund af den dengang høje arbedsløshed,

Sandheden er ret enkel den røde regering i 1990ne den rettede dansk økonomi op, det var det lange seje træk der gav fogh hans enorme overskud som der blev sollet væk på bare ´8 år.

VKO fik alt severet på et sølv fad. høje olie priser på et tidspunkt hvor dansk olie produktion toppede, men nej olien var følge VKO "kun flødeskumet på lagkagen" ( følge en udtalese fra fogh i 2005, i berlinske tidne) At en stor del af kagen faktisk betod af denne fødeskum der var pumpet op så den fyldte det hele, nej vi vil hellere bage nogle flere kager sage bent bensen i valgkampen i 2001, den borgerlige vægst filosiofi, er selve sygdommen i dansk økonomi, den langsome stabile rolige vækst som 1990nes nyrup regering stod for ja denne strategi er langt mere stabil for dansk økonomi,

Fogh løb væk som den feje hund han er, uden at tage det politiske ansvar for de handlinger som han var skyld i,

om få år vil velfærds nivuet beskæres langt længere end end til det minimal stats nivue som fogh mente der var optimalt i 1993, takke være Foghs økonomske politik.

hvor er resurserne til at genrejse dansk økonomi når offerviljen er så lille blant danskerne ?.