Borgmestrene tabte kommunalvalget

I en massiv majoritet af landets kommuner har vælgerne straffet siddende borgmesterpartier med tilbagegang. Det er aldrig set tidligere, siger KL-formand. Utilfredshed med kommunalreformen bærer en stor del af skylden
Odense er en af de steder, hvor den siddende borgmester blev vraget af vælgerne. Den siddende konservative borgmester Jan Boye (th.)   måtte overgive borgmesterkæden til den socialdemokratiske   Anker Boye (tv.).

Odense er en af de steder, hvor den siddende borgmester blev vraget af vælgerne. Den siddende konservative borgmester Jan Boye (th.) måtte overgive borgmesterkæden til den socialdemokratiske Anker Boye (tv.).

Claus Fisker

Indland
19. november 2009

Resultatet af kommunalvalget 2009 er historisk. I et hidtil uset omfang har vælgerne straffet siddende borgmesterpartier med tilbagegang, viser en optælling, Information har foretaget.

I hele 82 ud af landets 98 kommuner har det siddende borgmesterparti fået ringere vælgeropbakning end ved sidste valg. En så massiv afstraffelse af borgmestrene - uanset partifarve - er historisk, siger Erik Fabrin (V), der er borgmester i Rudersdal Kommune og nu formentlig afgående formand for Kommunernes Landsforening.

»Jeg kan ikke huske, at jeg har set sådan et resultat før. Det er første gang - og det er kommet bag på mig. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg også selv er ramt af det i min egen kommune. Men dét havde jeg ikke set komme,« siger Fabrin, der først blev opmærksom på udviklingen, da han så de første resultater fra alle kommuner.

Også professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er overrasket.

»Det er et ganske entydigt billede. Det viser ret tydeligt, at borgmestrene tabte kommunalvalget,« siger han.

Kun i 16 kommuner var der fremgang til den siddende borgmester, viser Informations opgørelse.

Borgmestereffekt

Ifølge Erik Fabrin er forklaringen på udviklingen i høj grad borgernes utilfredshed med kommunalreformen. Ved sidste kommunalvalg i 2005 var reformen endnu ikke trådt i kraft. Dermed har dette års valg været vælgernes første mulighed for at vise deres utilfredshed med for eksempel en oplevelse af et ringere serviceniveau på grund af sammenlægningen af forskellige kommuner med forskellige standarder på f.eks. børne- og ældreområdet. Den utilfredshed rammer borgmesteren.

»Det er uundgåeligt, at alle vil opleve et servicetab på enten det ene eller det andet område. Og hvis borgmesteren så oven i købet har været mere optaget af at få det hele til at virke end af at komme ud og forklare borgerne, hvorfor tingene ser sådan ud, som de gør - så havner du der, hvor du havner,« siger Erik Fabrin.

Befolkningens utilfredshed kan også aflæses på en anden måde - nemlig i en valgdeltagelse på 65,8 pct.

Det er historisk lavt, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

»Det er den laveste valgdeltagelse siden 1974. Og hvad skete der i 1974? Det var det første valg, efter den gamle kommunalreform var gennemført,« siger han.

Også politisk kommentator Niels Krause-Kjær tror på, det er en »negativ borgmestereffekt«, der er slået igennem.

»I nogle kommuner er sammenlægningerne gået helt op i hat og briller. Når sådan noget sker, så fosser pengene ud af administrationen. Og hvis vi går ind og ser på nogle af de borgmestre, der er faldet, så er det netop i nogle af de kommuner, hvor økonomien har været under pres,« siger han.

S-dominans skyldes SF

Borgmestrenes nederlag er ikke overraskende i høj grad gået ud over de to gamle borgmesterpartier - samtidig med at til en vis grad Dansk Folkeparti og i meget høj grad SF nu har meldt sig på banen, siger Kasper Møller Hansen.

»SF er gået frem i alle kommuner - og de har taget stemmer fra Socialdemokraterne. Og på den modsatte fløj har du en del venstreborgmestre, der har afgivet stemmer til DF,« siger han.

Trods tilbagegangen har Socialdemokraterne nu med SF's hjælp etableret sig som det nye, dominerende parti i dansk kommunalpolitik, siger Roger Buch.

»Venstre betaler efter alt at dømme en stor pris for kommunalreformen. For målt i borgmesterkæder, er Venstre den helt store taber og Socialdemokraterne den helt store vinder. Dermed er billedet vendt helt på hovedet i det kommunalpolitiske landskab.«

Niels Krause-Kjær er enig:

»Vi er stadig i en overgangsfase, men hvis ellers administrationen fungerer, så ser jeg bestemt konturerne til et nyt kommunalpolitisk landskab. Den socialdemokratiske dominans og SF's store gennembrud er en ny situation - og den bliver ikke rullet tilbage.«

Men at de mange nye socialdemokratiske borgmesterkæder er kommet af SF's store kommunalpolitiske succes, kan meget vel give problemer for de socialdemokratiske borgmestre ved kommende valg.

»SF har ageret artig fødselshjælper for S-borgmestrene ved dette valg. Men lad os nu se, om det går lige så let gang. Hvis ellers niveauet holder for SF, så vil det være nogle langt mere selvbevidste SF-politikere, der vil blive valgt ind i kommunalbestyrelserne fremover,« siger Niels Krause-Kjær.

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her