Læsetid: 2 min.

Anklager tavs om beviser

Asylbureau Aps ville ansætte asylansøgere uden arbejdstilladelse. Det sagde anklageren i går, men henviste til et tidligere lukket retsmøde for en begrundelse for påstanden
3. november 2009

»Sagen drejer sig om mistanke om medvirken til at beskæftige personer uden arbejdstilladelse. Formålet var at yde bistand til de afviste asylansøgere,« sagde anklageren i Københavns byret i går.

Anklageren kom ikke nærmere en begrundelse for påstanden, der førte til, at politiet den 8. oktober i år beslaglagde Asylbureaus bankkonto.

Den 6. oktober fik politiet nemlig på et lukket retsmøde en kendelse til at tømme kontoen, og anklageren henviste i går til det materiale, politiet havde fremlagt dér.

På den måde undgik anklageren at lade offentligheden få indblik i, hvad det er, politiet mener at have af belastende materiale mod Asylbureau. Men efter retsmødet kunne anklager Elisabeth Boserup meddele, at sagen stadig efterforskes, og at pengene skulle beslaglægges for at forhindre, at de forsvandt.

Mistænkeligt bureau

Asylbureau var ikke repræsenteret på det lukkede retsmøde i sidste måned, og derfor var det først i går, at advokat Christian Dahlager kunne tale på bureauets vegne og argumentere for at beslaglæggelsen skulle ophæves:

»Asylbureau Aps blev stiftet den 17. august i år for at drive vikarbureau. Det var ingen hemmelighed, at vikarerne skulle rekrutteres blandt udvisningstruede irakiske asylansøgere. Det fremgik af bureauets hjemmeside,« sagde Christian Dahlager.

Asylbureau opstod som et af mange initiativer i den forløbne sommer i forsøget på at hjælpe udvisningstruede irakere. Da det viste sig at være ulovligt at hjælpe udviste irakere, der gik under jorden, fandt Asylbureau en anden udvej.

Lovligt arbejde

Asylbureau Aps havde til hensigt at udnytte den såkaldte beløbsordning, der er en særordning administreret af Udlændingeservice. Efter ordningen kan udlændinge og asylansøgere få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis de ansættes til en løn på mindst 370.000 kroner om året.

»Blandt de 282 afviste irakiske asylansøgere fandt bureauet ni egnede irakere. Et antal danske virksomheder gav tilsagn om ansættelse,« sagde advokat Dahlager i retten i går.

Deres sag blev forelagt Udlændingestyrelsen, der gav afslag på ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse kort før, at de pågældende irakere blev tvangsudsendt til Irak i forbindelse med rydningen af Brorsons kirke på Nørrebro.

Men netop fordi ansøgningerne var foregået åbent og med lovligt sigte i forhold til Udlændingeservice, mente advokat Christian Dahlager ikke, at Asylbureau kunne mistænkes for også at ville ansætte udlændinge eller asylansøgere uden arbejdstilladelse. Han kunne også henvise til en politirapport i sagen, hvor politiet selv noterer, at der ikke ses at være nogen ansat i bureauet.

Politi kendte bankkonto

Desuden, mente advokaten, kunne politiet af kontoudskrifterne se, at der ikke havde været nogen som helst udbetaling fra bureauets konto til løn eller andet.

Ifølge anklageren, Elisabeth Boserup, fik politiet allerede den 21. september i år rettens tilladelse til at undersøge Asylbureaus bankkonto.

Gårsdagens retsmøde startede med, at dommer Benedikte Gersing bekendtgjorde, at hendes viden om sagen var meget begrænset, da hun først havde fået den samme morgen. Dommeren havde heller ikke set forsvarerens materiale, der var indgivet fredag i sidste uge. Forsvareren, Christian Dahlager, fik først sagen overdraget om onsdagen.

Der afsiges en kendelse om beslaglæggelsen den 9. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information fordi I følger sagen. Det er utroligt at sager som den ikke følges af andre medier. Fx burde et medie som DR tage sådanne sager op, hvor regeringen for søger at lægge hindringer i vejen for folk der på lovlig vis vil hjælpe de afviste asylansøger til at få et liv.
Ligeledes undre det mig at befolkningen ikke i DR fik resultatet fra det lukkede retsmøde i går om beslaglæggelsen af Kirkeasyls indsamlede penge. Det er trods alt frivillige bidrag indsendt fra helt almindelige familier mv. der er beslaglagt .
Hvorfor skal disse sager være lukkede det forstår jeg heller ikke, er Danmark ikke et åbent samfund længere?